Om at miste troen og om at tilgive
Matt. 18,6-7.15; Mark. 9,42
1En dag sagde Jesus til sine disciple: „Det kan ikke undgås, at nogle falder fra troen. Men ve dem, som er skyld i, at andre falder fra. 2Det ville være bedre, om de blev kastet i havet med en møllesten om halsen, end at de får en af de svage i troen til at falde fra. 3Pas derfor på, hvordan I lever!
Hvis din ven17,3 På græsk: „bror”. Der tænkes nok på en medkristen fra ens omgangskreds. forsynder sig imod dig, så konfronter ham med det. Hvis han hører på dig og beder om tilgivelse, så tilgiv ham. 4Selv hvis han forsynder sig syv gange om dagen, skal du tilgive ham, for så vidt han angrer og beder om tilgivelse.”
Om tro og lydighed
5Apostlene sagde nu til Jesus: „Giv os mere tro!”
6Jesus svarede: „Var jeres tro blot som et sennepskorn, kunne I sige til morbærfigentræet her: ‚Ryk dig op og slå rod i havet!’ Og det ville adlyde jer.
7Forestil jer, at en mand har en slave til at arbejde i marken eller passe får. Når slaven kommer hjem efter dagens arbejde, mon hans herre så vil sige til ham: ‚Kom her og sæt dig til bords. Nu skal jeg sørge for, at du straks får noget at spise.’ 8Nej, han siger: ‚Tag et forklæde på og lav aftensmad til mig. Efter at jeg er færdig med måltidet, kan du selv tage dig noget at spise.’ 9Siger man tak til en slave, fordi han gør, hvad han har fået besked på?
10På samme måde med jer. Når I har gjort, hvad jeg har befalet jer, skal I sige: ‚Vi er jo bare slaver og har kun gjort, hvad vi fik besked på.’ ”
Ti bliver helbredt, én bliver frelst
11På sin vandring mod Jerusalem fulgte Jesus på et tidspunkt grænsen mellem Galilæa og Samaria. 12I nærheden af en landsby kom ti spedalske hen imod ham. De standsede op et stykke fra ham 13og råbte: „Jesus, Mester, vær barmhjertig og gør os raske!”
14Han så på dem og sagde: „Gå hen til præsterne og lad jer undersøge.”
Mens de var på vej derhen, forsvandt deres spedalskhed.
15En af dem vendte tilbage til Jesus, da han så, at han var blevet helbredt, og på vejen lovpriste han Gud med høj røst. 16Han faldt på knæ med ansigtet mod jorden foran Jesus og takkede ham for, hvad han havde gjort. Det var en samaritaner! 17Jesus spurgte: „Blev de ikke helbredt alle ti? Hvor er de ni? 18Er den her fremmede den eneste, der er kommet tilbage for at give Gud æren?”
19Så sagde Jesus til ham: „Rejs dig blot og gå hjem. Din tro har frelst dig.”
Om Guds riges komme
20En dag spurgte farisæerne Jesus: „Hvornår kommer Guds rige?”
„Guds rige kommer ikke sådan, at man kan se det i det ydre,” svarede han. 21„Der er ingen, der vil kunne udpege det og sige: ‚Her er det!’ eller: ‚Dér har vi det!’ Guds rige findes allerede midt iblandt jer!”
Om Jesu genkomst og de kommende trængsler
Matt. 24,26-27.37-41.28
22Senere sagde Jesus til disciplene: „Der vil komme tidspunkter, hvor I inderligt vil længes efter, at Menneskesønnen skal komme, men I skal holde ud. 23Nogle vil sige til jer: ‚Se, dér er han!’ eller: ‚Her er han!’ Men I skal ikke tro på det! Lad være med at løbe efter den slags.
24Den dag Menneskesønnen virkelig kommer, vil det være som et lyn, der oplyser himlen fra den ene ende til den anden. 25Men først skal jeg gennem mange lidelser og forkastes af dem, som ikke tror på mig.17,25 Udtrykket „denne slægt”, som findes i de mere ordrette oversættelser, betyder „visse personer, hvis identitet kan ses af sammenhængen”. Det er et fast udtryk, som Jesus bruger til at henvise til en gruppe mennesker, som han ikke ønsker at nævne direkte ved navn. Som regel henviser det til de vantro jødiske ledere, der forkastede ham som Messias.
26Som det gik i Noas dage, vil det gå ved Menneskesønnens komme. 27Dengang fortsatte de med deres fester og bryllupper, lige til Noa gik ind i arken, og vandmasserne pludselig kom og udslettede dem alle. 28Eller som det gik i Lots dage: Folk holdt deres fester, købte og solgte, plantede og byggede, 29lige til den dag, da Lot gik ud af Sodoma, og det pludselig regnede med ild og svovl fra himlen, så alle blev udslettet. 30Menneskesønnens komme vil ske lige så pludseligt og uventet.
31Den dag vil de, der opholder sig uden for deres hus, ikke have tid til at løbe ind for at pakke, og de, der arbejder i marken, vil ikke have tid til at løbe hjem og hente deres ejendele. 32Husk på, hvad der skete med Lots hustru! 33De, der klamrer sig til livet, vil miste det, men de, der er parat til at give afkald på deres jordiske liv, vil få det evige liv.
34Når det sker, vil to mennesker sove i samme seng. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage. 35To kvinder vil hjælpe hinanden med at male korn. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage.”17,35 Enkelte ret sene håndskrifter har tilføjet et vers 36: „To mænd vil arbejde sammen på marken. Den ene vil blive taget med, den anden vil blive ladt tilbage.”
37„Hvor vil det ske, Herre?” spurgte disciplene.
„Hvor gribbene samles, der er ådslet!”17,37 Se noten til Matt. 24,28. var Jesu svar.
Bɔne, Gyidi Ne Asɛde
1Yesu ka kyerɛɛ nʼasuafo no se, “Ɛyɛ dɛn ara a hintinnua no bɛba, nanso obiara a ebi bɛfa ne so aba no nnue. 2Eye ma saa onipa no sɛ wɔde ɔbo a mu yɛ duru bi bɛsen ne kɔn mu atow no akyene po mu sen sɛ ɔbɛto nkumaa yi mu baako hintidua. 3Enti monhwɛ mo ho so yiye.
“Sɛ wo nua fom wo a, ka nʼanim na sɛ onu ne ho a, fa ne bɔne kyɛ no. 4Sɛ nso ɔfom wo mpɛn ason da koro na mpɛn dodow a ɔfom wo no nyinaa, ɔde ahonu srɛ wo a fa kyɛ no.”
5Asomafo no ka kyerɛɛ Yesu se, “Awurade, to yɛn gyidi so.”
6Yesu buaa wɔn se, “Sɛ mowɔ gyidi te sɛ onyaa aba a, anka mubetumi aka akyerɛ ankye yi se, ‘Tutu kogu po mu,’ na ɛbɛba mu saa.
7“Mo mu hena na ɔwɔ ɔsomfo a ɔyɛ nʼafuw mu adwuma anaasɛ ɔhwɛ ne mmoa na ofi afum ba a, ɔbɛka akyerɛ no se, ‘Wʼaduan si hɔ na kodidi?’ 8Na mmom ɔrenka nkyerɛ no se, ‘Noa aduan ma me na sɛ mididi wie a, wo nso woakodidi?’ 9Sɛ ɔsomfo yi yɛ nʼasɛde yi a ne wura no bɛda no ase ana? 10Saa ara nso na sɛ mo nso moyɛ mo asɛde a, ɛsɛ sɛ moka se, ‘Yɛyɛ asomfo a ayeyi mfata yɛn; yɛn asɛde a ɛsɛ sɛ yɛyɛ na yɛayɛ no.’ ”
Akwatafo Du No Ayaresa
11Bere bi a Yesu rekɔ Yerusalem no, ɔfaa Samaria ne Galilea hye so. 12Ɔrebɛn akuraa bi ase no, akwatafo du bi a na wogyinagyina kurotia no huu no 13teɛteɛɛ mu se, “Yesu, yɛn wura, hu yɛn mmɔbɔ!”
14Yesu huu wɔn no, ɔka kyerɛɛ wɔn se, “Momfa mo ho nkɔkyerɛ ɔsɔfo!” Bere a akwatafo no rekɔ no, wɔn ho yɛɛ wɔn den.
15Wɔn mu baako huu sɛ ne ho ayɛ no den no, ɔsan nʼakyi de ahurusi yii Onyankopɔn ayɛ se, “Anuonyam nka Onyankopɔn, wama me ho ayɛ me den!” 16Ɔbɛkotow Yesu anim daa no ase. Na saa ɔbarima yi yɛ Samariani.
17Yesu bisae se, “Ɛnyɛ nnipa du na wɔn ho yɛɛ wɔn den? Baakron a wɔaka no wɔ he? 18Adɛn nti na ɔmamfrani yi nko na wasan aba sɛ ɔrebeyi Onyankopɔn ayɛ?” 19Yesu ka kyerɛɛ no se, “Sɔre kɔ, wo gyidi ama wo ho ayɛ wo den.”
20Da bi Farisifo bi bisaa Yesu se, “Bere bɛn na Onyankopɔn ahenni no bɛba?” Yesu buaa wɔn se, “Onyankopɔn ahenni no nnam nsɛnkyerɛnne bi a mubehu so na ɛbɛba, 21obi rentumi nkyerɛ mo sɛ, ‘Ɛwɔ ha anaa hɔ!’ Efisɛ Onyankopɔn ahenni no te mo mu.”
22Na ɔka kyerɛɛ nʼasuafo no se, “Mmere bi bɛba a mo ani begyina sɛ mubehu me bere tiaa bi wɔ mo nkyɛn, nanso morenhu me. 23Sɛ nnipa ka kyerɛ mo se Onipa Ba no wɔ ha anaa baabi foforo a, munnni wɔn akyi. 24Sɛnea anyinam pa gya wɔ wim ma nnipa nyinaa hu no, saa ara nso na me ba a mɛsan aba no bɛyɛ. 25Nanso ansa na eyinom nyinaa bɛba mu no, ɛsɛ sɛ mihu amane na me nkurɔfo nso po me.
26“Sɛnea Noa bere so nnipa yɛɛ asoɔden no, saa ara nso na sɛ meba a ɛbɛyɛ ne no. 27Saa bere no, nnipa didi nomee, wareware kosii sɛ Noa kɔhyɛɛ hyɛn no mu na nsuyiri bɛfaa saa nnipa no nyinaa.
28“Saa ara nso na Lot bere so no, na ɛte. Nnipa didi nomee, dii gua, yɛɛ mfuw, sisii adan, 29kosii sɛ Lot fii Sodom, na ogya ne sufre fii soro bɛhyew saa nnipa no nyinaa.
30“Saa ara nso na da a mɛsan aba no bɛyɛ. 31Saa da no, ɛnsɛ sɛ obiara a ɔwɔ adwuma mu, afuw mu anaa gua so san nʼakyi ba fie sɛ ɔrebɛsesa nʼahode. 32Monkae asɛm a ɛtoo Lot yere. 33Obiara a ɔdɔ ne kra no, ebefi ne nsa. Na nea ɔbɛhwere ne kra no benya. 34Da no, wɔbɛfa nnipa baanu a wɔda faako no mu baako agyaw ɔbaako. 35Saa ara nso na wɔbɛfa mmea baanu a wɔrenoa aduan no mu baako agyaw ɔbaako. 36Mmarima baanu a wɔreyɛ adwuma wɔ afuw mu no nso, wɔbɛfa ɔbaako agyaw ɔbaako.”
37Asuafo no bisaa Yesu se, “Awurade, ɛhe na wɔde wɔn bɛkɔ?”
Yesu buaa wɔn se, “Baabi a funu wɔ no, apete mpa hɔ!”
