Salmernes Bog 22 – BPH & NIRV

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 22:1-32

En bøn om frelse med lovprisning af Herrens trofaste hjælp

1Til korlederen: Synges til melodien „Morgenrødens rådyr”. En sang af David.

2Min Gud! Min Gud!

Hvorfor har du forladt mig?

Hvorfor hjælper du mig ikke?

Hvorfor lytter du ikke til mit skrig?

3Dag efter dag råber jeg til dig,

men du svarer mig ikke.

Hver nat hører du min røst,

men du giver mig ingen trøst.

4Du sidder på din hellige trone,

du er den, som Israel lovsynger.

5Vore forfædre stolede på dig,

og du reddede dem.

6Du hørte deres nødråb og befriede dem,

du skuffede aldrig deres tillid til dig.

7Men jeg føler mig som en ussel orm,

jeg bliver hånet og foragtet af alle.

8Enhver, der ser mig, griner ad mig,

ryster på hovedet eller vrænger ad mig.

9„Er det ham, der stoler på Herren?” håner de.

„Så lad os se, om Herren redder ham.

Hvis Herren elsker ham så meget,

så burde han gribe ind og frelse ham!”

10Herre, du var der, da jeg blev født,

du gav mig tryghed ved min mors bryst.

11Fra fødslen har du været den, der hjalp mig,

hele mit liv har du været min Gud.

12Hold dig ikke borte fra mig nu,

for jeg er undergangen nær,

og ingen andre kan hjælpe mig.

13Frygtindgydende fjender har omringet mig,

som en hjord af vilde tyre fra Bashan.

14Som sultne og brølende løver

kommer de imod mig med åbent gab.

15Min styrke er sivet bort som vand i sandet,

alle mine knogler føles, som er de gået af led,

mit hjerte hamrer i halsen på mig.

16Mine læber er tørre som potteskår,

min tunge klistrer til ganen,

du har bragt mig til gravens rand.

17Mine fjender kredser omkring mig som hunde,

en bande af forbrydere omringer mig.

De har gennemboret22,17 Teksten er usikker og meningen omstridt. mine hænder og fødder.

18Jeg kan tælle alle mine knogler.

Med skadefryd stirrer fjenderne på mig.

19De deler mine klæder imellem sig

og trækker lod om min kjortel.

20Herre, hold dig ikke på afstand.

Du er min redning, kom mig til hjælp.

21Frels mig fra døden,

red mig fra de vilde hunde.

22Lad mig undslippe løvens gab,

lad mig ikke blive dræbt af vildoksens horn.

Gud, du har hørt min bøn.

23Jeg vil fortælle om dig til mine landsmænd,

jeg vil synge din pris midt i en stor forsamling.

24Pris Herren, I, der kender ham,

giv ham ære, Jakobs efterkommere,

vis ham ærefrygt, Israels folk,

25for han lod ikke den fortvivlede i stikken,

han vendte sig ikke bort og gik sin vej.

Han lyttede til mit råb om hjælp.

26Jeg vil lovsynge dig, når folket samles,

jeg vil opfylde mine løfter for øjnene af dit folk.

27De ydmyge skal spise og alle blive mætte,

de, som beder dig om hjælp, skal prise dig.

Må de altid leve under din velsignelse.

28Alverden skal se det og vende sig til dig, Herre,

alle folkeslag skal komme og tilbede dig.

29For magten tilhører dig,

du er Konge over alle nationer.

30Alle de fornemme og rige skal bøje sig for dig.

Alle dødelige mennesker skal knæle ned for dig.

31Jeg vil leve for dig,

og min slægt skal tjene dig.

De kommende generationer skal høre

om dine underfulde gerninger.

32De skal fortælle om din nåde og frelse

til slægter, som endnu ikke er født.

New International Reader’s Version

Psalm 22:1-31

Psalm 22

For the director of music. A psalm of David to the tune of “The Doe of the Morning.”

1My God, my God, why have you deserted me?

Why do you seem so far away when I need you to save me?

Why do you seem so far away that you can’t hear my groans?

2My God, I cry out in the daytime. But you don’t answer.

I cry out at night. But you don’t let me sleep.

3But you rule from your throne as the Holy One.

You are the God Israel praises.

4Our people of long ago put their trust in you.

They trusted in you, and you saved them.

5They cried out to you and were saved.

They trusted in you, and you didn’t let them down.

6Everyone treats me like a worm and not a man.

They hate me and look down on me.

7All those who see me laugh at me.

They shout at me and make fun of me.

They shake their heads at me.

8They say, “He trusts in the Lord.

Let the Lord help him.

If the Lord is pleased with him,

let him save him.”

9But you brought me out of my mother’s body.

You made me trust in you

even when I was at my mother’s breast.

10From the time I was born, you took good care of me.

Ever since I came out of my mother’s body, you have been my God.

11Don’t be far away from me.

Trouble is near,

and there is no one to help me.

12Many enemies are all around me.

They are like strong bulls from the land of Bashan.

13They are like roaring lions that tear to pieces what they kill.

They open their mouths wide to attack me.

14My strength is like water that is poured out on the ground.

I feel as if my bones aren’t connected.

My heart has turned to wax.

It has melted away inside me.

15My mouth is dried up like a piece of broken pottery.

My tongue sticks to the roof of my mouth.

You bring me down to the edge of the grave.

16A group of sinful people has closed in on me.

They are all around me like a pack of dogs.

They have pierced my hands and my feet.

17Everyone can see all my bones right through my skin.

People stare at me. They laugh when I suffer.

18They divide up my clothes among them.

They cast lots for what I am wearing.

19Lord, don’t be so far away from me.

You give me strength. Come quickly to help me.

20Save me from being killed by the sword.

Save the only life I have. Save me from the power of those dogs.

21Save me from the mouths of those lions.

Save me from the horns of those wild oxen.

22I will announce your name to my people.

I will praise you among those who are gathered to worship you.

23You who have respect for the Lord, praise him!

All you people of Jacob, honor him!

All you people of Israel, worship him!

24He has not forgotten the one who is hurting.

He has not turned away from his suffering.

He has not turned his face away from him.

He has listened to his cry for help.

25Because of what you have done,

I will praise you in the whole community of those who worship you.

In front of those who respect you,

I will keep my promises.

26Those who are poor will eat and be satisfied.

Those who seek the Lord will praise him.

May their hearts be filled with new hope!

27People from one end of the earth to the other

will remember and turn to the Lord.

The people of all the nations

will bow down in front of him.

28The Lord is King.

He rules over the nations.

29All rich people of the earth will feast and worship God.

All who go down to the grave will kneel in front of him.

Those who cannot keep themselves alive will kneel.

30Those who are not yet born will serve him.

Those who are born later will be told about the Lord.

31And they will tell people who have not yet been born,

“The Lord has done what is right!”