1Det er bedre at være ærlig og fattig
end at være en uhæderlig tåbe.
2Begejstring og uvidenhed er en farlig blanding,
den, der farer hurtigt frem, begår mange fejl.
3En tåbe er selv årsag til sine problemer,
selvom han giver Gud skylden.
4Rigdom tiltrækker mange venner,
det gør fattigdom ikke.
5Et falsk vidne får sin straf,
en løgner undslipper ikke.
6Man bukker dybt for en gavmild rigmand,
den, der giver gaver, har mange venner.
7Den fattiges slægtninge undgår ham,
og hans bekendte holder afstand fra ham.
Han beder hele tiden om hjælp,
men han får dem ikke overtalt.
8Man gavner sig selv ved at søge efter visdom,
den, der sætter pris på viden, får fremgang.
9Et falsk vidne får sin straf,
en løgner går til grunde.
10Det er upassende for en tåbe at leve i luksus
og for en slave at bestemme over en adelsmand.
11Der skal meget til, før de vise bliver vrede,
at bære over med en fornærmelse vinder dem respekt.
12En konges vrede er frygtelig som løvens brøl,
hans anerkendelse forfriskende som morgenduggen.
13En tåbelig søn er sin fars ulykke,
en kones anklager som evindelige dryp fra et hul i taget.
14Man kan arve sig til hus og rigdom,
men en forstående kone er en gave fra Herren.
15Den sløve og slappe sover tiden væk,
den dovne kan ikke holde sulten fra døren.
16Den, der adlyder Guds bud, gavner sig selv,
at lade hånt om sin handlemåde ender med død.
17At hjælpe den hjælpeløse er som at give Gud et lån,
han betaler det rigeligt tilbage.
18Disciplinér dine børn, for så er der håb for fremtiden,
men pas på ikke at gøre dem fortræd.
19En ilter person må tage følgen af sine handlinger,
skåner man ham, bliver han bare værre.
20Tag imod råd og vejledning,
gør du det, opnår du visdom til sidst.
21Mennesker lægger et utal af planer,
men det er Herrens planer, der lykkes.
22Det er en fordel at være ærlig og trofast,
hellere være en fattig mand end en bedrager.
23Ærefrygt for Herren fører til et godt liv,
man er mæt og tilfreds og skærmes fra ondt.
24Den dovne stikker fingrene i frugtfadet,
men gider ikke føre hånden til munden.
25En tåbe kan lære af at se en slyngel få bank,
men for den kloge er en irettesættelse nok.
26Den, der jager sin far og mor på porten,
er en skændsel og vanære for sin slægt.
27Min søn, holder du op med at lytte til vejledning,
glemmer du snart, hvad du allerede har lært.
28Et falsk vidne blæser på retfærdighed,
onde mennesker trives med ondskab.
29Spottere lærer kun, når de bliver afstraffet,
tåber lærer kun, når de får bank.
1Ohiani a ne nanteɛ ho nni asɛm no
yɛ sene ɔkwasea a nʼasɛm mfa ɛkwan mu.
2Mmɔdemmɔ a nimdeɛ nka ho no nyɛ,
saa ara na ntɛmpɛ a ɛma obi yera ɛkwan nso nyɛ.
3Onipa agyimisɛm sɛe nʼabrabɔ,
nanso nʼakoma huru tia Awurade.
4Ahonya frɛfrɛ nnamfonom bebree;
nanso ohiani adamfo gya no hɔ.
5Adansekurumni bɛnya nʼakatua,
na deɛ ɔtwa nkontompo remfa ne ho nni.
6Nnipa pii pɛ adom firi sodifoɔ nkyɛn,
na deɛ ɔkyɛ adeɛ yɛ obiara adamfo.
7Ohiani abusuafoɔ nyinaa po no,
na saa ara na ne nnamfonom po no!
Mpo ɔhwehwɛ wɔn pɛ sɛ ɔpa wɔn kyɛw,
nanso ɔnhunu wɔn baabiara.
8Deɛ ɔnya nyansa no dɔ ne kra;
deɛ ɔpɛ nhunumu no nya nkɔsoɔ.
9Adansekurumni bɛnya asotwe,
na deɛ ɔtwa nkontompo no bɛyera.
10Akɛsesɛm mfata ɔkwasea,
anaasɛ akoa bɛdi mmapɔmma so!
11Onipa nyansa ma no ntoboaseɛ;
sɛ ɔbu nʼani gu mfomsoɔ bi so a ɛhyɛ no animuonyam.
12Ɔhene abufuo te sɛ gyata mmobom,
na nʼadom te sɛ ɛserɛ so bosuo.
13Ɔba kwasea yɛ nʼagya ɔsɛeɛ,
ɔyere ntɔkwapɛfoɔ te sɛ nsusosɔ a ɛntwa da.
14Afie ne ahonyadeɛ yɛ agyapadeɛ a ɛfiri awofoɔ,
na ɔyere nimdefoɔ firi Awurade.
15Akwadworɔ de nnahɔɔ ba,
na ɛkɔm de ɔkwadwofoɔ.
16Deɛ ɔdi nkyerɛkyerɛ so no bɔ ne nkwa ho ban,
na deɛ ɔgyaagyaa ne ho no bɛwu.
17Deɛ ɔyɛ adɔeɛ ma ohiani no yɛ de fɛm Awurade,
na ɔbɛtua no deɛ ɔyɛ no so ka.
18Tene wo ba, na ɛno mu na anidasoɔ wɔ,
na ɛnyɛ wɔn a wɔde no kɔ owuo mu no mu baako.
19Ɛsɛ sɛ onipa a nʼakoma ha no no tua so ka;
sɛ woka ma no a wobɛyɛ bio.
20Tie afotuo na gye nkyerɛkyerɛ to mu,
na awieeɛ no, wobɛhunu nyansa.
21Nhyehyɛeɛ bebree wɔ onipa akoma mu,
nanso deɛ Awurade pɛ no na ɛba mu.
22Deɛ onipa pɛ ne nokorɛ dɔ;
ɛyɛ sɛ wobɛyɛ ohiani sene sɛ wobɛyɛ ɔtorofoɔ.
23Awurade suro kɔ nkwa mu;
na onipa de abotɔyam home a ɔhaw bi nni mu.
24Ɔkwadwofoɔ nsa ka ayowaa mu
na ɔremma so mpo nkɔ nʼano!
25Twa ɔfɛdifoɔ mmaa, na atetekwaa bɛfa adwene;
ka deɛ ɔwɔ nhunumu anim, na ɔbɛnya nimdeɛ.
26Deɛ ɔbɔ nʼagya korɔno na ɔpamo ne maame no
yɛ ɔba a ɔde aniwuo ne animguaseɛ ba.
27Me ba, sɛ wogyae nkyerɛkyerɛ tie a,
wobɛmane afiri nimdeɛ nsɛm ho.
28Adansekurumni di atɛntenenee ho fɛw;
na omumuyɛfoɔ ano mene bɔne.
29Wɔasiesie asotwe ama fɛdifoɔ,
ne mmaabɔ ama nkwaseafoɔ akyi.
