De jødiske ledere søger en anledning til at få Jesus ryddet af vejen
Matt. 26,1-5; Luk. 22,1-2
1Der var nu kun to dage til påskehøjtiden og den efterfølgende „usyrnede brøds fest”.14,1 Kronologien over ugens begivenheder er omdiskuteret. Det her er sandsynligvis om tirsdagen, hvor Jesus underviste i templet hele dagen og var sammen med disciplene på Olivenbjerget om aftenen. Ypperstepræsterne og de skriftlærde lurede stadig på en anledning til i al hemmelighed at få Jesus arresteret og dræbt. 2„Men ikke under højtiden,” sagde de til hinanden, „for så bliver der uroligheder.”
En kvinde salver Jesu hoved som forberedelse til hans død
Matt. 26,6-13
3Jesus og disciplene var inviteret til spisning i Simon den Spedalskes hus i Betania.14,3 Jesus var indbudt af en velstående mand i Betania, som tidligere havde været spedalsk, men nu var helbredt. I de finere huse lå man under måltidet rundt omkring et lavt bord, hvilende på siden og støttet af puder, således at fødderne vendte udad, bort fra bordet. Det her skete sandsynligvis om onsdagen, dagen før påsken begyndte. Mens de lå omkring bordet og spiste, kom en kvinde ind med en alabastkrukke fyldt med kostbar, aromatisk nardusolie. Hun knækkede krukkens hals og hældte olien ud over Jesu hoved. 4Nogle af gæsterne blev vrede og sagde til hinanden: „Sikken et spild af kostbar olie. 5Den kunne være solgt for en formue, og pengene kunne være givet til de fattige!” De skældte hende huden fuld, 6men Jesus afbrød dem: „Lad hende være i fred! Hvorfor gør I livet surt for hende? Hun fortjener ros for det, hun har gjort for mig. 7De fattige har I jo altid iblandt jer, og dem kan I gøre godt imod, så tit I vil, men mig har I ikke altid. 8Hun har gjort sit til at forberede mig til begravelsen. 9Det siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden budskabet om mig bliver forkyndt, vil denne fine handling også blive omtalt. Hun vil aldrig blive glemt.”
Judas beslutter at forråde Jesus
Matt. 26,14-16; Luk. 22,3-6
10Derpå gik Judas Iskariot, en af de Tolv, hen til ypperstepræsterne for at forråde Jesus til dem. 11De blev glade, da de hørte det, og de lovede ham en belønning. Judas søgte derefter en passende lejlighed til at forråde ham.
Forberedelsen til påskemåltidet
Matt. 26,17-19; Luk. 22,7-13
12På den første af påskefestens14,12 Teksten siger egentlig „de usyrnede brøds fest”, men dette navn bruges her samlet for de to fester: Selve påskedagen, som falder på den 14. nisan, hvor lammet slagtes, og den efterfølgende, ugelange usyrnede brøds fest. dage—den dag, hvor man slagtede lammene til påskemåltidet—spurgte disciplene Jesus: „Hvor ønsker du, at vi skal forberede påskemåltidet for dig?”
13Jesus sagde da til to af sine disciple. „Gå ind i byen. Der vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham, 14og sig til ejeren af det hus, hvor han går ind: ‚Mesteren spørger: Hvor er det rum, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple?’ 15Han vil så føre jer ovenpå, og der vil I finde et stort rum, hvor der er gjort klar med borde og hynder på gulvet. Der skal I gøre måltidet parat.”
16De to disciple gik ind til byen og fandt det hele, som Jesus havde sagt, og de gjorde alt klar til påskemåltidet.
Jesus forudsiger Judas’ forræderi
Matt. 26,20-25; Luk. 22,21-23; Joh. 13,21-30
17Efter mørkets frembrud gik Jesus derhen sammen med de Tolv. 18Mens de lå ved bordet og spiste, udbrød han: „Det siger jeg jer: En af jer vil forråde mig—en af jer, der spiser sammen med mig!” 19Disciplene blev meget bedrøvede, og den ene efter den anden spurgte ham: „Det er vel ikke mig?”
20„Det er en af jer Tolv,” svarede Jesus. „Han dypper et stykke brød i skålen sammen med mig. 21Selv om Menneskesønnen nødvendigvis må dø, som Skrifterne har sagt, så må jeg sige: Ve det menneske, som forråder mig! Det havde været bedre for ham, om han aldrig havde levet.”
Jesus indstifter den nye pagt
Matt. 26,26-29; Luk. 22,19-20; 1.Kor. 11,23-25
22Under måltidet tog Jesus et brød, takkede Gud, brækkede det i stykker og delte det ud til dem, idet han sagde: „Tag imod dette brød. Det er mit legeme.” 23Så tog han et bæger med vin, takkede Gud og sendte det rundt, og de drak alle deraf. 24Han sagde: „Det er mit blod, som udgydes for mange, og som besegler den nye14,24 Flere af de ældste og mindre pålidelige håndskrifter mangler ordet „nye”. Den nye pagt blev omtalt blandt andet i Jer. 31,31-34. pagt. 25Det siger jeg jer: Jeg skal ikke drikke vin mere før den dag, da jeg drikker den ny vin i Guds rige.”
Jesus forudser, at disciplene vil tage afstand fra ham
Matt. 26,30-35; Luk. 22,31-34; Joh. 13,36-38
26Da Jesus og hans disciple havde sunget lovsangen,14,26 Der var faste traditioner for påskeritualet, inklusive den afsluttende lovsang, som er fra Sl. 115–118. gik de ud mod Olivenbjerget.
27Mens de gik op ad stien, sagde Jesus til dem: „I vil alle tage afstand fra mig, men så bliver det skriftord opfyldt, som siger: ‚Jeg vil slå hyrden ned, og fårene vil blive spredt.’14,27 Zak. 13,7. 28Men efter at jeg er genopstået fra de døde, vil jeg gå i forvejen til Galilæa, så vi kan mødes dér.”
29„Selv om alle de andre tager afstand fra dig, så gør jeg det ikke!” forsikrede Peter. 30Jesus svarede ham: „Det siger jeg dig: Inden natten er forbi, og hanen galer for anden gang, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.”
31„Aldrig i livet!” forsikrede Peter. „Så vil jeg hellere dø sammen med dig!” Nøjagtig det samme sagde alle de andre.
Jesus kæmper i bøn i Getsemane
Matt. 26,36-46; Luk. 22,39-46
32De kom nu til et sted, der hedder Getsemane. „Sæt jer her, mens jeg går hen og beder,” sagde Jesus. 33Dog tog han Peter, Jakob og Johannes med sig lidt længere frem. Hans ansigt afspejlede smerte og uro. 34„Jeg er dybt bedrøvet her op til min død,” udbrød han. „Bliv her og hold jer vågne, mens jeg beder.”
35Han gik lidt længere frem, faldt på knæ med ansigtet mod jorden og bad om—hvis det var muligt—at blive fri for det frygtelige, der ventede ham. 36„Far,” bad han, „alt er muligt for dig. Kan du ikke tage det her lidelsens bæger fra mig? Dog ikke som jeg vil, men som du vil.”
37Så gik han tilbage til de tre disciple og så, at de var faldet i søvn. „Simon, sover du?” sagde han. „Kunne du ikke holde dig vågen bare én time for min skyld? 38Viljen er god nok, men i egen kraft kan I ikke. Hvis I ikke skal bukke under for fristelsen, må I være vågne og bede.”
39Jesus gik igen lidt væk fra dem og bad på samme måde som før. 40Noget efter vendte han tilbage og så, at de tre disciple var faldet i søvn igen. Deres øjenlåg føltes tunge som bly, og de havde intet at sige til deres forsvar.
41Da Jesus for tredje gang gik hen for at bede og derefter kom tilbage, udbrød han: „Nå, I sover stadig og hviler jer! Men nok om det. Tiden er kommet, hvor Menneskesønnen skal overgives i onde menneskers vold. 42Rejs jer og lad os gå! Forræderen er på vej.”
Jesus pågribes og afslår at forsvare sig
Matt. 26,47-56; Luk. 22,47-53; Joh. 18,3-11
43Ordene hang endnu i luften, da Judas pludselig dukkede frem af mørket—han, som var en af de Tolv. Han kom med en flok mænd, der var bevæbnet med sværd og knipler. De var udsendt af ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige ledere. 44Forræderen havde i forvejen sagt til dem: „Den mand, jeg hilser med et kys på kinden, ham er det. Grib ham, og hold ham godt bevogtet, når I fører ham bort.”
45Da de var nået frem, gik Judas straks hen til Jesus. „Mester,” sagde han, idet han gav ham et kys på kinden. 46I samme øjeblik greb mændene Jesus og holdt ham fast. 47En af de nærmeste disciple trak sit sværd, slog efter ypperstepræstens tjener og huggede hans ene øre af. 48„Man skulle tro, det var en farlig forbryder, I var ude efter, sådan som I er bevæbnede,” sagde Jesus. 49„Hvorfor arresterede I mig ikke i templet? Dag efter dag underviste jeg i templet, uden at I pågreb mig. Men det, der sker her, er blot en opfyldelse af Skriftens ord.”
50Derefter flygtede alle disciplene. 51Dog var der en ung mand, der fulgte efter Jesus, da han blev ført bort.14,51 Da denne unge mand kun nævnes i Markusevangeliet, formoder man, at det faktisk var Johannes Markus. Hans familie havde et stort hus i Jerusalem, og muligvis var det der, Jesus spiste påskemåltidet. Hvis Judas først havde ført de bevæbnede mænd derhen i den formodning, at Jesus var der, kan Markus have fulgt efter dem. Den unge mand havde kun et klæde over sig, og da mændene prøvede at gribe fat i ham, 52viklede han sig ud af det og flygtede nøgen.
Jesus i forhør hos de jødiske ledere
Matt. 26,57-68; Luk. 22,54-55.63-71; Joh. 18,13-14.19-24
53Jesus blev nu ført til ypperstepræstens hus, hvor ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere efterhånden samledes. 54Peter fulgte efter på afstand og vovede sig indenfor i ypperstepræstens gård. Her satte han sig og varmede sig ved ilden sammen med vagtmandskabet.
55Inde i huset prøvede det øverste jødiske råd, anført af ypperstepræsterne, at finde noget, de kunne anklage Jesus for. De ville have ham dømt til døden, men manglede beviser. 56Adskillige falske vidner blev ført frem, men de modsagde hinanden.
57Til sidst stod nogle mænd frem med følgende falske vidnesbyrd: 58„Vi har selv hørt ham sige: ‚Jeg vil ødelægge det tempel her, som er bygget af mennesker, og inden der er gået tre dage, vil jeg rejse et nyt, der ikke er bygget af mennesker.’ ” 59Men heller ikke på det punkt stemte deres udsagn overens.
60Nu rejste ypperstepræsten sig og sagde til Jesus: „Du har hørt anklagerne imod dig. Hvad har du at sige til dit forsvar?” 61Men Jesus svarede ham ikke et ord. Så spurgte ypperstepræsten: „Er du Messias, Guds Søn?”
62„Ja, det er jeg,” svarede Jesus, „og I skal se Menneskesønnen sidde ved Den almægtige Guds højre side, og I skal se ham komme igen med himlens skyer.” 63Da rev ypperstepræsten sin kjortel i stykker og råbte: „Hvad skal vi med flere vidner! 64Nu har I selv hørt, hvordan han håner Gud. Hvad er jeres dom?”
De var alle enige om, at han fortjente dødsstraf.
65Nogle af de omkringstående begyndte at spytte på Jesus. De lagde noget over hans ansigt, så han ikke kunne se, og slog ham med knytnæver, idet de sagde: „Hvis du er en profet, så sig os, hvem der slog dig!” Selv retsbetjentene slog ham med stokke, da de førte ham væk.
Peter nægter at kendes ved Jesus
Matt. 26,69-75; Luk. 22,56-62; Joh. 18,15-18.25-27
66Mens det her foregik inde i huset, sad Peter nede i gården. Da en af ypperstepræstens tjenestepiger kom forbi, 67fik hun øje på ham, mens han sad og varmede sig ved ilden. Hun stirrede et øjeblik på ham og sagde så: „Du var også sammen med ham Jesus fra Nazaret!”
68Peter benægtede det med det samme. „Jeg aner ikke, hvad du snakker om,” sagde han og forsvandt derefter ud i portrummet. Netop da galede en hane.
69Da pigen lidt efter så ham dér, råbte hun til de omkringstående: „Ham dér er en af dem.” 70Atter benægtede Peter det.
Lidt senere sagde de, der stod omkring ham: „Du er bestemt en af dem, for man kan høre på dig, at du er fra Galilæa!”
71Peter benægtede det igen og sagde: „Jeg sværger på, at jeg overhovedet ikke kender den mand, I taler om!”
72I det samme hørtes endnu et hanegal, og Peter huskede pludselig, hvad Jesus havde sagt: „Inden hanen galer anden gang, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.” Og han brød sammen i gråd.
謀害耶穌
1再過兩天就是逾越節和除酵節，祭司長和律法教師正暗暗地找機會拘捕、殺害耶穌。
2他們說：「我們不能在節期那天下手，以免在百姓中引起騷亂。」
耶穌受膏
3耶穌在伯大尼村患過痲瘋病的西門家裡吃飯，有個女人帶了一瓶極貴重的純哪噠香膏進來，把玉瓶打破，將香膏倒在耶穌頭上。 4有些人生氣地彼此議論說：「為什麼這樣浪費？ 5這瓶香膏可以賣三百多個銀幣14·5 「三百多個銀幣」相當於當時人們一年的工錢。來賙濟窮人。」他們就責備那女人。
6耶穌說：「隨她吧！何必為難她呢？她在我身上做的是一件美事。 7因為你們身邊總會有窮人，你們隨時都可以幫助他們，可是你們身邊不會總有我。 8她做了自己能做的。她是為我的安葬做準備，提前用香膏抹了我的身體。 9我實在告訴你們，無論福音傳到世界哪個角落，人們都會傳揚這女人的事蹟，紀念她。」
猶大出賣耶穌
10十二門徒當中的加略人猶大去見祭司長，要把耶穌出賣給他們。 11他們聽了喜出望外，答應給他酬金。於是猶大伺機出賣耶穌。
最後的晚餐
12除酵節的第一天，就是宰殺逾越節羔羊的那天，門徒問耶穌：「我們該到什麼地方為你準備逾越節的晚餐呢？」
13耶穌就派了兩個門徒，並囑咐他們：「你們進城會看到一個人帶著一瓶水迎面而來，你們就跟著他。 14他進哪一家，你們也跟著進去，對那家的主人說，『我們的老師問你，祂的客房在哪裡，祂要和門徒在裡面吃逾越節的晚餐。』 15主人會帶你們到樓上一間布置整齊的大房間，你們就在那裡準備吧。」
16兩個門徒出去，進了城，所遇見的果然和耶穌所說的一樣。他們預備了逾越節的晚餐。
17傍晚時分，耶穌帶著十二門徒來了。 18用餐的時候，耶穌說：「我實在告訴你們，你們中間有一個人要出賣我，他現在正和我同桌吃飯。」
19他們聽了都感到不安，一個一個地問耶穌：「不是我吧？」 20耶穌說：「是你們十二個人中的一個，他現在正和我一起在盤子裡蘸餅吃。 21人子一定會受害，正如聖經的記載，但出賣人子的人有禍了，他還不如不生在這世上！」
22他們吃的時候，耶穌拿起餅來，祝謝後，便掰開，分給門徒，說：「拿去吃吧！這是我的身體。」 23接著又拿起杯來，祝謝後，遞給他們，他們都喝了。 24耶穌說：「這是我為萬人所流的立約之血。 25我實在告訴你們，從今天起，一直到我在上帝的國喝新酒的那天之前，我不會再喝這葡萄酒。」
26他們唱完詩歌，就出門去了橄欖山。
預言彼得不認主
27耶穌對他們說：「你們都要背棄我，因為聖經上說，
『我要擊打牧人，
羊群將四散。』
28但我復活後，要先你們一步去加利利。」
29彼得說：「即使所有人都背棄你，我也決不會背棄你！」
30耶穌說：「我實在告訴你，就在今天晚上雞叫兩次以前，你會三次不認我。」
31彼得鄭重地說：「就算要我跟你一起死，我也不會不認你。」其他門徒也都這樣說。
客西馬尼園的禱告
32他們到了客西馬尼園，耶穌對門徒說：「你們坐在這裡，我要去禱告。」
33於是耶穌帶著彼得、雅各和約翰向前走。祂覺得極其難過，非常傷痛， 34說：「我心裡非常憂傷，幾乎要死，你們留在這裡警醒。」 35耶穌往前走了不遠，俯伏在地禱告，如果可以，不要讓那時刻臨到祂。
36祂說：「阿爸，父啊，你無所不能，求你撤去此杯。然而，願你的旨意成就，而非我的意願。」
37祂回來，見他們都睡著了，就對彼得說：「西門，你在睡覺嗎？你不能警醒一時嗎？ 38你們要警醒禱告，免得陷入誘惑。你們的心靈雖然願意，肉體卻很軟弱。」
39耶穌又去禱告，所祈求的跟上次一樣。 40祂回來時見他們又睡著了，因為他們睏得眼皮發沉，也不知道對祂說什麼。 41祂第三次禱告回來後，對他們說：「你們還在睡覺休息嗎？夠了，時候到了，看啊，人子要被出賣、交在罪人的手裡了。 42起來，我們走吧。看啊，出賣我的人已經來了！」
耶穌被捕
43耶穌還在說話的時候，十二門徒之一的猶大已帶了一群人拿著刀棍迎面而來。他們奉了祭司長、律法教師和長老之命來捉拿耶穌。 44出賣耶穌的猶大預先和他們定了暗號，說：「我親吻誰，誰就是耶穌，你們把祂抓起來，小心押走。」
45猶大隨即走到耶穌跟前說：「老師。」然後就親吻耶穌。 46其他人就下手捉拿耶穌。 47站在旁邊的一個門徒拔出刀朝大祭司的奴僕砍去，削掉了他一隻耳朵。
48耶穌問那群人：「你們像對付強盜一樣拿著刀棍來抓我嗎？ 49我天天和你們在一起，在聖殿裡教導人，你們沒有來抓我。你們現在這樣做是要應驗聖經的話。」
50那時，門徒都撇下耶穌，各自逃命去了。 51只有一個身上披著一塊麻布的青年跟著耶穌。他們上去捉他， 52他丟了那塊麻布，赤身逃走了。
大祭司審問耶穌
53他們把耶穌押到大祭司那裡，眾祭司長、長老和律法教師都來了。 54那時彼得遠遠地跟著耶穌，一直來到大祭司的院子，與衛兵們坐在一起烤火。 55祭司長和全公會的人正在尋找證據控告耶穌，要定祂死罪，只是找不到。 56不少人作偽證控告祂，他們的證詞卻不一致。 57後來，有幾個人站起來作偽證說： 58「我們聽見祂說，『我要拆毀這座人手建造的聖殿，三天內不靠人力另造一座。』」 59即使這樣，他們的證詞也不一致。
60最後，大祭司在眾人面前站起來質問耶穌：「你不回答嗎？這些人作證控告你的是什麼呢？」
61耶穌還是沉默不語，什麼也不答。大祭司又問祂：「你是那當受稱頌者的兒子基督嗎？」 62耶穌說：「我是！將來你們要看見人子坐在全能上帝的右邊，駕著天上的雲降臨。」
63大祭司便撕裂衣服，說：「我們還需要什麼證人呢？ 64你們聽見祂說褻瀆的話了，你們看怎麼辦？」他們都判祂死罪。
65有幾個人向祂吐唾沫，蒙上祂的眼睛，揮拳打祂，嘲笑祂說：「你說預言吧！」衛兵押祂下去時，也打祂。
彼得三次不認耶穌
66那時，彼得仍在院子裡，大祭司的一個婢女走過來， 67見彼得在烤火，打量了他一番，說：「你也是那個拿撒勒人耶穌的同夥。」
68「我不知道也不明白你在說什麼！」彼得一邊否認，一邊躲到外院去。那時，雞叫了。
69一會兒，那婢女又看見彼得，就對旁邊的人說：「他是跟他們一夥的！」 70彼得又加以否認。
再過了一會兒，旁觀的人也指著彼得說：「你一定是跟他們一夥的，因為你也是加利利人！」
71彼得又賭咒又發誓，說：「我根本不認識你們說的這個人。」 72就在這時候，雞又叫了。彼得突然想起耶穌曾對他說：「在雞叫兩次以前，你會三次不認我」，忍不住痛哭起來。
