Lovprisning af og bøn for Jerusalem
1En valfartssang af David.
Jeg blev så glad, da jeg hørte,
at vi skulle drage til Herrens hus.
2Nu står vi så endelig her,
i porten ind til Jerusalem.
3Jerusalem er en fantastisk by,
tæt pakket med huse og mennesker.122,3 Teksten er uklar.
4Her mødes Israels stammer, Herrens eget folk,
for at takke Herren ifølge Toraens forskrifter.
5Her står Davids trone,
herfra regerer hans kongeslægt.
6Bed om fred i Jerusalem.
Må det gå godt for dem, der elsker byen.
7Må der være fred inden for murene
og tryghed i tårnene.
8For slægt og venners skyld
ønsker jeg fred over Jerusalem.
9For Herrens helligdoms skyld
beder jeg om tryghed for byen.
Песнь 122
Песнь восхождения.
1К Тебе поднимаю глаза свои,
Обитающий на небесах!
2Как глаза слуг смотрят на руку своего господина
и глаза служанки – на руку своей госпожи,
так наши глаза обращены на Вечного,
до тех пор, пока Он не смилуется над нами.
3Помилуй нас, Вечный, помилуй нас,
потому что мы долго терпели презрение.
4Долго мы терпели оскорбление от надменных
и презрение от гордых.
