Bibelen på hverdagsdansk

Jeremias 17

1Åh, Judas folk, jeres ondskab er mejslet ind i jeres stenhårde hjerter og ridset med diamant på jeres altres horn. I tænker ikke på andet end de afgudsaltre og Asherapæle, I har rejst under hvert et træ, på hver en høj og på hver en slette. Derfor vil jeg udlevere alle jeres rigdomme og skatte til jeres fjender. Det er straffen for alle de synder, I har begået. Det er jeres egen skyld, at dette vidunderlige land, som jeg gav jer, nu bliver revet ud af hænderne på jer, og at I føres bort som slaver til fjendens land. I har provokeret mig, så min vrede er flammet op imod jer og brænder med en uudslukkelig ild.”

Herren fortsatte: „Min dom vil ramme dem, der sætter deres lid til mennesker, stoler på deres egen styrke og i hjertet gør oprør mod mig. De er uden håb og uden fremtid som en forkrøblet enebærbusk i den glødende ørken, på den saltholdige og golde jord, hvor ingen ville drømme om at bosætte sig.

Men velsignede er de mennesker, som har tillid til mig og søger hjælp hos mig. De er som et træ, der er plantet ved floden, og som strækker sine rødder mod vandet. Det er ikke bange for den brændende sol, men har altid friske og grønne blade. Det visner ikke i tørketider, men fortsætter med at bære frugt.

Hvem forstår et menneskes hjerte? Det er forræderisk og ondt helt igennem. 10 Jeg kender menneskers inderste tanker, vurderer deres motiver og lønner enhver efter, hvordan de handler.

11 Mennesker, som bliver rige på andres bekostning, er som fugle, der udruger æg, de ikke selv har lagt. Før eller senere mister de deres rigdomme og ender som fattige tåber.”

12 Derpå sagde jeg til Herren: „Fra ældgamle tider har du siddet på din ophøjede trone i helligdommen. 13 Du er Israels håb, og de, som vender sig fra dig, vil komme til at fortryde det. Det er ude med dem, fordi de har forladt Herren, kilden med det livgivende vand. 14 Herre, kom mig til hjælp og red mig fra dem, der er ude efter mig. 15 Mennesker håner mig og siger: ‚Hvad er det for en straf fra Herren, du bliver ved at snakke om? Hvis det er rigtigt, hvorfor sker der så ikke noget?’

16 Herre, jeg ønsker ikke at gøre mit eget folk til mine fjender. Jeg har ikke bedt dig sende ulykke over dem, det ved du. Du har hørt hvert ord, jeg har sagt. 17 Du må ikke lade mig i stikken, for du er mit eneste håb. 18 Lad skræk og rædsel ramme dem, som forfølger mig, og red mig fra deres angreb. Det er dem, der fortjener din straf, ikke mig.”

19 Da sagde Herren til mig: „Gå hen til Jerusalems byporte, først til porten, som kongerne går igennem, og derefter til alle de andre porte. 20 Der skal du råbe til alle, som kommer forbi: Hør, hvad Herren har at sige til Judas kongeslægt, Jerusalems indbyggere og alle borgere i landet. 21 Herren siger: Hvis I har livet kært, skal I holde sabbatsdagen hellig. I må ikke bære varer ind gennem Jerusalems porte på den dag. 22 I må ikke bære byrder ud fra jeres huse eller i det hele taget udføre noget arbejde på sabbatten. I skal holde hviledagen hellig, som jeg befalede jeres forfædre. 23 Desværre adlød de ikke. De var så frygtelig stivnakkede og nægtede at høre på mine advarsler.

24 Men hvis I adlyder mig, holder sabbatsdagen hellig og undlader at arbejde og handle på den dag, 25 skal I få lov til altid at blive boende i Jerusalem. Så vil Davids slægt få lov til at blive ved med at regere i Jerusalem. Kongen og hans embedsmænd vil ride gennem byens porte i pomp og pragt, og I skal få lov at bo i Jerusalem for altid. 26 Fra Jerusalem og omegn, fra Judas og Benjamins byer, fra de vestlige bakkeskråninger, fra det centrale højland og fra Negev i syd skal folket vandre op til templet med deres brændofre, afgrødeofre og røgelse for at bringe lovprisningsofre til mig.

27 Hvis I derimod nægter at høre på mig, og hvis I ikke holder sabbatsdagen hellig, men bringer alle jeres handelsvarer gennem Jerusalems porte, så vil jeg sætte ild til portene, og ilden vil brede sig til byens paladser, så de bliver brændt ned til grunden, uden at nogen kan forhindre det.”

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

耶利米書 17

猶大的罪與罰

1「猶大人的罪是用鐵筆記錄的,用鑽石鐫刻的,寫在了他們心坎上和祭壇角上。 他們的兒女沒有忘記綠樹下、高崗上、 山野間的祭壇和亞舍拉神像。因為他們境內的罪惡,我必使敵人擄掠他們的財寶和神廟。 他們必失去我賜給他們的產業,被敵人擄到異鄉做奴隸,因為他們激起了我的怒火,永難熄滅。」

耶和華說:
「信靠世人、倚靠血肉之軀、
背叛耶和華的人該受咒詛!
這樣的人毫無福樂,
像沙漠中的灌木。
他要住在曠野中乾旱無人的鹽鹼地。
信靠耶和華、倚靠耶和華的人有福了!
這樣的人像一棵栽在水邊的樹,
根扎入水中,
不怕炎熱,不怕乾旱,
綠葉如蔭,不斷結果。

「人心比什麼都詭詐,
無可救藥,
誰能識透呢?
10 我耶和華鑒察人心,
察看人的意念,
按照人的行為報應人。」

11 謀取不義之財的人就像孵其他鳥蛋的鷓鴣,
他中年便會失去不義之財,
最後成了愚昧之人。

12 我們的聖殿是從太初就矗立在高處的榮耀寶座。
13 耶和華啊,你是以色列的盼望。
背棄你的人必蒙羞,
背叛你的人必像寫在塵土上的名字一樣消逝,
因為他們背棄了耶和華——活水的源泉。
14 耶和華啊,
你醫治我,我必痊癒;
你拯救我,我必脫離危難,
因為你是我所讚美的。
15 人們常譏諷我說:「耶和華說的那些事在哪裡?
怎麼還沒有實現呢?」
16 但我並沒有逃避牧養你子民的工作,
也沒有求你降禍給他們。
你知道我說的每一句話。
17 你是我患難中的避難所,
求你不要使我恐懼。
18 願你使那些迫害我的人蒙羞,
不要使我蒙羞;
願你使他們驚慌,
不要使我驚慌。
求你使他們大禍臨頭,
徹底毀滅他們。

遵守安息日

19 耶和華對我說:「你去站在猶大君王出入的城門前和耶路撒冷的各城門前, 20 宣告,『從這些城門進出的猶大君王、百姓以及耶路撒冷的居民啊,你們都要聽耶和華的話。 21 耶和華說,如果你們想保住性命,就要小心,不要在安息日帶貨物進耶路撒冷的城門, 22 也不要從家中運出貨物,不要在安息日做任何工作。要按照我對你們祖先的吩咐守安息日為聖日。 23 然而,他們卻不聽,毫不理會,頑固不化,不肯受教。

24 「『耶和華說,你們要留心聽我的話,在安息日不可運貨物進耶路撒冷的城門,不可做任何工作,要守安息日為聖日。 25 這樣,坐大衛寶座的君王及其官員必乘車騎馬和猶大人以及耶路撒冷的居民從城門出入。這城必永遠有人居住。 26 人們必帶著燔祭、平安祭、素祭、乳香和感恩祭從猶大的城邑、耶路撒冷四周、便雅憫地區、丘陵、山區和南地去耶和華的殿。 27 但如果你們不聽我的話,不守安息日為聖日,仍在安息日運貨物進耶路撒冷的城門,我必在各城門點起無法撲滅的大火,燒毀耶路撒冷的宮殿。』」