Johannes Døber og hans budskab
Matt. 3,1-12; Luk. 3,1-18; Joh. 1,19-28
1Min beretning handler om Jesus, som er Guds Søn og den ventede Messias.
2At der skulle komme en forløber for Frelseren, har Gud forudsagt i de profetiske bøger.1,2 Nogle håndskrifter siger „profeten Esajas” i stedet for „profeterne” (dvs. de profetiske bøger). Der står jo skrevet:
„Jeg vil sende min udsending foran dig.
Han skal berede vejen for dig.”1,2 Mal. 3,1a.
3og:
„Der lyder en stemme i ødemarken:
‚Ban vej for Herren!
Gør vejen klar til hans komme!’ ”1,3 Es. 40,3 LXX.
4Den omtalte udsending var Johannes Døber. Han opholdt sig i de øde egne, og han sagde til folk, at de skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder. 5Fra Jerusalem og hele Judæaområdet kom folk strømmende til for at se og høre ham. Når de havde bekendt deres synder, døbte han dem i Jordanfloden. 6Johannes var klædt i en profetkappe vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet.1,6 Denne særlige påklædning var den samme som profeten Elias havde, og den kendetegnede ham som profet. Se 2.Kong. 1,8. Han levede af græshopper og honning fra vilde bier. 7Hans budskab var: „Der kommer snart en, som har større magt end jeg har. Jeg er end ikke værdig til at knæle ned og løse remmen på hans sandaler.1,7 At tage gæsternes sandaler af og vaske deres fødder var den ringeste slaves arbejde. 8Jeg har døbt jer med vand, men han vil døbe jer med Helligåndens kraft.”1,8 Se noten til Matt. 1,18.
Jesus bliver døbt med vand og Helligånd
Matt. 3,13-17; Luk. 3,21-22
9Også Jesus tog af sted fra sin hjemby, Nazaret i Galilæa, og kom til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. 10Da Jesus efter dåben steg op af floden, så han himlen blive åbnet og Helligånden dale ned imod ham som en due. 11Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Du er min elskede Søn, og dig er jeg fuldt ud tilfreds med!”1,11 Kan muligvis også oversættes: „Jeg glæder mig over dig.” Det græske ord, som her er brugt, betyder egentlig „acceptere nogen eller noget som værende godt”. Det henviser ofte til at gøre Guds vilje, at gøre det, som Gud fuldt ud kan acceptere og stå bag ved.
Fristelsen i ørkenen
Matt. 4,1-11; Luk. 4,1-13
12-13Straks efter sendte Helligånden Jesus ud i ødemarken, hvor han blev i 40 dage. Dér blev han fristet af Satan, og rundt omkring ham lurede de vilde dyr. Bagefter kom nogle engle og sørgede for mad til ham.
Jesus begynder at fortælle om Guds rige
Matt. 4,12-17; Luk. 4,14-15
14Kort tid efter blev Johannes sat i fængsel af kong Herodes,1,14 Herodes Antipas, en søn af Herodes den Store. og Jesus begyndte at gå rundt i Galilæa og fortælle de gode nyheder fra Gud. 15„Nu er tiden inde!” sagde han. „Nu er Guds rige kommet. I skal ændre jeres indstilling og tro på det glædelige budskab, som jeg bringer jer.”
Jesus udvælger sine første disciple
Matt. 4,18-22; (Luk. 5,1-11)
16En dag, da Jesus gik langs bredden af Galilæasøen, fik han øje på to mænd, som var i færd med at fiske med kastenet i søen. Det var Simon og hans bror Andreas. 17„Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere!” råbte Jesus til dem. 18Øjeblikkelig forlod de deres net og fulgte ham som hans disciple.1,18 I datidens kultur foregik undervisningen ofte ved, at man fulgte en mester og lærte gennem eksemplets magt. En discipel er altså mere en lærling end en studerende. Derfor kalder lærlingene og andre mennesker ofte Jesus for „mester”.
19Lidt længere henne på stranden fik Jesus øje på Zebedæus’ sønner, Jakob og Johannes. De sad i deres båd og rensede nettene. 20Da Jesus kaldte på dem, gik de straks med ham. De efterlod deres far i båden sammen med de folk, han havde i arbejde.
Jesu autoritet—hans magt over de onde ånder
Luk. 4,31-37
21Snart efter nåede Jesus og hans disciple frem til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik de ind i synagogen, og Jesus fik anledning til at undervise der. 22Hans ord gjorde dybt indtryk på de forsamlede, for han talte med en autoritet, som de ikke var vant til fra de skriftlærde.
23Blandt tilhørerne var der en mand, som var plaget af en ond ånd. 24Pludselig begyndte den onde ånd i manden at råbe: „Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!”
25„Ti stille, og kom ud af ham,” befalede Jesus. 26Den onde ånd fik manden til at ryste voldsomt og fór så skrigende ud af ham.
27De tilstedeværende blev grebet af forfærdelse og begyndte at diskutere, hvad der var sket: „Hvad er det her for noget? Det er en helt ny måde at undervise på, og sikken en autoritet han har. Selv de onde ånder adlyder ham!” 28Det, der var sket, rygtedes hurtigt ud over hele den del af Galilæa.
Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme
Matt. 8,14-17; Luk. 4,38-41
29Da mødet i synagogen var forbi, gik Jesus, Jakob, Johannes og Andreas med Simon hjem. 30Det viste sig, at Simons svigermor lå syg med feber, og det fortalte de Jesus. 31Jesus gik straks hen til hende, tog hendes hånd og hjalp hende op. Feberen forsvandt med det samme, og hun gik i gang med at sørge for mad til dem.
32Da solen var gået ned, og sabbatten dermed var forbi,1,32 På sabbatsdagen havde jøderne ikke lov til at udføre noget fysisk krævende arbejde og måtte kun gå en kort distance. Sabbatten strakte sig fra fredag ved solnedgang til lørdag ved solnedgang. bragte man en masse syge og dæmonbesatte mennesker til Jesus. 33Næsten hele byen stimlede sammen uden for huset. 34Jesus helbredte mange mennesker, der havde forskellige sygdomme. Desuden uddrev han mange onde ånder, men han tillod dem ikke at røbe, hvem han var.1,34 Se vers 24. Ånderne vidste udmærket, at Jesus var den ventede Messias, Guds egen Søn, men hvis det blev almindeligt kendt på dette tidlige tidspunkt, ville det lægge hindringer i vejen for det arbejde, Jesus var kommet for at udføre.
Jesus fortsætter med at fortælle om Gud og helbrede i hele Galilæa
Matt. 4,23-25; Luk. 4,42-44
35Næste morgen stod Jesus op længe før daggry og gik alene ud til et øde sted for at bede. 36Simon og de andre gik noget senere ud for at lede efter ham. 37Da de fandt ham, sagde de: „Alle folk spørger efter dig.” 38„Lad os tage hen til de andre landsbyer,” sagde Jesus. „De skal også høre det budskab, jeg er kommet for at fortælle.”
39Så vandrede Jesus gennem hele Galilæa og fortalte sit budskab i synagogerne, og han befriede mange mennesker fra dæmonernes magt.
Jesus helbreder en spedalsk mand
Matt. 8,1-4; Luk. 5,12-16
40En dag kom der en spedalsk1,40 Det vides ikke med sikkerhed, om det var den samme sygdom, man i dag kender som spedalskhed. Muligvis dækker udtrykket over flere smitsomme hudsygdomme. I alle tilfælde blev sådanne mennesker afsondret fra samfundet og betragtet som „urene” mennesker. De skulle bo uden for byerne, og ingen turde røre ved dem af frygt for smittefaren. mand til Jesus. Han faldt på knæ og bad indtrængende om at blive helbredt. „Hvis du vil, kan du gøre mig rask!” sagde han. 41Jesus fik dyb medlidenhed med ham, rakte hånden ud og rørte ved ham. „Det vil jeg!” sagde Jesus. „Bliv rask!” 42I samme øjeblik forsvandt spedalskheden. Manden var totalt helbredt. 43Jesus sagde da til ham: 44„Lad være med at fortælle det her til nogen. Men gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Husk at medbringe den offergave, som Toraen foreskriver for spedalske, der er blevet helbredt.”
45Men da manden gik derfra, råbte han til højre og venstre, at han var blevet helbredt. Folk stimlede nu sammen i store klynger omkring Jesus, og fra den dag var det umuligt for ham at gå ubemærket ind i en by. Han opholdt sig på øde steder, men selv dér kom folk til ham alle vegne fra.
Juan el Bautista prepara el camino
1:2-8 – Mt 3:1-11; Lc 3:2-16
1Comienzo del evangelio de Jesucristo, Hijo de Dios.1:1 Var. no incluye: Hijo de Dios.
2Sucedió como está escrito en el profeta Isaías:
«Yo enviaré a mi mensajero delante de ti,
el cual preparará tu camino».1:2 Mal 3:1
3«Voz de uno que grita en el desierto:
“Preparad el camino del Señor,
haced derechas sus sendas”».1:3 Is 40:3
4Así se presentó Juan, bautizando en el desierto y predicando el bautismo de arrepentimiento para el perdón de pecados. 5Toda la gente de la región de Judea y de la ciudad de Jerusalén acudía a él. Cuando confesaban sus pecados, él los bautizaba en el río Jordán. 6Y Juan llevaba un vestido de pelo de camello. Llevaba puesto un cinturón de cuero, y comía langostas y miel silvestre. 7Predicaba de esta manera: «Detrás de mí viene uno más poderoso que yo; ni siquiera merezco agacharme para desatar la correa de sus sandalias. 8Yo os he bautizado con1:8 con. Alt. en. agua, pero él os bautizará con el Espíritu Santo».
Bautismo y tentación de Jesús
1:9-11 – Mt 3:13-17; Lc 3:21-22
1:12-13 – Mt 4:1-11; Lc 4:1-13
9En esos días llegó Jesús desde Nazaret de Galilea y fue bautizado por Juan en el Jordán. 10En seguida, al subir del agua, Jesús vio que el cielo se abría y que el Espíritu bajaba sobre él como una paloma. 11También se oyó una voz del cielo que decía: «Tú eres mi Hijo amado; estoy muy complacido contigo».
12En seguida el Espíritu lo impulsó a ir al desierto, 13y allí fue tentado por Satanás durante cuarenta días. Estaba entre las fieras, y los ángeles le servían.
Llamamiento de los primeros discípulos
1:16-20 – Mt 4:18-22; Lc 5:2-11; Jn 1:35-42
14Después de que encarcelaran a Juan, Jesús se fue a Galilea a anunciar las buenas nuevas de Dios. 15«Se ha cumplido el tiempo —decía—. El reino de Dios está cerca. ¡Arrepentíos y creed las buenas nuevas!»
16Pasando por la orilla del mar de Galilea, Jesús vio a Simón y a su hermano Andrés que echaban la red al lago, pues eran pescadores. 17«Venid, seguidme —les dijo Jesús—, y os haré pescadores de hombres». 18Al momento dejaron las redes y lo siguieron.
19Un poco más adelante vio a Jacobo y a su hermano Juan, hijos de Zebedeo, que estaban en su barca remendando las redes. 20En seguida los llamó, y ellos, dejando a su padre Zebedeo en la barca con los jornaleros, se fueron con Jesús.
Jesús expulsa a un espíritu maligno
1:21-28 – Lc 4:31-37
21Entraron en Capernaún y, tan pronto como llegó el sábado, Jesús fue a la sinagoga y se puso a enseñar. 22La gente se asombraba de su enseñanza, porque la impartía como quien tiene autoridad y no como los maestros de la ley. 23De repente, en la sinagoga, un hombre que estaba poseído por un espíritu maligno gritó:
24―¿Por qué te entrometes, Jesús de Nazaret? ¿Has venido a destruirnos? Yo sé quién eres tú: ¡el Santo de Dios!
25―¡Cállate! —lo reprendió Jesús—. ¡Sal de ese hombre!
26Entonces el espíritu maligno sacudió al hombre violentamente y salió de él dando un alarido. 27Todos se quedaron tan asustados que se preguntaban unos a otros: «¿Qué es esto? ¡Una enseñanza nueva, pues lo hace con autoridad! Ordena incluso a los espíritus malignos, y le obedecen». 28Como resultado, su fama se extendió rápidamente por toda la región de Galilea.
Jesús sana a muchos enfermos
1:29-31 – Mt 8:14-15; Lc 4:38-39
1:32-34 – Mt 8:16-17; Lc 4:40-41
29Tan pronto como salieron de la sinagoga, Jesús fue con Jacobo y Juan a casa de Simón y Andrés. 30La suegra de Simón estaba en cama con fiebre, y en seguida se lo dijeron a Jesús. 31Él se le acercó, la tomó de la mano y la ayudó a levantarse. Entonces se le fue la fiebre y se puso a servirles.
32Al atardecer, cuando ya se ponía el sol, la gente le llevó a Jesús todos los enfermos y endemoniados, 33de manera que la población entera se estaba congregando a la puerta. 34Jesús sanó a muchos que padecían de diversas enfermedades. También expulsó a muchos demonios, pero no los dejaba hablar porque sabían quién era él.
Jesús ora en un lugar solitario
1:35-38 – Lc 4:42-43
35Muy de madrugada, cuando todavía estaba oscuro, Jesús se levantó, salió de la casa y se fue a un lugar solitario, donde se puso a orar. 36Simón y sus compañeros salieron a buscarlo.
37Por fin lo encontraron y le dijeron:
―Todo el mundo te busca.
38Jesús respondió:
―Vámonos de aquí a otras aldeas cercanas donde también pueda predicar; para esto he venido.
39Así que recorrió toda Galilea, predicando en las sinagogas y expulsando demonios.
Jesús sana a un leproso
1:40-44 – Mt 8:2-4; Lc 5:12-14
40Un hombre que tenía lepra se le acercó y, de rodillas, le suplicó:
―Si quieres, puedes limpiarme.
41Movido a compasión, Jesús extendió la mano y tocó al hombre, diciéndole:
―Sí, quiero. ¡Queda limpio!
42Al instante se le quitó la lepra y quedó sano.1:42 sano. Lit. limpio. 43Jesús lo despidió en seguida con una fuerte advertencia:
44―Mira, no se lo digas a nadie; solo ve, preséntate al sacerdote y lleva por tu purificación lo que ordenó Moisés, para que les sirva de testimonio.
45Pero él salió y comenzó a hablar sin reserva, divulgando lo sucedido. Como resultado, Jesús ya no podía entrar en ningún pueblo abiertamente, sino que se quedaba afuera, en lugares solitarios. Aun así, gente de todas partes seguía acudiendo a él.
