Advarsel til præsterne
1I præster, lyt til denne advarsel fra Herren den Almægtige:
2„Hvis I ikke adlyder mig og ændrer indstilling, hvis I ikke tager det alvorligt med at vise ærefrygt for mig, må I tage konsekvensen. I stedet for at velsigne jer vil jeg sende forbandelse over jer, og de velsignelser, I udtaler over andre, bliver til forbandelser. Ja, det er allerede sket, fordi I ikke tog mine befalinger alvorligt.
3Jeg vil vride armen om på jer,2,3 Den masoretiske tekst siger: „Jeg vil true sæden.” LXX siger: „Jeg tager jeres arm væk.” (De hebraiske ord for sæd og overarm ligner hinanden til forveksling.) Overarmen/skulderen var symbol på styrke, så det er sandsynligvis en trussel om at blive frataget stillingen som præst og samtidig blive vanæret. kaste affaldet fra jeres offerdyr i ansigtet på jer og smide jer på møddingen sammen med det. 4Jeg har givet jer denne advarsel, for at I skal overholde den pagt, jeg sluttede med levitterne. 5Min pagt med dem var, at jeg ville give dem liv og fremgang, og de skulle til gengæld vise mig ære og respekt. Og det gjorde de før i tiden. 6De underviste folket i sandheden. De snød og bedrog mig ikke—nej, de handlede ærligt og oprigtigt, og de fik mange til at omvende sig fra deres synder.
7Enhver præst bør tale med visdom, så folk kan komme til ham og få undervisning, for en præst er et sendebud fra Gud, den Almægtige. 8Men I har vendt mig ryggen, og med jeres lære har I fået folket til at overtræde mine befalinger. I har brudt den pagt, jeg indgik med levitterne om at de skulle være mine tjenere. 9Derfor bliver I vanæret i folkets øjne, for I gør ikke, hvad jeg siger. I stedet udnytter I loven til egen fordel.”2,9 Eller: „viser personsanseelse i administrationen af loven.” Jf. Mika 3,11.
Folkets utroskab
10Vi er jo alle skabt af den samme Gud. Vi har den samme far. Når vi hører sammen, hvorfor svigter vi så hinanden ved at bryde den pagt, Gud indstiftede med vores forfædre? 11Judas folk har svigtet. Der er begået en stor synd i Israel og Jerusalem. Judas folk har ødelagt deres status som Guds hellige og elskede folk ved at gifte sig med ikke-jødiske kvinder, som holder fast ved afguderne. 12Må Herren udrydde enhver israelit, der handler sådan, uanset hvem det er, og uanset om de bringer ofre til Herren eller ej.
13-14En anden synd, I begår, er at bryde ægteskabet. Det hjælper intet, at I klager over, at Gud ikke længere tager imod jeres ofre. Det hjælper heller ikke at græde nok så mange tårer ved alteret. I spørger, hvorfor Gud har forladt jer, for han tager ikke længere imod jeres ofre. Jeg skal sige jer hvorfor. Herren var vidne til den ægteskabspagt, du indgik med din hustru i din ungdom. Men du har været utro imod hende, selvom hun er din ægtefælle, som du indgik en pagt med. 15Ingen, som har noget tilbage af Guds Ånd i sig, vil gøre sådan. Og hvorfor ikke? Fordi han ønsker, at hans børn skal tjene Gud.2,15 Teksten er uklar. Derfor bør du lytte til din ånd og ikke svigte den hustru, du fik i din ungdom.
16„Jeg hader skilsmisse!” siger Herren, Israels Gud. „Det er som at begå vold. Forstå, hvad der er Guds vilje, og svigt ikke din hustru.”
Der kommer en dom over de ugudelige
17Jeres ord gør Herren bedrøvet. „Hvad har vi da sagt?” spørger I. I hævder, at han accepterer de gudløses ondskab, da han tilsyneladende ikke straffer dem.
Asɔfoɔ No Animka
1Afei mo asɔfoɔ, saa animka yi wɔ mo. 2Sɛ moantie, sɛ moannyɛ mo adwene sɛ mobɛhyɛ me animuonyam a, mede nnome bɛba mo so, na mɛdane mo nhyira ama ayɛ nnome. Aane, madome mo dada, ɛfiri sɛ monyɛɛ mo adwene sɛ mobɛhyɛ me animuonyam, sɛdeɛ Asafo Awurade seɛ nie.
3Mo enti mɛka mo asefoɔ anim, na mede mo afahyɛ afɔrebɔ mmoa no agyanan bɛpete mo anim, na wɔasoa mo aka ho akɔ. 4Na mobɛhunu sɛ, masoma ma wɔde saa animka yi abrɛ mo sɛdeɛ ɛbɛyɛ a me ne Lewi apam no bɛkɔ so atena hɔ. Sɛdeɛ Asafo Awurade seɛ nie. 5Me ne no yɛɛ apam, nkwa ne asomdwoeɛ apam. Na apam no botaeɛ ne sɛ ɛbɛma Lewi nkwa ne asomdwoeɛ, enti memaa no nkwa ne asomdwoeɛ. 6Nokorɛ nkyerɛkyerɛ firii nʼanom, na wanka nkontomposɛm biara. Ɔne me nantee asomdwoeɛ ne nokorɛdie mu, na ɔmaa bebree danee wɔn ho firii bɔne ho.
7“Ɛsɛ sɛ ɔsɔfoɔ ano kora nimdeɛ. Nnipa hwehwɛ nkyerɛkyerɛ firi ne nkyɛn, ɛfiri sɛ ɔyɛ Asafo Awurade no somafoɔ. 8Nanso moamane afiri ɛkwan no so, na mo nkyerɛkyerɛ ama bebree asuntisunti; moabu me ne Lewi apam no so.” Sɛdeɛ Asafo Awurade seɛ nie. 9“Enti, mama mo anim agu ase na mabrɛ mo ase wɔ nnipa anim, ɛfiri sɛ moannante mʼakwan so na mmom mode animhwɛ abu mmara so.”
Yuda Anni Nokorɛ
10Yɛn nyinaa mfiri Agya baako anaa? Ɛnyɛ Onyankopɔn baako na ɔbɔɔ yɛn? Na, afei, adɛn enti na yɛnni yɛn ho yɛn ho nokorɛ, na yɛde bu yɛn agyanom apam no so?
11Yuda anni nokorɛ. Akyiwadeɛ bi asi wɔ Israel ne Yerusalem mu: Yuda agu hyiadan a Awurade dɔ no ho fi, ɛfiri sɛ waware ɔbaa a ɔsom ananafoɔ nyame. 12Ɔbarima a ɔyɛ yei deɛ, sɛdeɛ ɔteɛ biara, Awurade mpam no mfiri Yakob ntomadan mu, mpo sɛ ɔde afɔrebɔdeɛ rebrɛ Asafo Awurade no koraa a.
13Adeɛ a moyɛ bio ne sɛ: mode nisuo fɔ Awurade afɔrebukyia no. Mote nisuo na motwa adwo ɛfiri sɛ ɔnhwɛ mo afɔrebɔdeɛ no bio, na ɔmmfa anigyeɛ nnye mfiri mo nkyɛn. 14Mobisa sɛ, “Adɛn nti?” Ɛfiri sɛ Awurade te sɛ ɔdanseni a ɔda wo ne wo mmeranteberɛ mu yere ntam, a woanni no nokorɛ.
15Ɛnyɛ Awurade korɔ no ara na ɔbɔɔ mo? Ɔhonam fam ne honhom fam no, moyɛ ne dea. Deɛn na Onyankopɔn hwehwɛ? Ɔrehwehwɛ mma a onyamesuro wɔ wɔn mu. Enti da wo ho so wɔ honhom mu, na di wo mmeranteberɛ mu yere nokorɛ.
16“Mekyiri awaregyaeɛ!” Sɛdeɛ Awurade Israel Onyankopɔn seɛ nie. “Na metane ɔbarima a ɔde abufuhyeɛ hyɛ ne yere so na ɔsane de ne ntoma kata ne so,” sɛdeɛ Asafo Awurade seɛ nie.
Enti da wo ho so wɔ honhom mu, na di nokorɛ.
Atemmuo Da
17Mode mo nsɛm tuatua Awurade aso.
Mobisa sɛ, “Ɛkwan bɛn so na moatuatua nʼaso?”
Moka sɛ, “Wɔn a wɔyɛ bɔne nyinaa tene wɔ Awurade anim, na wɔsɔ nʼani,” anaa “Onyankopɔn ɔtemmufoɔ nokwafoɔ no wɔ he?”
