Døden er alle fælles om
1Jeg tænkte dybt og længe for at forstå det. Til sidst måtte jeg erkende, at selv de retskafne og vise menneskers liv er i Guds hånd. Der er ingen, der ved, hvilken skæbne der venter dem, om de kommer til at opleve lykke eller ulykke. 2Alle er i samme båd, retskafne og syndere, gode og onde, religiøse og ikke-religiøse, gudfrygtige og gudsbespottere. Den samme skæbne venter alle, hvad enten det er gode mennesker eller syndere, hvad enten de gør deres bedste for at tjene Gud eller ej. 3Det er det, der gør menneskelivet så meningsløst. Det er grunden til, at mennesker ikke tager deres ondskab så tungt, men fremturer i deres vanvid, indtil døden indhenter dem.
4Når døden indtræffer, er alt håb ude. Det er altså bedre at være en levende hund end en død løve. 5De, der lever, ved i det mindste, at de skal dø, hvorimod de døde er uden bevidsthed. De kan ikke se frem til nogen belønning, og man glemmer dem hurtigt. 6Deres kærlighed, had og lidenskaber er for længst forbi. De er udenfor livets arena.
7Nyd derfor nuet og øjeblikket. Spis, drik og vær glad, for det er helt i orden i Guds øjne. 8Tag bare det fine tøj på og gør dig klar til fest. 9Lev lykkeligt med den kvinde, du elsker, i det korte liv, som gives dig på jorden. Nyd livets glæder, for det er lønnen for dit slid og slæb. 10Hvad du end har for, så gør det helhjertet. Husk, at når du dør, ophører dine planer og dit arbejde, din kundskab og din visdom.
11Der er en anden ting, jeg har lagt mærke til: Det er ikke altid den hurtigste, der i sidste ende vinder løbet, og det er ikke altid den stærkeste, der går sejrende ud af kampen. Den vise er ikke altid mæt, den dygtige ikke nødvendigvis rig, og den bedste ikke sikker på forfremmelse. Livet er et spil af tilfældigheder, et spørgsmål om rette tid og sted. 12Ingen ved, hvornår modgang sætter ind. Som fisken fanges i nettet og fuglen i fælden, er det menneskets lod at rammes af uventede ulykker.
Visdom kontra magt
13Her er et andet eksempel på visdom, som gjorde et stort indtryk på mig: 14Der var en lille by med ganske få indbyggere. En mægtig konge gik imod byen med sin hær, belejrede den og byggede angrebsramper omkring den. 15I byen boede der en fattig mand, som ingen regnede for noget. Men han var klog, og takket være hans visdom blev byen reddet. 16Da indså jeg, at visdom er vigtigere end magt, men hvis den vise samtidig er fattig, ser man gerne ned på ham, og hans råd bliver sjældent værdsat. 17Et stille ord fra en vismand er mere værd end en tåbelig herskers raseri. 18Visdom har større indflydelse end våbenmagt, men en enkelt synder kan ødelægge meget godt.
Hatima Ya Wote
19:1 Mhu 8:14; 10:14; Kum 33:3; Ay 12:10Kwa hiyo niliyatafakari yote haya nikafikia uamuzi kwamba waadilifu na wenye hekima na yale wanayoyafanya yako mikononi mwa Mungu, lakini hakuna mtu ajuaye kama anangojewa na upendo au chuki. 29:2 Ay 9:22; Mhu 2:14; 6:6Wote wanayo hatima inayofanana, mwadilifu na mwovu, mwema na mbaya, aliye safi na aliye najisi, wale wanaotoa dhabihu na wale wasiotoa.
Kama ilivyo kwa mtu mwema,
ndivyo ilivyo kwa mtu mwenye dhambi;
kama ilivyo kwa wale wanaoapa,
ndivyo ilivyo kwa wale wasioapa.
39:3 Mhu 2:14; Yer 11:8; 17:9; Ay 21:26; 9:22; Yer 13:10; 16:12Huu ni ubaya ulio katika kila kitu kinachotendeka chini ya jua: Mwisho unaofanana huwapata wote. Zaidi ya hayo, mioyo ya watu, imejaa ubaya na kuna wazimu mioyoni mwao wangali hai, hatimaye huungana na waliokufa. 4Yeyote aliye miongoni mwa walio hai analo tumaini, hata mbwa hai ni bora kuliko simba aliyekufa!
59:5 Ay 14:21; Mhu 2:16; Za 9:6; Isa 26:14; 63:16Kwa maana walio hai wanajua kwamba watakufa,
lakini wafu hawajui chochote,
hawana tuzo zaidi,
hata kumbukumbu yao imesahaulika.
69:6 Ay 21:21Upendo wao, chuki yao na wivu wao
vimetoweka tangu kitambo,
kamwe hawatakuwa tena na sehemu
katika lolote linalotendeka chini ya jua.
79:7 Mhu 2:24; 8:15; Hes 6:20Nenda, kula chakula chako kwa furaha, unywe divai yako kwa moyo wa shangwe, kwa maana sasa Mungu anakubali unachofanya. 89:8 Za 23:5; Ufu 3:4Daima uvae nguo nyeupe na daima upake kichwa chako mafuta. 99:9 Mit 5:18; Ay 31:2Furahia maisha na mke wako, umpendaye, siku zote za maisha ya ubatili uliyopewa na Mungu chini ya jua, siku zote za ubatili. Kwa maana hili ndilo fungu lako katika maisha na katika kazi yako ya taabu chini ya jua. 109:10 Isa 38:18; 1Sam 10:7; Rum 12:11; Za 6:5; Mhu 2:24; 11:6; Hes 16:33Lolote mkono wako upatalo kufanya, fanya kwa nguvu zako zote, kwa kuwa huko kuzimu, unakokwenda, hakuna kufanya kazi wala mipango wala maarifa wala hekima.
119:11 Amo 2:14-15; Yer 9:23; Kum 8:18; Ay 32:13; Isa 47:10; Mhu 2:14Nimeona kitu kingine tena chini ya jua:
Si wenye mbio washindao mashindano
au wenye nguvu washindao vita,
wala si wenye hekima wapatao chakula
au wenye akili nyingi wapatao mali,
wala wenye elimu wapatao upendeleo,
lakini fursa huwapata wote.
129:12 Mit 29:6; Za 73:22; Mhu 8:7; 2:14Zaidi ya hayo, hakuna mwanadamu ajuaye wakati saa yake itakapokuja:
Kama vile samaki wavuliwavyo katika wavu mkatili,
au ndege wanaswavyo kwenye mtego,
vivyo hivyo wanadamu hunaswa na nyakati mbaya
zinazowaangukia bila kutazamia.
Hekima Ni Bora Kuliko Upumbavu
139:13 2Sam 20:16-22Pia niliona chini ya jua mfano huu wa hekima ambao ulinivutia sana: 14Palikuwa na mji mdogo uliokuwa na watu wachache ndani yake. Mfalme mwenye nguvu akainuka dhidi yake, akauzunguka akaweka jeshi kubwa dhidi yake. 159:15 Mwa 40:14; Mhu 1:11; 2:16Katika mji huo kulikuwepo mtu mmoja maskini lakini mwenye hekima, naye akauokoa ule mji kwa hekima yake. Lakini hakuna aliyemkumbuka yule maskini. 169:16 Mhu 7:19; Mit 21:22; Es 6:3Kwa hiyo, nikasema, “Hekima ni bora kuliko nguvu.” Lakini hekima ya maskini imedharauliwa, wala hakuna anayesikiliza maneno yake.
179:17 2Sam 20:17; Dan 5:10Maneno ya utulivu ya mwenye hekima
husikiwa kuliko makelele ya mtawala wa wapumbavu.
189:18 Mhu 2:13; Rum 6:12, 16-23Hekima ni bora kuliko silaha za vita,
lakini mwenye dhambi mmoja
huharibu mema mengi.
