Bibelen på hverdagsdansk

Salme 106

Herrens trofasthed imod sit folk

1Halleluja!
Tak Herren, for han er god.
    Hans trofasthed varer til evig tid.
Hvem har tal på alle hans undere?
    Hvordan kan vi nogensinde takke ham nok?
Velsignede er de, der gør det gode,
    de, der altid handler ret.

Husk på mig, Herre, når du velsigner dit folk,
    giv også mig del i dine goder.
Lad mig se dit folk få fremgang,
    lad mig glædes sammen med dine udvalgte,
        juble med det folk, som tilhører dig.
Vi har svigtet dig, som vore forfædre gjorde,
    vi har begået fejl og handlet forkert.
Vore forfædre ænsede ikke dine undere i Egypten,
    de glemte hurtigt din trofasthed imod dem,
        i stedet gjorde de oprør imod dig ved Det Røde Hav.
Alligevel frelste Herren sit folk for sin æres skyld
    og for at vise sin magt for verden.
Han truede Det Røde Hav, så det tørrede ud,
    og folket kunne gå tørskoet over.
10 Han frelste dem fra deres fjender,
    friede dem fra egypternes had.
11 Vandet skyllede hen over forfølgerne,
    så de druknede alle som en.
12 Da troede folket på Guds løfter
    og brød ud i lovsang til ham.

13 Men de glemte snart, hvad Herren havde gjort,
    de holdt op med at søge hans vilje.
14 I ørkenen krævede de kød at spise,
    de udfordrede Guds tålmodighed.
15 Han gav dem, hvad de forlangte,
    men straffede dem også for deres oprør.
16 Nogle i lejren blev misundelige på Moses
    og på Aron, Guds udvalgte præst.
17 Som straf åbnede jorden sig og opslugte Datan,
    lukkede sig over Abiram og de medsammensvorne.
18 Ild for ned fra himlen
    og fortærede dem, der gjorde oprør.
19 Ved Horebs bjerg støbte de en tyrekalv,
    de tilbad en afgud af metal.
20 De byttede Guds herlighed bort
    for et billede af et dyr, der æder græs.
21 De glemte den Gud, der førte dem ud af Egypten,
    han, som reddede dem på forunderlig vis.
22 Tænk på de mirakler, han udførte,
    de fantastiske undere ved Det Røde Hav.
23 Gud var lige ved at udrydde sit oprørske folk,
    men hans tjener Moses gik i forbøn for dem,
        så de ikke blev tilintetgjort af hans vrede.
24 De nægtede at gå ind i det frugtbare land,
    for de troede ikke på Guds løfte.
25 De sad bare i deres telte og surmulede
    og ville slet ikke høre på Herrens ord.
26 Derfor svor han højt og helligt,
    at oprørerne skulle dø i ørkenen.
27 Deres efterkommere skulle spredes blandt folkeslagene
    og gøres til flygtninge i fremmede lande.
28 Dernæst tilbad de Ba’al i Peor,
    de holdt fest og ofrede til livløse afguder.
29 Deres opførsel krænkede Herren dybt,
    og han lod en pest bryde ud iblandt dem.
30 Men Pinehas tog mod til sig og greb ind,
    og det gjorde, at plagen holdt op.
31 Pinehas viste sig som en gudfrygtig mand,
    og det vil han altid blive husket for.
32 Ved Meribas kilder gjorde de oprør igen,
    og Moses faldt i unåde hos Herren.
33 De gjorde ham nemlig så oprørt,
    at han talte i vrede og handlede overilet.
34 De undlod også at tilintetgøre de folkeslag,
    som Herren havde befalet dem at udrydde.
35 De giftede sig tilmed ind i deres familier,
    lærte sig deres ugudelige skikke,
36 så de dyrkede de fremmedes afguder
    og derved blev skyld i deres egen ulykke.
37 De ofrede både deres sønner og døtre
    til de fremmede folkeslags guder.
38 Fordi de myrdede uskyldige børn
    og ofrede dem til afguderne,
        blev landet besmittet af det udgydte blod.
39 Guds folk var blevet urent i hans øjne,
    deres handlinger viste deres utroskab mod Herren.
40 Derfor blussede Guds vrede op imod dem,
    han følte afsky for sit ejendomsfolk.
41 Han overgav dem i fremmedes vold,
    deres fjender undertrykte dem.
42 De gjorde livet surt for dem
    og kuede dem på alle måder.
43 Gang på gang befriede Herren sit folk,
    men de blev ved med at gøre oprør
        og falde dybere og dybere i synd.
44 Alligevel kunne han ikke lukke øjnene for deres nød,
    han hørte deres råb om nåde.
45 Han havde jo indgået en pagt med sit folk,
    og hans trofasthed forbød ham at udslette dem helt.
46 Han sørgede for, at de fremmede herskere
    fik medlidenhed med dem.

47 Vor Herre og Gud, frels os!
    Bring os tilbage fra landflygtigheden,
så vi kan give dig taknemmelighedsofre
    og lovprise dit hellige navn.
48 Lovet være Herren, Israels Gud.
    Lad os prise ham nu og til evig tid.
Lad hele folket svare: Amen!
    Halleluja!

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

詩篇 106

上帝恩待祂的子民

1你們要讚美耶和華!
要稱謝耶和華,
因為祂是美善的,
祂的慈愛永遠長存!
誰能述說耶和華的大能作為?
誰能道盡祂當受讚美之處?
那些行事公正,
持守公義的人有福了。
耶和華啊!
你恩待你子民的時候,
求你別忘了我;
你拯救他們的時候,
求你幫助我,
使我看到你所揀選的人繁榮昌盛,
與他們同樂,
與你的子民一同誇耀。
我們跟祖先一樣也犯了罪,
行事邪惡。
我們祖先在埃及漠視你行的神蹟,
忘記你向他們屢施慈愛,
在紅海邊反叛你。

但祂為了自己的名拯救了他們,
以彰顯祂的大能。
祂斥責紅海,海就乾了,
祂帶領他們走過深淵,
如履乾地。
10 祂救他們逃脫敵人的追趕,
從仇敵的手中救贖了他們。
11 海水淹沒了敵軍,
沒有一人生還。
12 那時他們才相信祂的話,
歌唱讚美祂。
13 然而,他們很快忘了祂的作為,
不願等候祂的引導。
14 他們在曠野大起貪念,
試探上帝。
15 祂滿足了他們的要求,
但在他們當中降下了瘟疫。
16 他們還在營中嫉妒摩西和耶和華揀選為祭司的亞倫。
17 於是大地裂開,
吞沒了大坍、亞比蘭和他們的家人。
18 火在他們的黨羽中燒起,
消滅了這些惡人。
19 他們在何烈山鑄造牛犢,祭拜偶像,
20 他們把榮耀的上帝變成了吃草之牛的鑄像。
21 他們忘記了拯救他們的上帝,
祂曾在埃及行奇事,
22 在含地行神蹟,
在紅海邊行可畏的事。
23 因此祂說要消滅他們。
若不是祂所揀選的摩西為他們求情,
祂早已在烈怒中毀滅了他們。
24 他們藐視那佳美之地,
不相信祂的應許。
25 他們在帳篷裡發怨言,
不聽從祂的命令。
26 因此,祂舉手起誓要使他們倒斃在曠野,
27 使他們的後代分散到各族各方去。
28 他們在毗珥祭拜巴力,
吃獻給假神的祭物。
29 他們的所作所為觸怒耶和華,
以致瘟疫降在他們中間,
30 直到非尼哈起來懲罰罪人,
瘟疫才停止。
31 這就是他的義行,世代永存。
32 他們在米利巴泉邊惹耶和華發怒,
連累了摩西。
33 因為他們惹摩西發怒,
以致他說了魯莽的話。
34 他們沒有照耶和華的命令消滅外族人,
35 反倒與他們混居,
仿效他們的習俗,
36 拜他們的神像,陷入網羅。
37 他們把自己的兒女當祭物獻給鬼魔,
38 他們把自己的兒女獻給迦南的神像作祭物,
流他們兒女無辜的血,
玷污了那地方。
39 他們的行為玷污了自己,
使自己淪為淫婦。
40 耶和華因此向祂的子民發怒,
厭惡他們,
41 使他們落在列邦的手中,
受敵人的轄制。
42 他們的敵人壓迫他們,
奴役他們。
43 祂多次拯救他們,
他們卻執意背叛,
陷入罪中不能自拔。
44 但祂聽見他們在苦難中呼求時,
仍然眷顧他們。
45 祂沒有忘記與他們立的約,
因祂偉大無比的愛而憐憫他們。
46 祂使擄掠他們的人憐憫他們。
47 我們的上帝耶和華啊,
求你拯救我們,
從各國招聚我們,
使我們可以稱謝你的聖名,
歡然讚美你。
48 以色列的上帝耶和華永永遠遠當受稱頌。
願萬民都說:「阿們!」
你們要讚美耶和華!