Zofars anden tale til Job
1Derefter tog Zofar til genmæle:
2„Jeg bliver nødt til at sætte dig på plads,
for det, du siger, er oprørende.
3Det er nemt nok at anklage os,
men jeg ved, hvordan jeg skal svare dig.
4Ved du ikke, at fra tidernes morgen,
så længe der har været mennesker til,
5har de gudløses triumf været kort,
og deres glæde kun varet et øjeblik?
6Selv om deres selvglæde når til himlen,
og de går med næsen i sky,
7bliver de kastet bort som affald,
og deres venner spørger, hvor de blev af.
8De forsvinder som en drøm, når man vågner,
fordufter, som var det hele et synsbedrag.
9Deres venner ser dem ikke mere,
aldrig vender de tilbage til deres hjemby.
10Børnene må levere tilbage, hvad deres fædre har stjålet,
for de svage skal have det igen, som blev taget fra dem.
11De gudløse dør og bliver lagt i graven,
selv om de stadig var unge og stærke.
12De elsker smagen af synd,
nyder den i fulde drag,
13lader den smelte langsomt på tungen,
synker den med stort velbehag.
14Men i maven giver den voldsomme smerter,
som var det slangegift, de havde slugt.
15Gud sørger for, at de kaster den op,
den velstand de guffede i sig, kommer op igen.
16Men giften har gjort sin virkning,
de går til som bidt af en slange.
17De kan ikke længere skumme fløden
eller nyde en overflod af honning.
18De må aflevere deres uretmæssige bytte,
får ikke glæde af det, de har ranet.
19For de knuste ubarmhjertigt de hjælpeløse,
overtog huse, som ikke var deres.
20Altid skrabede de til sig,
men intet af det får de gavn af.
21De stjal, hvad de kunne få fat i,
men den slags rigdom varer ikke ved.
22Midt i velstanden rammes de af ulykken,
katastroferne regner ned over dem.
23Mens de sidder i fred og spiser,
rammes de af Guds vrede,
han lader slagene hagle ned over dem.
24De prøver at flygte for sværdet,
men bliver ramt i ryggen af en pil.
25Når de trækker pilen ud,
drypper spidsen af galde.
Dødens rædsler står malet i deres ansigter,
26deres skatte ender i glemslens mørke.
Guds ild fortærer dem,
opbrænder alle deres ejendele.
27Himlens magter straffer dem for deres synd,
jorden vidner imod dem.
28Guds vrede regner ned over dem,
deres huse skylles væk af en flodbølge.
29Sådan er de gudløses skæbne.
Det er Gud selv, der straffer dem.”
