Jesus forudsiger templets ødelæggelse
Mark. 13,1-2; Luk. 21,5-6
1Da Jesus var på vej væk fra templet sammen med disciplene, gjorde de ham opmærksom på templets smukke bygninger. 2„Ja, det ser smukt ud,” sagde Jesus. „Men det siger jeg jer: Det hele vil blive jævnet med jorden.”
Jesus advarer om krige, katastrofer og forfølgelser
Mark. 13,3-13; Luk. 21,7-19
3Da de var nået over på Olivenbjerget, satte Jesus sig ned. Han var alene sammen med disciplene, som sluttede kreds om ham og spurgte: „Hvornår vil det med templet ske? Hvad er tegnet på, at du kommer, og det bliver verdens ende?”
4Jesus svarede: „Lad ikke nogen vildlede jer. 5Mange vil komme og påstå, at de er Messias, og de vil føre mange mennesker på vildspor. 6I vil høre om uro og krigshandlinger rundt omkring, men lad det ikke skræmme jer. Den slags er uundgåeligt, men det er endnu ikke afslutningen. 7Folk og nationer vil bekrige hinanden, og mange steder bliver der hungersnød og jordskælv. 8Men det er kun som de første veer inden en fødsel.
9I vil blive forfulgt, og mange vil blive dræbt. I vil blive hadet af alle folkeslag, fordi I hører mig til. 10Mange vil derfor opgive troen og endda forråde og hade hinanden. 11Mange falske profeter vil dukke op, og de vil føre mange vild. 12Efterhånden som ondskaben breder sig, vil kærligheden blive kold hos mange. 13Men de, der holder ud indtil det sidste, skal blive frelst. 14Og glædesbudskabet om Guds rige skal forkyndes i hele verden, så alle folkeslag kommer til at høre det—og så vil afslutningen komme.
Jerusalems ødelæggelse
Mark. 13,14-20; Luk. 21,20-24
15Når I ser ‚den afskyelige ødelægger’, som profeten Daniel24,15 En hentydning til Daniels profetiske syn i Dan. 9,27; 11,31f; 12,11. taler om, stå i helligdommen,” (må de, der læser det, forstå alvoren i det) 16„så skal de, der er i Judæa, flygte op i bjergene. 17De, der opholder sig uden for deres hus, skal ikke løbe ind for at pakke deres ting, 18og de, der arbejder i marken, skal ikke løbe hjem for at hente deres overtøj. 19Ve de kvinder, der på det tidspunkt er gravide, og ve de mødre, der har små børn, som skal ammes. 20Bed til Gud om, at jeres flugt ikke kommer til at ske om vinteren, og at den ikke falder på en sabbat. 21For det bliver så forfærdeligt, som det ikke har været siden verdens begyndelse og heller aldrig vil blive igen. 22Hvis ikke Gud afkortede den periode, ville intet menneske overleve. Men nu bliver den afkortet for de udvalgtes skyld.
Falske profeter
Mark. 13,21-23; Luk. 17,23-24
23Hvis der kommer nogen og fortæller jer, at Messias er kommet og befinder sig her eller der—så tro ikke på det. 24Der vil komme falske profeter og folk, der hævder at være Messias, og de vil gøre store mirakler for—om muligt—at vildlede endog Guds udvalgte. 25Nu har jeg advaret jer!
26Hvis nogen kommer og siger: ‚Se, Messias er ude i ødemarken!’ så lad være med at tage derud. Eller hvis de siger, at han skjuler sig på et bestemt sted, så lad være med at tro det. 27For når Menneskesønnen kommer, så bliver det som lynet, der oplyser himlen fra øst til vest.
28Hvor gribbene samles, der er ådslet.24,28 Selvom man ikke kan se ådslet, afslører de kredsende gribbe, hvor det er. Det er et ordsprog, som sikkert betyder, at når Jesus kommer igen, vil der være tegn, som på lang afstand gør det klart.
Tegnene på, at Jesus snart kommer igen
Mark. 13,24-31; Luk. 21,25-33
29Efter den tids frygtelige trængsler vil solen pludselig blive formørket og månen holde op med at skinne. Stjernerne vil falde ned fra deres positioner og himlens kræfter komme ud af balance.24,29 Jf. Es. 13,10 og 34,4. 30Tegnet på Menneskesønnens komme vil derefter vise sig på himlen, og alle jordens folkeslag vil jamre højlydt, når de ser Menneskesønnen komme på himlens skyer med kraft og megen herlighed.24,30 Jf. Dan. 7,13. 31Da vil jeg sende mine engle ud under gjaldende trompetfanfarer for at samle mine udvalgte fra alle fire verdenshjørner, fra jordens og himlens yderste grænser.
32Lad mig bruge figentræet som billede. Når de nye skud bryder frem, og bladene folder sig ud, så ved I, at sommeren er på vej. 33På samme måde kan I vide, at jeg er lige på trapperne, når I ser disse ting ske. 34Det siger jeg jer: Mit udvalgte folk skal ikke forgå, selv om alt det her vil ske.24,34 Ordret siger teksten: „Denne gruppe mennesker skal ikke forgå, imens alle disse ting foregår”. Ud fra sammenhængen må det formodes, at den gruppe mennesker, der er tale om, er dem, der holder fast ved Jesu ord, jf. næste vers. 35Himlen og jorden skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.
Vær altid parat
Mark. 13,32-37; Luk. 17,26-35; 12,39-46; 21,34-36
36Ingen kender dagen eller tidspunktet, hvornår det vil ske, ikke engang Guds engle, end ikke jeg selv. Kun Faderen ved det. 37Som det gik i Noas dage, skal det gå ved Menneskesønnens komme. 38Dengang fortsatte de med deres fester og bryllupper, lige til Noa gik ind i arken. 39Folk forstod ikke, hvad der ventede dem. Det gik ikke op for dem, før vandmasserne kom og skyllede dem alle bort. Sådan bliver det ved mit komme. 40To mænd vil arbejde sammen i marken, den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage. 41To kvinder vil arbejde sammen i huset, den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage.
42Derfor skal I altid være parate, for I ved ikke, hvornår jeres Herre kommer tilbage. 43I ved, at hvis en husejer havde fået at vide, hvornår tyven ville komme, så ville han have holdt vagt for at forhindre indbruddet. 44Sådan skal I være parate, for Menneskesønnen kommer på et tidspunkt, I ikke regner med.
45En klog og god forvalter passer sin herres ejendom godt og sørger for, at alle de øvrige tjenere får noget at spise til rette tid. 46Lykkelig den forvalter, som trofast er i gang med at udføre sit arbejde, når hans herre vender tilbage. 47Det siger jeg jer: Hans herre vil give ham ansvaret for alt, hvad han ejer.
48En dårlig forvalter tænker derimod: ‚Det varer nok længe, inden min herre viser sig.’ 49Derfor har han ingen skrupler ved at mishandle sine medtjenere og bruge tiden til at feste med sine venner. 50Når så hans herre kommer på et uventet tidspunkt, 51bliver forvalteren hårdt straffet og kommer til at dele skæbne med hyklerne. Dér, hvor de kommer hen, er der gråd og stor fortvivlelse.”
Asɔredansɛe Ho Nkɔmhyɛ Ne Awiei Mmere Nsɛnkyerɛnne
1Yesu refi faako a asɔredan no si hɔ akɔ no, nʼasuafo no baa ne nkyɛn pɛɛ sɛ wɔtwe nʼadwene kɔ adan ahorow a ɛwɔ asɔredan no mu no so. 2Nanso ɔka kyerɛɛ wɔn se, “Wobedwiriw saa dan yi agu pasaa!”
Ɔhaw Ne Ɔtaa
3Yesu kɔɔ Ngo Bepɔw no so. Ɔte hɔ no, nʼasuafo no baa ne nkyɛn bebisaa no se, “Bere bɛn na nea woreka yi bɛba? Na nsɛnkyerɛnne bɛn na ɛbɛma yɛahu wo ba a wobɛsan aba bio no ne wiase awiei a ɛbɛba no?”
4Yesu ka kyerɛɛ wɔn se, “Monhwɛ na obi annaadaa mo. 5Nnipa bebree de me din bɛba abɛka se, wɔne Agyenkwa no, na wɔadaadaa mo mu pii. 6Sɛ mote sɛ wɔafi akodi ase a, ɛnkyerɛ me ba a mɛsan aba no ho nsɛnkyerɛnne. Ɛsɛ sɛ eyinom ba, nanso awiei no de, ennya mmae. 7Aman bɛsɔre wɔ aman so, na ahenni asɔre wɔ ahenni so, na ɔkɔm ne asasewosow bɛba mmeaemmeae. 8Eyinom nyinaa bɛyɛ nneɛma a ɛyɛ hu a ɛbɛba no mfiase.
9“Sɛ moyɛ me de nti, wɔbɛyɛ mo ayayade, na wɔakunkum mo wɔ wiase afanan nyinaa, 10na mo mu pii bɛsan akɔ bɔne mu, na moayiyi mo ho mo ho ama, na moatentan mo ho mo ho. 11Atoro adiyifo bebree bɛsɔre, na wɔadaadaa mo mu pii. 12Bɔne bɛdɔɔso wɔ wiase, na abrɛ nnipa dɔ a wɔwɔ no ase. 13Nanso wɔn a wobegyina pintinn akodu awiei no, wobegye wɔn nkwa. 14Na wɔbɛka asɛmpa a ɛfa Ahenni no ho no wɔ wiase mmaa nyinaa, na wɔate. Ɛno akyi ansa na awiei no bɛba.”
Ahohia A Ɛyɛ Hu
15“Enti sɛ muhu ‘abusude a ɛde ɔsɛe ba’ a Odiyifo Daniel kaa ho asɛm sɛ egyina kronkronbea hɔ no a, ma nea ɔkenkan no nte ase, 16na wɔn a wɔte Yudea no nguan nkɔ Yuda mmepɔw so. 17Mma obiara a ɔwɔ ne fi dan atifi no nsian nkɔfa biribiara mfi ne fi hɔ. 18Wɔn a wɔwɔ mfuw so no nso nnsan wɔn akyi mmɛfa wɔn ntama. 19Ɛbɛyɛ hu ama wɔn a wɔafa afuru ne wɔn a woturu mma saa bere no mu! 20Na mommɔ mpae na bere a ɛsɛ sɛ muguan no anyɛ awɔwbere anaa Homeda. 21Efisɛ awerɛhowdi a ɛbɛba no, bi nsii wɔ wiase abakɔsɛm mu da, na bi nso rensi da.
22“Nokware, sɛ wɔantwa saa nna no so a, ɛrenka obi. 23Sɛ obi ka kyerɛ mo se, ‘Agyenkwa no wɔ ha anaasɛ ɔwɔ nohɔ anaa wayi ne ho adi wɔ ha anaa ɛhɔ’ a, munnnye nni. 24Atoro agyenkwanom ne atoro adiyifo bɛsɔre, na wɔayɛ anwonwade ahorow na sɛ ebetumi a, wɔadaadaa wɔn a Onyankopɔn ayi wɔn no mpo. 25Monhwɛ yiye, efisɛ maka biribiara akyerɛ mo!
26“Enti sɛ obi ka kyerɛ mo se, ‘Agyenkwa no asan aba na ɔwɔ sare so a,’ monnhaw mo ho sɛ mobɛkɔ hɔ akɔhwehwɛ no. Anaasɛ nso wose, ‘Ɔde ne ho asie baabi a,’ munnnye nni! 27Na sɛnea anyinam twa fi apuei kɔ atɔe no, saa ara na sɛ Onipa Ba no reba a, ɛbɛyɛ ne no. 28Na nea funu wɔ no, ɛhɔ na apete bɛboaboa wɔn ho ano.
29“Saa mmere no awerɛhowdi no akyi pɛ
“ ‘owia beduru sum,
na ɔsram renhyerɛn;
na nsoromma befi wim atetew ahwe,
na wim abɔde behinhim.’
30“Afei Onipa Ba no ho nsɛnkyerɛnne bɛda adi wɔ ɔsoro. Na asase sofo nyinaa betwa agyaadwo bere a wobehu Onipa Ba no sɛ ɔde tumi ne anuonyam nam ɔsoro omununkum mu reba. 31Na mɛsoma mʼabɔfo na wɔde torobɛnto a ano yɛ den aba abɛboaboa wɔn a mayi wɔn no ano fi ɔsoro ano akɔka asase ano.
32“Afei munsua biribi mfi borɔdɔma dua no ho asɛm no mu. Sɛ eyi mman foforo, san yi nhaban foforo a, na ɛkyerɛ sɛ asusow abɛn. 33Saa ara nso na sɛ muhu sɛ saa nneɛma yi nyinaa afi ase resisi a, mubehu sɛ me ba a mɛsan aba no abɛn, adu ɔpon ano. 34Nokware mise mo sɛ, awo ntoatoaso yi rentwa mu, gye sɛ saa nneɛma yi nyinaa aba mu ansa. 35Ɔsoro ne asase betwa mu akɔ, nanso me nsɛm de, ɛbɛtena hɔ daa.
36“Nanso da anaa dɔn ko a awiei no bɛba de, obiara nnim. Ɔsoro abɔfo ne Onyankopɔn Ba no mpo nnim. Agya no nko na onim. 37Onipa Ba no ba a ɔbɛba no bɛyɛ sɛnea Noa bere so ɛyɛɛ no ara pɛ. 38Na sɛnea nna a edi nsuyiri no anim no nnipa didii, na wɔnomee, warewaree, de kosii da a Noa kɔɔ hyɛn no mu, 39na nnipa annye nea ɛbɛba anni, kosii sɛ nsuyiri bɛfaa wɔn nyinaa kɔe no, saa ara na me ba a mɛsan aba no bɛyɛ. 40Saa bere no, wɔbɛfa mmarima baanu a wɔreyɛ adwuma wɔ afum no mu baako akɔ, na wɔagyaw ɔbaako. 41Saa ara nso na mmea baanu a wɔwɔ fie renoa aduan no nso, wɔbɛfa ɔbaako agyaw ɔbaako.
42“Enti monwɛn, efisɛ munnim da ko a Awurade bɛba. 43Sɛnea sɛ ofiwura nim bere a owifo bɛba a anka ɔbɛwɛn de abɔ ne ho ban afi akorɔmfo ho no, 44saa ara na ɛsɛ sɛ musiesie mo ho, efisɛ Onipa Ba no bɛba bere a mo ani nna so sɛ ɔbɛba.
Akoa Pa Anaa Akoa Bɔne
45“Hena ne ɔsomfo nokwafo nyansafo no, nea ne wura de ne fi mu asomfo ahyɛ ne nsa sɛ ɔmma wɔn aduan wɔ bere a ɛsɛ mu? 46Nhyira ne ɔsomfo a ne wura no bɛba abɛto no sɛ wayɛ nʼadwuma pɛpɛɛpɛ. 47Meka mo nokware se ɔde nea ɔwɔ nyinaa bɛhyɛ ne nsa na wahwɛ so! 48Na sɛ ɔkɔyɛ ɔsomfo tirimuɔdenfo, na ɔka kyerɛ ne ho se, ‘Me Wura nnya mmae,’ 49na ofi ase boro ne mfɛfo nkoa, na ɔne akɔwensafo didi, bow nsa a, 50Ɔsomfo no wura no bɛba da a nʼani nna so. 51Ɔbɛtwe nʼaso dennen, na ɔde no akɔ baabi a wobu nyaatwomfo atɛn; ɛhɔ na osu ne setwɛre wɔ.
