1Herren afskyr overlagt bedrag,
men glæder sig over oprigtig ærlighed.
2Hovmod fører til fald,
ydmyghed fører til visdom.
3Retskafnes ærlighed fører til fremgang,
de onde ødelægges af deres uærlighed.
4Rigdom gavner intet på dommens dag,
retskaffen levevis redder fra døden.
5De godes retskaffenhed jævner vejen for dem,
de onde rammes af deres egen ondskab.
6De godes retsindighed bliver deres redning,
de svigefulde snubler i deres griskhed.
7Når de gudløse dør, dør alle deres forhåbninger,
for alt, hvad de levede for, bliver til intet.
8De gudfrygtige reddes ud af faren,
de gudløse fanges i snaren.
9Gudløses falske anklager bringer ødelæggelse,
retskafne reddes ved deres visdom.
10Når retskafne har fremgang, er der fest i byen,
når onde bliver straffet, er der megen glæde.
11De gudfrygtiges bønner får byen til at blomstre,
de gudløses intriger lægger den i ruiner.
12Den, der håner sin næste, er uden forstand,
den kloge har lært at holde mund.
13Den, der løber med sladder, snakker over sig,
den trofaste kan holde på en hemmelighed.
14Mangel på ledelse fører til lovløshed,
vise rådgivere bringer redning.
15Det er farligt at kautionere for en fremmed,
den, der afslår at gøre det, undgår problemer.
16En venlig kvinde vinder respekt,
nådesløse mænd vinder kun rigdom.
17Venlighed er sundt for sjælen,
ubarmhjertighed ødelægger kroppen.
18De ondes udbytte er kun blændværk,
de retskafne får den sande belønning.
19At holde fast ved retskaffenhed fører til livet,
at elske ondskab styrter en i døden.
20Herren afskyr folk med falske hjerter,
men han glæder sig over ædle motiver.
21De onde slipper bestemt ikke for straf,
men de gudfrygtige går fri.
22Som en guldring i en grisetryne
er en smuk kvinde uden taktfølelse.
23De gudfrygtige ønsker det, som er godt,
de gudløse kan kun vente vrede og straf.
24Den gavmilde øger sin rigdom,
gnieren øger kun sin fattigdom.
25Den, der giver til andre, får mere igen,
den, der afhjælper nød, bliver selv hjulpet.
26De, der nægter at hjælpe, bliver mødt med vrede,
de, der deler med andre, bliver hyldet af folk.
27Den, der søger efter det gode, finder velvilje,
den, der leder efter problemer, finder dem også.
28Den, der stoler på rigdom, visner som efterårets blade,
den, der stoler på Gud, grønnes som forårets løv.
29Den, der bringer sin familie i ulykke, mister sin arv,
tåben ender som tjener for den kloge.
30Den retskafne er som et livets træ,
den vise redder manges liv.
31Hvis retskafne mennesker får løn som forskyldt,
hvordan skal det så gå de ugudelige syndere?
1Awurade kyiri asisie nsania,
na nʼani gye nokorɛ nkariboɔ ho.
2Ahantan ba a, animguaseɛ na ɛdi soɔ
nanso ahobrɛaseɛ de nyansa ba.
3Teefoɔ nokorɛdie kyerɛ wɔn ɛkwan;
nanso nkontompofoɔ ano ntanta sɛe wɔn.
4Ahonya nnka hwee abufuhyeɛ da no,
nanso tenenee gye nkwa firi owuo mu.
5Wɔn a wɔnnyɛ bɔne teneneeyɛ bɔ ɛkwan tee ma wɔn,
nanso amumuyɛfoɔ amumuyɛsɛm brɛ wɔn ase.
6Pɛyɛfoɔ teneneeyɛ gye wɔn,
nanso akɔnnɔ bɔne afidie yi nkontompofoɔ.
7Sɛ omumuyɛfoɔ wu a, nʼanidasoɔ yera;
deɛ ɔsusuu sɛ ɔbɛnya afiri ne tumi mu nyinaa no yɛ kwa.
8Wɔgye ɔteneneeni firi amaneɛ mu,
na ɛba omumuyɛfoɔ so mmom.
9Deɛ ɔnsuro Onyame de nʼano sɛe ne yɔnko,
nanso ɔteneneeni nam nimdeɛ so firi mu.
10Sɛ teneneefoɔ di yie a, kuropɔn no di ahurisie;
nanso amumuyɛfoɔ wu a, wɔbɔ ose.
11Pɛyɛfoɔ nhyira ma kuropɔn no kɔ so,
nanso amumuyɛfoɔ ano bɔ no.
12Onipa a ɔnni adwene no bu ne yɔnko animtiaa,
nanso deɛ ɔwɔ nhunumu no to ne tɛkrɛma nnareka.
13Osekuni da kɔkoamsɛm adi,
nanso deɛ yɛnya ne mu ahotosoɔ no kora kasasie so.
14Ɔman a ɛnni akwankyerɛ no bɔ,
nanso afotufoɔ dodoɔ ma nkonimdie ba.
15Deɛ ɔdi agyinamu ma ɔfoforɔ no bɛhunu amane,
na deɛ ɔmmfa ne nsa nhyɛ awowasie ase no aso mu dwo no.
16Ɔbaa a ne yam yɛ no wɔde obuo ma no,
nanso mmarima basabasayɛfoɔ nya ahodeɛ nko ara.
17Ɔyamyɛfoɔ yɛ ma ne ho,
na otirimuɔdenfoɔ de ɔhaw ba nʼankasa so.
18Omumuyɛfoɔ nya akatua a ɛnnyina,
nanso deɛ ɔgu tenenee aba no twa akatua a ɛdi mu.
19Deɛ ɔyɛ nokorɛ teneneeni no nya nkwa,
nanso deɛ ɔkɔ so yɛ bɔne no kɔ owuo mu.
20Awurade kyiri nnipa a wɔn akoma akyinsa,
na nʼani gye wɔn a wɔn akwan ho nni asɛm ho.
21Gye to mu sɛ, amumuyɛfoɔ bɛnya wɔn akatua,
na teneneefoɔ bɛnya wɔn tiri adi mu.
22Ɔbaa hoɔfɛfoɔ a ɔntumi nsi gyinaeɛ no
te sɛ sika kawa a ɛhyɛ prako hwene mu.
23Teneneefoɔ apɛdeɛ wie yie,
nanso amumuyɛfoɔ anidasoɔ wie abufuhyeɛ.
24Obi yɛ adɔeɛ, na ɔnya ne ho bebree;
obi nso yɛ adɔna, nanso ɛhia no.
25Ɔyamyɛfoɔ bɛkɔ so anya ne ho;
na deɛ ɔma ebinom mee no nso bɛmee.
26Nnipa dome deɛ ɔde atokoɔ sie,
na nhyira ba deɛ ɔtɔn ne deɛ so.
27Deɛ ɔhwehwɛ papa akyiri ɛkwan no nya anisɔ,
na deɛ ɔhwehwɛ bɔne no, bɔne ba ne so.
28Deɛ ɔde ne ho to nʼahonyadeɛ soɔ no bɛhwe ase,
na ɔteneneeni bɛyɛ frɔmm sɛ ahahan mono.
29Deɛ ɔde ɔhaw bɛto nʼabusua so no bɛdi mframa adeɛ,
na ɔkwasea bɛyɛ onyansafoɔ ɔsomfoɔ.
30Ɔteneneeni aba yɛ nkwa dua,
na deɛ ɔgye akra no yɛ onyansafoɔ.
31Sɛ teneneefoɔ nya wɔn akatua wɔ asase so a
ɛnneɛ na wɔn a wɔnnim Onyame ne abɔnefoɔ nso ɛ!
