Om at sætte sin lid til Herren
1Halleluja!
Min sjæl, pris Herren!
2Jeg vil lovprise Herren, så længe jeg lever,
synge til hans ære, så længe jeg trækker vejret.
3Stol ikke på stormænd,
for mennesker kan ikke frelse jer.
4De dør og bliver lagt i deres grav,
da er det slut med alle deres planer.
5Velsignede er de, der stoler på Israels Gud,
de, der sætter deres lid til Herren.
6Han skabte himlen og jorden,
havet og alt, hvad der lever deri.
Han er trofast til evig tid.
7Han står på de undertryktes side
og sørger for mad til de sultne.
Han sætter fanger i frihed
8og åbner de blindes øjne.
Han løfter de nedbrudte op,
han elsker dem, der gør hans vilje.
9Han tager sig af de fremmede,
viser omsorg for enker og forældreløse,
men de ondes planer forpurrer han.
10Herren skal regere for evigt!
Jerusalem, din Gud er konge fra slægt til slægt!
Halleluja!
Psalm 146
1Praise the Lord.146:1 Hebrew Hallelu Yah; also in verse 10
Praise the Lord, my soul.
2I will praise the Lord all my life;
I will sing praise to my God as long as I live.
3Do not put your trust in princes,
in human beings, who cannot save.
4When their spirit departs, they return to the ground;
on that very day their plans come to nothing.
5Blessed are those whose help is the God of Jacob,
whose hope is in the Lord their God.
6He is the Maker of heaven and earth,
the sea, and everything in them –
he remains faithful for ever.
7He upholds the cause of the oppressed
and gives food to the hungry.
The Lord sets prisoners free,
8the Lord gives sight to the blind,
the Lord lifts up those who are bowed down,
the Lord loves the righteous.
9The Lord watches over the foreigner
and sustains the fatherless and the widow,
but he frustrates the ways of the wicked.
10The Lord reigns for ever,
your God, O Zion, for all generations.
Praise the Lord.
