Mattæusevangeliet 3 – BPH & OL

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 3:1-17

Johannes Døber og hans budskab

Mark. 1,1-8; Luk. 3,1-18; Joh. 1,19-28

1Mange år senere begyndte Johannes Døber at prædike ude i Judæas ødemark. Hans budskab lød sådan her: 2„I skal ændre jeres indstilling, for nu er Guds rige kommet!” 3Det er ham, der tales om i profeten Esajas’ bog, dér hvor der står:

„Der lyder en stemme i ødemarken:

‚Ban vej for Herren!

Gør jer klar til hans komme!’ ”3,3 Citat fra Es. 40,3.

4Johannes’ profetkappe var vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet. Hans mad bestod af græshopper og honning fra vilde bier. 5Folk fra Jerusalem og hele egnen omkring Jordanfloden—ja fra hver eneste del af Judæa—kom ud i ødemarken for at høre ham. 6Og dem, der bekendte deres synder, døbte han i Jordanfloden.

7Men da han så, at mange farisæere og saddukæere3,7 Mens farisæerne var datidens konservative jøder, som satte den ydre fromhed over hjertets indstilling, var saddukæerne datidens liberale rationalister, der nægtede at tro på noget overnaturligt. De skriftlærde var datidens teologer, nogle var farisæere, andre saddukæere. „Skriften” henviser her og andre steder til det Gamle Testamente. også kom for at blive døbt, råbte han til dem: „Slangeyngel! Hvem har bildt jer ind, at I kan slippe for Guds straf? 8Bevis med jeres liv, at I virkelig har taget afstand fra jeres synder. 9Det hjælper jer ikke at sige: ‚Vi er da børn af Abraham.’3,9 Udtrykket „barn af Abraham” er en hebraisk talemåde, som betyder, at man er ligesom Abraham. Abraham var kendt for sin tro og lydighed, men disse farisæere og saddukæere kender hverken til tro eller lydighed. Nu skal jeg fortælle jer noget: Gud kan forvandle de sten her til børn af Abraham! 10Øksen ligger allerede klar ved foden af træerne, og det træ, som ikke bærer god frugt, skal hugges om og kastes i ilden. 11Jeg døber med vand, for at det skal føre til en ændret indstilling, men snart kommer der en, som har større magt, end jeg har. Jeg er ikke engang værdig til at bære hans sandaler. Han vil døbe med3,11 Eller: „i Helligånden”. Det græske ord, der her oversættes „med”, kan også oversættes „i”. Det samme gælder der, hvor ordet står i forbindelse med dåben i vand. Man kan vælge oversættelsen døbe med eller i vand. Helligåndens kraft3,11 Se noten til 1,18. „Ild” er i Bibelen dels symbol på renselse fra urenheder som her, dels symbol på den endelige straf over de ugudelige som i næste vers. og med ild. 12Han har kasteskovlen i hånden for at rense kornet for avner. Kernerne samler han i sin lade, men avnerne vil blive brændt i en uudslukkelig ild.”

Jesus bliver døbt med vand og Helligånd

Mark. 1,9-11; Luk. 3,21-22

13Jesus ankom nu fra Galilæa til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. 14Men Johannes ville ikke gøre det: „Det er jo mig, der trænger til at blive døbt af dig!” protesterede han. „Hvorfor kommer du så til mig?”

15„Gør det nu,” sagde Jesus, „for på den måde gør vi Guds vilje.”

Johannes gjorde da, som Jesus ønskede.

16I samme øjeblik Jesus efter dåben steg op af vandet, blev himlen pludselig åbnet, og Guds Ånd kom over ham som en due, der dalede ned ovenfra. 17Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt ud tilfreds med.”3,17 Kan muligvis også oversættes „Jeg glæder mig over ham.” Det græske ord, som her er brugt, betyder egentlig „acceptere nogen eller noget som værende godt”. Det henviser ofte til at gøre Guds vilje, at gøre det, som Gud fuldt ud kan acceptere og stå bag ved.

O Livro

Mateus 3:1-17

João Batista prepara o caminho

(Mc 1.2-8; Lc 3.1-18; Jo 1.19-28)

1Por esses dias, apareceu João Batista a pregar no deserto da Judeia: 2“Arrependam-se! O reino dos céus está próximo!” 3Já o profeta Isaías tinha anunciado este trabalho de João:

“A voz gritando no deserto:

‘Façam um caminho para o Senhor.

Façam-lhe um caminho direito.’ ”3.3 Is 40.3.

4A roupa dele era feita de pelo de camelo tecido, usava um cinto de cabedal e alimentava-se de gafanhotos e mel silvestre. 5Gente de Jerusalém e de todo o vale do Jordão, e até de todas as partes da Judeia, iam ao deserto para o ver e ouvir. 6Confessavam os seus pecados e João batizava-os no rio Jordão.

7Ao ver muitos fariseus e saduceus que queriam também ser batizados, dizia-lhes: “Raça de víboras! Quem vos avisou para fugir do julgamento de Deus que há de vir? 8Têm de provar que abandonaram o pecado, praticando obras que mostrem arrependimento.

9E não pensem que estão em segurança por descenderem de Abraão; isso não basta. Pois digo-vos que até destas pedras do deserto Deus pode fazer nascer filhos de Abraão! 10O machado do seu julgamento está suspenso sobre as vossas vidas, prestes a cortar as raízes e a derrubar-vos. Sim, toda a árvore que não dá bom fruto será abatida e lançada no fogo.

11Eu batizo com água quem se arrepende; mas vem aí outro, muito maior do que eu, tão grande que nem sou digno de lhe levar as sandálias. Ele vai batizar-vos com o Espírito Santo e com fogo. 12Na sua mão tem a pá e limpará a eira. Arrecadará o grão no celeiro; mas queimará a palha com fogo que jamais se apaga.”

O batismo de Jesus

(Mc 1.9-11; Lc 3.21-22; Jo 1.32-34)

13Jesus veio da Galileia e foi até ao rio Jordão, para que João aí o batizasse. 14Contudo, João não queria fazê-lo: “Não está certo. Eu é que preciso de ser batizado por ti.”

15“Aceita teres de me batizar, porque convém que eu faça tudo o que a justiça de Deus manda.” Então, João batizou-o.

16Depois do seu batismo, logo que Jesus saiu da água, os céus abriram-se e viu o Espírito de Deus descendo sob a forma de uma pomba. 17E uma voz do céu disse: “Este é o meu Filho amado, em quem tenho grande prazer.”