Jeremiasʼ Bog 51 – BPH & JCB

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 51:1-64

1Herren siger: „Jeg sender et ødelæggende stormvejr ind over Babylonien, en voldsom vind midt ind i landet. 2Befolkningen skal blæses bort som avner, når man renser korn. Fremmede vil angribe fra alle sider, indtil landet er tomt og øde. 3Når katastrofen rammer dem, vil ingen kunne nå at få rustning på eller spænde buen. Ingen bliver skånet, både unge og ældre bliver dræbt. 4De faldne ligger overalt i landet, og døde kroppe hober sig op i byernes gader, 5for jeg er Herren, den Almægtige, og jeg svigter ikke Israel og Juda. Babylonierne bliver straffet for deres mange synder imod Israels hellige Gud.”

6Flygt fra Babylonien, alle I fremmede, som blev holdt i fangenskab. Bring jer i sikkerhed, så I ikke også bliver dræbt, når Herren hævner sig på babylonierne og giver dem, hvad de har fortjent. 7Babylon var som et guldbæger i Herrens hånd, og de fremmede fra alverdens lande blev betaget og beruset af dets storhed. Derfor er de lamslåede og siger: 8„Pludselig er Babylon faldet og knust. Græd over hendes skæbne. Skaf hende lægende salver, måske er der endnu håb. 9Vi ville gerne hjælpe hende, hvis vi kunne, men nu kan intet redde hende. Derfor må vi lade hende være og vende hjem til vores eget land. Den straf, Herren sendte mod hende fra Himlen, er så stor, at den ikke kan måles.”

10Og Judas folk siger: „Herren har givet os oprejsning. Kom, lad os vende hjem til Jerusalem og fortælle om alt, hvad Herren, vores Gud, har gjort.”

11„Gør pilene spidse og fyld jeres koggere!” siger Herren, for han har gjort medernes konger opsatte på at erobre og ødelægge Babylonien. Det er Herrens hævn over dem, der vanærede hans tempel. 12„Giv signal til angreb på Babylons mure! Sæt vagter ved portene og hele vejen rundt om muren, så ingen slipper væk. Gør klar til bagholdsangreb.”

Herren vil nu udføre sin plan og gøre alvor af sine trusler. 13Du prægtige by ved de mange vandområder, du blomstrende handelscentrum, nu er timen kommet, hvor du får din straf. 14Herren den Almægtige har givet et højtideligt løfte: Jeg vil lade dine fjender oversvømme dig, som var de græshopper, og de vil udstøde vældige sejrsråb.

15Det var Herren, der med sin vældige styrke, visdom og snilde grundlagde universet, skabte jorden og udspændte himmelhvælvingen. 16Med sin tordnende røst får han regnen til at styrte ned. Han samler skyerne fra horisonten, skaber lyn og regn, og slipper vinden løs.

17Alle afgudsdyrkerne er tåbelige, de forstår ingenting. Guldsmedene vil engang skamme sig over at have lavet afgudsbilleder, som er det rene svindel og bedrag. Der er jo ikke gnist af liv i deres afguder. 18De er nytteløse og latterlige, og en skønne dag bliver de ødelagt.

19Men Jakobs Gud er helt anderledes. Han er verdens Skaber, og Israel er hans udvalgte folk. Han er den almægtige Gud.

20„Babylonien, du var mit våben, min kølle,” siger Herren. „Med dig knuste jeg folkeslag og ødelagde riger. 21Med dig knuste jeg heste og ryttere, stridsvogne og vognkæmpere. 22Med dig knuste jeg gamle og unge, mænd og kvinder, 23hyrder og fåreflokke, bønder og kvæg, regenter og guvernører. 24I judæere har oplevet deres grusomhed i Jerusalem, men I vil nu få at se, hvordan jeg straffer Babylon og det babyloniske folk for deres ondskab.

25Nu er jeg blevet din fjende, du vældige bjerg, der knuste jordens nationer. Jeg løfter min hånd imod dig og styrter dig ned fra din høje plads, så der kun er en afsvedet bakketop tilbage. 26Du skal fra nu af ligge øde og forladt, og dine murbrokker vil aldrig blive genbrugt til fundamenter for nye huse, siger Herren.

27Kald på de andre nationer, så de kan gå i krig mod Babylonien. Lad krigsråbet lyde, tilkald hære fra landene Ararat, Minni og Ashkenaz. Udpeg en angrebsleder, og lad hestene storme frem som sultne græshopper. 28Lad de mediske konger gøre sig klar til kamp og sende besked til alle guvernørerne i det mediske storrige. Alle hære i hele riget skal mobiliseres.

29Babylon skælver og vrider sig i smerte, for Herren vil nu gennemføre sin plan, og han giver ikke op, før byen er raseret og lagt øde. 30Babylons krigere vil opgive at gøre modstand. De gemmer sig i deres fæstninger og ryster som skræmte kvinder. Byens porte vil blive sprængt og husene brændt ned. 31Fra alle sider kommer der løbere med bud til kongen om, at slaget er tabt. 32Alle flodovergange er spærrede, marsken står i lys lue, og alle krigerne er panikslagne.”

33Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: „Babylon er som en tærskeplads, der er stampet til og gjort klar. Om kort tid begynder høsten.”

34„Kong Nebukadnezar faldt over os,” siger judæerne. „Som et mægtigt havuhyre kom han og slugte os og fyldte sin vom med vores rigdomme. Han åd os rub og stub og slikkede tallerkenen ren. 35Lad nu Babylon få betalt for de grusomme lidelser, han påførte os. Lad byens befolkning betale prisen for alle dem hos os, der mistede livet.”

36„Jeg vil kæmpe for jer,” siger Herren til Jerusalem. „Jeg vil føre jeres sag og skaffe jer hævn. Jeg udtørrer Babylons bassiner og stopper byens vandforsyning. 37Jeg gør Babylon til en ruinbunke, et hjemsted for sjakaler, et eksempel til skræk og advarsel.

38Babylon plejede at brøle som en løve på rov og knurre som sultne løveunger. 39Men nu skal den få lov at tømme min vredes bæger, så den drikker sig fra sans og samling. Den vil segne bevidstløs om og aldrig vågne igen, siger Herren. 40Jeg fører dens befolkning til slagtebænken, som var de får eller geder.

41Tænk, Babylon er faldet, den store, stolte by, som alle jordens lande beundrede. Babylons undergang har rystet hele verden. 42Et hav af krigere skyllede hen over Babylon og jævnede den med jorden. 43Nu ligger alle bydele i ruiner. De er øde og forladte som en ørken, hvor ingen bor, og hvor ingen rejser igennem. 44Jeg straffer Bel, Babylons gud, og river byttet ud af gabet på ham. Folkeslagene skal ikke længere komme langvejsfra for at dyrke ham. Babylons mure er faldet.

45Mit folk, flygt ud af Babylon. Bring jer i sikkerhed. Søg i dækning for den straf, jeg vil ramme byen med. 46Men lad jer ikke skræmme af de rygter, I hører. Der vil hele tiden være nye rygter, år efter år, om voldelige begivenheder og lande, der bekriger hinanden. 47Snart vil jeg straffe babylonierne og deres afguder. Hele landet vil blive ydmyget, og de faldne vil fylde gaderne. 48Himlen og jorden skal fryde sig, når hærene fra nord vælter ind over landet, siger Herren. 49Babyloniens hær dræbte Israels folk og andre folkeslag ud over jorden. Nu står Babylonien selv for tur. 50Flygt fra krigens rædsler, mit folk. Stands ikke op for se på det. Tænk på jeres Gud, skønt I er i et fjernt land, og glem ikke Jerusalem.

51I siger, at I er blevet hånet og ydmyget, fordi fremmede folkeslag vanærede Herrens hellige tempel. 52Ja, men snart vil jeg hævne mig på Babyloniens afguder, og der skal lyde stønnen fra sårede over hele landet. 53Selv om Babylon forsøger at klatre op på den højeste tinde og befæster sine forsvarsværker, vil jeg sende en hær imod byen, som vil udslette den,” siger Herren.

54Hør! Dødsskriget stiger op fra Babylon, hele Babyloniens land er brudt sammen. 55Det er Herren, som angriber Babylons befolkning og lukker munden på deres praleri. Fjendehære skyller ind over landet som brusende bølger, og der høres krigslarm i byen. 56Ødelæggelsen trænger ind i byen, overrumpler dens stolte krigere og brækker deres buer, for Herren er en Gud, som straffer mennesker for deres ondskab.

57„Alle landets ledere og vismænd skal tømme min vredes bæger,” siger Kongen, Herren, den Almægtige. „Alle guvernører, stormænd og krigere får min vrede at føle. De segner om for aldrig at vågne igen. 58Babylons brede bymur skal jævnes med jorden, og de høje porte skal brænde ned til grunden. Folkenes slid er forgæves, for det hele bliver flammernes bytte.”

Jeremias’ budskaber bliver sendt til Babylonien

59-61Kong Zidkija af Juda blev i sit fjerde regeringsår kaldt til Babylon, og hans kvartermester Seraja, søn af Nerija, som var søn af Maseja, skulle ledsage ham. Jeremias skrev så alle domsprofetierne om Babylon ned, gav bogrullen til Seraja og sagde til ham: „Så snart du kommer til Babylon, skal du oplæse ordene i bogrullen for folk der 62og fremsige følgende ord: ‚Herre, du har sagt, at du vil jævne Babylon med jorden, så den fremover skal ligge ubeboet hen.’ 63Når du har læst hele bogrullen op, skal du kaste den i Eufratfloden 64og sige: ‚Sådan skal det gå Babylon: Hun skal synke og aldrig komme op til overfladen igen, for Herren har besluttet at straffe hende.’ ”

Her slutter Jeremias’ budskaber.

Japanese Contemporary Bible

エレミヤ書 51:1-64

51

1神はこう言います。

「わたしは、カルデヤ人の住むバビロンを

隅々まで滅ぼす者たちを、勇気づける。

2ふるい分ける者たちが来て、

バビロンをふるいにかけ、風を起こして吹き飛ばす。

彼らは、災いの日に四方八方から来て、攻め立てる。

3敵の矢はバビロンの射手を倒し、勇士のよろいを貫く。

生き延びる者は一人もいない。

若者も老人もみな、いのちを落とす。

4カルデヤ人の地に倒れ、

めった切りにされて路上で息絶える。

5わたしは、イスラエルとユダを見捨てたわけではなく、

依然として彼らの神である。

だがカルデヤ人の地は、

イスラエルのきよい神に対する罪で満ちている。」

6バビロンから逃げ出し、自分のいのちを救いなさい。

罠にかかってはいけません。

そのまま残ったら、神がバビロンのすべての罪に

報復する時、巻き添えを食います。

7バビロンは、主の御手にある金の杯のようでした。

すべての国々はこれから飲んで、酔いつぶれました。

8ところが今度は、突然、そのバビロンが倒れたのです。

この国のために泣きなさい。薬を与えなさい。

もしかしたら、元どおりになるかもしれません。

9できることなら助けたいのです。

しかし今となっては、どんな手を打っても救えません。

この国を見捨てて、故国へ帰りなさい。

主がこの国に天罰を下したからです。

10主は私たちの顔を立ててくださいました。

さあ、エルサレムで、

神のなさったすべてのことを言い広めましょう。

11矢じりを研ぎ、盾を高く掲げなさい。

主はメディヤ人の王たちを勇気づけて

バビロンに乗り込ませ、

これを滅ぼすことに決めたからです。

これが、神の民を虐待し、

神殿を汚した者たちへの報復です。

12バビロンよ、守備を固め、城壁に見張りを大ぜい立て、

伏兵を隠しておきなさい。

神は宣言したことをみな実行するからです。

13商業の中心地である繁栄した港よ。

いのちの糸が切られる最期の時がきました。

14天の軍勢の主はご自分の名にかけて、こう誓いました。

おまえの町々は、無数のばったが群がる畑のように、

敵兵であふれ返る。

彼らは、天にも届けとばかり、勝ちどきを上げる。

15神は力と知恵をもって地をお造りになりました。

すぐれた知性をもって天を張り広げました。

16神が口を開くと大空に雷がとどろき渡ります。

神は大地から水蒸気を上らせ、ご自分の倉から、

雨と風を伴ういなずまを取り出します。

17神に比べたら、人間は愚かな獣で、

一かけらの知恵もありません。

金細工人は偶像を作るたびに、

ますます良心が鈍くなります。

偶像には、いのちのしるしである息がないのに、

それを作るたびに神ができたと言って、

うそをつくからです。

18偶像は、むなしいものです。

神が来てそれをみな滅ぼす時が近づいています。

19イスラエルの神は偶像ではありません。

この神があらゆるものを造り、

イスラエルをご自分の民としました。

その名は天の軍勢の主です。

20バビロンは神のための戦いの斧であり、また剣です。

主は言います。

「わたしは国々を木端微塵に砕き、

多くの王国を滅ぼすためにおまえを用いる。

21おまえを使って軍勢を蹴散らし、馬と乗り手を倒し、

戦車とそれに乗っている者を打ち砕く。

22おまえを使って、年老いた者も若者も、

若い男も若い女も、

23羊飼いも羊の群れも、農夫も牛も、

指揮官も総督も倒す。

24わたしはイスラエルの目の前で、

バビロンとカルデヤ人に報いる。

彼らがわたしの民に加えたすべての悪に

仕返しするのだ。

25全世界を破壊する大きな山、バビロンよ。

わたしはおまえを攻める。

おまえにこぶしを振り上げ、高い所から突き落とし、

おまえを焼けただれた山にする。

26おまえは永久に荒れ地となり、

おまえの石さえも、建築用として再生されることはない。

おまえは地上から完全に一掃されるのだ。」

27多くの国々に合図して、

バビロンを攻める兵士を集めなさい。

雄たけびをあたりに響かせなさい。

アララテ、ミニ、アシュケナズの軍隊を呼びなさい。

指揮官を決め、長蛇の列をなして馬を進めなさい。

28バビロンめざして、メディヤ人の王たちと将軍たち、

その支配下の国々の軍隊を攻め上らせなさい。

29バビロンは震え、苦痛で身もだえします。

主がこの国について計画したことはみな、

少しも変更されないからです。

バビロンは、だれも住まない荒れ地となります。

30大勇士でも、戦う気力を失い、

仮小屋に引きこもります。

力が尽きて、女のようになるのです。

侵略者たちは家々を焼き、町の門を壊しました。

31伝令が四方八方から王のもとへ駆けつけ、

何もかも失われたと報告します。

32退路はすべて断たれ、とりでは焼き払われ、

兵士たちは大混乱に陥っています。

33イスラエルの神である天の軍勢の主が、

こう言ったからです。

「バビロンは打ち場に積まれた麦のようだ。

もうすぐ、からざおで打たれる。」

34-35バビロンのユダヤ人たちは訴えます。

「バビロンのネブカデネザル王は、私たちを食い物にし、

踏みつけ、骨なしにしました。

怪物のように私たちをのみ込み、

私たちの財宝で腹を満たし、

私たちをイスラエルから追放しました。

バビロンに、このすべての悪事の報いを刈り取らせ、

その手で流した私たちの血を完全に償わせてください。」

36それに対して、主はこうお答えになります。

「わたしはおまえたちを弁護する者となり、

おまえたちのために報復する。

バビロンの川を干上がらせ、水の補給を断つ。

37こうしてバビロンは、石くれの山となり、

山犬が住みつき、だれもいない見るも恐ろしい地となる。

38バビロニヤ人は宴会を開いて、

ライオンのようにほえる。

39彼らがありったけのぶどう酒を飲んで

気持ちが大きくなっている時、

わたしは彼らのために別の宴会を設け、

彼らが意識を失って倒れ、

永遠の眠りにつくまで飲ませる。

40彼らを子羊のように、また雄羊や雄やぎのように、

ほふり場に引いて行く。

41全世界の人のあこがれの的だった、

あの偉大なバビロンは、なぜ倒れたのか。

世界は、バビロンが倒れるのを見て、目を疑う。

42海がせり上がってバビロンを包むと、

それは波に覆われた。

43町々は廃墟となった。

バビロンは、誰ひとり住まず、旅人さえ寄りつかない、

乾ききった荒れ地となる。

44わたしはバビロンの神であるベルを罰し、

その口から、彼がのみ込んだ物を取り出す。

諸国の民は二度と彼を拝まない。

バビロンの城壁は倒れてしまった。

45わたしの民よ、バビロンを脱出し、

わたしの激しい怒りから自分を救いなさい。

46外国の軍隊が近づいて来るといううわさを聞いても、うろたえてはならない。うわさは、いつになっても絶えないものだ。だが、この国に内戦が起こり、各州の総督が互いに戦う時がくる。 47わたしがこの大都市とこの国のすべての偶像を罰する時が、きっとくる。そうなれば、町中に死人が転がるようになる。 48バビロンを攻める強力な軍勢が北から来るので、天も地も喜ぶ。」そう主は言います。 49かつてイスラエルの民を殺したように、今度はバビロンが殺される番です。 50剣から逃れた者は、立ち止まって、あたりの様子を見ていてはいけません。力の限り逃げなさい。主を思い出して、はるかかなたのエルサレムへ帰って行きなさい。 51「バビロンから来た外国人たちの手で神殿が汚されたので、私たちはとても恥ずかしい思いをしました。」

52「そのとおりだ」と、主は言います。しかし、バビロンの偶像が壊される時が近づいています。国中に、傷ついた人のうめき声が聞こえます。 53「たとえ、バビロンが天のように高くなり、その力が信じられないほど増し加わったとしても、必ず死ぬ」と、主は言います。 54カルデヤ人の支配する地、バビロンに上がる大きな破壊の叫びを聞きなさい。 55主はバビロンの息の根を止めます。その大きな声も、やがては大波にのまれて消えます。 56すべてのものを破壊する軍勢が攻めて来て、勇士たちを滅ぼします。武器という武器はどれも、まるで役に立ちません。神がバビロンに与えるものは、当然の刑罰だけです。 57「わたしは、この国の重立った者、知恵のある者、支配者、指揮官、それに勇士たちを酔いつぶす。彼らは深い眠りに落ち、二度と目を覚まさない。」こう天の軍勢の主である王が言います。

58バビロンの厚い城壁はくずれて平らになり、

高い城門も無残に焼け落ちます。

多くの国から呼び集められた建築士は、

造った物が火で焼かれるため、

むだ骨を折ったことに気づきます。

59ゼデキヤ王の治世の第四年に、エレミヤを通して、次のことばがマフセヤの子のネリヤの子セラヤにありました。それは、宿営長セラヤがユダのゼデキヤ王と共に捕まり、バビロンへ流される、というものでした。 60エレミヤは、先に書いたような、神がバビロンに下そうとしているすべての災害を巻物に書き留め、 61-62その巻物をセラヤに渡して言いました。「バビロンに着いたら、私の書いたことを読み、次のように言いなさい。『主よ。あなたはバビロンを滅ぼし、そこを猫の子一匹いない、永遠に見捨てられた所にする、と語りました。』 63-64読み終えたら、石を結びつけてユーフラテス川に投げ込み、こう言いなさい。『このように、バビロンは沈み、二度と浮かび上がらない。わたしがこの国に災いを招くからだ。』」

これで、エレミヤのことばは終わります。