Billedet med jordbunden
Matt. 13,1-9; Luk. 8,4-8
1Senere gav Jesus sig igen til at undervise nede ved søen, og en stor skare mennesker samledes omkring ham. Derfor gik han om bord i en båd, hvorfra han kunne sidde og tale til menneskeskaren, der stod på bredden. 2Han illustrerede gerne sin undervisning med billeder fra hverdagslivet.
3„Hør godt efter!” sagde han. „En landmand gik en dag ud for at så korn på sin mark. 4Som han nu gik og strøede sædekornet ud, faldt noget på vejen, og fuglene kom og spiste det. 5Noget af kornet faldt på stengrund, hvor der kun var et tyndt lag jord. Det spirede hurtigt og voksede op, 6men eftersom rødderne ikke kunne udvikles i det tynde jordlag, tørrede planterne ud under den brændende sol. 7Noget af kornet faldt på steder, hvor der var tidselrødder i jorden. Tidslerne voksede op og kvalte kornplanterne, så de ikke satte aks. 8Men noget af kornet faldt i god jord. Det voksede op og gav afgrøde på 30, 60 eller 100 gange så meget, som der var sået. 9Lad dem høre, som har øre.”
Guds riges mysterier forklares kun for disciplene
Matt. 13,10-17; Luk. 8,9-10; 10,23-24
10Når Jesus var alene med de Tolv og de øvrige, som fulgte ham, plejede de at spørge ham om meningen bag hans billeder.
11Hans svar lød: „For jer, som følger mig, vil Guds riges mysterier blive åbenbaret, men de, som ikke følger mig, må nøjes med at spekulere over billedtalen. 12Derved opfyldes ordet:
De ser, men fatter dog intet.
De hører, men forstår dog intet.
Derfor kommer de ikke til mig og får tilgivelse.”4,12 Es. 6,9-10 LXX.
Jesus forklarer billedet med jordbunden
Matt. 13,18-23; Luk. 8,11-15
13Jesus fortsatte: „Har I ikke forstået billedet med kornet og jordbunden? Hvordan skal I så kunne forstå alle de andre billeder?
14Kornet, som landmanden såede, er et billede på Guds ord. 15Nogle mennesker er som vejen. Når de hører Guds ord, kommer Satan straks og piller de ord væk, som blev sået i dem. 16Nogle er som den tynde jord på stengrund. Når de hører Guds ord, tager de straks imod det med glæde. 17Men de lader ikke ordet slå rod, så det varer kun en tid. Når der kommer problemer eller forfølgelser på grund af ordet, giver de op og falder fra. 18Nogle er som jorden med tidsler i. De hører godt nok ordet, 19men de daglige bekymringer, den forførende materialisme og lysten til at gøre alt muligt andet kvæler ordet, så der ikke bliver nogen frugt af det. 20Men nogle er som den gode jord. De hører ordet og tager imod det. Det bærer frugt i deres liv: 30, 60 eller 100 gange så meget, som der var sået.”
Brug det lys, du har fået
Luk. 8,16-18
21Jesus fortsatte: „Hvis nogen tænder en lampe, er det vel ikke for at stille den under en spand eller ind under sengen? Nej, de stiller lampen højt og frit, så den kan sprede sit lys. 22Det, som er skjult, vil komme frem, så man kan se det, og det, som er hemmeligt, vil blive åbenbaret. 23Lad dem høre, som har øre!”
24Jesus fortsatte: „Læg godt mærke til, hvad I hører. I skal modtage i samme forhold, som I giver. Ja, I skal få endnu mere, end I har givet. 25De, der gør brug af det lys, de har fået, vil få endnu mere. Men de, der ikke bruger det lys, de har fået, vil miste det hele.”
Om Guds riges vækst
Matt. 13,31-32; Luk. 13,18-19
26Jesus fortsatte med et andet billede på Guds rige: „En landmand går ud og sår korn i sin mark. 27Så går han hjem, og den ene dag følger den anden. Mens han sover, og mens han er vågen, vokser kornet ude på marken, uden at han kan forklare, hvordan det går til. 28Jorden bærer frugt helt af sig selv. Først strå, så aks og til sidst kerner i aksene. 29En dag står hele marken moden og er klar til høst. Så kommer landmanden med sin segl for at gå i gang med indhøstningen.”
30Jesus fortsatte: „Hvad kan vi sammenligne Guds rige med? Hvilket billede kan vi bruge? 31Jo, Guds rige er som et sennepsfrø. Det frø er det allermindste. 32Men når det er sået, vokser planten op og breder sig mere end de andre buske. Den danner grene, som er store nok til, at fuglene kan bygge rede og søge ly i dens skygge.”
Om brugen af billedtale
Matt. 13,34
33Jesus brugte mange sådanne billeder, alt efter hvad folk var i stand til at forstå. 34Ja, når han underviste folkeskarerne, brugte han udelukkende den slags billeder, og det var kun, når han var alene med disciplene, at han forklarede, hvad det alt sammen betød.
Jesus befaler blæst og bølger at lægge sig
Matt. 8,23-27; Luk. 8,22-25
35Efter at Jesus hele dagen havde siddet i båden og talt til skaren inde på bredden, sagde han til sine disciple: „Lad os sejle over til den anden side af søen.” 36Da de sejlede bort, fulgte en del andre både med.
37Ikke længe efter blev det et voldsomt stormvejr. Bølgerne slog ind over båden, som tog en masse vand ind. 38Jesus lå i agterstavnen og sov med hovedet på en pude. Til sidst vækkede de ham. „Mester!” råbte de. „Er du ligeglad med, at vi drukner?” 39Jesus rejste sig og befalede stormen og søen at være stille. Straks lagde vinden sig, og det blev blikstille. 40„Hvad er I så bange for?” spurgte Jesus. „Har I stadig ikke lært at tro?”
41Med forundring og ærefrygt i stemmen sagde de til hinanden: „Hvem er den mand egentlig? Selv stormen og søen adlyder ham!”
Prispodoba o sijaču
(Mt 13:1-23; Lk 8:4-15)
1Isus opet počne poučavati na obali jezera. K njemu nagrne toliko ljudi da je ušao u lađicu na jezeru, sjeo u nju i odande propovijedao, a sve je mnoštvo ostalo na obali. 2Zatim stane poučavati ljude brojnim prispodobama. Evo jedne od njih: 3“Slušajte! Neki je ratar sijao sjeme. 4Dok ga je sijao po polju, nešto sjemena padne na stazu. Dođu ptice i pozobaju ga. 5Dio sjemena padne na kamenito tlo gdje je zemlja bila plitka, pa odmah nikne. 6Ali kad je granulo sunce, izgori i osuši se jer nije imalo duboka korijena. 7Dio sjemena padne u trnje pa ono poraste i uguši ga, tako da nije donijelo roda. 8Dio ga, napokon, padne na dobru zemlju i donese trideseterostruk, šezdeseterostruk, a neka čak i stostruk urod.
9Slušajte, kad već imate uši!”
10Kad je Isus poslije ostao sam s Dvanaestoricom i s drugima koji su ga slijedili, upitaju ga o značenju te prispodobe.
11On im odgovori: “Vama je dopušteno razumjeti tajnu o Božjemu kraljevstvu. A ostalima, koji su vani, govorim u prispodobama. 12Kao što piše u Svetome pismu:
‘Gledat će moja djela,
ali neće dokučiti njihova značenja;
slušat će moje riječi,
ali ih neće razumjeti.
Neće se odvratiti od svojih grijeha
niti će im biti oprošteno.’4:12 Izaija 6:9-10.
13Ali ako ne možete razumjeti tu jednostavnu priču, kako ćete uopće razumjeti prispodobe? 14Sijač o kojemu sam govorio svatko je onaj tko u ljudska srca sije Božju riječ. 15Sjeme na tvrdu tlu jesu oni koji čuju Riječ, ali odmah dođe Sotona i odnese tu Riječ u njih posijanu. 16Kamenito tlo su oni koji čuju Riječ i odmah ju radosno prihvate, 17ali nemaju korijena i nestalni su. Čim ih zbog Riječi snađe nevolja ili progonstvo, odmah podlegnu. 18Trnovito tlo srca su ljudi koji čuju Riječ i prihvate ju, 19ali tjeskobne brige ovoga svijeta, varavo bogatstvo i požuda za svime ostalime uguše sjeme i ono ostane bez roda. 20Dobro tlo je srce čovjeka koji čuje Riječ, razumije ju i donosi rod—trideseterostruko, šezdeseterostruko ili čak stostruko veći od posijanoga.”
Prispodoba o svjetiljci
(Lk 8:16-18)
21Zatim ih upita: “Kada upalite svjetiljku, stavljate li ju pod košaru ili pod postelju da prigušite svjetlost? Nipošto! Stavljate ju na svijećnjak.
22Sve ono što je sada skriveno i što je u potaji učinjeno, jednom će izići na vidjelo. 23Slušajte, kad već imate uši!
24I nastojte svakako pozorno slušati! Kad budete tako činili, bolje ćete razumjeti što vam govorim. 25Onima koji žive po Božjoj mudrosti”, reče im, “Bog će dati još više mudrosti. A oni koji ne postupaju prema njegovoj mudrosti, izgubit će ubrzo i ono malo od nje što imaju.”
Sjeme koje samo raste
26Isus nastavi: “Božje je kraljevstvo poput ovoga: ratar baci sjeme na zemlju, 27a zatim ode dalje za svojim poslom. Lijegao je noću i ustajao danju, a sjeme je niknulo i izraslo a da on to nije ni znao. 28Zemlja sama od sebe donese rod: najprije izraste stabljika, zatim klas, pa se popuni zrelim zrnima. 29Čim zrno sazre, dođe ratar i požanje ga srpom.”
Prispodoba o gorušičinom sjemenu
(Mt 13:31-32; Lk 13:18-19)
30Isus upita: “Kako da vam još opišem Božje kraljevstvo? S čime da ga usporedim? 31Ono je poput sitna gorušičina zrna, najmanjega od svakog sjemena koje se sije u zemlju. 32Ali kad se posije, izraste veće od svake biljke u povrtnjaku, s velikim granama u kojih se sjenu mogu skloniti ptice nebeske.”
33Isus je govorio takve prispodobe da pouči narod Riječi onoliko koliko su mogli shvatiti. 34Javno je poučavao samo u prispodobama, a nasamo je svojim učenicima sve tumačio.
Isus smiruje oluju
(Mt 8:18, 23-27; Lk 8:22-25)
35Kad se spustila večer, Isus reče učenicima: “Prijeđimo na drugu stranu jezera.” 36Oni otpustiše narod i povezoše ga u lađici iz koje je propovijedao. Za njima se otisnu i druge lađice. 37Odjednom se podiže silna oluja. Visoki valovi počnu se prelijevati u lađicu tako da se gotovo posve napunila vodom. 38Isus je spavao na krmi s glavom na jastuku. U panici su ga probudili vičući: “Učitelju! Zar ti uopće ne mariš što ćemo izginuti?”
39Isus se probudi, zaprijeti vjetru te reče moru: “Utišaj se! Umukni!” Vjetar prestane i nastane velika tišina. 40On upita učenike: “Što ste se toliko prestrašili? Zar još nemate vjere?”
41Oni su bili silno prestrašeni. Pitali su jedan drugoga: “Pa tko je on da mu se i vjetar i more pokoravaju?”
