Bjergprædikenen
1Da Jesus så de mange mennesker, gik han op på den nærliggende bakke.5,1 Den græske tekst siger „på bjerget” i bestemt form. Sandsynligvis er det den bjergskråning, som ligger lidt nord for Kapernaum. Der satte han sig ned, disciplene slog kreds om ham, 2og han begyndte at undervise dem:5,2 Mattæus har i de næste tre kapitler samlet en række ord og taler af Jesus, som næppe oprindeligt blev sagt på samme tid og sted. Derfor er der en del korte afsnit med forskellige emner i disse kapitler.
Sand lykke
Luk. 6,20-23
3„Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud5,3 Ordret: „åndeligt fattige”. Udtrykket „fattige” i det Gamle Testamente henviser ofte til dem, som er ydmyge og erkender, at de har brug for Guds hjælp. Det er en modsætning til de selvtilstrækkelige og selvretfærdige.—
for de skal få del i Guds rige.
4Velsignede er de, der sørger over situationen5,4 Den græske tekst har blot „de, der sørger”, men det er næppe en personlig sorg over en afdød slægtning, jf. Schindlers oversættelse. Det brændende spørgsmål var, hvordan Davidsriget ville blive genoprettet af den ventede Messias. Jøderne forventede en politisk frelser, men Jesus søger allerede her at forberede disciplene på den åndelige frelser, han i virkeligheden var. Guds rige kan ikke oprettes eller fremmes med magt, vold eller politiske midler.—
for de skal blive trøstet.
5Velsignede er de ydmyge—
for de skal få landet5,5 Det græske ord kan betyde enten landet eller jorden, ligesom det hebraiske eretz. Oversættelsen her bygger på formodningen om, at der er tale om en hentydning til Guds løfte til Abraham om det land, som Gud ville give ham og hans efterkommere samt en henvisning til Sl. 37,11. Jesus tænker dog videre end det konkrete land, Israel. Guds rige er anderledes og større end et fysisk rige. Man kommer ind i Guds rige på en anden måde, og dét rige fungerer efter andre principper end et jordisk rige. Der tænkes sikkert også på „den nye jord”, som Gud engang vil etablere. i eje.
6Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed—
for de skal få slukket deres tørst.
7Velsignede er de barmhjertige—
for de skal mødes med barmhjertighed.
8Velsignede er de rene af hjertet—
for de skal få lov at se Gud.
9Velsignede er de, der stifter fred—
for de skal kaldes børn af Gud.
10Velsignede er de, der bliver forfulgt, fordi de gør Guds vilje—
for de skal få del i Guds rige.
11Velsignede er I, når man håner, forfølger og bagtaler jer, fordi I tror på mig. 12Glæd jer af hele jeres hjerte, for I får en stor løn i Himlen. Sådan forfulgte man også profeterne før jer.
Jordens salt og verdens lys
Mark. 9,50; 4,21; Luk. 14,34-35; 8,16
13I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med?5,13 I jødisk forståelse var salt symbol på den åndelige visdom, der er forbundet med fuld lydighed og overgivelse til at gøre Guds vilje. Det græske ord, som her er gengivet ved miste sin kraft, betyder normalt at være uden visdom og helhjertet lydighed. Hvis det sker for disciplene, har de mistet deres åndelige kraft. På hebraisk er der et ord (tapel), som på en gang betyder „mangel på visdom” og „mangel på salt, smagløst”. Det kan ikke bruges til noget, men bliver bare smidt ud, og folk træder det ned.
14I er verdens lys, og det skal kunne ses, ligesom en by, der ligger på et bjerg, kan ses langt væk. 15Man tænder jo ikke en lampe for at skjule den under en spand. Nej, den skal stå højt og frit, så den kan lyse for alle i huset. 16På samme måde skal I lade det lys, I har fået, skinne for folk, så de kan se, at det, I gør, er prisværdigt, og så de kan give jeres Far i Himlen ære.
Jesus er kommet for at opfylde Toraen og profetierne
17I skal ikke tro, at jeg er kommet for at tilintetgøre Toraen eller Profetbøgerne.5,17 Jøderne opdelte deres hellige skrift, det Gamle Testamente, i tre dele: Toraen, Profetbøgerne og de historiske bøger (skrifterne). Her nævner Jesus altså de to vigtigste dele af det Gamle Testamente. Begge dele indeholder en mængde profetier om Messias, som Jesus nu er kommet for at opfylde. Undertiden bruges ordet Toraen som henvisning til hele Skriften, andre gange siger man Toraen og Profetbøgerne, og andre gange igen Toraen, Profeterne og Skrifterne. Jesus opfyldte Guds vilje, som den er beskrevet i Toraen, uden at følge alle menneskelige fortolkninger og stramninger af Toraens bud. Nej, jeg er kommet for at opfylde det, der står i dem. 18Det siger jeg jer: Så længe himlen og jorden består, skal end ikke den mindste del af Toraen forsvinde. Det skal opfyldes alt sammen. 19Hvis nogen derfor går imod et af de mindste bud i Toraen og lærer andre at gøre det samme, skal de kaldes de mindste i Guds rige. Men de, som lever efter Guds vilje og lærer andre det samme, skal kaldes de største i Guds rige. 20Men det siger jeg jer: Hvis I ikke opfylder Guds vilje på en ny og bedre måde, end de skriftlærde og farisæerne gør, så kommer I slet ikke ind i Guds rige.
Om forsoning i stedet for vrede
21I har hørt, at der blev sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke begå drab.’ Hvis nogen gør det, skal de stilles for retten. 22Men jeg siger jer: Den, der blot bliver vred på en af sine nærmeste, burde stilles for retten. Og den, der kalder en anden for en forbandet idiot, burde straks stilles for en domstol. Og de, der kalder andre for ugudelige tåber, fortjener selv at blive kastet i Helvedes ild.
23Når du går hen for at give en gave til Gud, og du så kommer i tanke om, at en af dine bekendte har noget imod dig, 24så lad gaven vente. Gå først hen og bliv forsonet med vedkommende. Derefter kan du bringe din gave.
25Hvis nogen anklager dig for ikke at have betalt, hvad du skylder, så få et forlig i stand, inden det er for sent. Ellers bliver du slæbt i retten, og dommeren overgiver dig til retsbetjenten, som sætter dig i fængsel. 26Det siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt alt, hvad du skylder.
Om ægteskabsbrud og skilsmisse
Mark. 10,11-12; Luk. 16,18
27I ved, at Toraen siger: ‚Du må ikke bryde ægteskabet.’5,27 2.Mos. 20,14. 28Men jeg siger jer, at enhver mand, der ser på en kvinde med tanker om utroskab, han har allerede begået ægteskabsbrud i sit hjerte. 29Hvis dit øje er årsag til, at du bukker under for fristelsen, så riv det ud og kast det bort. Det er bedre, at en enkelt del af dig bliver ødelagt, end at hele din krop bliver kastet i Helvedes ild. 30Hvis det er din hånd, der fører dig i fristelse, så hug den af og kast den bort. Det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at du med alle lemmer i behold ender i Helvede.
31I har også hørt, at hvis en mand skiller sig fra sin kone, skal han give hende et skilsmissebrev.5,31 5.Mos. 24,1. 32Men jeg siger jer, at den mand, der skiller sig fra sin kone, uden at hun har været ham utro, han får hende til at være skyldig i ægteskabsbrud, når hun gifter sig igen,5,32 I den daværende kultur kunne en kvinde ikke forsørge sig selv, så hun var afhængig af en mand eller anden familie for at kunne overleve. Hun bliver nærmest tvunget ind i et nyt ægteskab, selv om det første ægteskab stadig er gældende. og manden, der gifter sig med hende, vil også være skyldig i ægteskabsbrud.
Om at sværge
33Der blev også sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke bryde en ed, som du har aflagt over for Gud, men du skal holde det, du har svoret.’5,33 Jf. 4.Mos. 30,3. 34Men jeg siger jer: Lad helt være med at sværge. Du skal ikke sige ‚ved Himlen’, for Himlen er Guds trone. 35Du skal heller ikke sige ‚ved Jorden’, for Jorden er Guds fodskammel. Du må heller ikke sige: ‚Jeg sværger ved Jerusalem’, for Jerusalem er Den store Konges by. 36Sig heller ikke: ‚Om det så koster mig mit hoved’, for du er ikke i stand til at gøre ét hår på dit hoved hvidt eller sort. 37Sig ganske enkelt: ‚Ja, jeg vil’, eller: ‚Nej, jeg vil ikke’. Hvad der ligger ud over det, kommer fra den Onde.
Om at elske sine fjender i stedet for at gøre gengæld
Luk. 6,27-36
38I har hørt, at der blev sagt: ‚Øje for øje og tand for tand.’5,38 2.Mos. 21,24; 5.Mos. 19,21. 39Men jeg siger jer: Gengæld ikke ondt med ondt. Hvis nogen slår dig på den højre5,39 Et slag med bagsiden af hånden var en voldsom fornærmelse. At vende den venstre kind til kan betyde en anmodning om ligeværdighed. Formålet er at gøre den anden skamfuld. kind, så vend den anden til. 40Hvis nogen truer dig med en retssag for at få din inderkjortel, så lad ham få yderkjortlen med.5,40 Så står du uden tøj, og det ville gøre den anden skamfuld. 41Hvis nogen befaler dig at bære hans oppakning en kilometer, så gå to kilometer med ham. 42Giv til dem, der beder om hjælp. Afvis ikke dem, der vil låne af dig.
43I har hørt, at der blev sagt: ‚Du skal elske din næste og hade din fjende.’5,43 Se 3.Mos. 19,18, 5.Mos. 7,2, 2.Sam. 22,41, Sl. 139,22. 44Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.5,44 En del håndskrifter har følgende ord efter „Elsk jeres fjender” og før „forfølger”: „Velsign dem, der forbander jer. Gør godt imod dem, der hader jer. Bed for dem, der mishandler jer og…”. Ordene er sandsynligvis tilføjet senere fra Luk. 6,27-28. 45Derved handler I som jeres himmelske Fars sande børn, for han lader sin sol skinne til gavn både for de onde og de gode, og han lader det regne både på dem, der gør hans vilje, og dem, der ikke gør. 46Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det? Det kan enhver synder jo gøre. 47Hvis I kun hilser på dem, der hilser på jer, hvad særligt gør I så? Gør alle ikke det? 48Nej, I bør have samme kærlighed, som jeres Far i Himlen har.5,48 Mere ordret står der: „I skal være fuldkomne, ligesom jeres Far i Himlen er fuldkommen.” Men det danske ord „fuldkommen” svarer ikke til det græske og underliggende hebraiske. Det henviser til, at et mål er blevet nået, at man har opnået modenhed, eller at man er helstøbt. Schindler oversætter det som „I [skal] lære at favne lige så vidt, som jeres Far i Himlen.” Det passer godt ind som den afsluttende replik i et afsnit, der handler om at vise samme grænseoverskridende kærlighed, som vores Far i Himlen gør. Se også parallelstedet i Luk. 6,36.
Nhyira Nsɛm
1Ohuu nnipakuw no saa no, ɔkɔɔ bepɔw bi so. Ɔtenaa ase no, nʼasuafo no kɔɔ ne nkyɛn. 2Na ofii ase kyerɛkyerɛɛ wɔn se,
3“Nhyira ne wɔn a wonim sɛ wɔyɛ ahiafo wɔ honhom mu,
na wɔn na ɔsoro ahenni yɛ wɔn dea.
4Nhyira ne wɔn a wɔn werɛ ahow,
na wɔn na Onyankopɔn bɛkyekye wɔn werɛ.
5Nhyira ne ahobrɛasefo,
na wɔn na Onyankopɔn bɛma wɔadi asase so.
6Nhyira ne wɔn a wɔn pɛ ne sɛ wɔbɛyɛ Onyankopɔn apɛde,
na wɔn na Onyankopɔn bɛma wɔn nea ehia wɔn.
7Nhyira ne wɔn a wohu mmɔbɔ,
na wɔn na Onyankopɔn behu wɔn mmɔbɔ.
8Nhyira ne wɔn a wɔn koma mu tew,
na wɔn na wobehu Onyankopɔn.
9Nhyira ne apatafo,
na wɔn na Onyankopɔn bɛfrɛ wɔn ne mma.
10Nhyira ne wɔn a esiane sɛ wɔyɛ Onyankopɔn apɛde nti, wɔtaa wɔn,
na wɔn na Ɔsoro Ahenni no yɛ wɔn dea.
11“Nhyira ne mo a me din mu nti, wɔyaw mo, taa mo, twa atoro, ka asɛmmɔne to mo so. 12Momma mo ani nnye na monsɛpɛw mo ho, efisɛ mowɔ akatua a ɛso wɔ ɔsoro. Munhu sɛ saa ara na wɔtaa adiyifo a wodii mo kan no.”
Nkyene Ne Kanea
13“Mone asase yi so nkyene. Sɛ nkyene dɛ yera a, ɔkwan bɛn so na wɔbɛfa ama ayɛ nkyene bio? Enye mma hwee bio, gye sɛ wohwie gu na nnipa tiatia so.
14“Mone wiase kanea. Kurow a ɛda bepɔw so no ntumi nhintaw. 15Wɔnnsɔ kanea mfa nsie, na mmom wɔde si petee mu na ahyerɛn ama wɔn a wɔwɔ ofi no mu no nyinaa. 16Saa ara na momma mo nneyɛe pa nna adi mma nnipa nhu na wɔafa so ahyɛ mo Agya a ɔwɔ soro no anuonyam.”
Mmara No Mu Denhyɛ
17“Munnsusuw sɛ maba sɛ merebɛsɛe Mmara no anaa Adiyifo no nkyerɛkyerɛ no. Na mmom maba sɛ merebɛhyɛ no ma sɛnea ne nyinaa bɛba mu pɛpɛɛpɛ. 18Munhu sɛ ɔsoro ne asase da so wɔ hɔ yi, Mmara no mu biribiara rensakra da kosi sɛ ne nyinaa bɛba mu. 19Eyi nti, obiara a obebu mmara nsɛm no mu fa bi so na ɔbɛkyerɛkyerɛ afoforo ama wɔn nso abu mmara nsɛm no mu fa bi so no bɛyɛ akumaa ɔsoro ahenni mu. Na obiara a obedi mmara no so, na ɔbɛkyerɛkyerɛ afoforo ama wɔn nso adi mmara no so no bɛyɛ ɔkɛse Ɔsoro Ahenni mu. 20Enti merebɔ mo kɔkɔ sɛ, sɛ mopɛ sɛ mokɔ ɔsoro ahenni mu de a, gye sɛ moyɛ Onyankopɔn apɛde sen nea Kyerɛwsɛm no akyerɛkyerɛfo no ne Farisifo no yɛ.
Abufuw Ho Mmara
21“Mose mmara no ka se, ‘Nea odi awu no, ɔno nso ɛsɛ sɛ wokum no bi.’ 22Na me de, nea mereka ne sɛ, obiara a ne bo befuw ne nua no, wobebu no atɛn. Bio, obiara a ɔbɛyeyaw ne nua no, wɔbɛfrɛ no wɔ mpanyin anim. Afei obiara a ɔbɛka akyerɛ ne nua se, ‘Ogyimifo’ no bɛkɔ amanehunu gya mu.
23“Enti sɛ ɛba sɛ worekɔbɔ afɔre na wokae sɛ wo ne wo nua wɔ asɛm a, 24gyae afɔre no bɔ, na kɔ na wo ne wo nua no nkɔbɔ mu ansa na woakɔbɔ wʼafɔre no.
25“Sɛ wo ne obi nya asɛm a, wo ne no mmɔ mu ntɛm, na wamfa wo ankɔ asennii ankɔma otemmufo, na otemmufo no amfa wo anhyɛ afiasehwɛfo nsa, na afiasehwɛfo no amfa wo ankɔto afiase. 26Mereka no nokware akyerɛ mo se, ansa na wubefi asennii hɔ no, gye sɛ woatua sika biara a wɔregye afi wo hɔ no.
Aguamammɔ
27“Mose mmara no ka se, ‘Nsɛe aware.’ 28Na me de, nea mereka ne sɛ: Obiara a ohu ɔbea na ne kɔn dɔ no ne koma mu no, abɔ aguaman. 29Sɛ wʼani baako a eye to wo hintidua a, eye sɛ wubetu atow akyene. Efisɛ eye sɛ wobɛhwere wʼakwaa fa bi sen sɛ wɔbɛtow wo nipadua no nyinaa akyene amanehunu gya mu. 30Saa ara nso na sɛ wo nsa a eye to wo hintidua a, eye sɛ wubetwa atow akyene. Efisɛ eye sɛ wobɛhwere wʼakwaa fa bi sen sɛ wɔbɛtow wo nipadua nyinaa akyene amanehunu gya mu.
Awaregyae
31“Mose mmara no ka se, ‘Obiara a obegyaa ne yere no mma no awaregyae krataa.’ 32Na me de, nea mereka ne sɛ, sɛ ɔbarima bi gyaa ne yere a ɛnyɛ sɛ ɔbea no abɔ aguaman na ɔbea no san kɔware bio a, na ɔbarima a ogyaa no no ama ɔbea no asɛe aware. Ɔbarima foforo a ɔbɛware ɔbea no nso asɛe aware saa ara.
Ɔkasa Mu Nokwaredi
33“Bio, Mose mmara no ka se, ‘Mmu bɔ a woahyɛ Onyankopɔn no so, na mmom di bɔ a woahyɛ no no so.’ 34Na me de, nea mereka ne sɛ: Monnka ntam mmfa nhyɛ bɔ. Monnnɔ ɔsoro, efisɛ ɛyɛ Onyankopɔn ahengua. 35Monnnɔ fam, efisɛ ɛyɛ Onyankopɔn nan ase agua. Monnnɔ Yerusalem, efisɛ ɛyɛ ɔhenkɛse kuropɔn. 36Mfa wo ti nka ntam, efisɛ worentumi nnan tinwi baako mpo mma ɛnyɛ fitaa anaa tuntum. 37Momma mo nsɛm nyɛ ‘Yiw’ anaa ‘Dabi.’ Asɛm biara a wobɛka a ɛnyɛ Yiw anaa dabi no fi ɔbonsam.
Aweretɔ
38“Mose mmara no ka se, ‘Sɛ obi tu wʼani a, tu ne de bi. Sɛ obi tu wo se nso a, tu ne de bi.’ 39Na me de, nea mereka ne se: Mommfa bɔne ntua bɔne so ka! Sɛ obi bɔ wʼaso nifa mu a, dan benkum no nso ma no na ɔmmɔ mu. 40Sɛ obi ne wo di asɛm gye wʼatade nhyɛase a, worɔw wʼatade nguguso ka ho ma no. 41Sɛ obi hyɛ wo sɛ, wo ne no nnantew ɔkwansin baako a, wo ne no nkɔ akwansin abien. 42Sɛ obi srɛ wo biribi a, fa ma no; obi pɛ sɛ ɔfɛm wo hɔ biribi a, fa fɛm no.
Dɔ Wʼatamfo
43“Moate sɛ wɔaka se, ‘Dɔ wo yɔnko na tan wo tamfo.’ 44Na me de, nea mereka ne sɛ: monnɔ mo atamfo na mommɔ mpae mma wɔn a wɔhaw mo. 45Eyi bɛma moayɛ mo Agya a ɔwɔ ɔsoro no mma, efisɛ ɔma ne owia pue, ma ne osu tɔ ma nnipa bɔne ne nnipa pa nyinaa pɛ. 46Sɛ modɔ wɔn a wɔdɔ mo no nko ara a, akatua bɛn na mubenya? Ɛnyɛ saa ara na nnebɔneyɛfo nso yɛ? 47Sɛ mukyia wɔn a munim wɔn nko ara a, nsonoe bɛn na ɛda mo ne afoforo ntam? Ɛnyɛ saa ara na nnebɔneyɛfo nso yɛ? 48Enti monyɛ pɛ sɛnea mo Agya a ɔwɔ ɔsoro no yɛ pɛ no.
