Job hævder fortsat sin uskyld
1Job fortsatte:
2„Jeg sværger ved den levende, almægtige Gud,
som har gjort mig uret og forbitret mit liv,
3at så længe jeg lever her på jorden,
så længe jeg endnu trækker vejret,
4skal intet ondt ord komme over mine læber,
ingen løgn skal udgå fra min mund!
5Jeg vil aldrig give jer ret i jeres beskyldninger,
til min dødsdag vil jeg hævde min uskyld.
6Jeg er uden skyld, og det holder jeg fast ved.
Min samvittighed er ren, og det har den altid været.
De gudløse straffes
7Må mine fjender blive straffet som de gudløse, de er,
mine modstandere dele skæbne med de onde.
8Hvad håb er der for de onde,
når Gud gør ende på deres liv?
9Mon Gud hører deres skrig,
når de råber om hjælp?
10De oplever ikke glæden ved at kende den Almægtige,
de kommer ikke dagligt til ham i bøn.
11Lad mig fortælle jer om Guds kraft
og indvi jer i den Almægtiges tanker.
12Ja, egentlig burde I vide det i forvejen,
men hvorfor kommer I så med jeres tomme ord?
13Hør her hvilken skæbne, der venter de onde,
hvilken straf de får fra den Almægtige:
14Uanset hvor mange børn, de har,
vil de fleste dø i krig eller sulte ihjel.
15De overlevende bliver bragt i graven af sygdom,
end ikke deres enker vil begræde dem.
16Selv om de gudløse kan have penge som skidt
og kostbare klæder i kassevis,
17bliver det de retskafne, som overtager rigdommen,
de retsindige, som går rundt i de kostbare klæder.
18De gudløses huse er som skrøbelige spindelvæv,
som læskure, en hyrde har flikket sammen på marken.
19De kan være stenrige, når de går i seng om aftenen,
og vågne ludfattige om morgenen.
20Pludselig rammes de af forfærdelige rædsler,
ulykken kommer over dem som en hvirvelvind.
21De mister alt, hvad de ejer,
som havde en storm blæst dem ud i ørkenen.
22Ulykken jager dem som en orkan,
mens de kæmper for ikke at blive knust.
23Den slår kløerne i dem
og blæser dem langt bort fra deres hjem.
1Nagpadayon si Job sa paghambal, 2“Nagasumpa ako sa buhi nga Makagagahom nga Dios nga wala naghatag sa akon sang hustisya kag nagpalain sang akon buot. 3Samtang nagaginhawa pa ako, kag ginatugutan pa ako sang Dios nga mabuhi, 4indi gid ako maghambal sang kalautan kag indi gid ako magbutig. 5Indi ko gid pagbatunon nga husto kamo. Iinsister ko gid nga inosente ako hasta nga mapatay ako. 6Tindugan ko gid nga matarong ako, kag indi gid ako mag-untat. Samtang buhi ako limpyo ang akon konsensya.
7“Kabay pa nga ang mga nagakontra sa akon silutan sang Dios sang silot nga bagay sa malaot nga mga tawo. 8Kay ano bala ang paglaom sang indi diosnon nga tawo kon kuhaon na sang Dios ang iya kabuhi? 9Magapamati bala ang Dios sa iya pagpangayo sang bulig kon ang katalagman magaabot sa iya? 10Malipay ayhan siya sa Makagagahom nga Dios? Magapanawag bala siya sa iya sa tanan nga tion?
11“Tudluan ko kamo parte sa gahom sang Makagagahom nga Dios. Isugid ko gid sa inyo kon ano ang iya mga pamaagi. 12Pero kamo tanan nakakita sini. Ti, ngaa nagahambal pa kamo sa akon sang wala sing pulos?
13“Amo ini ang kapalaran nga gintalana sang Dios nga Makagagahom sa malaot kag mapintas nga mga tawo: 14Bisan madamo pa ang iya mga anak, ang iban sa ila mapatay sa inaway ukon sa gutom. 15Ang mabilin sa ila nga buhi mapatay sa balatian, kag wala sing may magpangasubo sa ila kamatayon, bisan ang ila mga asawa.
16“Bisan magtipon pa sang madamo gid nga pilak kag bayo ang malaot nga tawo, 17indi siya ang makapulos sini. Ang matarong kag inosente nga mga tawo ang magasuksok sang iya mga bayo, kag partidahon nila ang iya pilak. 18Ang ginapatindog niya nga balay pareho kagabok sa lawa sang damang ukon sang kamalig sang manugbantay sang talamnan. 19Magahigda siya nga manggaranon, pero pagbugtaw niya wala na ang tanan niya nga manggad. 20Magaabot sa iya ang kahadlok nga daw baha kag paliron siya sang mabaskog nga hangin sa kagab-ihon. 21Paliron siya sang hangin nga halin sa sidlangan, kag madula siya sa iya ginaestaran. 22Magahuyop ini sa iya nga wala sing luoy-luoy samtang nagatinguha gid siya sa pagpalagyo. 23May magapamalakpak kag magapanagitsit sa pagyaguta sa iya tungod nga nadula siya sa iya ginaestaran.
