Guds befalinger og menneskelige traditioner
Matt. 15,1-9
1En dag kom der nogle farisæere og skriftlærde fra Jerusalem for at holde Jesus under observation. 2De lagde mærke til, at nogle af hans disciple spiste med „vanhellige”, dvs. uvaskede hænder. 3-4Jøderne—og ikke mindst farisæerne—var nemlig meget nøjeregnende med at overholde forfædrenes overleveringer, bl.a. de mange forskrifter for, hvordan man skulle rense kobberskåle, kander og krus,7,3-4 Nogle håndskrifter tilføjer: „og sovepladser”, jf. 3.Mos. 15,4 som var blevet urene, og hvordan man skulle rense hænderne på en bestemt måde, når man kom hjem fra markedspladsen, eller når man skulle til at spise.
5Farisæerne og de skriftlærde spurgte nu Jesus: „Hvorfor følger dine disciple ikke de regler, vores forfædre har pålagt os? De spiser jo med vanhellige hænder!”
6„I er nogle hyklere!” udbrød Jesus. „Det er sådan nogle som jer, Gud har talt om i profeten Esajas’ bog:
‚Dette folk ærer mig i det ydre,
men deres hjerte er fjernt fra mig.
7Det er forgæves, de dyrker mig,
når deres lære blot er menneskebud.’7,7 Es. 29,13 LXX.
8De ord passer på jer, for I tilsidesætter Guds bud og følger menneskelige traditioner i stedet for. 9Hvor smukt af jer at ophæve Guds befalinger for at kunne overholde jeres egne traditioner!
10For eksempel gav Moses jer følgende befaling fra Gud: ‚Du skal ære din far og din mor!’ Han sagde også: ‚Den, der forbander sin far eller mor, skal dø.’7,10 2.Mos. 20,12 og 21,17. 11Men I hævder, at hvis blot man siger til sin far eller mor: ‚Det, du skulle have haft, vil jeg i stedet give som gave til templet,’ 12så har man lov til at lade være med at hjælpe sine forældre. 13På den måde ophæver I Guds ord til fordel for jeres egne traditioner. Det er bare ét eksempel ud af mange.”
Hvad gør et menneske urent i Guds øjne?
Matt. 15,10-20
14Så kaldte Jesus folk sammen og sagde: „Hør nu efter, alle sammen! Prøv at forstå, hvad jeg siger: 15Det er ikke det, som udefra kommer ind i et menneske, der gør det urent i Guds øjne. Tværtimod—det er det, som kommer ud inde fra mennesket, der gør det urent. 16Lad dem høre, som har øre!”7,16 Nogle håndskrifter mangler vers 16.
17Jesus gik derefter ind i det hus, hvor han holdt til, for at slippe bort fra folkemængden, og hans disciple spurgte ham, hvad meningen var med det billede. 18„Forstår I stadig ingenting?” sagde Jesus. „Så hør her: Det er jo ikke den mad, som udefra kommer ind i et menneske, der gør et menneskes tanker urene, 19for maden kommer ned i maven og forsvinder ud igen.” Ved at sige det erklærede han, at al slags mad var acceptabel i Guds øjne. 20Han tilføjede: „Det, der gør et menneske urent, er det, der udgår fra menneskets indre, 21dvs. de onde tanker, som fører til: seksuel synd, tyveri, mord, 22utroskab, griskhed, ondskab, bedragerier, udsvævelser, misundelse, bagvaskelse, arrogance og tåbelig snak. 23Alle disse onde ting kommer indefra og forurener menneskene.”
En ikke-jødisk kvindes tro
Matt. 15,21-28
24Derefter forlod Jesus og disciplene Galilæa og kom til egnene omkring Tyrus. Der fandt de et hus at bo i og ville gerne være forblevet ubemærket. Men det var umuligt. 25-26Jesus blev straks opsøgt af en ikke-jødisk kvinde fra egnen, som havde hørt om ham. Hun havde en datter, som var plaget af en ond ånd, og hun kom nu og faldt på knæ foran Jesus og bønfaldt ham om at uddrive den onde ånd af hendes datter.
27Jesus sagde til hende: „Jeg må først tage mig af mine egne ‚børn’, jøderne. Det kan ikke være rigtigt at tage børnenes mad og give den til hundehvalpene.”
28„Det er sandt, Herre,” sagde hun, „og dog løber hvalpene ind under bordet og spiser de krummer, som børnene taber.”
29Så sagde Jesus til hende: „Fordi du svarede på den måde, skal du få, hvad du bad om. Gå nu blot hjem. Den onde ånd har forladt din datter.”
30Da hun kom hjem, lå hendes datter roligt i sengen. Den onde ånd var forsvundet.
Jesus helbreder en døvstum mand, som ikke var jøde
Matt. 15,29-31
31Fra Tyrus gik Jesus via Sidon til Dekapolis’ egne øst for Genesaret Sø. 32En døv mand, der tillige havde svært ved at tale, blev ført hen til ham, og man bad Jesus om at lægge hænderne på ham og helbrede ham. 33Jesus tog ham lidt afsides og stak fingrene i ørerne på ham. Dernæst spyttede han på fingrene og rørte ved mandens tunge, 34så op mod himlen, sukkede dybt og sagde: „Luk dig op!”
35Straks kunne manden høre alt, hvad der blev sagt, og det, der havde hæmmet hans tale, forsvandt, så han kunne tale tydeligt. 36Jesus forbød de tilstedeværende at sige det til nogen. Men jo mere han forbød det, desto ivrigere fortalte de om det, 37for de var ude af sig selv af forundring. „Han kan klare alt!” sagde folk til hinanden. „Han helbreder både de stumme og de døve.”
传统与诫命
1有法利赛人和一些律法教师从耶路撒冷来见耶稣。 2他们看到祂的门徒有些吃饭前没有照礼仪洗手。 3因为法利赛人和所有的犹太人都拘守祖先的传统，总是先照礼仪洗手之后才吃饭； 4从市场回来也要先洁净自己，然后才吃饭。他们还拘守许多其他规矩，如洗杯、罐、铜器等。
5他们质问耶稣：“为什么你的门徒违背祖先的传统，竟用不洁净的手吃饭呢？”
6耶稣回答说：“以赛亚先知针对你们这些伪君子所说的预言一点不错，正如圣经上说，
“‘这些人嘴上尊崇我，
心却远离我。
7他们的教导无非是人的规条，
他们敬拜我也是枉然。’
8你们只知拘守人的传统，却无视上帝的诫命。” 9耶稣又对他们说：“你们为了拘守自己的传统，竟巧妙地废除了上帝的诫命。 10摩西说，‘要孝敬父母’，又说，‘咒骂父母的，必被处死。’ 11你们却认为人若对父母说，‘我把供养你们的钱财已经全部奉献给上帝了’， 12他就可以不奉养父母。 13你们就是这样为了拘守传统而废除上帝的道，类似的情形还有很多。”
内心的污秽
14耶稣又召集众人，教导他们说：“我的话，你们要听明白， 15从外面进去的不会使人污秽，只有从人里面发出来的才会使人污秽。 16有耳可听的，都应当听！”
17耶稣离开众人，进了屋子，门徒问祂这比喻的意思。 18耶稣说：“你们也不明白吗？你们不知道吗？从外面进去的，不会使人污秽， 19因为不能进入他的心，只能进他的肠胃，最后会排出来，也就是说所有的食物都是洁净的。 20从人里面发出来的才使人污秽， 21因为从里面，就是从人的心里能够生出恶念、苟合、偷盗、谋杀、 22通奸、贪婪、邪恶、诡诈、放荡、嫉妒、毁谤、骄傲、狂妄。 23这一切恶事都是从里面生出来的，能使人污秽。”
外族妇人的信心
24耶稣从那里启程去泰尔和西顿地区。祂进了一户人家，原本不想让人知道，却无法避开人们的注意。 25-26当时有一个妇人的小女儿被污鬼附身，她听见耶稣的事，就来俯伏在祂脚前，恳求祂赶出她女儿身上的鬼。这妇人是希腊人，来自叙利亚的腓尼基。
27耶稣对她说：“要先让儿女们吃饱，因为把儿女的食物丢给狗吃不合适。”
28妇人说：“主啊，你说的对，但桌子下的狗也吃孩子们掉下来的碎渣呀！”
29耶稣说：“因为你这句话，你回去吧，鬼已经离开你的女儿了。”
30她回到家里，见女儿躺在床上，鬼已经离开了。
医治聋哑的人
31耶稣离开泰尔地区，经过西顿，来到低加坡里地区的加利利湖。 32有人带着一个又聋又哑的人来见耶稣，恳求祂把手按在这个人身上。 33耶稣就带他离开众人走到一边，用指头伸进他的耳朵，又吐唾沫抹他的舌头， 34望天长叹，对他说：“以法大！”意思是“开了吧！” 35他的耳朵立刻开了，舌头灵活了，说话也清楚了。 36耶稣吩咐他们不要将这事告诉人。可是耶稣越是这样吩咐，他们越是极力宣扬， 37听见的人都十分惊奇，说：“祂做的事好极了，甚至叫聋子听见，哑巴说话！”
