Lovsang om Herrens magt og trofasthed
1Råb af glæde, I, der kender Herren.
Det er godt at prise og lovsynge ham.
2Spil en takkesang på lyren,
skøn musik på den ti-strengede harpe.
3Syng en ny sang for Herren,
spil smukt på lyren og råb af fryd.
4For Herrens bud er gode,
og alt, hvad han gør, er rigtigt.
5Han elsker det rette og gode,
hans nåde mærkes i hele verden.
6Da Herren talte, blev himlen skabt,
alle stjerner blev til på hans ord.
7Han samlede vandet, så det blev til hav,
han dannede et mægtigt vandreservoir.
8Hele jorden bør give ham ære,
alle mennesker bør vise ham respekt.
9Et ord fra ham satte verden i gang,
på hans befaling blev jorden til.
10Herren ødelægger folkenes planer
og forhindrer deres mange intriger.
11Men Herrens planer står fast for evigt,
hans tanker bliver altid til virkelighed.
12Lykkeligt er det folk, som har Herren til Gud,
dem han valgte som sit ejendomsfolk.
13Herren ser ned fra Himlen,
han ser på alle menneskene.
14Fra sin bolig iagttager han dem alle,
han holder øje med verdens befolkning.
15Det er ham, der har skabt dem alle,
han kender deres motiver og handlinger.
16En konge sejrer ikke ved sin store hær,
en helt vinder ikke ved sin egen styrke.
17Stridsheste kan være nok så stærke,
det er dog ikke dem, der giver sejren.
18Men de, der ærer Herren og stoler på ham,
oplever hans trofasthed og nåde.
19Han redder dem fra døden
og hjælper dem i hungersnøden.
20Vi venter på, at Herren griber ind,
det er ham, der hjælper og beskytter os.
21Det er en stor glæde at kende ham,
vi stoler på hans magt og herlighed.
22Herre, vis os din trofaste kærlighed,
til dig alene har vi sat vores håb.
Le Dieu créateur et sauveur
1Vous tous qui êtes justes, ╵acclamez l’Eternel !
Car il convient aux hommes droits ╵de le louer.
2Célébrez l’Eternel, ╵avec la lyre
et louez-le ╵en jouant du luth à dix cordes !
3Chantez en son honneur ╵un cantique nouveau !
Jouez de tout votre art ╵afin de l’acclamer !
4Car la parole ╵de l’Eternel est droite,
toute son œuvre est sûre.
5Dieu aime la justice ╵et la droiture.
L’amour de l’Eternel ╵remplit la terre.
6Les cieux ont été faits ╵par la parole ╵de l’Eternel,
et toute l’armée des étoiles ╵est née du souffle de sa bouche.
7Les eaux des mers, ╵il les amasse et les endigue,
il tient les eaux profondes ╵comme en un réservoir.
8Que sur la terre entière ╵on craigne l’Eternel !
Qu’ils tremblent devant lui, ╵les habitants du monde !
9Car lorsqu’il a parlé ╵cela s’est fait,
lorsqu’il a commandé, ╵cela est apparu.
10L’Eternel fait échec ╵aux desseins des nations.
Il réduit à néant ╵ce que les peuples projetaient.
11Les plans de l’Eternel ╵demeurent pour toujours
et ses projets ╵subsistent d’âge en âge.
12Heureux le peuple ╵dont l’Eternel est Dieu,
oui, le peuple qu’il s’est choisi ╵pour patrimoine.
13Du haut du ciel, ╵l’Eternel regarde la terre.
Il voit tous les humains.
14De son trône33.14 Autre traduction : du lieu de sa demeure., il observe
tous les habitants de la terre.
15Il a formé leur cœur à tous,
et il reste attentif ╵à chacun de leurs actes.
16Le roi n’est pas sauvé ╵par une armée nombreuse,
le guerrier n’est pas délivré ╵par une grande force33.16 Pour les v. 16-17, voir 18.30-34 ; 147.10..
17Pour avoir la victoire, ╵le secours du cheval ╵est illusoire,
et toute sa vigueur ╵ne suffit pas pour triompher.
18Mais l’Eternel prend soin ╵de tous ceux qui le craignent,
comptant sur son amour
19pour les délivrer de la mort
et préserver leur vie ╵aux jours de la famine.
20Oui, nous comptons sur l’Eternel,
il est notre secours ╵et notre bouclier.
21Notre cœur trouve en lui sa joie,
et notre confiance, ╵nous la plaçons dans le Dieu saint.
22Accorde-nous ta grâce, ╵ô Eternel,
car nous comptons sur toi.
