Bibelen på hverdagsdansk

Jobs Bog 1:1-22

Jobs rigdom og gudfrygtighed

1En mand ved navn Job boede i området Utz.1,1 Dette område menes at ligge i det nuværende Jordan, ikke langt fra Amman. Han var en retskaffen og gudfrygtig mand, der gjorde sit bedste for ikke at synde imod Gud. 2-3Han havde syv sønner og tre døtre, og han var meget rig. Han ejede 7000 får, 3000 kameler, 500 par okser, 500 hunæsler samt et stort antal tjenestefolk, så han var den rigeste mand i området øst for Israel.

4Jobs sønner elskede at holde fest på omgang hos hinanden. De inviterede altid deres tre søstre med, og der blev spist og drukket i flere dage. 5Hver gang en sådan fest var forbi, sendte Job bud efter dem, for at de kunne gennemgå en renselsesceremoni. Han stod op tidligt om morgenen og bragte et brændoffer for hver af dem for at bede Gud om tilgivelse, hvis de i festens kådhed var kommet til at synde mod Gud og i tankerne havde forbandet ham.

Gud tillader Satan at sætte Job på prøve

6En dag, da englene1,6 Ordret: „Guds sønner”, som her henviser til de overnaturlige væsener, Gud skabte og brugte som sine sendebud og tjenere. Det samme gælder for Job 2,1 og 38,7. trådte frem for Herren, var også Satan1,6 Navnet „Satan” betyder „modstander, anklager”. iblandt dem.

7„Hvad har du bedrevet, Satan?” spurgte Herren.

„Jeg har gennemtravet jorden på kryds og tværs!” svarede Satan.

8„Nå, det har du,” fortsatte Herren. „Lagde du mærke til min tjener Job? Han er enestående blandt mennesker, en retskaffen og gudfrygtig mand, der gør sit bedste for ikke at begå nogen synd.”

9„Det er da klart,” indvendte Satan. 10„Du har jo altid holdt hånden over ham og hans familie og alt, hvad han ejer. Du har velsignet ham på alle måder. Se bare, hvor rig han er blevet! 11Men prøv engang at tage hans rigdom fra ham, så skal jeg love dig for, at han vil forbande dig lige op i dit åbne ansigt!”

12Da svarede Herren: „Gør, hvad du vil, med hans rigdom, Satan, men du må ikke gøre ham selv fortræd.”

Så gik Satan bort fra Herren.

13Ulykken ramte Job en dag, hvor hans sønner og døtre holdt fest hjemme hos den ældste bror. 14-15Først kom en mand løbende hen til Job og råbte: „Da vi var ved at pløje med okserne, og æslerne gik og græssede i nærheden, overfaldt sabæerne1,14-15 Sabæerne boede øst for Det Røde Hav og er bl.a. kendt fra dronningen af Saba. os pludselig! De stjal alle dyrene og dræbte dine arbejdere. Jeg var den eneste, der undslap.”

16Mens han endnu talte, kom en anden mand løbende med følgende besked: „Der brød et uvejr løs, og lynene slog ned og dræbte både fårene og hyrderne. Jeg var den eneste, der undslap.”

17Mens han endnu talte, kom en tredje mand løbende med flere dårlige nyheder: „Vi blev pludselig overfaldet af tre kaldæiske røverbander, som stjal alle kamelerne og dræbte dine arbejdere. Jeg var den eneste, der undslap.”

18Mens han endnu talte, kom en fjerde mand løbende med den værste besked af alle: „Dine sønner og døtre var samlet til fest i din ældste søns hus. 19Men pludselig kom en kraftig ørkenstorm og rystede huset så voldsomt, at det styrtede sammen og begravede dine børn. De omkom alle, og jeg var den eneste, der undslap.”

20Da rejste Job sig og rev sin kappe itu som udtryk for sin dybe sorg og fortvivlelse. Derefter barberede han alt sit hår af og kastede sig til jorden for Guds ansigt. 21„Nøgen kom jeg til verden, og nøgen skal jeg herfra!” sagde han. „Herren gav, og Herren tog. Al ære tilkommer ham!”

22På trods af denne tragedie syndede Job ikke. Han anklagede ikke Gud for det, der var sket.

Ang Pulong Sa Dios

Job 1:1-22

Ang Matarong nga Kinabuhi ni Job

1May usa ka tawo nga ginganlag Job, nga nagpuyo sa yuta sa Uz. Matarong ug walay ikasaway sa iyang kinabuhi. Nagatahod siya sa Dios ug nagalikay sa paghimo ug daotan. 2Aduna siyay pito ka anak nga lalaki ug tulo ka anak nga babaye. 3Aduna siyay 7,000 ka mga karnero, 3,000 ka mga kamelyo, 500 ka parisan nga mga baka, ug 500 ka mga bayeng asno. Aduna usab siyay daghang mga sulugoon. Siya ang pinakaadunahan sa tanang mga tawo dapit sa sidlakan sa Israel.

4Nabatasan na sa iyang mga anak nga lalaki nga magpuli-puli sila ug pakombira sa ilang matag ka pinuy-anan ug patambongon nila ang ilang tulo ka mga igsoong babaye. 5Sa matag human sa kombira, maghalad gayod si Job aron mahinloan ang iyang mga anak. Sayo pa siyang mobangon ug maghalad sa mga halad nga sinunog alang sa tagsa-tagsa niya ka mga anak kay naghunahuna siya nga basig nakasala ang iyang mga anak ug nakasulti ug daotan batok sa Dios. Mao kini kanunay ang ginahimo ni Job.

Ang Unang Pagsulay kang Job

6Usa ka adlaw, nagtigom ang mga anghel1:6 mga anghel: sa literal, mga anak sa Dios. sa presensya sa Ginoo, ug nagauban kanila si Satanas. 7Miingon ang Ginoo kang Satanas, “Asa ka gikan?” Mitubag si Satanas sa Ginoo, “Naglibot-libot ako sa kalibotan.” 8Miingon ang Ginoo kaniya, “Nakamatikod ka ba sa akong alagad nga si Job? Walay sama kaniya sa kalibotan. Matarong siya ug walay ikasaway sa iyang kinabuhi. Nagatahod siya kanako ug nagalikay sa paghimo ug daotan.” 9Mitubag si Satanas, “Gitahod ka lang niya tungod kay gipanalanginan mo man siya. 10Gipanalipdan mo siya ug ang iyang panimalay, apil ang tanan niyang kabtangan. Gipanalanginan mo ang tanan niyang gibuhat, busa midaghan ang iyang kahayopan sa tibuok kayutaan. 11Apan kuhaa gani ang tanang anaa kaniya ug sigurado gayod nga tunglohon ka niya.” 12Miingon ang Ginoo kang Satanas, “Sige, kuhaa ang tanan nga anaa kaniya, apan ayaw siyag hilabti.” Busa mibiya si Satanas sa presensya sa Ginoo.

13Usa ka adlaw, samtang nagkombira ang mga anak ni Job sa balay sa ilang kamagulangang igsoon, 14may miabot nga usa ka tawo ngadto kang Job ug nagbalita, “Samtang nagadaro kami gamit ang imong mga baka ug nagasabsab ang imong mga asno duol kanamo, 15kalit lang kaming gisulong sa mga Sabeanhon. Gipangkuha nila ang mga kahayopan, ug gipamatay ang imong mga sulugoon. Ako ra gayoy nakaikyas aron sa pagsugilon kanimo.”

16Samtang nagsulti pa ang maong tawo, may laing tawo nga miabot ug nagbalita, “Naigo sa kilat ang imong mga karnero ug ang mga magbalantay niini. Ako ra gayoy nakaikyas aron sa pagsugilon kanimo.”

17Samtang nagsulti pa ang maong tawo, may lain na usab nga miabot ug nagbalita, “Gisulong kami sa tulo ka grupo sa mga Kaldeanhon. Gipanguha nila ang imong mga kamelyo ug gipamatay ang akong kaubang mga sulugoon. Ako ra gayoy nakaikyas aron sa pagsugilon kanimo.”

18Samtang nagsulti pa ang maong tawo, may lain na usab nga miabot ug nagbalita, “Samtang nagkombira ang imong mga anak didto sa balay sa ilang kamagulangan nga igsoon, 19kalit lang nga mihapak ang makusog nga hangin gikan sa disyerto, ug nabungkag ang tibuok balay. Nalumpagan ang imong mga anak ug nangamatay sila. Ako ra gayoy nakaikyas aron sa pagsugilon kanimo.”

20Pagkadungog niadto ni Job, mitindog siya ug gigisi niya ang iyang bisti. Unya gikiskisan niya ang iyang ulo ug mihapa sa yuta sa pagsimba sa Ginoo. 21Miingon siya, “Natawo ako nga walay dala ug mamatay usab ako nga walay dala. Ang Ginoo ang naghatag sa tanan nga anaa kanako, ug siya usab ang nagbawi. Dayegon ang ngalan sa Ginoo!” 22Luyo niining tanan, wala makasala si Job ug wala niya basola ang Dios.