Jobs spørgsmål til Gud
1„Det er hårdt at være menneske,
at slide som en slave dagen lang.
2Men en slave kan se frem til, at dagen får ende,
en arbejder får sin løn, når arbejdet er gjort.
3Men jeg belønnes med elendighed,
smertefulde nætter i massevis.
4Når jeg går til ro, tænker jeg:
‚Gid det snart bliver lyst, så jeg kan stå op.’
Natten lang vender og drejer jeg mig i sengen,
jeg finder ingen ro før daggry.
5Min krop er dækket af ækle sår,
min hud er betændt og væsker.
6Mit liv forsvinder som sand mellem fingrene,
dagene går uden håb om en ændring.
7Mit liv er som et vindpust,
aldrig mere får jeg lykken at se.
8Snart vil mit liv være slut,
jeg forsvinder fra jordens overflade.
9Når mennesker når til livets afslutning,
er de som en sky, der opløses og forsvinder.
10De er borte for evigt, ses ikke mere,
vender aldrig tilbage til deres hjem.
11Derfor kan jeg ikke bare tie stille,
for smerten i min sjæl tvinger mig til at tale,
bitterheden i mit indre kræver at få afløb.
12Åh Gud, er jeg da et farligt uhyre,
siden du har lukket mig inde i et bur?
13Når jeg lægger mig til at sove
for at glemme mine smerter en stund,
14skræmmer du mig med syner,
med onde drømme og mareridt.
15Jeg foretrækker at blive kvalt,
jeg vil hellere dø end være i evig pine.
16Jeg kan ikke holde livet ud længere!
Lad mig være i fred den korte tid, jeg har tilbage!
17Hvad betyder et enkelt sølle menneske for dig,
hvorfor gøre så stort et nummer ud af mig?
18Hvorfor plager du mig hver morgen,
udfordrer min tålmodighed dagen lang?
19Hvorfor ikke bare ignorere mig,
lade mig være i fred længe nok til at synke mit spyt?
20Selv om jeg skulle have syndet,
går der vel ikke skår af din almagt for det?
Du holder jo øje med hele verdens befolkning.
Hvorfor er jeg blevet skydeskive?
Hvad har jeg gjort for at fortjene din vrede?
21Hvorfor tilgiver du ikke bare min skyld
og lukker øjnene for mine fejltrin?
Snart ligger jeg i min grav,
leder du efter mig, er jeg borte.”
1“Ang kinabuhi sa tawo dinhi sa kalibotan labihan kakapoy—sama kakapoy sa adlaw-adlaw nga trabaho sa usa ka trabahante, 2o sa ulipon nga naghandom nga mohapon na aron makapahulay na siya, o sa trabahante nga nagpaabot nga masuweldohan. 3Ingon usab niana ang akong kahimtang. Pila na ka bulan akong nagaantos nga wala man lay kapuslanan. Bisan sa kagabhion nagaantos ako. 4Inighigda ko sa gabii moingon ako, ‘Kanus-a pa kaha mobuntag?’ Apan hinay modagan ang oras, ug mag-alindasay ako hangtod sa kadlawon. 5Puno sa ulod ug kugang ang akong lawas. Nangbuto ang akong mga hubag-hubag ug nagnana.”
Nanawag si Job sa Dios
6“Nanglabay ang mga adlaw sa akong kinabuhi nga wala nay paglaom. Nanglabay kini nga mas paspas pa kaysa lansadera7:6 lansadera: ginagamit kini sa tighimo ug panapton. sa maghahabol. 7Hinumdomi, O Dios, nga ang akong kinabuhi sama lang sa hangin, ug dili na ako makasinati pa ug kalipay. 8Makita mo pa ako karon apan sa kaulahian dili na. Kon mangita ka kanako, dili mo na ako makita. 9Maingon nga ang dag-om mahanaw, ang nangamatay dili na mobalik pa. 10Dili na siya mopauli sa iyang balay, ug malimtan na siya sa mga nakaila kaniya.
11“Busa dili mahimo nga mohilom lang ako; labihan kabug-at sa akong gibati. Isulti ko ang kalain sa akong buot. 12Nganong gibantayan mo man gayod ako, O Dios? Bangis ba ako nga mananap sa dagat? 13Kon mohigda ako aron mahupay ang akong kasakit, 14hadlokon mo ako pinaagi sa mga damgo ug mga panan-awon. 15Mas maayo pa tuk-on na lang ako ug mamatay kaysa mabuhi niining akong lawas. 16Naglagot ako sa akong kinabuhi. Dili na ako gustong mabuhi pa. Pasagdi na lang ako, kay wala nay pulos ang akong kinabuhi.
17“Unsa ba gayod ang tawo nga imo man nga gikabalak-an ug gihatagag dakong pagtagad? 18Ginasusi mo siya matag adlaw, ug ginasulayan sa tanang panahon. 19Nganong dili mo na man lang ako pasagdan bisag makadiyot? 20Nakasala ba ako? Unsa ang sala nga nahimo ko kanimo, O Magbalantay sa tawo? Nganong gipuntirya mo man gayod ako? Bug-at ba ako nga palas-anon alang kanimo? 21Kon nakasala man gayod ako, nganong dili mo na man lang ako pasayloon? Sa dili madugay mamatay na ako, ug bisan pangitaon mo ako, dili mo na ako makita pa.”
