1Hvem vil ikke gerne have visdom? Hvem vil ikke gerne kunne finde en løsning på problemerne? Visdom gør et menneske mere forstående og mindre hård.
Adlyd Gud og kongen
2Adlyd kongens befalinger, som du er forpligtet til over for Gud. 3Gør ikke oprør mod kongen, for han straffer dem, der er ulydige imod ham. 4Bag kongens befaling er der myndighed og magt, og ingen vover at sætte spørgsmålstegn ved hans beslutning. 5Den, der adlyder hans befalinger, kan færdes trygt, og den vise ved, at når tiden er inde, vil retfærdigheden ske fyldest. 6Der kommer et tidspunkt, hvor dommen afsiges, for menneskenes ondskab tynger dem ned. 7Ingen kender fremtiden, og hvem kan vide, hvornår dommens time kommer?
8Ingen er herre over vinden, så de kan spærre den inde, og ingen er herre over, hvornår de skal dø. Ingen slipper for militærtjeneste under en krig, og den gudløse slipper heller ikke for sin dom.
De gode og de onde
9Jeg har tænkt dybt over verdens tilstand, hvor det ene menneske har magt til at undertrykke det andet. 10Jeg har set onde mennesker færdes hjemmevant i helligdommen og blive rost ude i byen til trods for al deres ondskab. Ja, selv ved deres begravelse blev de rost til skyerne. Hvor meningsløst! 11Hvis en forbrydelse ikke straffes med det samme, får mennesker mod til at fortsætte med deres ondskab. 12Selv om en ond person begår 100 forbrydelser, og det lykkes ham at undgå straf, så er jeg dog overbevist om, at de gudfrygtige er bedre stillet, netop fordi de frygter Gud. 13Men de onde går det ikke godt. De oplever ikke livets aften, hvor skyggerne bliver lange, for de frygter ikke Gud.
14Endnu en uretfærdighed er udbredt på jorden: Det sker, at ulykker rammer de gode i stedet for de onde, og at de onde får den belønning, som de gode havde fortjent. Er det ikke meningsløst? 15Derfor kan man lige så godt nyde livet, så længe man har det. Spis, drik og vær glad. På den måde får man dog nogen trøst midt i det hårde liv, Gud har givet menneskene på denne jord.
16Da jeg søgte efter visdom, iagttog jeg dag og nat, hvad mennesker foretog sig på jorden. 17Jeg så, at Guds værk var så stort, at ingen kan fatte det, uanset hvor ihærdigt de prøver at forstå det. De, der påstår at være kloge nok til at fatte det, har ikke forstået noget som helst.
1Ко је попут мудрог човека?
Ко познаје значење ствари?
Мудрост човеку обасјава лице
и тврдоћу му лица омекшава.
Послушност цару
2Кажем ти: цареву заповест изврши због завета пред Богом. 3Не жури да од њега одеш и не пристај на злу ствар, јер он чини шта год пожели. 4Наиме, његова реч је врховна и ко ће да му каже: „Шта то радиш?“
5Ко год слуша његову заповест неће доживети зло,
а мудро срце зна и право време и начин.
6Јер за све постоји право време и начин,
макар невоља велика притиска човека.
7Тек, он не зна шта ће да се збуде,
и ко да му каже кад ће се шта десити?
8Нема човека који влада ветром,
који ветар зауздава.
Нико не влада даном смрти,
од боја нема поштеде,
а неправда не спасава
оног над ким влада.
9Све то сам видео и срцем размишљао о свему што се ради под капом небеском. Некада човек влада човеком на његову штету. 10А видео сам и злобнике, већ сахрањене, како долазе и одлазе са светог места. Заборавили су их у граду где су тако радили. А и то је пролазно.
11Зато што их казна за зло не стиже одмах, људи су срцем решени да чине зло. 12Макар да грешник и стотину пута учини зло, па опет дуго живи, ја знам да ће богобојазнима бити добро јер се боје Бога. 13А злобнику неће бити добро, неће му се продужити дани што су попут сенке, јер се Бога не боји.
14И ово је пролазност која се дешава на земљи: има праведника којима се дешава по делима неправедника, а има неправедника којима се дешава по делима праведника. Али, кажем, и то је пролазно. 15Тако сам хвалио уживање, јер за човека нема бољег под капом небеском него да једе и пије, да срећан буде; то да га прати у труду његовом кроз дане живота његовог, који му је Бог дао под капом небеском.
16Зато сам се срцем предао да упознам мудрост, да видим достигнућа што су на земљи остварена – иако због њих некоме ни ноћу ни дању сан на очи не долази – 17размислио сам о свим Божијим делима: човек не може да докучи урађено под капом небеском. Он трага с трудом али не налази. Макар мудар тврдио да је зна, ипак није кадар да то докучи.
