Messias’ indtog i Jerusalem
Matt. 21,1-11; Luk. 19,28-38; Joh. 12,12-19
1Jesus og hans følge var nu tæt på Jerusalem i nærheden af landsbyerne Betfage og Betania på Olivenbjergets skråning.11,1 Betfage menes at have ligget mellem Betania og Jerusalem, tæt på vejen, de kom ad. Ifølge Johannes 12, havde Jesus og disciplene været i Betania en dag eller to. Da kaldte Jesus på to af sine disciple. 2„Gå hen til den landsby, I ser foran jer,” sagde han. „Når I kommer derhen, vil I med det samme få øje på et æselføl, der endnu ikke har været brugt som ridedyr. Det står bundet, men I skal løse det og bringe det herhen. 3Hvis nogen spørger jer, hvad I skal med det, så sig: ‚Herren har brug for det, men han vil straks sende det tilbage.’ ”
4De to mænd gik og fandt æselføllet bundet ved en dør ud til gaden. Da de var ved at løse det, 5råbte nogle folk i nærheden: „Hvad er det, I gør? Hvad skal I med det føl?” 6De svarede, som Jesus havde sagt, og så fik de lov at tage føllet.
7Æslet blev ført hen til Jesus, og disciplene lagde deres kapper over ryggen på det. Derefter satte Jesus sig op på æslet og red ind mod Jerusalem. 8Som en hyldest til ham gav mange mennesker sig til at brede deres kapper ud på vejen, mens andre skar nogle palmegrene af og lagde dem som et tæppe på vejen. 9Både de, der gik foran, og de, der gik bagved, råbte:
„Hoshana!11,9 Folkeskaren hentyder til de kendte ord i Sl. 118,25-26, som oprindeligt var en velsignelse til dem, som var på vej til templet for at fejre den store påskefest. Her bliver ordene til en velkomsthyldest til Jesus som den konge, der skulle genoprette Davids faldne storhedsrige. Det hebraiske Hoshi’ah na i Sl. 118,25 og variant formen Hosha-na, som vi møder her, betyder egentlig „Frels (os)!” men er også et hyldestråb til den konge, som nu er på vej. Jøderne havde en stærk længsel efter en konge, der kunne frigøre dem fra romernes overherredømme.
Velsignet er den, som kommer i Herrens navn!
10Gud velsigne vores forfar Davids rige, som er på vej!
Hoshana til Gud i det Højeste!”
11På den måde red Jesus ind i Jerusalem. Han gik straks op til templet, hvor han så sig omkring, men da det var sent, gik han sammen med de Tolv ud til Betania for at overnatte der.
Figentræet uden frugt
Matt. 21,18-19
12Næste morgen, da de gik fra Betania ind mod Jerusalem, blev Jesus sulten. 13Han så på lang afstand et figentræ, som havde masser af blade, og han gik hen for at se, om der måske var figner på det, men der var kun blade. Frugtsæsonen var jo heller ikke begyndt. 14Så sagde han til træet: „Aldrig mere skal nogen spise frugt af dig!”11,14 Det var en symbolsk, profetisk handling med en åndelig betydning. Figentræet er billede på de daværende vantro, jødiske ledere, som havde megen udvendig pragt og imponerende ritualer, men der var ingen åndelig frugt. Det hørte hans disciple.
Den sidste tempeludrensning
Matt. 21,12-17; Luk. 19,45-48
15Kort efter nåede de Jerusalem, hvor Jesus gik ind på tempelpladsen og begyndte at jage de handlende og deres kunder ud. Han væltede valutahandlernes borde og duesælgernes bænke, 16og han tillod ingen at bære deres varer gennem templets område.11,16 Første gang Jesus var til påskefest i Jerusalem, havde han foretaget en tilsvarende tempeludrensning. Den står omtalt i Joh. 2,13-16. I dagene før påske blev al surdej fjernet fra husene som et symbol på udrensning af ondskaben, der griber om sig, ligesom surdej gennemtrænger hele dejen. Jesus havde ansvar for at drive ondskaben bort fra sin Fars hus.
17Derefter begyndte Jesus at undervise folk. Han sagde: „Siger Skriften ikke: ‚Mit hus skal være et bønnens hus for alle folkeslag.’11,17 Es. 56,7.? Men I har gjort det til et ‚tilholdssted for røvere’11,17 Jer. 7,11.!” 18Da ypperstepræsterne og de skriftlærde fik at vide, hvad Jesus havde gjort, begyndte de at lægge planer om, hvordan de bedst kunne få ham ryddet af vejen. De var nemlig bange for ham, da han var en trussel mod deres autoritet, og folk var ovenud begejstrede for hans undervisning.
19Da det blev aften, gik Jesus og disciplene igen uden for byen.
Betydningen af tro og tilgivelse
Matt. 21,20-22
20Næste morgen kom de forbi det figentræ, som Jesus havde forbandet, og disciplene lagde mærke til, at det var visnet fra roden af. 21Peter huskede, hvad Jesus dagen forinden havde sagt til træet, og han udbrød: „Se, Mester! Det figentræ, du forbandede, er visnet!”
22Jesus svarede sine disciple: „Ja, I må have tro til Gud. 23Og det siger jeg jer: Hvis I befaler sådan et ‚bjerg’: ‚Du skal rykkes op og kastes i havet,’ så vil det ske, forudsat at I ikke inderst inde tvivler på det, men virkelig tror på, at det vil ske. 24På den baggrund siger jeg til jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om—tro, at I har fået det, så er det jeres!
25Men før I begynder at bede, skal I tilgive dem, som I har noget imod, så jeres Far i Himlen også kan tilgive jer de synder, I har begået. 26Men hvis I ikke tilgiver, så vil jeres Far, som er i Himlen, heller ikke tilgive jeres synder.”11,26 Nogle håndskrifter mangler vers 26.
De jødiske lederes uærlighed
Matt. 21,23-27; Luk. 20,1-8
27Kort efter nåede de frem til Jerusalem, hvor Jesus straks gik op på tempelpladsen for at undervise. Men ypperstepræsterne, de skriftlærde og nogle andre jødiske ledere kom hen og konfronterede ham. 28„Hvem har givet dig lov til at gøre det, du gør her i templet?”
29„Lad mig først stille jer et spørgsmål,” svarede Jesus. „Hvis I svarer mig på det, skal jeg gerne fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre det, jeg gør her. 30Var Johannes Døber udsendt af Gud, eller var han ikke? Svar mig på det.”
31De drøftede så indbyrdes, hvad de skulle svare: „Hvis vi siger, at Johannes var sendt af Gud, så vil han spørge, hvorfor vi ikke troede på ham. 32Hvis vi siger, at han ikke var sendt af Gud, så får vi folket imod os.” Alle var nemlig overbevist om, at Johannes var en profet.
33Derfor svarede de: „Det ved vi ikke.”
„Så vil jeg heller ikke fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre, hvad jeg gør her,” sagde Jesus.
騎驢進耶路撒冷
1耶穌和門徒將近耶路撒冷，快到橄欖山附近的伯法其和伯大尼兩個村莊時，祂派了兩個門徒， 2對他們說：「你們去前面的村莊，一進村就會看見一頭從來沒有人騎過的驢駒拴在那裡，你們把牠解開牽來。 3若有人問你們為什麼這樣做，就說，『主要用牠，很快會把牠送回來。』」 4他們進了村子，果然看見有一頭驢駒拴在街道旁一戶人家的門外，就上前解開牠。 5旁邊站著的幾個人就問他們：「你們為什麼要解開這頭驢駒？」
6門徒依照耶穌的吩咐回答，那些人就讓他們牽走了。 7他們把驢駒牽到耶穌面前，將自己的外衣搭在驢背上，耶穌就騎了上去。 8很多人把衣服鋪在路上，有人將田間的樹枝砍下來鋪在路上。 9大家前呼後擁，高聲歡呼：
「和散那11·9 「和散那」原意是「拯救我們」，此處有「讚美」的意思。！
奉主名來的當受稱頌！
10那將要來臨的我祖大衛的國度當受稱頌！
和散那歸於至高之處的上帝！」
11耶穌進了耶路撒冷，來到聖殿，巡視各處。那時天色已晚，耶穌便和十二門徒出城前往伯大尼。
咒詛無花果樹
12第二天，他們離開伯大尼後，耶穌餓了。 13祂遠遠看見有一棵枝葉茂盛的無花果樹，就走過去找果子吃。到了樹下，卻什麼也找不到，只有滿樹的葉子，因為當時不是收無花果的季節。 14祂對那棵樹說：「願無人再吃你的果子！」祂的門徒都聽見了這句話。
潔淨聖殿
15他們來到耶路撒冷後，耶穌進入聖殿，趕走了裡面做買賣的人，推翻了兌換錢幣之人的桌子和賣鴿子之人的凳子， 16不准人抬著貨物穿過聖殿。 17祂教導他們說：「聖經上不是記載『我的殿必稱為萬民禱告的殿』嗎？你們竟把它變成了賊窩。」
18祭司長和律法教師聽到這番話後，就策劃如何殺害耶穌，只是有些怕祂，因為百姓都對祂的教導感到驚奇。 19到了傍晚，耶穌和門徒去了城外。
無花果樹的教訓
20早上，他們又經過那棵無花果樹，看見它連根都枯了。 21彼得想起昨天發生的事，就對耶穌說：「老師，你看！昨天你咒詛的無花果樹已經枯了。」
22耶穌說：「要對上帝有信心。 23我實在告訴你們，不論何人，只要有信心，毫不疑惑，就是對這座山說，『從這裡挪開，投進大海裡！』也必定為他成就。 24所以我告訴你們，你們禱告時無論求什麼，只要相信已經得到了，就必得到。 25你們站著禱告的時候，若想起有人得罪了你們，就要饒恕他。這樣，你們天上的父也會饒恕你們的過犯。 26你們如果不饒恕別人，你們天上的父也不會饒恕你們的過犯。11·26 有些古卷無此節。」
質問耶穌的權柄
27他們再次回到耶路撒冷。耶穌在聖殿裡行走的時候，祭司長、律法教師和長老上前質問祂： 28「你憑什麼權柄做這些事？誰授權給你了？」
29耶穌說：「我也要問你們一個問題，你們回答了，我就告訴你們我憑什麼權柄做這些事。 30約翰的洗禮是從天上來的還是從人來的？請回答我！」
31他們彼此議論說：「如果我們說『是從天上來的』，祂一定會問，『那你們為什麼不信他？』 32如果我們說『是從人來的』，又怕觸怒百姓，因為他們都相信約翰真的是先知。」 33於是，他們回答說：「我們不知道。」耶穌說：「我也不告訴你們我憑什麼權柄做這些事。」
