Mikas Bog 2 – BPH & ASCB

Bibelen på hverdagsdansk

Mikas Bog 2:1-13

Straffen for undertrykkelse

1Ve jer, der misbruger jeres magt

og undertrykker de svage.

Om natten udtænker I onde planer

og fører dem ud i livet, så snart det bliver lyst.

2I begærer jeres nabos hus og marker

og overtager dem uden at have skrupler.

I tilraner jer andre folks ejendom,

som er gået i arv fra deres forfædre.

3Derfor siger jeg, Herren:

„Også jeg har udtænkt en plan

som straf for al jeres ondskab.

Jeg vil lægge et tungt åg på jeres skuldre,

og så er det jer, der kommer ned med nakken.”

4Når det sker, vil jeres fjender håne jer

ved at synge en klagesang for jer:

„Åh, vi er helt knust,

for Guds folk har mistet sit land.

Herren har selv taget det fra os

og delt det ud til ugudelige folkeslag.”

5I, der har undertrykt andre,

får ikke arvelod blandt Guds folk.

6„Hold op med dine dommedagsprædikener,” siger folk.

„Det kunne Gud da aldrig få sig selv til at gøre!”

7Har Herren ikke været tålmodig med jer, Israels folk?

Er det hans skyld, at han bliver nødt til at straffe jer?

For de, der gør det gode,

er det godt at høre profetens ord.

8Herren siger: „I, som er mit folk,

er nu blevet mine fjender.

I kræver den fattiges kappe som betaling for et lån

og river tøjet af folk, der går fredeligt på gaden.

9I smider enker ud af deres hjem

og fratager faderløse børn deres værdighed.

10I har gjort landet urent med jeres synd,

derfor kommer ulykken over jer.

I bliver sendt bort fra det land, jeg gav jer,

et land, hvor der skulle være ro og fred.

11For I vil kun høre på løgneprofeter,

der lover jer fest og glade dage.

Et løfte om genoprettelse

12Engang vil jeg kalde Israels folk sammen,

for jeg vil samle den tiloversblevne rest.

Jeg vil lede dem som en mægtig fåreflok

på vej til en frodig græsmark.

Der bliver et mylder af glade mennesker.

13Jeg nedbryder fangenskabets port

og fører mit folk hjem til deres eget land.

Kongen selv går foran dem,

Herren vil lede dem hjem.”

Asante Twi Contemporary Bible

Mika 2:1-13

Onipa Ne Onyankopɔn Nhyehyɛeɛ

1Nnome nka wɔn a wɔfa amumuyɛ ho adwene,

wɔn a wɔbɔ ɛpɔ bɔne wɔ wɔn mpa so!

Wɔsɔre anɔpa kɔdi dwuma no

ɛfiri sɛ wɔwɔ tumi sɛ wɔyɛ.

2Wɔn ani bere mfuo na wɔgye.

Na afie nso wɔfa.

Wɔde nyansa korɔno gye nkurɔfoɔ afie,

na ayɔnkofoɔ agyapadeɛ nso wɔgye.

3Enti, sɛdeɛ Awurade seɛ nie,

“Meredwene amanehunu a ɛtia saa nkurɔfoɔ yi ho

na worentumi nnyi wo ho mfiri mu.

Worentumi nnante ahantan so bio,

ɛfiri sɛ ɛbɛyɛ ɛberɛ bɔne.

4Saa ɛda no, nnipa bɛsere mo.

Wɔde saa awerɛhoɔ dwom yi

bɛdi mo ho fɛ sɛ:

‘wɔasɛe yɛn koraa;

wɔakyekyɛ me nkurɔfoɔ ahodeɛ mu.

Ɔgye firi me nsa mu!

Na ɔde yɛn mfuo ma akɔnkɔnsafoɔ.’ ”

5Enti morennya obi wɔ

Awurade asafo mu

a ɔde ntontobɔ bɛkyɛ asase no.

Atorɔ Adiyifoɔ

6“Monnhyɛ nkɔm,” saa na wɔn nkɔmhyɛfoɔ no ka.

“Monnhyɛ saa nneɛma yi ho nkɔm;

animguaseɛ rento yɛn.”

7Ao, Yakob efie, mma monnka nsɛm a ɛte saa.

Awurade Honhom nni boasetɔ?

Ɔyɛ nneɛma a ɛte sei anaa?

“Ne nsɛm nyɛ deɛ nʼakwan tene

no yie anaa?

8Akyire no, me nkurɔfoɔ asɔre

te sɛ asraafoɔ.

Moworɔ ntadeɛ pa firi

wɔn a wɔretwam a wɔnni adwemmɔne biara ho,

ma wɔyɛ te sɛ asraafoɔ a wɔfiri akono.

9Mopam mmaa a wɔwɔ me nkurɔfoɔ mu

firi wɔn afie fɛfɛ mu.

Mogye me nhyira

firi wɔn mma nsam afebɔɔ.

10Sɔre, firi ha kɔ!

Ɛha nyɛ beaeɛ a wɔhome,

ɛfiri sɛ ɛho agu fi,

Wɔasɛe no, na ɛrenyɛ yie bio.

11Sɛ ɔtorofoɔ ne ɔdaadaafoɔ ba bɛka sɛ,

‘Mɛhyɛ nkɔm ama moanya nsã bebree a’

ɔbɛyɛ odiyifoɔ a saa nkurɔfoɔ yi pɛ.

Ɔgyeɛ Ho Bɔhyɛ

12“Mɛboaboa mo nyinaa ano Ao, Yakob;

nokorɛm mɛka Israel nkaeɛfoɔ no nyinaa abɔ mu.

Mɛka wɔn abɔ mu te sɛ nnwan a wɔgu nnwammuo mu,

te sɛ nnwankuo a wɔwɔ adidibea;

nnipa bɛhyɛ beaeɛ ho manyamanya.

13Deɛ ɔbɔ ɛkwan no bɛdi wɔn anim

wɔbɛbu apono no na wɔafiri akɔ.

Wɔn ɔhene bɛsene adi wɔn anim,

Awurade bɛyɛ wɔn ti.”