1Ak, Nineve, hvor har du udgydt meget blod.
Du har bedraget og røvet uden begrænsning.
2Jeg hører allerede smæld af piske
og raslen af vognhjul.
Hestene galoperer af sted,
og stridsvognene flyver hen over jorden.
3Jeg ser for mig rytternes glimtende sværd
og de lange, lynende spyd.
Der vil blive masser af døde,
utallige mennesker vil blive dræbt.
Der bliver endeløse dynger af lig,
så man ligefrem snubler over dem.
4Nineve forførte mange nationer
med sin fortryllende skønhed og rigdom.
De blev forblændet af byens pragt
og blev alle gjort til slaver.
5„Det er mig, der straffer dig,”
siger Herren, den Almægtige.
„Jeg flår dine fine klæder af dig,
så alle nationer får din nøgenhed at se,
din skam og din skændsel.
6Jeg vil vise dig min foragt
og dænge dig til med snavs.
Jeg stiller din skændsel til skue.”
7Enhver, som ser dig, vil lukke øjnene i væmmelse.
De erkender, at det er ude med dig.
Men ingen vil sørge over dig,
ikke én vil have medlidenhed med dig.
8Er du måske bedre end Tebes,3,8 På Hebraisk: No-Amon. Tebes var hovedstaden i Øvre Egypten, der hvor Luxor ligger i dag. Byen blev ødelagt af assyrerne i 663 f.Kr.
som lå ved Nilens bred?
Den by var omgivet af floder,
beskyttet af vand på alle sider.
9Egypten og Kush var stormagter,
allieret med Put og Libyen.
10Alligevel blev byen erobret
og dens indbyggere ført bort som krigsfanger.
Småbørn blev knust mod stenbroen.
Soldater trak lod om byens stormænd
og tog dem som slaver.
11Nineve, også du skal tømme min vredes bæger
og derefter gå i glemmebogen.
Også du vil prøve at finde beskyttelse
i et forgæves forsøg på at overleve.
12Men dine fæstninger vil være som figentræer i høsttiden.
Når man ryster dem, falder fignerne ned og bliver fortæret.
13Fæstningerne ved landets indfaldsporte brændes ned,
så fjenden har fri adgang.
Dine krigere bliver som kvinder og taber modet
ved synet af fjendens fremmarch.
14Fyld vandbeholdningerne op, før belejringen starter,
forstærk dine fæstninger.
Ælt ler og brænd masser af mursten,
så du kan forstærke dine mure.
15Men alligevel vil byen blive nedbrændt
og indbyggerne slået ihjel.
Fjendehæren vil fortære dig,
som var de en sværm af græshopper.
Du har et utal af indbyggere,
16og dine købmænd er talrige som himlens stjerner.
Men fjendehæren kommer over dig som en græshoppesværm,
den æder det hele og flyver sin vej.
17Dine hofmænd og officerer vil forsvinde
som græshopper, der søger ly for kulden i mursprækker,
men flyver deres vej, når solen kommer frem.
Ingen ved, hvor de blev af.
18Nineve, du var den ypperste by i Assyrien.
Nu ligger dine ledere døde på jorden,
alle dine embedsmænd er borte.
Dine indbyggere er spredt ud over bjergene
som får uden hyrde til at samle dem.
19Dit sår er for dybt til at læges,
du har fået et dødeligt hug.
Alle, som hører om dit fald,
vil klappe i hænderne af glæde,
for hvem har ikke hørt om din ondskab
og været offer for din grusomhed?
Malheur à la ville sanguinaire
1Malheur à toi, ô ville, ╵qui te repais de sang,
ville où tout n’est que fraude ╵et extorsions,
qui ne met pas de terme ╵à toutes ses rapines.
2Fouets qui claquent !
Fracas des roues !
Des chevaux au galop !
Déferlement de chars !
3Charge des cavaliers !
Flamboiement des épées !
Eclairs des lances !
Blessés sans nombre !
Amas de corps !
A perte de vue : des cadavres !
On trébuche sur les cadavres.
La prostituée au pilori
4Tout cela c’est à cause ╵des nombreuses débauches ╵de la prostituée3.4 Référence à la déesse de la fécondité assyrienne, à son culte qui s’accompagnait de prostitution sacrée, et peut-être à la richesse de Ninive due à ses échanges commerciaux (voir Es 23.15-18).
à la beauté si séduisante, ╵experte en sortilèges,
qui asservissait les nations ╵par ses prostitutions,
de même que les peuples ╵par ses enchantements.
5Je vais m’en prendre à toi,
l’Eternel le déclare, ╵le Seigneur des armées célestes,
et je vais retrousser ╵tous les pans de ta robe ╵jusque sur ton visage.
Je t’exhiberai nue ╵aux autres peuples,
j’exposerai ta honte ╵devant tous les royaumes.
6Je jetterai sur toi ╵des masses d’immondices,
et je t’avilirai,
je te donnerai en spectacle.
7Tous ceux qui te verront ╵s’enfuiront loin de toi
en criant : « Ninive est détruite !
Qui aurait pitié d’elle ? »
Pour toi où chercherais-je ╵des gens pour te réconforter ?
Ninive subira le sort de Thèbes
8As-tu quelque avantage ╵sur la ville de Thèbes3.8 Capitale de la Haute-Egypte détruite par Assourbanipal en 663 av. J.-C.
qui était installée ╵entre les bras du Nil,
encerclée par les eaux,
protégée par le fleuve
qu’elle avait pour rempart ?
9L’Ethiopie et l’Egypte
constituaient sa force ╵qui était sans limite.
Les habitants de Pouth3.9 Région voisine à l’identification incertaine. ╵et ceux de la Libye ╵faisaient partie de ses alliés3.9 ses alliés: selon l’ancienne version grecque et la syriaque. Hébreu : tes alliés..
10Et pourtant, elle aussi ╵est partie en exil,
oui, elle a été déportée
et ses petits enfants ╵ont été écrasés
à tous les coins de rue.
On a tiré au sort ses nobles ╵pour les réduire en esclavage,
et tous ses grands ╵ont été enchaînés.
11Toi aussi, à ton tour, ╵tu seras enivrée,
tu devras te cacher.
Toi aussi, tu devras ╵chercher refuge ╵contre tes ennemis.
La situation est désespérée
12Toutes tes forteresses
sont comme des figuiers ╵chargés des premiers fruits :
à la moindre secousse ils tombent ╵dans une bouche prête à les manger.
13Considère ton peuple :
il ne reste plus chez toi que des femmes,
et les portes de ton pays
sont, pour tes ennemis, ╵toutes grandes ouvertes ;
le feu a consumé leurs barres.
14Puise de l’eau ╵en vue du siège,
renforce ta défense.
Va prendre de l’argile, ╵pétris la glaise,
mets en état ton four3.14 mets en état ton four. Autre traduction : saisis le moule à briques.
à briques3.14 Afin de pouvoir renforcer les remparts. !
15Là, le feu te consumera,
l’épée vous exterminera,
et elle vous dévorera ╵comme des sauterelles.
Ninive est déserte
Que ta population pullule ╵comme les sauterelles,
qu’elle pullule comme les criquets !
16Tu as multiplié ╵tes commis voyageurs,
ils surpassent en nombre ╵les étoiles du ciel,
tout comme des criquets font irruption, ╵puis prennent leur envol.
17Ils pullulaient, tes inspecteurs, ╵comme des sauterelles,
tes officiers grouillaient ╵comme des essaims de criquets :
ils se posent dans une haie ╵par un jour de froidure.
Dès que le soleil brille, ╵les voilà envolés,
et disparus on ne sait où.
18Roi d’Assyrie, ╵tes dirigeants sont endormis ╵de leur dernier sommeil.
Tes nobles sont couchés à terre,
toutes tes troupes ╵sont dispersées sur les montagnes,
et nul ne les rassemble.
Le désastre est irrémédiable
19Irrémédiable est ton désastre !
Ta plaie est incurable.
Tous ceux qui apprendront ╵ce qui t’est arrivé
applaudiront à ton sujet.
Car qui n’a pas subi ╵ton incessante cruauté ?
