Farisæerne beskrives som tyve og røvere
1Jesus fortsatte med at tale til farisæerne: „Det siger jeg jer: Enhver, som ikke går ind ad døren til fårefolden, men sniger sig ind på anden måde, er en tyv eller røver. 2Fårenes rigtige hyrde kommer altid hen til døren, 3og det er ham, dørvogteren lukker op for. Fårene kender hans stemme. Han kalder sine får ved navn og fører dem ud på græs. 4Når han har lukket alle sine får ud, går han foran dem, og fårene følger ham, fordi de kender hans stemme. 5Men de vil ikke følge efter en fremmed. Tværtimod, de vil flygte fra ham, fordi de ikke kender hans stemme.”
6Jesus brugte det billede på farisæerne, men de forstod ikke, hvad han mente.
7Derfor prøvede han at forklare det nærmere: „Det siger jeg jer: Jeg er døren til fårefolden. 8Fårene har ikke lyttet til de ‚hyrder’, som er kommet før mig, for de er tyve og røvere.
9Jeg er døren. De, der kommer ind i folden gennem mig, skal få det evige liv. De vil gå ud for at finde føde, og de vil komme hjem igen. 10Tyven kommer kun for at stjæle, slagte og ødelægge, men jeg er kommet, for at de skal have liv, ja overflod af liv.”
Den gode hyrde ofrer sit liv for fårene
11Jesus fortsatte: „Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde vover sit liv for at redde fårene. 12-13Men en, som er ansat til at vogte får, og altså ikke er fårenes ejer, han er ligeglad med, hvordan det går med fårene, for han tænker kun på at hytte sit eget skind. Når han ser ulven nærme sig, lader han fårene i stikken og flygter. Så går ulven til angreb og spreder fårene for alle vinde.
14Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og de kender mig, 15ligesom Faderen kender mig, og jeg kender ham. Og jeg vil ofre mit liv for at redde fårene.
16Jeg har andre får, som ikke hører til i denne fold. Dem skal jeg også være hyrde for, og de vil adlyde mig. Alle fårene skal samles, så der bliver én hjord og én hyrde.
17-18Faderen elsker mig, fordi jeg adlyder den befaling, han har givet mig: at jeg skal ofre mit liv og siden få det igen. Ingen kan tage mit liv, men jeg ofrer det af egen fri vilje. Jeg har autoritet til at ofre mit liv, og jeg har autoritet til at tage det tilbage.”
19Disse ord førte igen til uenighed blandt de jødiske ledere. 20Mange sagde: „Han er besat, han er gal! Hvorfor hører I på ham?” 21Andre sagde: „Sådan taler en besat ikke. Kan onde ånder give blinde deres syn igen?”
De jødiske ledere forkaster Jesus som Messias
22-23Det blev vinter, og Jesus var igen på besøg i Jerusalem, denne gang under Hanukka10,22-23 Tempelindvielsesfesten. festen. Han gik omkring i den del af templet, som kaldes Salomons søjlegang. 24De jødiske ledere omringede ham og spurgte: „Hvor længe vil du holde os hen i uvished? Er du Messias, så sig det ligeud!”
25Jesus svarede: „Det har jeg allerede gjort, men I ville ikke tro mig. De undere, jeg gør i min Fars navn, er bevis nok. 26Men I tror mig ikke, fordi I ikke hører til blandt mine får. 27Mine får adlyder min stemme. Jeg kender dem, og de følger mig. 28Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig gå fortabt. Ingen kan rive dem ud af min hånd. 29Min Far, som har givet mig dem, har større magt end nogen anden, og ingen kan rive dem ud af min Fars hånd. 30Jeg og Faderen, vi er ét.”
31Da begyndte de igen at samle sten op for at slå ham ihjel. 32Men han sagde: „Jeg har udført mange gode gerninger, som min Far har bedt mig om at gøre. Hvilken af dem er det, I vil stene mig for?”
33„Du skal ikke stenes for nogen god gerning,” svarede de. „Men du skal dø, fordi du håner Gud. Du er kun et menneske, men du gør dig til ét med Gud!”
34„Står der ikke i Skriften: ‚Jeg har kaldt jer guder’?10,34 Citat fra Sl. 82,6. I denne salme bruges ordet „guder” om de ledere og dommere, der var indsat af Gud til at udføre hans vilje.” spurgte Jesus. 35„Hvis altså Skriften, som ikke kan annulleres, kalder de mennesker ‚guder’, som Gud havde indsat til at gøre hans vilje, 36hvordan kan I så anklage mig, som Faderen har indsat og sendt til verden, og sige, at jeg håner Gud, fordi jeg siger, at jeg er Guds Søn? 37Hvis det ikke var min Fars gerninger, jeg gjorde, så skulle I ikke tro mig. 38Men når jeg nu gør hans gerninger, så tro i det mindste for gerningernes skyld, så I må kunne forstå og komme til den erkendelse, at Faderen er i mig og jeg er i ham.”
39De forsøgte derefter at fange ham, men han slap fra dem.
Mange almindelige mennesker kommer til tro på Jesus som Messias
40Jesus tog nu igen over til området øst for Jordanfloden, til det sted, hvor Johannes tidligere havde døbt. Der opholdt han sig et godt stykke tid, 41og mange mennesker flokkedes om ham. De sagde til hinanden: „Johannes udførte ganske vist ingen undere, men alt, hvad han sagde om denne mand, var sandt.” 42Og mange af dem kom til tro på Jesus.
好牧人
1耶穌說：「我實實在在地告訴你們，不從門進羊圈而從別處爬進去的人就是賊，是強盜。 2從門進去的才是羊的牧人， 3看門的會給他開門，羊也聽他的聲音。他按名字叫自己的羊，把牠們領出來。 4領出來之後，自己便走在前面，羊群也跟著他，因為羊認得他的聲音。 5羊從不跟隨陌生人，見了陌生人就逃跑，因為牠們不認得陌生人的聲音。」
6耶穌講了這個比喻，但聽的人都不明白祂的意思。 7於是祂又說：「我實實在在地告訴你們，我就是羊的門。 8在我以前來的，都是賊，是強盜，羊不聽從他們。 9我就是門，從我進來的必定得救，並且會安然出入，找到草吃。 10盜賊來，無非是要偷竊、殺害、毀壞。但我來是要羊得生命，並且得到豐盛的生命。
11「我是好牧人，好牧人為羊捨命。 12如果是僱工，不是牧人，羊也不是他的，狼一來，他必撇下羊逃命。狼就會抓住羊，把羊群驅散。 13他逃走，因為他是僱工，並不在乎羊。 14我是好牧人，我認識我的羊，我的羊也認識我， 15正如父認識我，我也認識父，並且我為羊捨命。 16我還有別的羊不在這羊圈裡，我必須領他們回來，他們也必聽我的聲音。這樣，我所有的羊將要合成一群，由一個牧人來帶領。 17父愛我，因為我捨棄自己的生命，為了再得回生命。 18沒有人能奪走我的生命，我是甘心捨棄的。我有權捨棄，也有權得回，這是我從父那裡得到的命令。」
19猶太人因這番話又起了紛爭。 20他們當中好些人說：「祂被鬼附身了！祂瘋了！何必聽祂的？」
21又有些人說：「被鬼附身的人不會說這種話的，鬼能醫好瞎眼的人嗎？」
被猶太人棄絕
22耶路撒冷慶祝修殿節的時候到了，是在冬天。 23當耶穌走過聖殿的所羅門廊時， 24一群猶太人圍著祂說：「你讓我們困惑、猜疑要到什麼時候呢？如果你是基督，就清楚地告訴我們吧！」
25耶穌回答說：「我已經告訴你們了，你們卻不信。我奉我父的名所行的神蹟也為我做見證， 26只是你們不肯相信，因為你們不是我的羊。 27我的羊聽我的聲音，我也認識他們，他們也跟隨我。 28我要賜他們永生，他們永不滅亡。沒有人能從我的手裡把他們搶走。 29我父把羊賜給我，祂比萬物都大，沒有人能從祂手中把羊搶走。 30我和父本為一。」
31於是猶太人又拿起石頭要打祂。 32耶穌就問他們：「我將許多從父而來的美善之事顯給你們看，你們為了哪一件事拿石頭打我呢？」
33猶太人回答說：「我們不是因為你做的善事打你，而是因為你說了褻瀆的話，你是人，卻把自己當作上帝。」
34耶穌說：「你們的律法書上不是寫著『我曾說你們都是神』嗎？ 35聖經上的話是不能廢的，既然上帝稱那些承受祂道的人為神， 36那麼我是父分別出來又差到世上來的，我說自己是上帝的兒子，難道是褻瀆嗎？ 37如果我不做我父的事，你們不必信我。 38但如果我做了，你們縱然不信我，也應該相信我所做的事，這樣你們就會知道、領悟父在我裡面，我也在父裡面。」
39他們又要抓耶穌，但祂從他們手中逃脫了。
40後來，耶穌到了約旦河東岸約翰從前施洗的地方，在那裡住下來。 41許多人來到祂那裡。他們說：「雖然約翰沒有行過神蹟，可是約翰所說關於這人的事全是真的。」 42在那裡許多人信了耶穌。
