1At en tåbe bliver æret er lige så upassende
som regn i tørtiden eller sne om sommeren.
2En svale sætter sig ikke på din skulder,
og en ufortjent forbandelse rammer dig ikke.
3En hest kan styres med bidsel og et æsel med pisk,
en tåbe lærer kun ved at få tæsk.
4Giver du en tåbe igen med samme mønt,
kommer du selv til at ligne en tåbe.
5Giver du en fornuftig forklaring til en tåbe,
kan han måske indse sin tåbelighed.
6Det er skørt at sende en besked med en tåbe,
det er værre end ingenting, det giver bagslag.
7Hvis en tåbe prøver at bruge et ordsprog,
er det som en lam, der prøver at gå.
8At hædre en tåbe er lige så tosset
som at binde stenen fast til slyngen.
9En tåbe, der stiver sig af med ordsprog,
er som en drukkenbolt, der støtter sig til en tjørnekæp.
10Den arbejdsgiver, der hyrer den første den bedste,
er som en skytte, der skyder på må og få.
11En tåbe, der fremturer i sin tåbelighed,
er som en hund, der slikker sit eget bræk i sig.
12En tåbe, der er ærlig, er bedre faren
end den, der fejlagtigt tror, han er klog.
13Den dovne siger: „Jeg kan ikke gå på arbejde,
for jeg risikerer at blive ædt af en løve!”
14Den dovne vender og drejer sig i sengen,
som døren drejer sig på sine hængsler.
15Den dovne stikker fingrene i frugtfadet,
men gider ikke føre hånden til munden.
16Den dovne er klogere i sine egne øjne
end syv vise og fornuftige mennesker.
17En forbipasserende, der blander sig i et skænderi,
er som en, der rykker en vild hund i øret.
18-19Den, der bedrager sin ven og bagefter påstår, at det var for sjov,
er som en sindssyg, der leger med et dødbringende våben.
20Uden brændsel går ilden ud,
uden bagtalelse dør striden ud.
21En kværulant får en strid til at blusse op,
som når man bærer brænde til bålet.
22Sladder sluges med hud og hår
og lagrer sig dybt i sindet.
23Som skinnende glasur på en grim lerkrukke
er smukke ord, der dækker over falske motiver.
24En ondskabsfuld person kan tale smigrende ord,
men er fyldt med had indvendigt.
25Tro ikke på de venlige ord,
for hans hjerte er fuldt af onde planer.
26Skønt han snedigt skjuler sit had,
bliver det før eller senere klart for enhver.
27Den, der graver en grav for andre, falder selv i den,
den, der ruller en stor sten mod andre, knuses selv under den.
28Den, der lyver, viser sit had,
ondsindet smiger gør megen fortræd.
1愚人得尊荣本不合宜，
如夏天降雪、收割时下雨。
2麻雀翻飞，燕子翱翔，
咒诅不会无端降临。
3鞭子打马，缰绳勒驴，
棍棒责打愚人的背。
4别照愚人的愚昧回答他，
免得你像他一样。
5要照愚人的愚昧回答他，
免得他自以为有智慧。
6靠愚人传信，
如同砍断自己的脚，
自讨苦吃。
7愚人口中说箴言，
如同跛子空有腿。
8把尊荣给愚人，
就像把石子绑在甩石器上。
9愚人口中说箴言，
如同醉汉握荆棘。
10雇用愚人或路人，
如同弓箭手乱箭伤人。
11愚人一再重复愚昧事，
就像狗回头吃所吐的。
12自以为有智慧的人，
还不如愚人有希望。
13懒惰人说：“路上有狮子，
街上有猛狮。”
14懒惰人赖在床上滚来滚去，
就像门在门轴上转来转去。
15懒惰人手放在餐盘，
却懒得送食物进嘴。
16懒惰人自以为比七个善于应对的人更有智慧。
17插手他人的纠纷，
犹如揪狗的耳朵。
18-19欺骗邻舍还说是开玩笑，
如同疯子乱抛火把、乱射箭。
20没有木柴，火自然熄灭；
没有闲话，争端便平息。
21好斗之人煽动争端，
如同余火加炭、火上加柴。
22闲言闲语如可口的美食，
轻易进入人的五脏六腑。
23火热的嘴，邪恶的心，
犹如瓦器镀了层银。
24怨恨人的用美言掩饰自己，
心中却藏着诡诈。
25纵然他甜言蜜语，你也不可信他，
因为他心中充满各种可憎之事。
26虽然他用诡计掩饰怨恨，
他的邪恶必被会众揭穿。
27挖陷阱的，必自陷其中；
滚石头的，必自伤己身。
28撒谎的舌恨它所害的人，
谄媚的嘴带来毁灭。
