Bibelen på hverdagsdansk

Lukasevangeliet 1:1-80

1-3Højtærede Teofilus!

Der er mange, som har berettet om de begivenheder, der har fundet sted iblandt os, og vi har hørt det fortalt af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og senere forkyndte os Guds ord. Når jeg nu har sat mig for at gennemgå det alt sammen og nedskrive det for dig i rækkefølge, 4er det, for at du kan blive overbevist om pålideligheden af det, du er blevet undervist om.

Johannes Døbers mirakuløse undfangelse

5Dengang Herodes1,5 Kong Herodes den Store, som man hidtil har ment døde i år 4 f.Kr., men som nogle nu mener døde i 1 f. Kr. regerede over jødernes land, var der en jødisk præst ved navn Zakarias. Han hørte til Abijas skiftehold1,5 Alle de jødiske præster nedstammede fra den første præst Aron fra Levis stamme. De var inddelt i 24 skiftehold, og hvert hold gjorde tjeneste i helligdommen i én uge ca. to gange om året. Jf. 1.Krøn. 24. blandt præsterne. Hans kone, Elisabet, var efterkommer af Aron, ligesom han selv var. 6De var retskafne mennesker og efterlevede Guds lov til punkt og prikke. 7Men de havde ingen børn, for Elisabet kunne ikke få børn, og nu var de begge oppe i årene.

8En dag, da Zakarias var i færd med sin tjeneste i templet, for det var hans hold, der havde tjeneste i den uge, 9tilfaldt det ham ved lodtrækning at gå ind i det hellige rum i templet for at bringe røgelsesofferet. 10Imens han var i færd med det, stod en stor forsamling af jøder ude i tempelgården og bad, som de plejede, når der brændtes røgelse. 11Pludselig fik Zakarias inde i templet øje på en engel, der stod på højre side af røgelsesalteret, 12og det gjorde ham skrækslagen.

13„Vær ikke bange, Zakarias!” sagde englen. „Jeg er kommet for at fortælle dig, at Gud har hørt dine bønner. Din kone Elisabet vil få en søn, som du skal kalde Johannes. 14Han vil blive til stor glæde for dig selv og mange andre, 15for han vil blive en af Guds største tjenere. Han må aldrig drikke vin eller øl, og han vil blive fyldt med Helligåndens kraft,1,15 Se noten til Matt. 1,18. allerede før han bliver født. 16Mange af Israels folk vil vende om fra deres ondskab og søge Herren, deres Gud, når de hører ham tale. 17Johannes vil træde frem i profeten Elias’ ånd og kraft. Han vil hjælpe forældre til at blive forsonet med deres børn og hjælpe de ulydige til at forstå visdommen i at gøre Guds vilje. Han vil gøre folket parat til at møde Herren.1,17 Jf. Mal. 3,23-24.

18„Det har jeg svært ved at tro,” indvendte Zakarias. „Jeg er jo en halvgammel mand, og min kone er også godt oppe i årene. Giver du mig et tegn, så jeg kan tro på det?”

19Englen svarede: „Jeg er Gabriel, Guds betroede tjener, og han har sendt mig herhen for at fortælle dig den gode nyhed. 20Men fordi du tvivlede på, hvad jeg sagde, vil du få det tegn at blive stum. Du vil ikke kunne sige et eneste ord, før barnet er født. Men det, jeg har sagt, vil ske til den fastsatte tid!”

21Forsamlingen udenfor stod og ventede på, at Zakarias skulle komme ud til dem, og de undrede sig over, at han blev så længe inde i templet. 22Da han endelig kom ud, kunne han ikke få et ord frem, og folk forstod, at han havde haft et syn i templet. Han forsøgte med tegn og fagter at forklare, hvad der var sket.

23Efter at Zakarias havde fuldført sin tjenesteuge i templet, vendte han tilbage til sit hjem. 24Og det varede ikke længe, før Elisabet blev gravid, hvorefter hun holdt sig inden døre i fem måneder.

25„Det er Gud, der har gjort det!” udbrød hun. „Han har været nådig imod mig og taget min skam bort.”1,25 At være barnløs blev betragtet som en straf fra Gud, og folk så ned på sådanne kvinder.

Den mirakuløse undfangelse af Jesus, Guds Søn

26Et halvt år efter at Gud havde sendt Gabriel til Zakarias, sendte han ham til Nazaret i Galilæa, 27hvor der var en ung pige ved navn Maria. Hun var forlovet med en mand, der hed Josef, og han var af Kong Davids slægt. 28Da Gabriel kom til hende, sagde han: „Fred være med dig! Du er elsket af Gud, og han har store planer med dig.” 29Maria blev forbløffet over de ord og spekulerede på, hvad meningen kunne være.

30„Vær ikke bange, Maria,” sagde englen, „for du er udvalgt af Gud. 31Du vil blive gravid og føde en søn, som du skal give navnet Jesus. 32Han vil få stor betydning, for han er den Almægtiges Søn. Gud Herren vil sætte ham på Davids trone, 33og han skal for altid være konge over Israels folk. Hans herredømme vil aldrig få ende.”

34„Men hvordan skulle jeg kunne få et barn?” spurgte Maria. „Jeg har jo ikke nogen mand.”1,34 En kvinde, der fik et barn, før hun var gift, risikerede dødsstraf.

35Englen svarede: „Helligånden vil komme over dig, og den almægtige Guds kraft vil gøre et under i dig. Derfor vil det barn, du skal føde, blive et helligt barn, Guds Søn. 36Og jeg kan fortælle dig, at din gamle slægtning Elisabet, som aldrig har kunnet få børn, nu venter et barn. Hun er allerede i sjette måned. 37Intet er umuligt for Gud.”

38„Så er jeg parat til at acceptere Guds vilje,” udbrød Maria. „Lad det blot ske, som du har sagt.” Så forlod englen hende.

Maria besøger Elisabet

39-40Maria tog nu af sted til Judæas højland, til den by, hvor Zakarias boede, for hun ville besøge Elisabet. 41I samme øjeblik Elisabet hørte Marias fredshilsen, sparkede barnet inde i hendes mave, og hun blev fyldt med Helligåndens kraft.

42„Maria!” råbte hun glædestrålende, „hvor er du en velsignet kvinde, og velsignet er det barn, du venter. 43Hvilken ære, at min Herres mor kommer og besøger mig. 44Netop da jeg hørte din fredshilsen, hoppede barnet inden i mig af fryd. 45Du er velsignet, fordi du troede på, at Gud ville opfylde det løfte, han gav dig.”

Marias lovprisning

46Maria brød nu ud i en lovprisning til Gud:

„Jeg priser Herren af hele mit hjerte!

47Jeg fryder mig over Gud, min Frelser,

48for han har udvalgt mig, sin ringe tjener.

Alle kommende slægter vil kalde mig velsignet,

49for den Almægtige har gjort store ting mod mig.

Han er en hellig Gud,

50og hans trofaste nåde gælder alle, der ærer ham.

51Han straffer enhver, som har hovmod i hjertet,

og spreder dem for alle vinde.

52Verdens fyrster styrter han fra tronen,

men de ydmyge ophøjer han.

53De sultne mætter han med alt godt,

men de rige sender han tomhændet bort.

54Han er kommet for at hjælpe sin tjener Israel

ved at opfylde sit løfte om nåde,

55det løfte, han gav vores forfædre,

om at velsigne Abraham og hans børn for evigt.”

56Maria blev hos Elisabet i omtrent tre måneder og vendte så tilbage til sit hjem.

Johannes Døbers fødsel

57Dagen kom, hvor Elisabet skulle føde, og hun fik en dreng. 58Familie og naboer fik hurtigt den gode nyhed at vide, og alle glædede sig over Guds godhed mod hende.

59Ugedagen1,59 Teksten siger: „på den ottende dag”, hvilket er det samme som „syv dage efter”. efter kom slægt og venner for at deltage i omskærelsesceremonien. Alle regnede med, at drengen skulle hedde Zakarias som sin far, 60men Elisabet sagde: „Nej, han skal hedde Johannes!”1,60 Navne havde en betydning, som var væsentlig for jøderne. Johannes er det samme som Johanan, og det betyder: „Gud bringer nåde”.

61„Hvorfor?” udbrød de. „Der er ikke én i hele familien, der hedder sådan.” 62Så spurgte de med tegn og fagter barnets far, hvad han ønskede, drengen skulle hedde. 63Han bad om en tavle, og til alles store overraskelse skrev han: „Drengens navn er Johannes.”

64I samme øjeblik kunne Zakarias tale igen, og han begyndte at lovprise Gud. 65Naboerne blev slået af forundring, og beretningen herom gik fra mund til mund over hele Judæas højland. 66Alle, der hørte om det, undrede sig og sagde: „Hvad mon Gud har for med den dreng?” De mirakler, der var sket, gjorde det klart, at Gud havde særlige planer med ham.

67Johannes’ far, Zakarias, blev fyldt med Helligåndens kraft og profeterede:

68„Lovet være Herren, Israels Gud,

for han har besluttet at befri sit folk.

69Han har ladet fremstå en forunderlig Frelser

af sin tjener Davids slægt.

70Det forudsagde han gennem sine hellige profeter

i fordums tid:

71En Frelser, der skal befri os fra vore fjender,

fra alle, der hader os.

72-75Han husker sin pagt med Abraham,

det løfte, han selv har givet,

om at vi altid kunne tjene ham i hellighed og retfærdighed

uden frygt for vore fjender.

76Og du, mit barn,

du skal kaldes den Højestes profet,

for du skal bane vej for Herren.

77Du skal fortælle hans folk om frelsen,

ved at de får deres synd tilgivet

78som følge af Guds inderlige barmhjertighed.

Solen fra det Høje er på vej for at hjælpe os.

79Hans lys vil skinne for dem,

som lever i mørke og i dødens skygge,

og han vil lede vore fødder ind på fredens vej.”

80Johannes voksede op og var meget modtagelig for åndelig åbenbarelse. Han opholdt sig i ødemarken, mens han forberedte sig til den dag, da han skulle træde offentligt frem for Israels folk.

En Levende Bok

Lukas 1:1-80

Innledning

1-2Kjære Teofilus! Mange har allerede skrevet om Jesus og hans liv og alt som har skjedd iblant oss. Deres fortellinger bygger på det vi har hørt fra øyenvitnene som var med fra begynnelsen av, og som siden spredde budskapet om Jesus. 3Nå vil også jeg skrive ned alt i sin sammenheng for deg. Jeg har gått nøye gjennom alle fakta helt fra begynnelsen av. 4Det har jeg gjort for at du skal forstå at du kan stole på alle opplysningene du har fått. Her er fortellingen min:

Engelen bærer bud om at døperen Johannes skal bli født

5Da Herodes var konge i Judea, var det en prest der som het Sakarja. Han tilhørte Abia sin avdeling blant prestene. Kona hans Elisabet var en slektning av Aron, han som var stamfar til alle prester blant Israels folk. 6Sakarja og Elisabet var begge nøye med å være lydige mot Herren Gud og følge alle hans bud og forskrifter. 7Dessverre hadde de ingen barn, for Elisabet kunne ikke få barn. Begge hadde nå blitt gamle.

8-9En dag da det arbeidslaget som Sakarja var en del av, tjente som prester i templet, kastet de som vanlig lodd om hvem som skulle få gå inn og tenne røkelse for Herren Gud. Loddet falt på Sakarja. 10Mens ofringen pågikk sto folket utenfor på tempelplassen og ba.

11-12Plutselig, mens Sakarja var opptatt med oppgaven, fikk han se en engel fra Herren stå til høyre for alteret. Han ble fryktelig redd. 13Men engelen sa: ”Vær ikke redd, Sakarja! Jeg har kommet for å fortelle deg at Herren vil svare på bønnene dine. Du og din kone Elisabet skal få en sønn. Du skal kalle ham Johannes1:13 Johannes betyr: Herren viser nåde.. 14Hans fødsel vil gjøre dere svært glade og lykkelige. Mange andre skal også glede seg over hans fødsel. 15Han skal bli en av Herrens store tjenere. Vin eller sterke drikker skal han aldri smake, og han skal bli fylt med Guds Hellige Ånd før han er født. 16Han skal få mange blant Israels folk til å vende om til Herren, deres Gud. 17Han vil bli en mann av samme kraftfulle natur og Ånd som Elia1:17 Elia var en profet som bar fram Guds budskap, og som i stedet for å dø ble ført rett opp til Gud. Se Andre Kongebok 2:1-11. var, og han skal bli en forløper til Messias1:17 ”Messias” betyr ”den salvede” på hebraisk. Blant Israels folk ble konger, prester og profeter salvet med olje før de begynte oppgaven sin. Gud hadde ved profetene lovet å sende en salvet konge som skulle herske over alle folk. Jødene ventet på at denne kongen skulle gjenopprette Israel som nasjon. Det greske ordet ”Kristus” betyr også ”den salvede”., den lovede kongen, og forberede folket på ankomsten hans. Han skal lære fedrene å elske barna sine, og hjelpe de opprørske til å gjøre som Herren vil.”

18Sakarja sa til engelen: ”Hvordan kan jeg være sikker på at dette virkelig kommer til å skje? Jeg er jo en gammel mann, og Elisabet kan ikke lenger få barn.”

19Da sa engelen: ”Jeg er Gabriel, og jeg står foran Guds trone. Det er han som har sendt meg til deg med denne glade nyheten. 20Men etter som du ikke trodde på meg, skal du bli stum og ikke kunne snakke før barnet er født. For det jeg har sagt, skal bli virkelighet på den tiden Gud har bestemt.”

21Utenfor sto folket og ventet på at Sakarja skulle komme ut, og de begynte å lure på hvorfor han drøyde så lenge. 22Da han endelig kom ut, kunne han ikke snakke, men de forsto av faktene han laget, at han måtte ha sett et syn der inne.

23Da Sakarja hadde avsluttet sin tjeneste i templet dro han hjem igjen. 24Like etterpå ble kona hans, Elisabet, gravid og holdt seg borte fra folk i fem måneder.

25”Tenk så god Herren er”, jublet hun. ”Han har latt meg bli gravid, slik at jeg slipper å gå skamfull over å ikke ha fått noe barn.”

Engelen bærer bud om at Jesus skal bli født

26Da Elisabet var gravid i sin sjette måned, sendte Gud engelen Gabriel til en ung jente i byen Nasaret i Galilea. 27Navnet hennes var Maria, og hun var trolovet med en mann som het Josef, som tilhørte etterkommerne av kong David.

28Engelen Gabriel viste seg nå for henne og sa: ”Jeg hilser deg, Maria! Herren fryder seg over deg, og han er med deg!”

29Maria ble virkelig forskrekket og undret seg på hva engelen kunne mene. 30Men engelen sa: ”Vær ikke redd, Maria! Gud har noe godt i vente for deg. 31Du skal bli gravid og føde en sønn, og du skal kalle ham Jesus. 32Han skal være stor og bli kalt Guds sønn. Herren Gud skal gjøre ham til konge, for han skal arve sin stamfar Davids trone. 33Han skal regjere over Israels folk1:33 På gresk: Jakobs hus. Jakob ble også kalt Israel. Se Første Mosebok 32:27-28. for evig, og hans kongsmakt skal aldri ta slutt.”

34Da spurte Maria engelen: ”Men hvordan skal jeg kunne bli gravid? Jeg har jo ikke vært sammen med noen mann.”

35Engelen svarte: ”Guds Hellige Ånd skal komme over deg, og Guds kraft skal omslutte deg. Derfor skal det barnet som du føder være hellig og bli kalt Guds sønn. 36Din slektning Elisabet venter også barn, og det til tross for sin høye alder. Hun, som de sa var steril, er nå i sin sjette måned! 37Ingen ting er umulig for Gud!”

38Maria sa: ”Jeg vil være lydig mot Herren Gud og tjene ham. La det bli som du har sagt.” Etter dette forsvant engelen.

Maria besøker Elisabet

39-40Noen dager seinere skyndte Maria seg av sted til Elisabet. Hun dro opp til den byen som lå i fjellene Judea der Sakarja bodde, og gikk inn i huset og hilste.

41Da Elisabet hørte Maria sin hilsen, sparket barnet i magen hennes, og hun ble fylt av Guds Hellige Ånd. 42Høyt ropte hun til Maria: ”Gud har gitt deg det mest vidunderlige en kvinne kan få, og all velsignelse har han gitt til barnet ditt. 43Vilken ære det er at moren til min Herre kommer på besøk. 44I samme øyeblikk som du hilste på meg, og jeg hørte stemmen din, sparket barnet av glede i magen min. 45Du kan være lykkelig som stolte på Herren Gud, for han skal innfri løftet sitt til deg.”

46Maria svarte:

”Jeg vil hylle Herren av hele hjertet mitt!

47Jeg jubler over Gud, han som frelste meg!

48Han har vendt sin oppmerksomhet mot meg, og lar en svak kvinne få tjene ham.

Fra denne stund skal menneskene i alle tider fortelle om min lykke.

49Han, den hellige og mektige, har gjort fantastiske ting for meg.

50Han viser evig medfølelse med alle dem som tilber ham.

51Hans makt er stor, han er full av kraft! De stolte og selvsikre bøyer han.

52Herskere styrter han ned fra tronen deres, men de ydmyke opphøyer han.

53Han metter de sultne med sine gaver, men de rike driver han bort med tomme hender.

54Han hjelper folket sitt Israel! Han glemmer ikke det løfte han ga til forfedrene våre,

55for han lovet vår stamfar Abraham og etterkommerne hans alltid å være god mot dem.”

56Maria ble værende hos Elisabet omkring tre måneder og vendte da tilbake til hjemmet sitt.

Døperen Johannes blir født

57Ventetiden for Elisabet var nå slutt, og tiden for å føde var kommet. Hun fikk en gutt. 58Nyheten om hvordan Herren Gud hadde vært god mot henne spredde seg raskt blant naboer og slektninger, og alle gledet seg på hennes vegne.

59Da gutten var åtte dager gammel, samlet alle slektningene og vennene seg for å være med i seremonien da de omskar gutten. Alle trodde at han skulle få navnet Sakarja etter faren sin. 60Men Elisabet sa: ”Nei, han skal hete Johannes.”

61”Hvorfor det?” spurte de. ”Det finnes jo ingen annen i slekten din som heter det.” 62De vendte seg mot faren og forsøkte ved hjelp av tegn og fakter å spørre ham hva han mente om navnet.

63Da ba ham om noe å skrive på, og til alles forbauselse skrev han: ”Han skal hete Johannes.” 64I samme øyeblikk kunne Sakarja snakke igjen, og han begynte å hylle og tilbe Gud.

65Alle som bodde i nærheten, ble helt forskrekket, og nyheten om hva som hadde skjedd, spredde seg i fjellbygdene i Judea. 66De som hørte om det som hadde skjedd husket det godt og spurte seg etter som tiden gikk: ”Hva kommer det til å bli av dette barnet når han vokser opp? Herren Gud er med ham på en spesiell måte.”

67Og Sakarja, som var far til barnet, ble fylt av Guds Hellige Ånd og bar fram et budskap fra Gud med disse ordene:

68”La oss hylle Herren, Israels Gud, for han kommer til folket sitt og setter det fri.

69Han sender oss en mektig frelser fra sin tjener kong Davids slekt,

70nøyaktig som han for lenge siden lovet ved profetene sine,

71en som kan frelse oss fra våre fiender,

ja, frelse oss fra alle som hater oss.

72-73Gud har vært god mot forfedrene våre,

og han holder sitt Hellige løfte til Abraham:

74At vi skal bli satt fri fra våre fiender og få tjene Gud uten frykt,

75og at vi skal få tilhøre Gud og være skyldfri innfor ham for evig.

76Og du, min lille sønn, du skal bli kalt en Guds profet,

for du skal holde fram Guds budskap fra Herren og rydde vei for ham.

77Du skal vise hans folk at frelsen er kommet,

og at de kan få tilgivelse for syndene sine.

78-79På grunn av Guds kjærlighet og omsorg for oss,

skal et lys komme ned til oss fra det høye

og skinne for alle som lever i mørke og dødens frykt.

Dette lys skal lede oss på fredens vei.”

80Johannes vokste opp og ble åndelig sterk. Han holdt til ute i ødemarken til den dagen da han skulle begynne å forkynne for folket i Israel.