Lukasevangeliet 13 – BPH & HHH

Bibelen på hverdagsdansk

Lukasevangeliet 13:1-35

Tag afstand fra det onde

1Så kom der nogle og fortalte Jesus, at Pilatus havde nedslagtet nogle jøder fra Galilæa, netop som de bragte deres offerdyr til slagtning i templet. 2Da sagde Jesus: „Mener I, at de galilæere var værre end andre mennesker, fordi det gik dem sådan? 3Det var de ikke. Men I vil alle gå til grunde, hvis I ikke ændrer jeres indstilling og tror på mig. 4Og hvad med de 18, der blev slået ihjel, da tårnet ved Shiloa-dammen væltede ned over dem? Tror I, at de var værre end alle andre mennesker i Jerusalem? 5Nej, jeg siger jer: Jeres skæbne bliver lige så tragisk som deres, hvis I ikke ændrer jeres indstilling og søger Gud.”

De jødiske lederes mangel på åndelig frugt

6Jesus fortalte derefter følgende historie: „En mand havde en vinmark, hvor der også stod et figentræ.13,6 Figentræet bærer normalt frugt to gange om året, dels om foråret, dels om efteråret. Dette træ er her et symbol på Israels religiøse ledere, jf. Mark. 11,13. Han kom fra tid til anden for at se, om der var frugt på træet, men hver gang blev han skuffet. 7Til sidst sagde han til sin gartner: ‚Det er nu tredje år, jeg forgæves har kigget efter frugt på det træ. Tag og fæld det! Hvorfor skal det stå og tage kraften fra jorden, når det ingen frugt giver?’ 8Men gartneren svarede: ‚Åh, herre, lad det stå året ud, så vil jeg grave omkring det og give det ekstra gødning. 9Hvis træet derefter bærer frugt, er det fint. Hvis ikke, er du i din gode ret til at hugge det om.’ ”

Konfrontation mellem Jesus og en synagogeforstander

10Mens Jesus en sabbatsdag sad og underviste i en synagoge, 11lagde han blandt de tilstedeværende mærke til en kvinde, som på grund af en sygdomsånd havde været krumbøjet og ude af stand til at rette sig op i 18 år. 12Han kaldte hende frem og sagde: „Du er helbredt for din sygdom.” 13Derefter lagde han hænderne på hende, og straks rettede hun sig op og lovpriste og takkede Gud.

14Men forstanderen for synagogen blev forarget over, at Jesus havde foretaget en helbredelse på en sabbat. „Der er seks dage i ugen, hvor man kan arbejde,” sagde han til menigheden. „På de dage kan I komme og blive helbredt, men ikke på sabbatten!”

15„Hvor er I nogle hyklere!” sagde Jesus. „Hver sabbat løser I uden skrupler jeres køer og æsler fra deres plads i stalden og fører dem ned til vandet, så de kan få noget at drikke. 16Skulle jeg så ikke have lov til at løse denne ‚Abrahams datter’13,16 Udtrykkene „børn/sønner/døtre af Abraham” har en dobbeltbetydning, som går tilbage til de to forskellige pagter, Gud etablerede med Abraham. Den konkrete, fysiske betydning er „jøderne”, idet Abraham betragtes som jødernes stamfar gennem Isak og Jakob. Den åndelige betydning er „dem, der har samme tro som Abraham”, idet Abraham betragtes som stamfar—troens far—til alle, der er kendetegnet ved den samme tro og lydighed over for Gud, som Abraham havde, hvad enten de er jøder eller ikke-jøder. af Satans lænker, som hun har været bundet med i 18 år, også selv om det er sabbat i dag?” 17Det svar var ydmygende for Jesu modstandere, men alle de andre glædede sig over de fantastiske ting, Jesus gjorde.

Guds rige vokser fra småt til stort

Matt. 13,31-33; Mark. 4,30-32

18Jesus fortsatte sin undervisning: „Hvad skal jeg sammenligne Guds rige med? Hvilket billede skal jeg bruge? 19Jo, Guds rige er som et lille sennepsfrø, en mand sår i sin have. Det vokser op og bliver til en stor busk, hvor fuglene kommer og bygger rede i grenene. 20-21Man kan også sammenligne det med den lille klump surdej, som en kvinde ælter i melet, når hun skal bage brød. Surdejen gennemsyrer efterhånden det hele.”

Vantro og onde mennesker kommer ikke ind i Guds rige

22Jesus fortsatte nu fra by til by og fra landsby til landsby. Han underviste overalt, hvor han kom frem på sin vej mod Jerusalem.

23En mand spurgte ham: „Er det kun få, der kommer ind i Guds rige?”

Han svarede: 24„I må kæmpe for at komme ind gennem den smalle dør. Mange vil prøve at komme indenfor, men det vil ikke lykkes dem. 25Når først husets herre har lukket døren, er det for sent. Står I da udenfor og banker på døren og råber: ‚Herre, luk os ind!’ vil svaret lyde: ‚Jeg kender jer ikke.’ 26I vil så begynde at forsvare jer: ‚Jamen, vi har da spist og drukket for øjnene af dig, og du har undervist i vores midte!’ 27Men han vil svare: ‚Javist, men jeg kender jer ikke. Gå jeres vej, I onde mennesker!’ 28I vil ærgre jer noget så frygteligt og jamre højlydt, når I står udenfor og ser Abraham, Isak og Jakob og alle profeterne samlet i Guds rige. 29Der vil komme masser af mennesker fra øst og vest og nord og syd for at holde festmåltid i Guds rige. 30Dér vil nogle, som nu er de mindste, blive de største; og nogle, som nu er de største, vil blive de mindste.”

Jerusalems indbyggere anklages for deres vantro

Matt. 23,37-39

31I det samme kom nogle farisæere hen til Jesus og sagde: „Skynd dig væk herfra! Ellers slår Herodes dig ihjel!”

32Jesus svarede: „Gå I hen og sig til den opkomling,13,32 Teksten siger her: „ræv”. På græsk og dansk hentyder ordet „ræv” til en snu person, men på hebraisk hentyder det til en person, der tror meget om sig selv, men i virkeligheden er uden betydning. Det kan også henvise til en umoralsk og dårlig karakter. at det ikke skal afholde mig fra at helbrede de syge og uddrive dæmoner både i dag og i morgen. På den tredje dag er jeg ved målet. 33Jeg skal bruge i dag, i morgen og i overmorgen til turen til Jerusalem. Det er nemlig utænkeligt, at en profet bliver dræbt andre steder end i Jerusalem.

34Åh, Jerusalems indbyggere, I som dræber Guds profeter og stener hans sendebud, hvor ofte har jeg ikke villet tage jer under mine vinger, som en høne samler kyllingerne under sine vinger. Men I ville ikke. 35Derfor bliver jeres hus lagt øde, og det siger jeg jer: I får mig ikke at se, før I anerkender mig som den, Gud har sendt.”13,35 Se noten til Matt. 23,39.

Habrit Hakhadasha/Haderekh

הבשורה על-פי לוקס 13:1-35

1אז באו אנשים לישוע וסיפרו לו שפילטוס רצח מספר יהודים מהגליל בעת שהקריבו זבחים בבית־המקדש.

2”האם אתם חושבים שהם נרצחו משום שהיו חוטאים גדולים יותר משאר אנשי הגליל?“ שאל ישוע. 3”ודאי שלא! אני אומר לכם שאם לא תחזרו בתשובה ותפנו לאלוהים יהיה סופכם כמו שלהם.

4”ומה בנוגע לשמונה־עשר האנשים שנהרגו כשהתמוטט עליהם המגדל בשילוח? האם הם היו החוטאים הגדולים ביותר בירושלים? 5ודאי שלא! אבל דעו לכם שאם לא תחזרו בתשובה יהיה סופכם כשלהם.“

6ישוע סיפר להם את המשל הבא: ”אדם נטע בגנו עץ תאנה, אולם בכל פעם שבא לחפש תאנים ציפתה לו אכזבה כי העץ לא נשא כל פרי. 7לבסוף אמר לגנן: ’חיכיתי שלוש שנים ולא זכיתי אף בתאנה אחת! הבה נעקור את העץ וניטע אחר במקומו; חבל שיגזול חלקת אדמה יקרה‘.

8” ’חכה עוד שנה אחת, אדוני‘, ביקש הגנן. ’אני אקדיש לתאנה תשומת לב מיוחדת, אעדור סביבה ואזבל את האדמה. 9אם התאנה תשא פרי בשנה הבאה מה טוב, ואם לא – אעקור אותה‘. “

10בשבת אחת כשלימד ישוע בבית־הכנסת, 11ראה אישה שהייתה בעלת־מום במשך שמונה־עשרה שנה. הגב שלה היה כפוף והיא לא יכלה להזדקף.

12ישוע קרא אליו את האישה ואמר לה: ”אישה, הרפאי ממחלתך!“ 13הוא נגע בה, והיא מיד הזדקפה והחלה להלל את אלוהים.

14ראש בית־הכנסת כעס מאוד על שישוע ריפא את האישה בשבת. ”שישה ימים בשבוע נועדו לעבודה!“ קרא בזעם אל הקהל. ”בואו להירפא בימי חול ולא בשבת!“

15”צבוע שכמוך!“ הייתה תשובתו של האדון. ”אתם כולם, האם אינכם מתירים את הבהמות שלכם ומוליכים אותם אל השוקת בשבת לשתות מים? 16והאם אסור לי, רק משום ששבת היום, להתיר אישה זאת, יהודייה, מכבלי השטן שאסר אותה במשך שמונה־עשרה שנים?“

17דבריו ביישו את מתנגדיו ואילו כל העם שמח על הנפלאות שחולל.

18ישוע חזר ולימד את העם על מלכות האלוהים: ”כיצד אוכל לתאר לכם את מלכות האלוהים, למה היא דומה? 19היא דומה לגרגר זעיר של צמח החרדל אשר נזרע בגינה. כעבור זמן מה גדל הגרגר הזעיר והופך לעץ, והציפורים בונות קן בין ענפיו.“ 20ועוד שאל: ”אל מה אדמה את מלכות האלהים? 21מלכות האלוהים דומה לשמרים בבצק – מעט השמרים מחמיצים את הבצק כולו.“

22בדרכו לירושלים עבר ישוע מעיר לעיר ומכפר לכפר ולימד את האנשים. 23פעם שאל מישהו את ישוע: ”אדון, האם ייוושעו רק אנשים מעטים?“

24‏-25השיב לו ישוע: ”הואיל ושער הכניסה צר מאוד, עליכם להתאמץ מאוד כדי להיכנס דרכו. דעו לכם שאנשים רבים ירצו להיכנס דרך השער, אבל הם לא יוכלו; לאחר שבעל־הבית ינעל את השער יהיה מאוחר מדי. גם אם תעמדו בחוץ, תדפקו על השער ותתחננו: ’אדוננו, פתח לנו את הדלת!‘ הוא יענה לכם: ’אינני מכיר אתכם כלל, מאיפה אתם?‘

26” ’אבל אכלנו ושתינו איתך ואף לימדת ברחוב שלנו‘, תגידו. 27והוא ישיב: ’אני אומר לכם שאני לא מכיר אתכם. הסתלקו מכאן, רשעים שכמותכם!‘

28”אתם תהיו מחוץ למלכות האלוהים, במקום שיש בכי וחריקת שיניים, כשתראו את אברהם, יצחק, יעקב וכל הנביאים. 29מכל קצוות תבל יבואו אנשים אל מלכות האלוהים. 30דעו לכם כי יש כאלה שעתה נחשבים נחותים, אולם במלכות האלוהים הם יהיו גדולים. לעומתם יש כאלה שעתה הם אנשים חשובים וגדולים, אולם במלכות האלוהים יהיו קטנים ולא חשובים.“

31באותה שעה באו פרושים אחדים אל ישוע והזהירו אותו: ”המלך הורדוס רוצה להרוג אותך! אם ברצונך לחיות, ברח מכאן!“

32ישוע השיב להם: ”לכו ואמרו לשועל הזה שאמשיך לגרש שדים ולרפא את החולים היום ומחר, וביום השלישי אשלים את משימתי. 33כן, עלי להמשיך בדרכי היום, מחר ומחרתיים, כי לא ייתכן שנביא אלוהים ייהרג מחוץ לירושלים.

34”ירושלים, ירושלים, ההורגת את הנביאים ורוגמת באבנים את שליחי אלוהים! פעמים רבות חפצתי לאסוף את בנייך, כתרנגולת האוספת את אפרוחיה תחת כנפיה, אולם לא רצית. 35והנה אלוהים נוטש את ביתכם, ואני אומר לכם שלא תראו אותי שוב עד אשר תאמרו: ’ברוך הבא בשם ה׳!‘ “