Ordsprogenes Bog 30 – BPH & NSP

Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogenes Bog 30:1-33

Agurs sentenser

1Her følger nogle ord af Agur, Jakes søn, henvendt til Itiel og Ukal.30,1 Teksten er uklar.

2Jeg er bare et almindeligt menneske

uden nogen særlig indsigt.

3Jeg er ikke nogen vismand

og kan ikke udgrunde Guds tanker.

4Hvem er steget op til himlen og steget ned igen?

Hvem har kontrol over vinden?

Hvem har magt over havets bølger?

Er det måske et menneske, der har grundlagt jorden

og fastsat dens grænser?

I så fald hvad hedder han, og hvad hedder hans søn?

Fortæl mig det, hvis du kender ham.

5Alt, hvad Gud siger, er sandt,

han beskytter dem, der søger tilflugt hos ham.

6Lav ikke om på hans ord,

for at han ikke skal dømme dig som løgner.

7Herre, jeg beder dig om to ting,

som skal kendetegne mit liv.

8For det første: Bevar mig fra falskhed og løgn.

For det andet: Bevar mig fra fattigdom såvel som fra rigdom.

Giv mig blot de daglige fornødenheder.

9For hvis jeg bliver rig,

bliver jeg måske selvtilfreds

og tror ikke længere, jeg har brug for dig,

og hvis jeg bliver fattig,

stjæler jeg måske og vanærer derved dit navn.

10Anklag ikke en slave over for hans herre på et falsk grundlag,

ellers vil slaven forbande dig, og du må bøde for det.

11Der findes dem, som forbander deres far

og ikke påskønner deres mor.

12I egne øjne er de helt uskyldige

på trods af deres mange synder.

13De har himmelvendte blikke

og går rundt med næsen i sky.

14Deres tænder er knivskarpe,

og de fortærer de hjælpeløse.

15Iglen har to døtre, der hedder:

„Giv mig dit” og „Giv mig dat”.

Der er fire ting, som aldrig får nok

og altid vil have mere:

16De dødes rige og det ufrugtbare moderliv,

den udtørrede, tørstige jord og ilden, der breder sig uhæmmet.

17Hvis du ser på din far med foragt i blikket,

og hvis du ser på din mor med trodsige øjne,

skal ravnene hakke dine øjne ud,

og gribbene skal æde dem.

18Der er fire ting, jeg ikke fatter:

19Ørnens vej på himlen,

slangens vej over klippen,

skibets vej over havet,

den unge mands vej i ungdommen.30,19 Oversat efter LXX. Meningen er uklar.

20Jeg forstår heller ikke den utro kvinde:

Først stiller hun sin sult,

så tørrer hun sig om munden og siger:

„Jeg har da ikke gjort noget forkert!”

21Fire ting er ikke til at bære:

22En slave, der bliver konge,

en tåbe, der bliver rig,

23en bitter kvinde, der bliver gift,

og en slavepige, der overtager sin frues plads.

24Fire skabninger på jorden er små,

men kan udføre store bedrifter:

25Myrerne er små og svage,

men samler dog vinterforråd om sommeren.

26Klippegrævlinger er ikke særlig stærke,

men kan dog bygge deres bolig i klippen.

27Græshopper har ingen leder,

men flyver alligevel i tæt formation.

28Firben kan med lethed fanges,

men trænger dog ind i kongens palads.

29Der er fire slags konger på jorden,

og de optræder alle med selvbevidst værdighed:

30Løven, dyrenes konge, der ikke viger tilbage for noget,

31kamphanen, der ikke lader sig kue,

bjerggeden, der skuer ud over sletten,

og kongen, der fører an i slaget.

32Hvis du har været så dum at ophøje dig selv,

eller hvis du har lagt ondskabsfulde planer,

så hold op med det samme.

33For ligesom mælk, der kærnes, bliver til smør,

og et slag på næsen får blodet frem,

sådan vil stadige provokationer ende med ufred.

New Serbian Translation

Приче Соломонове 30:1-33

Агурове приче

1Поруке Агура, Јекајевог сина,

пророштво овог човека казано Итилу,

Итилу и Укалу.

2„Елем, ја сам простији од било кога

и немам памети људске;

3нисам се поучио мудрости

и знање Светог немам.

4Ко се то успео на небеса па сишао?

Ко је сабрао ветар у шаке своје?

Ко је то увио воде у плашт?

Ко је поставио све земљине крајеве?

Како му је име

и како му се син зове,

знаш ли?

5Свака је Божија реч опробана.

Он је штит онима који у њему уточиште налазе.

6Не додаји речима његовим

да те не би прекорио,

да се не би показало да си лажов.

7Две ствари од тебе тражим,

не ускрати ми их док сам жив:

8бескорисну, лажљиву реч од мене удаљи;

не дај ми сиромаштва и богатства,

дај ми хлеба да једем тек да се наједем;

9да се не бих заситио, па се одрекао

и рекао ’Ко је Господ?’

Или да не бих осиромашио, па крао

и ружио име Бога свога.

10Не клевећи слугу господару његовом

да те не би проклињао, па би крив био.

11Неки сој проклиње оца свога

и мајку своју не благосиља.

12Неки је сој себи самом чист

па од измета свог остаје неопран.

13О, како неки сој уздиже очи

и како му је поглед надмен!

14Неком су соју зуби ко мачеви

а вилице ко ножеви,

да са земље прождеру убоге

и несрећнике људског рода.

15Пијавица има две ћерке –

Дај и Дај.

Три су ствари незасите

и четири никада не кажу ’Доста!’:

16Свет мртвих,

јалова утроба,

земља воде никад сита

и ватра што не каже ’Доста!’

17Око што се оцу руга

и презире послушност мајци,

искљуцаће поточни гаврани

и појешће орлићи.

18Три су ми ствари зачуђујуће

и четири су ми непознате:

19орлов лет по небесима,

пузање змије по стени,

пловидба лађе посред мора

и пут мушкарца са девојком.

20А пут жене прељубнице је овакав:

она једе, обрише уста па каже:

’Никакво зло нисам урадила!’

21Под три ствари земља се потреса

и четири не може да носи:

22слугу када се зацари,

будалу кад је сита хлеба,

23невољену, а удату жену,

и слушкињу кад замени газдарицу своју.

24Четири су створа малена на земљи,

а опет су преко мере учињена мудрим:

25мрави, нејак народ,

али лети себи припремају храну;

26дамани, нејак народ,

али дом свој на стенама праве;

27скакавци, иако без цара,

ал’ сви лете у поретку;

28гуштер, иако га с обе руке хваташ,

ено га у одајама царским.

29Три су створа корака поносног

и четири што отмено газе:

30лав, од свих звери јачи, ни пред чим не узмиче;

31петао када се шепури,

јарац

и цар са војском поред себе.

32Ако си будаласт био себе уздижући,

ако ли си сплеткарио,

руку на уста стави.

33Јер када се млеко бућка, настаје масло;

и када се нос истрља, крв процури;

а када бес ускипи, то доноси свађу.“