Guds storhed og omsorg
1Til korlederen: En sang af David.
Herre, du ved alt om mig,
du kender mit hjerte til bunds.
2Du er klar over alt, hvad jeg gør,
du kender mine inderste tanker.
3Du ved, hvor jeg går om dagen og sover om natten,
du lægger mærke til al min færden.
4Du ved, hvad jeg vil sige,
før jeg kan nå at åbne munden.
5Du omgiver mig på alle sider,
lægger din skærmende hånd på mig.
6Det er næsten for godt til at være sandt.
Jeg fatter ikke din uendelige godhed.
7Jeg når aldrig uden for din rækkevidde,
hvor jeg end er, er du nær hos mig.
8Farer jeg op til himlen, da møder du mig der.
Stiger jeg ned i dødsriget, da møder du mig der.
9Flyver jeg mod øst på morgenrødens vinger,
rejser jeg mod vest over det store hav,
10så vil din hånd også lede mig der,
din højre hånd holde mig fast.
11Bad jeg mørket om at skjule mig,
befalede jeg dagen at blive til nat,
12så ville mørket ikke være mørkt for dig,
for nat eller dag gør ingen forskel.
13Du har skabt mig som den, jeg er,
du formede mig i min mors mave.
14Tak, Gud, at du skabte mig så forunderligt,
dit skaberværk er fantastisk.139,14 Teksten er uklar.
15Du så på mig, da jeg blev dannet i det skjulte,
da jeg langsomt voksede i livmoderens mørke.
16Mens jeg endnu var et foster, så du mig.
Mine livsdage var lagt fast og skrevet ned i din bog,
længe før jeg så dagens lys.
17Forunderlige og fuldkomne er dine tanker, Gud,
de overgår langt, hvad jeg kan fatte.
18Kunne de tælles, ville de være talrige som sandet.
Jeg ville aldrig nå til ende med dem.139,18 Teksten er uklar.
19Jeg ville ønske, du ville udrydde de gudløse,
få de morderiske mænd til at lade mig være i fred.
20De vanærer dit navn og håner dig,
de er blasfemiske og taler ondt om dig.
21Herre, jeg hader enhver, der hader dig,
jeg føler lede ved dem, der er imod dig.
22Dine fjender er også mine fjender,
jeg hader dem af hele mit hjerte.
23Undersøg mig og se på mit hjerte, Gud!
Gransk mine motiver og afslør mine tanker!
24Hvis du ser, at jeg er kommet på afveje,
så led mig tilbage til det evige livs vej.
Salmo 139
Al director musical. Salmo de David.
1Señor, tú me examinas
y me conoces.
2Sabes cuándo me siento y cuándo me levanto;
aun a la distancia me lees el pensamiento.
3Mis trajines y descansos los conoces;
todos mis caminos te son familiares.
4No me llega aún la palabra a la lengua
cuando tú, Señor, ya la sabes toda.
5Tu protección me envuelve por completo;
me cubres con la palma de tu mano.
6Conocimiento tan maravilloso rebasa mi comprensión;
tan sublime es que no puedo entenderlo.
7¿A dónde podría alejarme de tu Espíritu?
¿A dónde podría huir de tu presencia?
8Si subiera al cielo,
allí estás tú;
si tendiera mi lecho en el fondo de los dominios de la muerte,139:8 en … muerte. Lit. en el fondo del Seol.
también estás allí.
9Si me elevara sobre las alas del alba,
o me estableciera en los extremos del mar,
10aun allí tu mano me guiaría,
¡me sostendría tu mano derecha!
11Y si dijera: «Que me oculten las tinieblas;
que la luz se haga noche en torno mío».
12Ni las tinieblas serían oscuras para ti
y aun la noche sería clara como el día.
¡Lo mismo son para ti las tinieblas que la luz!
13Tú creaste mis entrañas;
me formaste en el vientre de mi madre.
14¡Te alabo porque soy una creación admirable!
¡Tus obras son maravillosas
y esto lo sé muy bien!
15Mis huesos no te fueron desconocidos
cuando en lo más recóndito era yo formado,
cuando en lo más profundo de la tierra era yo entretejido.
16Tus ojos vieron mi cuerpo en gestación:
todo estaba ya escrito en tu libro;
todos mis días se estaban diseñando,
aunque no existía uno solo de ellos.
17¡Cuán preciosos, oh Dios, me son tus pensamientos!
¡Cuán inmensa es la suma de ellos!
18Si me propusiera contarlos,
sumarían más que los granos de arena;
al despertar, aún estaría contigo.
19Oh Dios, ¡si tan solo mataras a los malvados!
¡Si de mí se apartara la gente sanguinaria,
20esos que con malicia te difaman,
enemigos que en vano se rebelan contra ti!
21¿Acaso no aborrezco, Señor, a los que te odian
y me repugnan los que te rechazan?
22El odio que les tengo no tiene límites;
¡los cuento entre mis enemigos!
23Examíname, oh Dios, y conoce mi corazón;
pruébame y conoce mis ansiedades.
24Fíjate si voy por un camino que te ofende
y guíame por el camino eterno.
