Salmernes Bog 139 – BPH & NIRV

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 139:1-24

Guds storhed og omsorg

1Til korlederen: En sang af David.

Herre, du ved alt om mig,

du kender mit hjerte til bunds.

2Du er klar over alt, hvad jeg gør,

du kender mine inderste tanker.

3Du ved, hvor jeg går om dagen og sover om natten,

du lægger mærke til al min færden.

4Du ved, hvad jeg vil sige,

før jeg kan nå at åbne munden.

5Du omgiver mig på alle sider,

lægger din skærmende hånd på mig.

6Det er næsten for godt til at være sandt.

Jeg fatter ikke din uendelige godhed.

7Jeg når aldrig uden for din rækkevidde,

hvor jeg end er, er du nær hos mig.

8Farer jeg op til himlen, da møder du mig der.

Stiger jeg ned i dødsriget, da møder du mig der.

9Flyver jeg mod øst på morgenrødens vinger,

rejser jeg mod vest over det store hav,

10så vil din hånd også lede mig der,

din højre hånd holde mig fast.

11Bad jeg mørket om at skjule mig,

befalede jeg dagen at blive til nat,

12så ville mørket ikke være mørkt for dig,

for nat eller dag gør ingen forskel.

13Du har skabt mig som den, jeg er,

du formede mig i min mors mave.

14Tak, Gud, at du skabte mig så forunderligt,

dit skaberværk er fantastisk.139,14 Teksten er uklar.

15Du så på mig, da jeg blev dannet i det skjulte,

da jeg langsomt voksede i livmoderens mørke.

16Mens jeg endnu var et foster, så du mig.

Mine livsdage var lagt fast og skrevet ned i din bog,

længe før jeg så dagens lys.

17Forunderlige og fuldkomne er dine tanker, Gud,

de overgår langt, hvad jeg kan fatte.

18Kunne de tælles, ville de være talrige som sandet.

Jeg ville aldrig nå til ende med dem.139,18 Teksten er uklar.

19Jeg ville ønske, du ville udrydde de gudløse,

få de morderiske mænd til at lade mig være i fred.

20De vanærer dit navn og håner dig,

de er blasfemiske og taler ondt om dig.

21Herre, jeg hader enhver, der hader dig,

jeg føler lede ved dem, der er imod dig.

22Dine fjender er også mine fjender,

jeg hader dem af hele mit hjerte.

23Undersøg mig og se på mit hjerte, Gud!

Gransk mine motiver og afslør mine tanker!

24Hvis du ser, at jeg er kommet på afveje,

så led mig tilbage til det evige livs vej.

New International Reader’s Version

Psalm 139:1-24

Psalm 139

For the director of music. A psalm of David.

1Lord, you have seen what is in my heart.

You know all about me.

2You know when I sit down and when I get up.

You know what I’m thinking even though you are far away.

3You know when I go out to work and when I come back home.

You know exactly how I live.

4Lord, even before I speak a word,

you know all about it.

5You are all around me, behind me and in front of me.

You hold me safe in your hand.

6I’m amazed at how well you know me.

It’s more than I can understand.

7How can I get away from your Spirit?

Where can I go to escape from you?

8If I go up to the heavens, you are there.

If I lie down in the deepest parts of the earth, you are also there.

9Suppose I were to rise with the sun in the east.

Suppose I travel to the west where it sinks into the ocean.

10Your hand would always be there to guide me.

Your right hand would still be holding me close.

11Suppose I were to say, “I’m sure the darkness will hide me.

The light around me will become as dark as night.”

12Even that darkness would not be dark to you.

The night would shine like the day,

because darkness is like light to you.

13You created the deepest parts of my being.

You put me together inside my mother’s body.

14How you made me is amazing and wonderful.

I praise you for that.

What you have done is wonderful.

I know that very well.

15None of my bones was hidden from you

when you made me inside my mother’s body.

That place was as dark as the deepest parts of the earth.

When you were putting me together there,

16your eyes saw my body even before it was formed.

You planned how many days I would live.

You wrote down the number of them in your book

before I had lived through even one of them.

17God, your thoughts about me are priceless.

No one can possibly add them all up.

18If I could count them,

they would be more than the grains of sand.

If I were to fall asleep counting and then wake up,

you would still be there with me.

19God, I wish you would kill the people who are evil!

I wish those murderers would get away from me!

20They are your enemies. They misuse your name.

They misuse it for their own evil purposes.

21Lord, I really hate those who hate you!

I really hate those who rise up against you!

22I have nothing but hatred for them.

I consider them to be my enemies.

23God, see what is in my heart.

Know what is there.

Test me.

Know what I’m thinking.

24See if there’s anything in my life you don’t like.

Help me live in the way that is always right.