Salmernes Bog 106 – BPH & JCB

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 106:1-48

Herrens trofasthed imod sit folk

1Halleluja!

Tak Herren, for han er god.

Hans trofasthed varer til evig tid.

2Hvem har tal på alle hans undere?

Hvordan kan vi nogensinde takke ham nok?

3Velsignede er de, der gør det gode,

de, der altid handler ret.

4Husk på mig, Herre, når du velsigner dit folk,

giv også mig del i dine goder.

5Lad mig se dit folk få fremgang,

lad mig glædes sammen med dine udvalgte,

juble med det folk, som tilhører dig.

6Vi har svigtet dig, som vore forfædre gjorde,

vi har begået fejl og handlet forkert.

7Vore forfædre ænsede ikke dine undere i Egypten,

de glemte hurtigt din trofasthed imod dem,

i stedet gjorde de oprør imod dig ved Det Røde Hav.

8Alligevel frelste Herren sit folk for sin æres skyld

og for at vise sin magt for verden.

9Han truede Det Røde Hav, så det tørrede ud,

og folket kunne gå tørskoet over.

10Han frelste dem fra deres fjender,

friede dem fra egypternes had.

11Vandet skyllede hen over forfølgerne,

så de druknede alle som en.

12Da troede folket på Guds løfter

og brød ud i lovsang til ham.

13Men de glemte snart, hvad Herren havde gjort,

de holdt op med at søge hans vilje.

14I ørkenen krævede de kød at spise,

de udfordrede Guds tålmodighed.

15Han gav dem, hvad de forlangte,

men straffede dem også for deres oprør.

16Nogle i lejren blev misundelige på Moses

og på Aron, Guds udvalgte præst.

17Som straf åbnede jorden sig og opslugte Datan,

lukkede sig over Abiram og de medsammensvorne.

18Ild for ned fra himlen

og fortærede dem, der gjorde oprør.

19Ved Horebs bjerg støbte de en tyrekalv,

de tilbad en afgud af metal.

20De byttede Guds herlighed bort

for et billede af et dyr, der æder græs.

21De glemte den Gud, der førte dem ud af Egypten,

han, som reddede dem på forunderlig vis.

22Tænk på de mirakler, han udførte,

de fantastiske undere ved Det Røde Hav.

23Gud var lige ved at udrydde sit oprørske folk,

men hans tjener Moses gik i forbøn for dem,

så de ikke blev tilintetgjort af hans vrede.

24De nægtede at gå ind i det frugtbare land,

for de troede ikke på Guds løfte.

25De sad bare i deres telte og surmulede

og ville slet ikke høre på Herrens ord.

26Derfor svor han højt og helligt,

at oprørerne skulle dø i ørkenen.

27Deres efterkommere skulle spredes blandt folkeslagene

og gøres til flygtninge i fremmede lande.

28Dernæst tilbad de Ba’al i Peor,

de holdt fest og ofrede til livløse afguder.

29Deres opførsel krænkede Herren dybt,

og han lod en pest bryde ud iblandt dem.

30Men Pinehas tog mod til sig og greb ind,

og det gjorde, at plagen holdt op.

31Pinehas viste sig som en gudfrygtig mand,

og det vil han altid blive husket for.

32Ved Meribas kilder gjorde de oprør igen,

og Moses faldt i unåde hos Herren.

33De gjorde ham nemlig så oprørt,

at han talte i vrede og handlede overilet.

34De undlod også at tilintetgøre de folkeslag,

som Herren havde befalet dem at udrydde.

35De giftede sig tilmed ind i deres familier,

lærte sig deres ugudelige skikke,

36så de dyrkede de fremmedes afguder

og derved blev skyld i deres egen ulykke.

37De ofrede både deres sønner og døtre

til de fremmede folkeslags guder.

38Fordi de myrdede uskyldige børn

og ofrede dem til afguderne,

blev landet besmittet af det udgydte blod.

39Guds folk var blevet urent i hans øjne,

deres handlinger viste deres utroskab mod Herren.

40Derfor blussede Guds vrede op imod dem,

han følte afsky for sit ejendomsfolk.

41Han overgav dem i fremmedes vold,

deres fjender undertrykte dem.

42De gjorde livet surt for dem

og kuede dem på alle måder.

43Gang på gang befriede Herren sit folk,

men de blev ved med at gøre oprør

og falde dybere og dybere i synd.

44Alligevel kunne han ikke lukke øjnene for deres nød,

han hørte deres råb om nåde.

45Han havde jo indgået en pagt med sit folk,

og hans trofasthed forbød ham at udslette dem helt.

46Han sørgede for, at de fremmede herskere

fik medlidenhed med dem.

47Vor Herre og Gud, frels os!

Bring os tilbage fra landflygtigheden,

så vi kan give dig taknemmelighedsofre

og lovprise dit hellige navn.

48Lovet være Herren, Israels Gud.

Lad os prise ham nu og til evig tid.

Lad hele folket svare: Amen!

Halleluja!

Japanese Contemporary Bible

詩篇 106:1-48

106

1ハレルヤ。

主の恵み深さを感謝します。

その愛は、いつまでも変わることがありません。

2栄光に輝く主の奇跡を、

一つ残らず書き留めることのできる人が

いるでしょうか。

だれが、あなたを十分に賛美し尽くせましょう。

3公平と正義と思いやりとを身につけている人々には、

幸福が訪れます。

4ああ主よ。

あなたの民に祝福と救いを注がれるとき、

私にも目を留めてください。

5この身をも、選ばれた民の繁栄にあずからせ、

彼らと同じ喜びに浸り、

ご栄光を共に味わわせてください。

6私たちも先祖と同じように、

はなはだしく悪の道にそれました。

7私たちの先祖はエジプトで、

あれほどの奇跡を目撃しながら、感動することもなく、

たちまち数々の恵みを忘れてしまいました。

それどころか、紅海のほとりで、

神に逆らったのです。

8しかし、そんな人々をも、主はお救いになりました。

それは、ご自身の名誉を守り、

お力を全世界に知らせるためでした。

9神が紅海に命じると、海は二つに裂け、

まるで荒野のように乾ききった、

一本の道ができたのです。

10こうして、主は人々を敵の手から救い出し、

11そののちすぐに水を元に戻して、

敵を一人残らずおぼれさせました。

12ここまで来て、ようやく先祖たちは神を信じ、

堅く閉じていた口を開いて、賛美の歌を歌いました。

13しかし、たちまち元に戻ってしまったのです。

彼らは神を無視して行動し、

14もっとおいしいものを食べたいと注文をつけました。

こうして、もはや赦しを頂くことができない時点まで、

神の忍耐を試したのです。

15主は欲しがるものをお与えになりましたが、

彼らの心を空虚になさいました。

16人々は、モーセと、主が祭司に任命したアロンを

ねたんだのです。

17そのため、大地は口をあけてダタンとアビラムと、

アビラムの友人たちをのみ込みました。

18しかも、天から降って来た火は、

悪者どもを焼き尽くしたのです。

19-20それは、彼らが栄光に輝く神より、

草を食べる牛の像を選んだことへの罰でした。

21-22エジプトと紅海のほとりで

大きな奇跡をなさった神の顔に、

彼らは泥を塗ったのです。

23神は、

人々を滅ぼそうとなさいましたが、

選ばれた人モーセが間に入ってとりなしました。

怒りを静め、人々を滅ぼさないでほしいと

神に嘆願したのです。

24彼らは、神の祝福の約束を信じず、

約束の地に入ることを拒みました。

25おのおのの天幕で口をとがらせ、嘆き悲しみ、

主の命令を全く無視したのです。

26そこで主は、彼らを荒野で殺し、

27その子孫を遠い国へ追い散らすことになさったのです。

28そのあと私たちの先祖は、

ペオルでのバアル礼拝に加わり、

死人にまでいけにえをささげました。

29こうして、神の怒りは極限に達し、

恐ろしい災いが下りました。

30ピネハスが、災いを引き起こした張本人たちを

処刑すると、神の罰は収まりました。

31このピネハスの適切な処置は歴史に残ることでしょう。

32イスラエルはメリバでも主を怒らせ、

モーセを窮地に追い込みました。

33そのため怒りに燃えたモーセは、

思わず軽率なことを口にしてしまったのです。

34イスラエルの民は、主の命令に逆らい、

カナンに住む外国人を滅ぼさなかったばかりか、

35いっしょになって悪の道に励みました。

36その地の偶像にいけにえをささげ、

神には目もくれませんでした。

37-38彼らは、

わが子をカナンの偶像の悪霊にささげることまで行い、

罪のない者の血を流し、国土を汚したのです。

39偶像を愛することは、

神の目から見れば姦淫の罪であり、

自分自身を汚すことになりました。

40主の怒りは激しく燃え上がり、

神は彼らを嫌悪なさいました。

41-42そのためイスラエルは、

外国人に踏みにじられるようになったのです。

彼らは敵に支配され、抑圧されました。

43主はそのような奴隷状態から、

彼らを何度お救いくださったことでしょう。

しかし人々は、反抗的な態度を続け、

自らの罪ゆえに自滅していったのです。

44それでもなお、主はその叫びを聞き、

その苦境を思いやってくださいました。

45愛の主は、以前の約束を思い出してあわれみ、

46敵でさえ、捕虜となったイスラエル人を

あわれむように配慮してくださいました。

47ああ神である主よ、お救いください。

各地に散らされた人々を再び集めてください。

私たちは、躍り上がって喜び、

感謝と賛美をささげたいのです。

48イスラエルの神である主は、

永遠から永遠まで賛美を受けるにふさわしいお方です。

人々が口々に、「アーメン」と言いますように。

ハレルヤ。