Farisæerne beskrives som tyve og røvere
1Jesus fortsatte med at tale til farisæerne: „Det siger jeg jer: Enhver, som ikke går ind ad døren til fårefolden, men sniger sig ind på anden måde, er en tyv eller røver. 2Fårenes rigtige hyrde kommer altid hen til døren, 3og det er ham, dørvogteren lukker op for. Fårene kender hans stemme. Han kalder sine får ved navn og fører dem ud på græs. 4Når han har lukket alle sine får ud, går han foran dem, og fårene følger ham, fordi de kender hans stemme. 5Men de vil ikke følge efter en fremmed. Tværtimod, de vil flygte fra ham, fordi de ikke kender hans stemme.”
6Jesus brugte det billede på farisæerne, men de forstod ikke, hvad han mente.
7Derfor prøvede han at forklare det nærmere: „Det siger jeg jer: Jeg er døren til fårefolden. 8Fårene har ikke lyttet til de ‚hyrder’, som er kommet før mig, for de er tyve og røvere.
9Jeg er døren. De, der kommer ind i folden gennem mig, skal få det evige liv. De vil gå ud for at finde føde, og de vil komme hjem igen. 10Tyven kommer kun for at stjæle, slagte og ødelægge, men jeg er kommet, for at de skal have liv, ja overflod af liv.”
Den gode hyrde ofrer sit liv for fårene
11Jesus fortsatte: „Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde vover sit liv for at redde fårene. 12-13Men en, som er ansat til at vogte får, og altså ikke er fårenes ejer, han er ligeglad med, hvordan det går med fårene, for han tænker kun på at hytte sit eget skind. Når han ser ulven nærme sig, lader han fårene i stikken og flygter. Så går ulven til angreb og spreder fårene for alle vinde.
14Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og de kender mig, 15ligesom Faderen kender mig, og jeg kender ham. Og jeg vil ofre mit liv for at redde fårene.
16Jeg har andre får, som ikke hører til i denne fold. Dem skal jeg også være hyrde for, og de vil adlyde mig. Alle fårene skal samles, så der bliver én hjord og én hyrde.
17-18Faderen elsker mig, fordi jeg adlyder den befaling, han har givet mig: at jeg skal ofre mit liv og siden få det igen. Ingen kan tage mit liv, men jeg ofrer det af egen fri vilje. Jeg har autoritet til at ofre mit liv, og jeg har autoritet til at tage det tilbage.”
19Disse ord førte igen til uenighed blandt de jødiske ledere. 20Mange sagde: „Han er besat, han er gal! Hvorfor hører I på ham?” 21Andre sagde: „Sådan taler en besat ikke. Kan onde ånder give blinde deres syn igen?”
De jødiske ledere forkaster Jesus som Messias
22-23Det blev vinter, og Jesus var igen på besøg i Jerusalem, denne gang under Hanukka10,22-23 Tempelindvielsesfesten. festen. Han gik omkring i den del af templet, som kaldes Salomons søjlegang. 24De jødiske ledere omringede ham og spurgte: „Hvor længe vil du holde os hen i uvished? Er du Messias, så sig det ligeud!”
25Jesus svarede: „Det har jeg allerede gjort, men I ville ikke tro mig. De undere, jeg gør i min Fars navn, er bevis nok. 26Men I tror mig ikke, fordi I ikke hører til blandt mine får. 27Mine får adlyder min stemme. Jeg kender dem, og de følger mig. 28Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig gå fortabt. Ingen kan rive dem ud af min hånd. 29Min Far, som har givet mig dem, har større magt end nogen anden, og ingen kan rive dem ud af min Fars hånd. 30Jeg og Faderen, vi er ét.”
31Da begyndte de igen at samle sten op for at slå ham ihjel. 32Men han sagde: „Jeg har udført mange gode gerninger, som min Far har bedt mig om at gøre. Hvilken af dem er det, I vil stene mig for?”
33„Du skal ikke stenes for nogen god gerning,” svarede de. „Men du skal dø, fordi du håner Gud. Du er kun et menneske, men du gør dig til ét med Gud!”
34„Står der ikke i Skriften: ‚Jeg har kaldt jer guder’?10,34 Citat fra Sl. 82,6. I denne salme bruges ordet „guder” om de ledere og dommere, der var indsat af Gud til at udføre hans vilje.” spurgte Jesus. 35„Hvis altså Skriften, som ikke kan annulleres, kalder de mennesker ‚guder’, som Gud havde indsat til at gøre hans vilje, 36hvordan kan I så anklage mig, som Faderen har indsat og sendt til verden, og sige, at jeg håner Gud, fordi jeg siger, at jeg er Guds Søn? 37Hvis det ikke var min Fars gerninger, jeg gjorde, så skulle I ikke tro mig. 38Men når jeg nu gør hans gerninger, så tro i det mindste for gerningernes skyld, så I må kunne forstå og komme til den erkendelse, at Faderen er i mig og jeg er i ham.”
39De forsøgte derefter at fange ham, men han slap fra dem.
Mange almindelige mennesker kommer til tro på Jesus som Messias
40Jesus tog nu igen over til området øst for Jordanfloden, til det sted, hvor Johannes tidligere havde døbt. Der opholdt han sig et godt stykke tid, 41og mange mennesker flokkedes om ham. De sagde til hinanden: „Johannes udførte ganske vist ingen undere, men alt, hvad han sagde om denne mand, var sandt.” 42Og mange af dem kom til tro på Jesus.
好牧人
1耶稣说：“我实实在在地告诉你们，不从门进羊圈而从别处爬进去的人就是贼，是强盗。 2从门进去的才是羊的牧人， 3看门的会给他开门，羊也听他的声音。他按名字叫自己的羊，把它们领出来。 4领出来之后，自己便走在前面，羊群也跟着他，因为羊认得他的声音。 5羊从不跟随陌生人，见了陌生人就逃跑，因为它们不认得陌生人的声音。”
6耶稣讲了这个比喻，但听的人都不明白祂的意思。 7于是祂又说：“我实实在在地告诉你们，我就是羊的门。 8在我以前来的，都是贼，是强盗，羊不听从他们。 9我就是门，从我进来的必定得救，并且会安然出入，找到草吃。 10盗贼来，无非是要偷窃、杀害、毁坏。但我来是要羊得生命，并且得到丰盛的生命。
11“我是好牧人，好牧人为羊舍命。 12如果是雇工，不是牧人，羊也不是他的，狼一来，他必撇下羊逃命。狼就会抓住羊，把羊群驱散。 13他逃走，因为他是雇工，并不在乎羊。 14我是好牧人，我认识我的羊，我的羊也认识我， 15正如父认识我，我也认识父，并且我为羊舍命。 16我还有别的羊不在这羊圈里，我必须领他们回来，他们也必听我的声音。这样，我所有的羊将要合成一群，由一个牧人来带领。 17父爱我，因为我舍弃自己的生命，为了再得回生命。 18没有人能夺走我的生命，我是甘心舍弃的。我有权舍弃，也有权得回，这是我从父那里得到的命令。”
19犹太人因这番话又起了纷争。 20他们当中好些人说：“祂被鬼附身了！祂疯了！何必听祂的？”
21又有些人说：“被鬼附身的人不会说这种话的，鬼能医好瞎眼的人吗？”
被犹太人弃绝
22耶路撒冷庆祝修殿节的时候到了，是在冬天。 23当耶稣走过圣殿的所罗门廊时， 24一群犹太人围着祂说：“你让我们困惑、猜疑要到什么时候呢？如果你是基督，就清楚地告诉我们吧！”
25耶稣回答说：“我已经告诉你们了，你们却不信。我奉我父的名所行的神迹也为我做见证， 26只是你们不肯相信，因为你们不是我的羊。 27我的羊听我的声音，我也认识他们，他们也跟随我。 28我要赐他们永生，他们永不灭亡。没有人能从我的手里把他们抢走。 29我父把羊赐给我，祂比万物都大，没有人能从祂手中把羊抢走。 30我和父本为一。”
31于是犹太人又拿起石头要打祂。 32耶稣就问他们：“我将许多从父而来的美善之事显给你们看，你们为了哪一件事拿石头打我呢？”
33犹太人回答说：“我们不是因为你做的善事打你，而是因为你说了亵渎的话，你是人，却把自己当作上帝。”
34耶稣说：“你们的律法书上不是写着‘我曾说你们都是神’吗？ 35圣经上的话是不能废的，既然上帝称那些承受祂道的人为神， 36那么我是父分别出来又差到世上来的，我说自己是上帝的儿子，难道是亵渎吗？ 37如果我不做我父的事，你们不必信我。 38但如果我做了，你们纵然不信我，也应该相信我所做的事，这样你们就会知道、领悟父在我里面，我也在父里面。”
39他们又要抓耶稣，但祂从他们手中逃脱了。
40后来，耶稣到了约旦河东岸约翰从前施洗的地方，在那里住下来。 41许多人来到祂那里。他们说：“虽然约翰没有行过神迹，可是约翰所说关于这人的事全是真的。” 42在那里许多人信了耶稣。
