Elihu irettesætter Job
1Hør nu her, Job, hvad jeg har at sige.
Lyt omhyggeligt til alle mine ord.
2Nu, da jeg har taget bladet fra munden,
og ordene ligger mig på tungen,
3så lad mig sige, hvad jeg har på hjerte.
Jeg taler ærligt og oprigtigt.
4Det var Guds Ånd, der skabte mig.
Den Almægtiges åndepust gav mig liv.
5Gør dig parat til at svare, hvis du kan,
kom bare med dine argumenter.
6Overfor Gud er vi lige, du og jeg.
Vi er begge skrøbelige mennesker.
7Du behøver ikke at være bange,
for jeg ønsker ikke at genere dig.
8Mens jeg sad og lyttede,
hørte jeg, at du sagde:
9‚Jeg er uskyldig og uden synd.
Jeg har en ren samvittighed.
10Men Gud har fundet et påskud for at straffe mig,
han behandler mig som en fjende.
11Han har lagt mine fødder i lænker,
han holder øje med alt, hvad jeg foretager mig.’
12Men dertil må jeg sige, at du tager fejl,
for Gud er større end noget menneske.
13Hvilken ret har du til at påstå,
at han ikke svarer på dine spørgsmål?
14Gud taler på mange måder,
men tit hører vi ikke, hvad han siger.
15Han taler gennem drømme og syner,
mens vi ligger i vores senge om natten.
16Han hvisker os formaninger i øret,
viser os skræmmende billeder,
17så vi ikke skal komme på gale veje
eller blive stolte og hovmodige.
18Han ønsker nemlig at advare os,
så vi ikke går i dødens fælde.
19Andre gange straffes et menneske med smerter,
så han ligger bundet til sengen i konstant pine.
20Så mister han fuldstændig appetitten
og har ikke engang lyst til lækker mad.
21Han taber sig og bliver en skygge af sig selv,
ender som det rene skind og ben.
22Han hører dødens kalden
og nærmer sig gravens rand.
23Men hvis en engel går i forbøn for ham,
hvis et af Guds tusinde sendebud
fortæller ham, hvad han bør gøre,
24og hvis Gud derefter er nådig imod ham
og siger: ‚Løs ham! Han skal ikke dø,
for jeg har modtaget en løsesum,’
25da får han sit helbred igen,
han får sin ungdoms styrke tilbage.
26For når han beder Gud om nåde,
bliver han også taget til nåde.
Så bliver han forsonet med Gud
og kan igen tænke på ham med glæde.
27Derefter kan han fortælle sine venner:
‚Jeg syndede og gjorde oprør mod Gud,
men han var nådig imod mig.
28Han betalte løsesummen og reddede mig fra døden,
så nu kan jeg atter glædes ved livet.’
29Ja, sådan gør Gud ofte:
Han giver os en chance til.
30Han redder os på tærsklen til døden,
så vi atter kan glædes ved livet.
31Hører du, hvad jeg siger, Job?
Du behøver ikke at svare endnu.
32Men har du noget at sige, så kom bare med det,
for jeg ønsker at se dig blive genoprettet.
33Hvis ikke, så lyt til mig lidt endnu.
Vær stille, så jeg kan lære dig visdom.”
1“Karon, Job, pamatii sing maayo ang tanan nga ihambal ko sa imo. 2Handa na gid ako sa paghambal kag ara na sa punta sang akon dila ang akon inughambal. 3Magahambal ako halin sa akon matarong nga tagipusuon. Ihambal ko sing sinsero ang akon nahibaluan. 4Ang espiritu sang Makagagahom nga Dios amo ang naghimo sa akon kag naghatag sa akon sang kabuhi. 5Sabta ako, kon mahimo mo. Ihanda ang imo mga rason kag atubanga ako. 6Pareho lang ako sa imo sa atubangan sang Dios. Ginporma man ako halin sa duta. 7Gani indi ka magkahadlok sa akon ukon maghunahuna nga daog-daugon ko ikaw.
8“Nabatian ko gid ang mga ginpanghambal mo. Nagsiling ka, 9‘Wala ako sing sala; matinlo ako kag inosente. 10Pero ginapangitaan sang Dios sang rason nga iya ako paantuson. Ginakabig niya ako nga iya kaaway. 11Ginakadenahan niya ang akon mga tiil; ginabantayan niya ang tanan ko nga ginahimo.’
12“Pero Job, sala ka gid sa imo ginsiling. Indi bala nga ang Dios labaw sang sa tawo? 13Ti, ngaa ginaakusar mo siya nga wala niya ginasabat ang reklamo sang tawo? 14Ang matuod, nagahambal permi33:14 permi: ukon, sa nagkalain-lain nga paagi. ang Dios, pero wala lang ini matalupangdan sang tawo. 15Nagahambal siya paagi sa damgo samtang nagakatulog sing mahamuok ang tawo kon gab-i. 16Nagahutik siya sa ila dulunggan sa pagpaandam sa ila, kag ini nakapahadlok sa ila. 17Ginahimo niya ini agod mag-untat ang tawo sa pagpakasala kag pagpabugal, 18kag agod maluwas siya sa kamatayon. 19Kon kaisa ginadisiplina sang Dios ang tawo paagi sa balatian nga nagapaantos sa iya pareho sa sige-sige nga palanakit sang tul-an, 20nga nagapadula sang iya gana sa pagkaon bisan sa pinakamanamit nga pagkaon. 21Naganiwang siya, kag nagaguluwa na ang iya mga tul-an. 22Dali na lang siya mapatay kag magkadto sa lugar sang mga patay.
23“Pero kon may isa lang sa linibo nga mga anghel nga magpatunga sa iya kag sa Dios, kag magpadumdom sa iya kon ano ang husto nga dapat niya himuon,33:23 magpadumdom… himuon: ukon, magsugid nga matarong siya. 24kaluoyan siya sang Dios.33:24 Dios: ukon, anghel. Magasiling ang Dios, ‘Luwasa siya sa kamatayon. Nakakita ako sang inugtubos sa iya.’ 25Dayon magabalik ang maayo niya nga lawas. Magabakod siya liwat pareho sang pamatan-on pa siya. 26Kon magpangamuyo siya sa Dios sabton niya siya. Batunon siya sang Dios sing malipayon, kag ibalik sang Dios sa iya ang iya matarong nga pagkabuhi. 27Dayon magasugid siya sa mga tawo, ‘Nakasala ako, kag naghimo sang indi husto, pero wala ko mabaton ang silot nga bagay kuntani sa akon. 28Ginluwas niya ako sa kamatayon, kag padayon ako nga magkabuhi.’
29“Huo, permi ini ginahimo sang Dios sa tawo. 30Ginaluwas niya ang tawo sa kamatayon agod mabuhi siya. 31Job, pamatii ako sing maayo. Maghipos ka lang, kag pabay-i ako sa paghambal. 32Kon may inughambal ka gid man, maghambal ka, kay gusto ko mahibaluan kon matuod nga wala ka sing sala. 33Pero kon wala ka sing inughambal, maghipos ka kag magpamati sa akon kaalam.”
