Peters anden mirakuløse fiskefangst
1-2Senere viste Jesus sig igen for nogle af disciplene. Det gik sådan til: Simon Peter, Thomas, Natanael fra Kana i Galilæa, Jakob og Johannes samt to andre disciple var samlet ved Galilæasøen.
3Simon Peter sagde da: „Jeg tror, jeg tager ud og fisker.” „Så tager vi med,” sagde de andre.
De gik i båden og sejlede ud, men de fangede ikke noget hele den nat. 4Da det begyndte at blive lyst, fik de øje på en mand inde på bredden. Det var Jesus, men de genkendte ham ikke.
5Han råbte ud til dem: „Har I fanget noget, venner?” „Nej!” råbte de tilbage. 6„Kast nettet ud på højre side af båden!” råbte han til dem. „Så skal I nok fange noget.”
Det gjorde de så—og de kunne umuligt hale nettet ind på grund af alle de fisk, der var i det. 7-8Den discipel, som Jesus holdt særlig meget af, vendte sig til Peter. „Det er Herren,” sagde han. Simon Peter havde taget sin yderkjortel af for bedre at kunne arbejde, og den bandt han nu om livet.21,7-8 Det græske ord, der er brugt her, oversættes gerne med „binde op om sig”, og det henviser til, at man hiver op i den lange inderkjortel og bruger et bælte eller lignende til at binde om livet for på den måde at få benene frigjort. Det må formodes, at Peter vadede ind mod land, mens han holdt godt øje med nettet med de mange fisk, der var bundet fast på siden af båden. De var ikke ret langt fra land, og han kunne åbenbart bunde her, hvor floden mundede ud i søen. Så hoppede han ud i vandet—mens de andre blev i båden—for de var kun ca. 100 meter fra land. Nettet med de mange fisk trak de efter sig i vandet, mens de roede ind mod land.
9Da båden var nået ind til bredden, sprang de seks disciple i land, og de så, at der var tændt en trækulsild, hvor nogle fisk var ved at blive stegt, og der lå også nogle brød. 10Jesus sagde: „Kom nu med nogle af de fisk, I har fanget.” 11Så vadede Simon Peter i land og trak nettet fuldt af fisk efter sig. Der var 153 store fisk, og nettet var ikke engang gået i stykker. 12„Kom nu og få noget at spise,” sagde Jesus. Ingen turde spørge, hvem han var, men de vidste alle, at det måtte være Herren. 13Jesus gik nu rundt og delte brød og fisk ud til dem. 14Det var tredje gang, han viste sig for disciplene, efter at han var opstået fra de døde.
Peter siger igen ja til at følge Jesus
15Efter at de havde spist, trak Jesus Simon Peter til side og sagde til ham: „Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre gør?” „Ja, Herre,” svarede Peter, „du ved, at jeg holder af dig.” „Så pas mine lam,” sagde Jesus.
16Jesus gentog spørgsmålet: „Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?” „Ja, Herre,” sagde Peter, „du ved, at jeg holder af dig.” „Så tag dig af mine får,” sagde Jesus.
17For tredje gang spurgte han: „Simon, Johannes’ søn, holder du virkelig af mig?”
Peter blev bedrøvet over, at Jesus stillede det samme spørgsmål tre gange. „Herre, du kender alle ting,” sagde han, „du ved, at jeg holder af dig.” „Så pas mine får,” sagde Jesus.
18Derefter fortsatte han: „Det siger jeg dig, Peter: Da du var ung, bandt du selv et bælte om livet21,18 Egentlig „binde op om sig”. Se noten til 21,7. Den lange kjortel tillod kun langsom gang, så når man skulle gå hurtigt eller langt eller skulle arbejde, „bandt man op om sig”, dvs. hev op i kjortlen og bandt et bælte om livet. og gik hvorhen, du ville. Men når du bliver gammel, vil du komme til at løfte armene, og en anden vil binde et reb om livet på dig og føre dig derhen, hvor du ikke har noget ønske om at gå hen.” 19Jesus sagde de ord for at tilkendegive, hvordan Peter skulle dø til Guds ære. Derefter sagde Jesus til ham: „Følg mig!”
Jesus og Johannes
20Peter vendte sig nu om og så, at den discipel, som Jesus holdt særlig meget af, var på vej hen imod dem. Det var ham, som ved påskemåltidet havde lænet sig op ad Jesu bryst og spurgt: „Herre, hvem er det, som vil forråde dig?” 21Så spurgte Peter: „Hvad med ham, Herre, hvordan skal det gå ham?” 22„Hvis jeg vil, at han skal leve, indtil jeg kommer igen,” svarede Jesus, „hvad angår det så dig? Følg du mig!”
23På den måde spredtes det rygte blandt de kristne, at den discipel ikke skulle dø. Men Jesus havde nu ikke sagt, at han ikke skulle dø. Han sagde: „Hvis jeg vil, at han skal leve, indtil jeg kommer igen, hvad angår det så dig?”
Efterskrift
24Hvad her er skrevet, er altså den discipels vidnesbyrd. Og vi ved, at det, han har fortalt, er sandt.
25Der er også meget andet, som Jesus gjorde. Men jeg tror, at hvis det alt sammen skulle nedskrives, ville hele verden næppe kunne rumme alle de bøger, som så måtte skrives.
Canchis yachacujcunamanmi Jesusca ricurishca
1Chai qʼuipapish Tiberias cucha cʼuchupimi Jesusca, cutin paipaj yachacujcunaman ricurirca. Chaipica cashnami tucurca: 2Simón Pedro, ishqui huacharishca Tomás, Galileapi caj Caná pueblomanta Natanael, Zebedeopaj churicuna, shujtaj ishqui yachacujcunandijmi tandalla carcacuna.
3Chaipimi, Simón Pedroca:
—Ñucaca chalhuata japinamanmi rigrini— nijpi caishujcunapish:
—Ñucanchijpish canhuan rishun— nishpami, barcopi yaicushpa chalhuanaman rircacuna. Ashtahuanpish chai tutaca, imata mana japircacunachu.
4Ñalla achijyamucujpimi Jesusca, ñapish chai cucha uripi ricurirca. Ashtahuanpish yachacujcunaca, Jesús cashcataca mana rijsircacunachu.
5Chaimantami paicunataca:
—Huahuacuna, ¿imallatapish micunapaj charinguichijchu?— nijpi paicunaca:
—¡Imata mana charinchijchu!— nircacuna.
6Shina nijpi, Jesusca:
—Barcomanta alli maquinijman linchita shitaichij, japinguichijllami— nircami.
Chashna nijpi shitashpaca, achca chalhuacuna jundajpi linchitaca, mana llujshichi tucurcacunachu. 7Chaimantami Jesús cʼuyashca yachacujca, Pedrotaca: «¡Apunchij Jesusmari!» nirca.
«Apunchij Jesusmari» nijta uyashpaca Simón Pedroca, churanata churarishpa chumbillirishcahuan, yacuman huashicurcallami. Chaicamaca churanata llujshichishcami puricurca. 8Caishuj yachacujcunaca, linchi junda chalhuata aisashpami, barcopi shamurcacuna. Allpaman chayanapajca, iscun chunga metro shinallami illarca. 9Barcomanta allpaman uriyashpaca, yanta rupacuj nina jahuapi shuj chalhua cusaricujtapish, tandatapishmi ricurcacuna.
10Jesusca:
—Cunan cancuna japishca asha chalhuacunata apamuichij— nircami.
11Simón Pedroca barcoman huichiyashpami, patsaj pichca chunga quimsa jatun chalhuacunahuan junda linchita allpaman llujshichirca. Chashna achca chalhuacunahuan junda cashpapish, linchica, mana lliquirircachu. 12Jesusca:
—Shamuichij, micunguichij— nircami.
Shina nijpipish Paitaca, Apu Jesús cashcata yachashpami, maijan yachacujpish: «¿Canca pitaj canguiari?» nishpallapish mana tapurca. 13Jesusca cʼuchuyashpami, tandata japishpa paicunaman cararca. Chalhuatapish cararcami. 14Jesusca huañushcacunapaj chaupimanta causarishca qʼuipaca, caihuanca ñami quimsa cutin Paipaj yachacujcunaman ricurirca.
Pedrotami Jesusca ‘Ñuca ovejacunata michicungui’ nishca
15Ña micushca qʼuipami Jesusca, Simón Pedrotaca:
—Jonaspaj churi Simón, ¿canca caicuna cʼuyashcatapish yallichu cʼuyahuangui?— nishpa tapurca.
Chashna nijpica:
—Ari Apu, ñuca Canta cʼuyajtaca, Canllataj yachanguimi— nircami.
Chashna nijpi:
—Ñuca malta ovejacunaman caracungui— nircami.
16Jesusca caihuanca, ishqui cutinmi:
—Jonaspaj churi Simón, ¿Ñucataca cʼuyanguitajchu?— nijpi, Pedroca:
—Ari Apu, ñuca Canta cʼuyajtaca canllataj yachanguimi— nircami.
Chashna nijpica:
—Ñuca ovejacunata michicungui— nircami.
17Jesusca caihuanca, quimsa cutinmi Pedrotaca:
—Jonaspaj churi Simón, ¿Ñucataca cʼuyanguitajchu?— nirca.
Caihuanca ña quimsa cutin: «¿Ñucataca cʼuyanguichu?» nishcamanta llaquirishpami, Pedroca:
—Apu, Canca tucuitamari yachangui. Ñuca Canta cʼuyajtaca, Canllataj yachanguimari— nircami.
Chashna nijpi, Jesusca cashnami nirca:
—Ñuca ovejacunata michicungui. 18Can chairaj cashpaca, canllataj chumbilliringuillami. Maiman risha nishpapish ringuillami. Ashtahuanpish yuyajyajpica, cambaj rigracunamantami aisangacuna. Chumbillinatapish shujtajmi chumbillichinga, can mana risha nishcamanmi pushangacuna, chashnatajmi canga— nircami.
19Chashna nishpaca Jesusca, Pedro ima shina huañushpa, Taita Dios jatun cashcata ricuchina cashcatami huillarca. Chashna nishca qʼuipami Jesusca, Pedrotaca:
—Ñucata catilla— nirca.
20Pedro tigralla ricushpaca, Jesuspaj cʼuyashca yachacuj caticujtami ricurca. Chai yachacujca Jesús huañuna ñaupa, paicunahuan chishi micucujpi Paipi huancarishpa: «Apunchij Jesús, Cantaca, ¿pitaj japichigrin?» nishpa tapujllatajmi carca. 21Pedroca paita ricushpami, Jesustaca:
—Apu, cutin paica, ¿imataj tucunga?— nirca.
22Shina nijpi, Jesusca:
—Ñuca munajpica paica Ñuca tigramungacama causacuchunpish, canca, ¿imatataj nisha ningui? Canca Ñucata catilla— nircami.
23Jesús chashna nishcatami, crijcunapurapica, “Chai yachacujca mana huañungachu” nishpa huashan parlanacurcacuna. ‘Mana huañungachu’ nishpaca, Jesusca mana nircachu, ashtahuanpish: «Ñuca munajpica paica Ñuca tigramungacama causacuchunpish, canca, ¿imatataj nisha ningui? Canca Ñucata catilla» nircallami.
24Cai yachacujllatajmi tucui caicunataca huillan, paillatajmi caicunataca quillcarca. Paica chashnataj tucushcata ricushpami huillarca.
25Jesusca shujtaj achca allicunatami rurarca. Chai tucuita, callarishpa quillcasha nijpica, cai pachapica librocunata maipi churangapajca, mana pajtanmanchu yuyanimi. Chashna cachun.
