Bibelen på hverdagsdansk

Salme 18

Davids sejrssang

1Til korlederen: En sang af Herrens tjener, David. Han sang den til Herren i anledning af, at Herren havde reddet ham fra Saul og alle hans øvrige fjender.

Jeg elsker Herren,
    han er min redning.
Herren er min Klippeborg
    og min Beskytter.
Han er mit Skjul,
    hos ham søger jeg tilflugt.
Han er mit Skjold,
    min Frelse og min Fæstning.
Jeg kalder på Herren, den Højlovede,
    og frelses fra mine fjender.

Dødens reb omsluttede mig,
    undergangens bølger væltede ind over mig,
dødsriget strammede sit greb om mig,
    jeg sad fast i dødens fælde.
I min fortvivlelse råbte jeg til Herren,
    jeg bad til Gud om hjælp.
Han hørte mig fra sin helligdom,
    mit skrig nåede frem til hans ører.
Da rystede jorden og skælvede,
    bjergenes grundvolde bævede,
        for Herrens vrede var blusset op.
Røg væltede ud af hans næsebor,
    fortærende ild skød ud af hans mund,
        glødende kul sprang frem fra ham.
10 Han skubbede himlens forhæng til side
    og trådte ud på de mørke stormskyer.
11 Han steg op på en kerub og fløj,
    fór frem på vindens vinger.
12 Han hyllede sig i mørke,
    omgav sig med sorte tordenskyer.
13 Lynene glimtede foran ham,
    og haglene faldt fra skyerne.
14 Herren tordnede fra himlen,
    den højeste Gud lod sin røst høre.
15 Han skød sine pile,
    sendte fjenderne på flugt.
Han sendte sine lyn af sted,
    så fjenderne spredtes for alle vinde.
16 Herren fnyste i sin harme,
    så Jordens vande blev pisket op,
        og havets bund kom til syne.

17 Fra det høje rakte han hånden ud,
    trak mig op af det dybe vand.
18 Han frelste mig fra mine fjender,
    de hadede mig og var mig for stærke.
19 Da jeg var svag, overfaldt de mig,
    men Herren holdt mig fast
20 og førte mig i sikkerhed.
    Han frelste mig, fordi han elsker mig.
21 Herren belønnede mig for mit retsind,
    tog hensyn til min uskyld,
22 for jeg har holdt mig til hans veje.
    Jeg har ikke i ondskab vendt mig fra min Gud.
23 Altid har jeg hans bud i tanke,
    aldrig har jeg vendt ryggen til hans love.
24 Jeg har adlydt ham til punkt og prikke
    og holdt mig borte fra synden.
25 Herren har belønnet mig for min retfærd,
    han kender min pletfri levevis.
26 Herre, du er trofast mod dem, der er trofaste mod dig,
    retskaffen overfor de retskafne.
27 Du handler uskyldsrent med de uskyldige,
    men er snu mod de snedige.
28 Du ophøjer de ydmyge,
    men ydmyger de hovmodige.
29 Herre, du er mit lys og mit håb,
    du tænder dit lys i mørket.
30 Ved din hjælp kan jeg springe over mure
    og forcere enhver forhindring.

31 Guds veje er fuldkomne,
    hans løfter er sande.
Han er et skjold for dem,
    der søger ly hos ham.
32 Hvor findes der en gud som Herren?
    Hvor findes en klippe som ham?
33 Han giver mig styrke,
    han jævner vejen foran mig.
34 Han gør mine skridt sikre som hjortens,
    han giver mig fodfæste på bjergene.
35 Han træner mine arme til kamp,
    så jeg kan spænde kobberbuen.
36 Herre, du giver mig din frelse som et skjold,
    du støtter mig med din højre hånd,
        din hjælp giver mig styrke.
37 Du udjævner stien foran mig,
    så jeg ikke snubler og falder.
38 Jeg forfulgte mine fjender og gjorde det af med dem,
    jeg holdt ikke inde, før de alle var besejret.
39 Jeg slog dem ned, så de ikke kunne rejse sig,
    de ligger faldne ved mine fødder.
40 Du gav mig styrke til kampen,
    du tvang mine modstandere i knæ,
41 du slog mine fjender på flugt,
    jeg gjorde det af med dem, som hadede mig.
42 De råbte om hjælp,
    men ingen kom til undsætning.
De råbte til dig, Herre,
    men du ville ikke høre.
43 Jeg knuste dem til støv, som hvirvler i vinden,
    jeg trådte dem ned som snavs på gaden.
44 Du hjalp mig i kampen mod fjendtlige hære,
    gav mig sejr over fremmede folkeslag,
        som nu er blevet mig underlagt.
45 Straks de hørte min røst, adlød de.
    De kom krybende hen til mig.
46 De tabte fuldstændig modet,
    kom skælvende frem fra deres skjul.

47 Herren lever!
Lovet være min redningsmand.
    Ære være min Gud, som frelste mig,
48 den Gud, som besejrede mine fjender,
    som gjorde mig til hersker over fremmede folkeslag.
49 Herre, du reddede mig fra mine fjender.
    Du førte mig i sikkerhed,
        og frelste mig fra voldens mænd.

50 Derfor vil jeg lovprise dig blandt folkeslagene, Herre.
    Jeg vil synge om din storhed.
51 Du giver din konge en mægtig sejr,
    du viser nåde mod din salvede konge,
        mod mig og mine efterkommere til evig tid.

Nkwa Asem

Nnwom 18

Dawid nkonimdi dwom

1Sɛnea medɔ wo fa no, Awurade! Wone me gyefo. Awurade ne me gyefo; ɔno ne m’abankɛse. Me Nyankopɔn ne me guankɔbea; enti sɛ mewɔ ne nkyɛn a, bɔne renka me. Ɔbɔ me ho ban sɛ kyɛm. Ɔbɔ me ho ban de me sie dwoodwoo. Mefrɛ Awurade, na ogye me fi m’atamfo nsam. Monkamfo Awurade!

Owu guu me nkɔnsɔnkɔnsɔn. Ɔsɛe asorɔkye bɔ faa me so. Owu guu me nkɔnsɔnkɔnsɔn maa damoa sum me afiri.

Me haw mu, misu frɛɛ Awurade. Mefrɛɛ me Nyankopɔn pɛɛ mmoa. N’asɔrefi hɔ, ɔtee me nne. Otiee me sufrɛ boaa me. Afei asase wosowee biribiri. Mmepɔw fapem wosowee efisɛ, na Onyankopɔn bo afuw. Wusiw fii ne hwene mu. Na ogyaframa ne gyabiriw a ɛredɛw fii n’anom. Ɔpaee ɔsoro mu abien, na ɔnam mu baa fam a omununkum aduru ne nan ase sum. 10 Otuu ntɛm so wɔ abɔde bi ntaban so; ɔnam mframa ntaban so kɔe. 11 Ɔde sum kataa ne ho. Omununkum a ɛyɛ duru na nsu a ahyɛ ma twaa ne ho hyiae. 12 Asukɔtwea ne ogya dɛw fi aprannaa a edi n’anim no mu pae faa omununkum no mu.

13 Awurade paee aprannaa fi soro, na wɔtee Ɔsorosoroni no nne. 14 Ɔtow ne bɛmma no de bɔɔ n’atamfo hwetee; ɔpaee aprannaa ma woguanee. 15 Ɛpo no so daa hɔ na asase fapem so nso daa hɔ, bere a wokaa w’atamfo anim, Awurade, na wopɔɔ wɔn so abufuw mu no.

16 Awurade fi soro bae besoo me mu; ɔtwee me fii nsu a emu dɔ mu. 17 Ogyee me fi atamfo a wɔn ho yɛ hu ne wɔn a wɔtan me nsam efisɛ, na wɔyɛ den dodo ma me.

18 Bere a mewɔ ɔhaw mu, wɔbaa me so, nanso Awurade bɔɔ me ho ban. 19 Ogyee me fii amane mu. Ogyee me efisɛ, n’ani sɔɔ me. 20 Awurade tuaa me ka efisɛ, meyɛ nea ɛteɛ. Ohyiraa me efisɛ, menyɛ bɔne. 21 Madi Awurade mmara so. Mentwee me ho mfii me Nyankopɔn ho. 22 Madi ne mmara nyinaa so. Menyɛɛ ne mmara ho asoɔden. 23 Onim sɛ mfomso nni me ho; onim sɛ menyɛ bɔne. 24 Ɛno nti, otua me ka efisɛ, meyɛ ade trenee; na onim nso sɛ menyɛ bɔne.

25 O Awurade, wudi nokware kyerɛ wɔn a wodi wo nokware, na wuye ma wɔn a wɔyɛ pɛ. 26 Woyɛ kronn ma wɔn a wɔyɛ kronn, na wo bo fuw wɔn a wɔyɛ amumɔyɛ. 27 Wugye ahobrɛasefo nkwa na wobrɛ ahantanfo ase. 28 O Awurade, woma me hann; wopam me sum. 29 Woma me ahoɔden de kɔ m’atamfo so, na wosan ma me tumi de di wɔn so.

30 Onyankopɔn, wo nneyɛe yɛ pɛ! Wo nsɛm nni huammɔ. Ɔte sɛ kyɛm ma wɔn a wɔpɛ ne hɔ guankɔbea. 31 Awurade no nko ne Onyankopɔn, na Onyankopɔn nko ne yɛn gyefo.

32 Ɔno ne Onyankopɔn a ɔhyɛ me den na ɔma me kwan yɛ dwoodwoo. 33 Ɔkyerɛ me nan kwan sɛ ɔforote. Ɔma me tena dwoodwoo wɔ mmepɔw mu. 34 Ɔkyerɛ me akodi sɛnea metumi de agyan a ɛyɛ den ako.

35 O Awurade, wobɔ me ho ban, gye me nkwa. Wo hwɛ ama mayɛ kɛse. Wo tumi agye me nkwa. 36 Woabɔ me ho ban afi ɔkyere mu na menhwee ase. 37 Metaa m’atamfo kyere wɔn. Menhome kosi sɛ mɛsɛe wɔn. 38 Mebɔ wɔn hwe fam na wontumi nsɔre. Wɔda hɔ nkogu mu wɔ m’anim. 39 Woma me ahoɔden de ko ɔko no ma midi m’atamfo so. 40 Woma m’atamfo guan fi me ho; mesɛe wɔn a wɔtan me. 41 Wosu pɛ mmoa nanso obi mmegye wɔn. Wɔfrɛ Awurade nanso ommua wɔn. 42 Meyam wɔn ma wɔyɛ sɛ mfutuma a mframa bɔ gu. Mitiatia wɔn so sɛ ɔkwan mu atɛkyɛ. 43 Wugyee me fii adɔnyɛfo nsam ma midii amanaman so; nnipa a minnim wɔn mpo abɛyɛ m’asomfo. 44 Amanfrafo kotow m’anim; wɔte me nne a, wotie m’asɛm. 45 Wɔn akokoduru sa na wofi wɔn abankɛse mu ba ahopopo so.

46 Awurade te ase! Kamfo me gyefo! Pae mu ka Onyankopɔn a ogye me nkwa no kɛseyɛ. 47 Ɔma midi m’atamfo so nkonim; ɔbrɛ aman a wɔhyɛ m’ase no ase. 48 Ogye me fi m’atamfo nsam. O Awurade, ma minni m’atamfo so nkonim, na bɔ me ho ban fi basabasayɛfo nsam. 49 Ɛno nti, mekamfo wo wɔ aman so. Meto ayeyi dwom ma wo. 50 Onyankopɔn ma ne hene di nkonim akɛse; daa ɔda ne dɔ adi kyerɛ nea wayi no, Dawid ne n’asefo daa nyinaa.