Dommen afsiges, og Jesus føres til Pilatus
Matt. 27,1-2.11-14; Luk. 23,1-5; Joh. 18,28-38
1Så snart det blev lyst, afsagde det jødiske råd den officielle dom. Rådet bestod af ypperstepræsterne, de skriftlærde og en række andre ledere. Det blev besluttet, at Jesus skulle bindes og føres til den romerske guvernør, der hed Pilatus.
2Da de ankom til den romerske garnisons hovedkvarter, spurgte Pilatus: „Er du jødernes konge?”
„Det kan man godt sige,” svarede Jesus.
3Nu kom ypperstepræsterne frem med deres anklager. 4Pilatus vendte sig mod Jesus: „Hvorfor siger du ingenting? Du hører jo alt det, de anklager dig for.” 5Men Jesus svarede stadig ikke et ord, og det undrede Pilatus sig meget over.
Pilatus bliver presset til at lade Jesus korsfæste
Matt. 27,15-26; Luk. 23,13-25; Joh. 18,39–19,16
6Der var tradition for, at Pilatus hvert år i anledning af påsken løslod en jødisk fange. Folket måtte selv vælge, hvem det skulle være. 7På det tidspunkt var der en mand ved navn Barabbas, som sad fængslet sammen med andre oprørere. De havde under opstanden begået mord.
8Mængden begyndte nu at trænge ind på Pilatus. De ville have en fange frigivet, som de plejede. 9„Vil I have, at jeg skal frigive jødernes konge?” spurgte Pilatus. 10Han var nemlig godt klar over, at det var af ren og skær misundelse, at ypperstepræsterne havde slæbt Jesus for retten.
11Men ypperstepræsterne fik folkemængden overtalt til at bede om at få Barabbas sat fri.
12„Hvad vil I så have, jeg skal gøre med den mand, som I kalder jødernes konge?” spurgte Pilatus. 13„Korsfæst ham!” råbte de tilbage.
14„Hvorfor det?” sagde Pilatus. „Hvad ondt har han gjort?”
Men de råbte blot endnu højere: „Korsfæst ham!”
15Pilatus besluttede, at det var bedst at bøje sig for mængden, så han løslod Barabbas og gav ordre til, at Jesus skulle piskes og derefter korsfæstes.
De romerske soldater gør nar af jødernes konge
Matt. 27,27-31; Joh. 19,2-3
16Soldaterne førte Jesus ind i kasernen og kaldte hele garnisonen sammen. 17De klædte ham ud som konge med en purpurrød kappe og en krone flettet af tornede grene på hovedet. 18Så begyndte de at råbe: „Længe leve jødernes konge!” 19Derefter slog de ham i hovedet med en kæp, spyttede på ham og kastede sig på knæ foran ham. 20Da de til sidst blev trætte af at gøre nar af ham, trak de den røde kappe af ham og gav ham hans eget tøj på. Derefter førte de ham af sted for at korsfæste ham.
Jesus bliver korsfæstet og derefter hånet af de jødiske ledere
Matt. 27,32-44; Luk. 23,26-43; Joh. 19,17-27
21En forbipasserende, Simon fra Kyrene, som var far til Alexander og Rufus, var netop på vej ind i byen. Ham tvang soldaterne til at bære Jesu kors.
22De førte Jesus ud til det sted, som kaldes Golgata (det betyder „Hovedskalsstedet”). 23Her ville soldaterne give ham vin med et bedøvelsesmiddel i, men han ville ikke have det. 24Så naglede de ham til korset, og derefter gav de sig til at rafle om hans tøj.15,24 Som en opfyldelse af profetien i Sl. 22,19.
25Klokken var omkring ni om formiddagen, da korsfæstelsen fandt sted. 26På korset over Jesu hoved blev anbragt et skilt, der viste anklagen mod ham. Der stod: „Jødernes konge”.
27Samme morgen blev også to forbrydere korsfæstet, og deres kors blev rejst på hver sin side af Jesus.15,27 Nogle håndskrifter har et vers 28: Således blev skriftordet opfyldt: „Han blev regnet blandt forbrydere.” Muligvis indføjet fra Luk. 22,37.
29Folk, der kom forbi, rystede på hovedet og hånede ham: „Nå, så det var dig, der ville rive templet ned og bygge det op igen inden tre dage! 30Kom dog ned fra det kors og red dig selv!”
31Også ypperstepræsterne og de skriftlærde hånede Jesus. „Den er god med ham,” sagde de til hinanden. „Andre har han reddet, men sig selv kan han ikke redde. 32Og han skulle være ‚Messias, Israels konge’? Lad ham nu stige ned fra korset, så skal vi nok tro på ham!”
Også de to korsfæstede forbrydere hånede ham.
Jesus dør
Matt. 27,45-56; Luk. 23,44-49; Joh. 19,28-30
33Ved tolvtiden blev der mørkt over hele landet, og mørket varede til klokken tre. 34Klokken tre råbte Jesus højt: „Eloi, Eloi! Lema sabaktani?” Det betyder: „Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?”15,34 Sl. 22,2.
35Soldaterne, som stod vagt, forstod ikke, hvad han sagde, men nogle mente, han kaldte på Elias. 36En af dem løb hen og hældte billig, sur vin på en svamp. Derefter anbragte han den på en stang og rakte den op til Jesus, for at han kunne drikke. „Lad os vente og se,” sagde han. „Måske kommer Elias og tager ham ned.”
37Da udstødte Jesus et højt råb og udåndede.
38I samme øjeblik blev forhænget foran indgangen til det allerhelligste rum i templet flænget i to dele fra øverst til nederst.
39Da den romerske officer, der stod ved siden af korset, så alt det, der skete i forbindelse med Jesu død, udbrød han: „Den mand var virkelig en gudesøn!”15,39 Eller: „en søn af Gud” eller „Guds søn”.
40Nogle kvinder stod på afstand og iagttog det hele. Blandt dem var Maria Magdalene, Salome, og den Maria, som var mor til Jakob den Lille og Joses. 41De havde fulgt Jesus og sørget for mad til ham, da han gik rundt i Galilæa. Desuden var der en del andre kvinder fra Galilæa, som var fulgt med til Jerusalem.
Jesus lægges i graven
Matt. 27,57-61; Luk. 23,50-56; Joh. 19,38-42
42-43Alt det her skete om fredagen, dagen før sabbatten. Sent om eftermiddagen tog Josef fra Arimatæa mod til sig, opsøgte Pilatus og bad om at få Jesu lig udleveret. Josef var et anset medlem af det jødiske råd og en mand, som ventede, at Guds rige skulle komme. 44Pilatus undrede sig over, at Jesus allerede skulle være død. Han tilkaldte den officer, som havde haft ansvar for korsfæstelsen, og spurgte ham, om det var rigtigt. 45Da officeren bekræftede det, fik Josef lov til at få Jesu lig udleveret. 46Først gik han hen og købte et hvidt lagen, hvorefter han fik taget Jesus ned fra korset og svøbt ind i lagenet. Derpå blev liget lagt i en gravhule, som var hugget ud i en klippe, og der blev rullet en stor sten for indgangen. 47Maria Magdalene og Maria, Joses’ mor, stod og så, hvor Jesus blev lagt.
Jésus devant Pilate
(Mt 27.1-2, 11-26 ; Lc 23.1-5, 13-25 ; Jn 18.28-40 ; 19.4-16)
1Dès l’aube, les chefs des prêtres tinrent conseil avec les responsables du peuple, les spécialistes de la Loi, et tout le Grand-Conseil15.1 Le gouverneur romain devait ratifier les condamnations à mort prononcées par le Grand-Conseil juif.. Ils firent enchaîner Jésus, l’emmenèrent et le remirent entre les mains de Pilate.
2Pilate l’interrogea : Es-tu le roi des Juifs ?
– Tu le dis toi-même, lui répondit Jésus.
3Les chefs des prêtres portèrent contre lui de nombreuses accusations.
4Pilate l’interrogea de nouveau et lui dit : Eh bien ! Tu ne réponds rien ? Tu as entendu toutes les accusations qu’ils portent contre toi ?
5Mais, au grand étonnement de Pilate, Jésus ne répondit plus rien. 6A chaque fête de la Pâque, Pilate relâchait un prisonnier, celui que le peuple réclamait. 7Or, à ce moment-là, il y avait sous les verrous le nommé Barabbas avec les agitateurs qui avaient commis un meurtre au cours d’une émeute. 8La foule monta donc au prétoire et se mit à réclamer la faveur que le gouverneur lui accordait d’habitude.
9Pilate répondit : Voulez-vous que je vous relâche le roi des Juifs ?
10Il s’était rendu compte, en effet, que les chefs des prêtres lui avaient livré Jésus par jalousie. 11Mais les chefs des prêtres persuadèrent la foule de demander qu’il libère plutôt Barabbas.
12– Mais alors, insista Pilate, que voulez-vous donc que je fasse de celui que vous appelez le roi des Juifs ?
13De nouveau, ils crièrent : Crucifie-le !
14– Qu’a-t-il fait de mal ?
Eux, cependant, crièrent de plus en plus fort : Crucifie-le !
15Alors Pilate, voulant donner satisfaction à la foule, leur relâcha Barabbas et, après avoir fait battre Jésus à coups de fouet, il le livra pour qu’on le crucifie.
Jésus condamné à mort et crucifié
(Mt 27.27-31 ; Jn 19.2-3)
16Les soldats emmenèrent Jésus dans la cour intérieure du palais et firent venir toute la cohorte. 17Alors ils le revêtirent d’un manteau de couleur pourpre15.17 Ces manteaux, teints avec la pourpre, une substance colorante extraite d’un coquillage, étaient très chers. et lui posèrent une couronne tressée de rameaux épineux. 18Puis ils le saluèrent en disant : Salut, roi des Juifs !
19Ils le frappaient à la tête avec un roseau et crachaient sur lui, s’agenouillaient et se prosternaient devant lui.
20Quand ils eurent fini de se moquer de lui, ils lui arrachèrent le manteau de couleur pourpre, lui remirent ses vêtements et l’emmenèrent hors de la ville pour le crucifier.
(Mt 27.32-44 ; Lc 23.26-43 ; Jn 19.16-24)
21Ils obligèrent un passant qui revenait des champs, Simon de Cyrène, le père d’Alexandre et de Rufus, à porter la croix de Jésus. 22Et ils amenèrent Jésus au lieu appelé Golgotha (ce qui signifie « le lieu du crâne »). 23Ils lui donnèrent du vin additionné de myrrhe15.23 Breuvage anesthésiant (voir note Mt 27.34)., mais il n’en prit pas. 24Ils le clouèrent sur la croix. Puis ils se partagèrent ses vêtements, en tirant au sort ce qui reviendrait à chacun.
25Il était environ neuf heures du matin quand ils le crucifièrent.
26L’écriteau sur lequel était inscrit le motif de sa condamnation portait ces mots : « Le roi des Juifs ».
27Avec Jésus, ils crucifièrent deux brigands, l’un à sa droite, l’autre à sa gauche15.27 Certains manuscrits ajoutent : 28 C’est ainsi que s’accomplit ce que disait l’Ecriture : « Il a été mis au nombre des criminels. » Voir Lc 22.37..
29Ceux qui passaient par là lui lançaient des insultes en secouant la tête, et criaient : Hé ! toi qui démolis le Temple et qui le reconstruis en trois jours, 30sauve-toi toi-même : descends de la croix !
31De même aussi, les chefs des prêtres se moquaient de lui avec les spécialistes de la Loi ; ils se disaient entre eux : Dire qu’il a sauvé les autres, et qu’il est incapable de se sauver lui-même ! 32Lui ! Le Messie ! Le roi d’Israël ! Qu’il descende donc de la croix ; alors nous verrons, et nous croirons !
Ceux qui étaient crucifiés avec lui l’insultaient aussi.
La mort de Jésus
(Mt 27.45-56 ; Lc 23.44-49 ; Jn 19.25-30)
33A midi, le pays tout entier fut plongé dans l’obscurité, et cela dura jusqu’à trois heures de l’après-midi.
34Vers trois heures, Jésus cria d’une voix forte : Eloï, Eloï, lama sabachthani ? ce qui signifie : Mon Dieu, mon Dieu, pourquoi m’as-tu abandonné15.34 Ps 22.1.?
35En entendant ces paroles, quelques-uns de ceux qui étaient là disaient : Voilà qu’il appelle Elie !
36Un homme courut imbiber une éponge de vinaigre, la piqua au bout d’un roseau et la présenta à Jésus pour qu’il boive, en disant : Laissez-moi faire ! On va bien voir si Elie vient le tirer de là.
37Mais Jésus poussa un grand cri et expira.
38Alors, le rideau du Temple se déchira en deux, de haut en bas.
39Voyant de quelle manière il était mort15.39 Certains manuscrits ajoutent : en criant ainsi., l’officier romain, qui se tenait en face de Jésus, dit : Cet homme était vraiment le Fils de Dieu !
40Il y avait aussi là quelques femmes qui regardaient de loin. Parmi elles, Marie de Magdala, Marie la mère de Jacques le Jeune et de Joses, ainsi que Salomé. 41Quand il était en Galilée, c’étaient elles qui l’avaient suivi en étant à son service. Il y avait aussi beaucoup d’autres femmes qui étaient montées avec lui à Jérusalem.
Jésus mis au tombeau
(Mt 27.57-61 ; Lc 23.50-56 ; Jn 19.38-42)
42Le soir venu – c’était le jour de la préparation, c’est-à-dire la veille du sabbat – 43Joseph d’Arimathée arriva. C’était un membre éminent du Grand-Conseil qui, lui aussi, vivait dans l’attente du royaume de Dieu. Il eut le courage de se rendre chez Pilate pour lui demander le corps de Jésus. 44Pilate fut surpris d’apprendre que Jésus était déjà mort. Il fit appeler l’officier de service et lui demanda s’il était mort depuis longtemps. 45Renseigné par le centurion, il autorisa Joseph à disposer du corps. 46Celui-ci, après avoir acheté un drap de lin, descendit le corps de la croix, l’enveloppa dans le drap et le déposa dans un tombeau taillé dans le roc. Puis il roula un bloc de pierre devant l’entrée du tombeau.
47Marie de Magdala et Marie, mère de Joses, regardaient où il le mettait.
