Jeremiasʼ Bog 51 – BPH & ASCB

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 51:1-64

1Herren siger: „Jeg sender et ødelæggende stormvejr ind over Babylonien, en voldsom vind midt ind i landet. 2Befolkningen skal blæses bort som avner, når man renser korn. Fremmede vil angribe fra alle sider, indtil landet er tomt og øde. 3Når katastrofen rammer dem, vil ingen kunne nå at få rustning på eller spænde buen. Ingen bliver skånet, både unge og ældre bliver dræbt. 4De faldne ligger overalt i landet, og døde kroppe hober sig op i byernes gader, 5for jeg er Herren, den Almægtige, og jeg svigter ikke Israel og Juda. Babylonierne bliver straffet for deres mange synder imod Israels hellige Gud.”

6Flygt fra Babylonien, alle I fremmede, som blev holdt i fangenskab. Bring jer i sikkerhed, så I ikke også bliver dræbt, når Herren hævner sig på babylonierne og giver dem, hvad de har fortjent. 7Babylon var som et guldbæger i Herrens hånd, og de fremmede fra alverdens lande blev betaget og beruset af dets storhed. Derfor er de lamslåede og siger: 8„Pludselig er Babylon faldet og knust. Græd over hendes skæbne. Skaf hende lægende salver, måske er der endnu håb. 9Vi ville gerne hjælpe hende, hvis vi kunne, men nu kan intet redde hende. Derfor må vi lade hende være og vende hjem til vores eget land. Den straf, Herren sendte mod hende fra Himlen, er så stor, at den ikke kan måles.”

10Og Judas folk siger: „Herren har givet os oprejsning. Kom, lad os vende hjem til Jerusalem og fortælle om alt, hvad Herren, vores Gud, har gjort.”

11„Gør pilene spidse og fyld jeres koggere!” siger Herren, for han har gjort medernes konger opsatte på at erobre og ødelægge Babylonien. Det er Herrens hævn over dem, der vanærede hans tempel. 12„Giv signal til angreb på Babylons mure! Sæt vagter ved portene og hele vejen rundt om muren, så ingen slipper væk. Gør klar til bagholdsangreb.”

Herren vil nu udføre sin plan og gøre alvor af sine trusler. 13Du prægtige by ved de mange vandområder, du blomstrende handelscentrum, nu er timen kommet, hvor du får din straf. 14Herren den Almægtige har givet et højtideligt løfte: Jeg vil lade dine fjender oversvømme dig, som var de græshopper, og de vil udstøde vældige sejrsråb.

15Det var Herren, der med sin vældige styrke, visdom og snilde grundlagde universet, skabte jorden og udspændte himmelhvælvingen. 16Med sin tordnende røst får han regnen til at styrte ned. Han samler skyerne fra horisonten, skaber lyn og regn, og slipper vinden løs.

17Alle afgudsdyrkerne er tåbelige, de forstår ingenting. Guldsmedene vil engang skamme sig over at have lavet afgudsbilleder, som er det rene svindel og bedrag. Der er jo ikke gnist af liv i deres afguder. 18De er nytteløse og latterlige, og en skønne dag bliver de ødelagt.

19Men Jakobs Gud er helt anderledes. Han er verdens Skaber, og Israel er hans udvalgte folk. Han er den almægtige Gud.

20„Babylonien, du var mit våben, min kølle,” siger Herren. „Med dig knuste jeg folkeslag og ødelagde riger. 21Med dig knuste jeg heste og ryttere, stridsvogne og vognkæmpere. 22Med dig knuste jeg gamle og unge, mænd og kvinder, 23hyrder og fåreflokke, bønder og kvæg, regenter og guvernører. 24I judæere har oplevet deres grusomhed i Jerusalem, men I vil nu få at se, hvordan jeg straffer Babylon og det babyloniske folk for deres ondskab.

25Nu er jeg blevet din fjende, du vældige bjerg, der knuste jordens nationer. Jeg løfter min hånd imod dig og styrter dig ned fra din høje plads, så der kun er en afsvedet bakketop tilbage. 26Du skal fra nu af ligge øde og forladt, og dine murbrokker vil aldrig blive genbrugt til fundamenter for nye huse, siger Herren.

27Kald på de andre nationer, så de kan gå i krig mod Babylonien. Lad krigsråbet lyde, tilkald hære fra landene Ararat, Minni og Ashkenaz. Udpeg en angrebsleder, og lad hestene storme frem som sultne græshopper. 28Lad de mediske konger gøre sig klar til kamp og sende besked til alle guvernørerne i det mediske storrige. Alle hære i hele riget skal mobiliseres.

29Babylon skælver og vrider sig i smerte, for Herren vil nu gennemføre sin plan, og han giver ikke op, før byen er raseret og lagt øde. 30Babylons krigere vil opgive at gøre modstand. De gemmer sig i deres fæstninger og ryster som skræmte kvinder. Byens porte vil blive sprængt og husene brændt ned. 31Fra alle sider kommer der løbere med bud til kongen om, at slaget er tabt. 32Alle flodovergange er spærrede, marsken står i lys lue, og alle krigerne er panikslagne.”

33Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: „Babylon er som en tærskeplads, der er stampet til og gjort klar. Om kort tid begynder høsten.”

34„Kong Nebukadnezar faldt over os,” siger judæerne. „Som et mægtigt havuhyre kom han og slugte os og fyldte sin vom med vores rigdomme. Han åd os rub og stub og slikkede tallerkenen ren. 35Lad nu Babylon få betalt for de grusomme lidelser, han påførte os. Lad byens befolkning betale prisen for alle dem hos os, der mistede livet.”

36„Jeg vil kæmpe for jer,” siger Herren til Jerusalem. „Jeg vil føre jeres sag og skaffe jer hævn. Jeg udtørrer Babylons bassiner og stopper byens vandforsyning. 37Jeg gør Babylon til en ruinbunke, et hjemsted for sjakaler, et eksempel til skræk og advarsel.

38Babylon plejede at brøle som en løve på rov og knurre som sultne løveunger. 39Men nu skal den få lov at tømme min vredes bæger, så den drikker sig fra sans og samling. Den vil segne bevidstløs om og aldrig vågne igen, siger Herren. 40Jeg fører dens befolkning til slagtebænken, som var de får eller geder.

41Tænk, Babylon er faldet, den store, stolte by, som alle jordens lande beundrede. Babylons undergang har rystet hele verden. 42Et hav af krigere skyllede hen over Babylon og jævnede den med jorden. 43Nu ligger alle bydele i ruiner. De er øde og forladte som en ørken, hvor ingen bor, og hvor ingen rejser igennem. 44Jeg straffer Bel, Babylons gud, og river byttet ud af gabet på ham. Folkeslagene skal ikke længere komme langvejsfra for at dyrke ham. Babylons mure er faldet.

45Mit folk, flygt ud af Babylon. Bring jer i sikkerhed. Søg i dækning for den straf, jeg vil ramme byen med. 46Men lad jer ikke skræmme af de rygter, I hører. Der vil hele tiden være nye rygter, år efter år, om voldelige begivenheder og lande, der bekriger hinanden. 47Snart vil jeg straffe babylonierne og deres afguder. Hele landet vil blive ydmyget, og de faldne vil fylde gaderne. 48Himlen og jorden skal fryde sig, når hærene fra nord vælter ind over landet, siger Herren. 49Babyloniens hær dræbte Israels folk og andre folkeslag ud over jorden. Nu står Babylonien selv for tur. 50Flygt fra krigens rædsler, mit folk. Stands ikke op for se på det. Tænk på jeres Gud, skønt I er i et fjernt land, og glem ikke Jerusalem.

51I siger, at I er blevet hånet og ydmyget, fordi fremmede folkeslag vanærede Herrens hellige tempel. 52Ja, men snart vil jeg hævne mig på Babyloniens afguder, og der skal lyde stønnen fra sårede over hele landet. 53Selv om Babylon forsøger at klatre op på den højeste tinde og befæster sine forsvarsværker, vil jeg sende en hær imod byen, som vil udslette den,” siger Herren.

54Hør! Dødsskriget stiger op fra Babylon, hele Babyloniens land er brudt sammen. 55Det er Herren, som angriber Babylons befolkning og lukker munden på deres praleri. Fjendehære skyller ind over landet som brusende bølger, og der høres krigslarm i byen. 56Ødelæggelsen trænger ind i byen, overrumpler dens stolte krigere og brækker deres buer, for Herren er en Gud, som straffer mennesker for deres ondskab.

57„Alle landets ledere og vismænd skal tømme min vredes bæger,” siger Kongen, Herren, den Almægtige. „Alle guvernører, stormænd og krigere får min vrede at føle. De segner om for aldrig at vågne igen. 58Babylons brede bymur skal jævnes med jorden, og de høje porte skal brænde ned til grunden. Folkenes slid er forgæves, for det hele bliver flammernes bytte.”

Jeremias’ budskaber bliver sendt til Babylonien

59-61Kong Zidkija af Juda blev i sit fjerde regeringsår kaldt til Babylon, og hans kvartermester Seraja, søn af Nerija, som var søn af Maseja, skulle ledsage ham. Jeremias skrev så alle domsprofetierne om Babylon ned, gav bogrullen til Seraja og sagde til ham: „Så snart du kommer til Babylon, skal du oplæse ordene i bogrullen for folk der 62og fremsige følgende ord: ‚Herre, du har sagt, at du vil jævne Babylon med jorden, så den fremover skal ligge ubeboet hen.’ 63Når du har læst hele bogrullen op, skal du kaste den i Eufratfloden 64og sige: ‚Sådan skal det gå Babylon: Hun skal synke og aldrig komme op til overfladen igen, for Herren har besluttet at straffe hende.’ ”

Her slutter Jeremias’ budskaber.

Asante Twi Contemporary Bible

Yeremia 51:1-64

1Yei ne deɛ Awurade seɛ:

“Monhwɛ, mɛkanyane ɔsɛefoɔ bi honhom

atia Babilonia ne nnipa a wɔwɔ Leb Kamai.

2Mɛsoma amanfrafoɔ akɔ Babilonia

sɛ wɔnkɔhuhu ne so na wɔnsɛe nʼasase;

wɔbɛtia no wɔ afanan nyinaa

wɔ nʼamanehunu da no.

3Mma agyantoni mpoma nʼagyan,

mma ɔnhyɛ ne nkataboɔ.

Mma ne mmeranteɛ mfa wɔn ho nni;

sɛe nʼakodɔm no pasaa.

4Wɔbɛhwehwe ase a wɔatotɔ wɔ Babilonia,

a wɔapirapira yie wɔ ne mmɔntene so.

5Na Asafo Onyankopɔn Awurade,

nnyaa Israel ne Yuda hɔ.

Ɛwom sɛ afɔdie ahyɛ wɔn asase no so ma

wɔ Israel Ɔkronkronni no anim, nanso ɔkɔ so ara yɛ wɔn Onyankopɔn.

6“Monnwane mfiri Babilonia!

Montu mmirika mpere mo nkwa!

Mommma wɔnsɛe mo ɛsiane wɔn bɔne enti.

Awurade aweretɔberɛ aso;

ɔde deɛ ɛfata no bɛtua wɔn ka.

7Na Babilonia yɛ sikakɔkɔɔ kuruwa wɔ Awurade nsam;

ɔmaa asase nyinaa boroo nsã.

Aman no nom ne nsã;

ɛno enti, afei, wɔabobɔ adam.

8Babilonia bɛhwe ase abubu mpofirim.

Montwa ne ho agyaadwoɔ!

Mompɛ ne yea no ano aduro;

ebia ne ho bɛtɔ no.

9“ ‘Anka yɛbɛsa Babilonia yadeɛ,

nanso wɔntumi nsa no yadeɛ;

momma yɛnnya no hɔ na obiara nkɔ nʼankasa asase so,

ɛfiri sɛ nʼatemmuo aduru ɔsorosoro.

Ɛforo ɔsoro te sɛ omununkum.’

10“ ‘Awurade abu yɛn bem.

Mommra, momma yɛnka wɔ Sion,

deɛ Awurade yɛn Onyankopɔn ayɛ.’

11“Monse agyan no ano!

Momfa nkataboɔ no!

Awurade ahwanyane Mede ahemfo no,

ɛfiri sɛ ne botaeɛ ne sɛ ɔbɛsɛe Babilonia.

Awurade bɛtɔ were

aweretɔ ama nʼasɔrefie no.

12Mompagya frankaa bi ntia Babilonia afasuo!

Mommia banbɔ mu,

momma awɛmfoɔ no nnyinagyina.

Monsiesie ahintaeɛ!

Awurade bɛma nʼatirimpɔ aba mu,

deɛ wahyɛ atia Babilonia no.

13Mo a motete nsuwansuwa bebree ho

na akoradeɛ abu mo so,

mo awieeɛ aba,

ɛberɛ a ɛsɛ sɛ wɔtwa mo twene no.

14Asafo Awurade aka ne ho ntam sɛ:

mede nnipa bɛhyɛ wo ma sɛ mmɛbɛ,

na wɔabɔ ose wɔ wo so.

15“Ɔde ne tumi bɔɔ asase;

ɔtoo ewiase fapem wɔ ne nyansa mu

na ɔde ne nhunumu trɛɛ ɔsorosoro mu.

16Sɛ ɔbobɔm a, ɔsoro nsuo woro so;

ɔma omununkum ma ne ho so firi nsase ano.

Ɔsoma anyinam ka ɔsutɔ ho

na ɔma mframa bɔ firi nʼakoradan mu.

17“Onipa biara nnim nyansa, na ɔnni nimdeɛ;

sikadwumfoɔ biara anim agu ase, ɛsiane nʼahoni enti.

Ne nsɛsodeɛ yɛ atorɔ;

wɔnni ahome biara wɔ wɔn mu.

18Wɔn ho nni mfasoɔ, wɔyɛ aseredeɛ nneɛma;

sɛ wɔn atemmuo duru so a, wɔbɛyera.

19Deɛ ɔyɛ Yakob Kyɛfa no nte sɛ yeinom,

ɛfiri sɛ ɔno ne adeɛ nyinaa Yɛfoɔ

a nʼadedie abusuakuo ka ho bi.

Asafo Awurade ne ne din.

20“Woyɛ me ko asaeɛ,

mʼakodeɛ a mede kɔ ɔsa;

mede wo dwerɛ amanaman,

mede wo sɛe ahennie bebree,

21mede wo bobɔ apɔnkɔ ne wɔn sotefoɔ,

teaseɛnam ne wɔn kafoɔ,

22mede wo dwerɛ mmarima ne mmaa,

mede wo dwerɛ nkɔkoraa ne mmabunu,

mede wo dwerɛ mmeranteɛ ne mmabaawa,

23mede wo dwerɛ nnwanhwɛfoɔ ne nnwankuo,

mede wo dwerɛ akuafoɔ ne anantwie,

mede wo dwerɛ amradofoɔ ne adwumayɛfoɔ.

24“Mɛtua Babilonia ne wɔn a wɔtete Babilonia ka wɔ mfomsoɔ a wɔayɛ wɔ Sion nyinaa, wɔ wʼanim,” Awurade na ɔseɛ.

25“Ao, bepɔ sɛefoɔ me ne wo anya,

wo a wosɛe asase nyinaa no,”

Awurade na ɔseɛ.

“Mɛtene me nsa wɔ wo so

mɛpia wo afiri abotan no so,

na mayɛ wo sɛ bepɔ a ɛnka hwee.

26Wɔremfa ɔboɔ biara mfiri wo so nyɛ tweatiboɔ

anaa sɛ fapem mpo,

ɛfiri sɛ wobɛda mpan afebɔɔ,”

Awurade na ɔseɛ.

27“Mompagya frankaa wɔ asase no so!

Monhyɛn totorobɛnto no wɔ amanaman no mu!

Monsiesie amanaman no ma wɔnkɔko ntia no;

Momfrɛfrɛ saa ahennie ahodoɔ yi ntia no:

Ararat, Mini ne Askenas.

Monnyi ɔsahene ntia no;

momfa apɔnkɔdɔm te sɛ mmɛbɛ mmra.

28Monsiesie amanaman no ma wɔntu ne so sa,

mo ne Mede ahemfo,

wɔn amradofoɔ ne wɔn adwumayɛfoɔ nyinaa,

ne aman a wɔdi wɔn so nyinaa.

29Asase no woso, na ɔnukanuka ne mu,

ɛfiri sɛ Awurade atirimpɔ a ɛtia Babilonia

sɛ ɔbɛsɛe Babilonia asase a

obiara rentumi ntena so no nsesaeɛ.

30Babilonia nnɔmmarima agyae ko;

wɔhyehyɛ wɔn aban mu.

Wɔn ahoɔden asa;

wɔayɛ sɛ mmaa.

Wɔatoto nʼatenaeɛ ahodoɔ no mu ogya,

na wɔabubu nʼapono akyi adaban.

31Abɔfoɔ didi so

asomafoɔ didi so a

wɔrekɔbɔ Babiloniahene amaneɛ sɛ,

wɔafa ne kuropɔn no,

32wɔagye atwaeɛ a ɛdeda asubɔnten no so afa,

na wɔde ogya ato ɔwora no mu,

na asraafoɔ no abɔ huboa.”

33Yei ne deɛ Asafo Awurade, Israel Onyankopɔn, seɛ:

“Ɔbabaa Babilonia ayɛ sɛ ayuporobea

wɔ ɛberɛ a wɔretiatia hɔ.

Aka kakraa bi, na ɛberɛ a ɛsɛ sɛ wɔtwa no sɛ nnɔbaeɛ no aduru.”

34“Babiloniahene Nebukadnessar adwerɛ yɛn,

ɔde yɛn ato ɔhaw mu,

wayɛ yɛn sɛ ahina a hwee nni muo.

Wamene yɛn sɛ ɔtweaseɛ no

na ɔde yɛn nneɛma a ɛyɛ dɛ ahyɛ ne yafunu ma,

na wape yɛn afiri nʼanom agu.

35Ma ayakayakadeɛ a wɔde dii yɛn honam no mmra Babilonia so,”

nnipa a wɔtete Sion na wɔka.

“Ma yɛn mogya ngu wɔn a wɔtete Babilonia so,”

Yerusalem na ɔka.

36Enti yei ne deɛ Awurade seɛ:

“Hwɛ, mɛdi mo asɛm ama mo

na matɔ were ama mo;

Mɛma ɛpo a ɛwɔ no no awe

na mama ne asutene awewe.

37Babilonia bɛyɛ mmubuiɛ sie,

sakraman atu

ahodwiredeɛ ne fɛdideɛ,

baabi a obiara nteɛ.

38Ne nkurɔfoɔ nyinaa bobom sɛ agyata,

wɔpɔ so te sɛ agyata mma.

39Nanso ɛberɛ a wɔahwanyane wɔn ho no

mɛto ɛpono ama wɔn

na mama wɔaboboro nsã

sɛdeɛ wɔde nteateam bɛdi ahurisie,

na wɔadeda a wɔrennyane bio,”

Awurade na ɔseɛ.

40“Mede wɔn bɛba

te sɛ nnwammaa a wɔrekɔkum wɔn,

te sɛ, nnwennini ne mpapo.

41“Wɔbɛfa Sesak,

Sesak a agye asase nyinaa ayɛyie no!

Babilonia bɛyɛ ahodwiredeɛ

wɔ amanaman no mu!

42Ɛpo bɛbunkam afa Babilonia so;

na nʼasorɔkye bɛkata ne so.

43Ne nkuro bɛda mpan.

Ɛbɛyɛ anweatam a ɛso awo,

asase a obiara nte soɔ,

na obiara nntu ɛkwan mfa so.

44Mɛtwe Bel aso wɔ Babilonia

na mama wape deɛ wamene agu.

Amanaman no nnto santene nkɔ ne nkyɛn bio.

Na Babilonia ɔfasuo bɛbubu.

45“Me nkurɔfoɔ, Momfiri ne mu mfi!

Montu mmirika mpere mo nkwa!

Monnwane mfiri Awurade abufuhyeɛ ano.

46Mommma mo bo ntu na monnsuro

sɛ mote atesɛm wɔ asase no so a;

atesɛm bɛba afeɛ yi na foforɔ bɛba afedan,

basabasayɛ ho atesɛm bɛba asase no so

a ɛfa sodifoɔ a wɔsɔre tia afoforɔ ho.

47Na ampa ara ɛberɛ no bɛba

a mɛtwe Babilonia ahoni aso;

nʼasase no nyinaa anim bɛgu ase

na nʼatɔfoɔ nyinaa bɛhwehwe ase wɔ ne so.

48Ɔsoro ne asase ne deɛ ɛwo mu nyinaa

de ahosɛpɛ bɛteam agu Babilonia so,

ɛfiri sɛ ɔsɛefoɔ bɛfiri atifi fam

abɛto ahyɛ ne so,”

Awurade na ɔseɛ.

49“Ɛsɛ sɛ Babilonia hwe ase, ɛsiane Israel atɔfoɔ enti,

sɛdeɛ atɔfoɔ a wɔwɔ ewiase nyinaa ahwehwe ase

ɛsiane Babilonia enti no.

50Mo a mo adwane afiri akofena ano,

monkɔ na monntwentwɛn mo nan ase!

Monkae Awurade wɔ akyirikyiri asase so,

na monnwene Yerusalem ho.”

51“Wɔagu yɛn anim ase,

ɛfiri sɛ wasopa yɛn

na fɛreɛ akata yɛn anim,

ɛfiri sɛ amanfrafoɔ ahyɛne

Awurade efie kronkronbea ahodoɔ hɔ.”

52“Nanso nna bi reba,” Awurade na ɔseɛ,

“a mɛtwe nʼahoni aso,

na nʼasase so nyinaa

apirafoɔ bɛsi apinie.

53Sɛ Babilonia kɔka ɔsoro mpo,

na ɔmiamia nʼaban tenten banbɔ mu a,

mɛsoma ɔsɛefoɔ abɛtia no,”

Awurade na ɔseɛ.

54“Osu nnyegyeeɛ bi firi Babilonia,

ɔsɛeɛ kɛseɛ bi nnyegyeeɛ

firi Babiloniafoɔ asase so.

55Awurade bɛsɛe Babilonia;

ɔbɛma nʼasotuatua nnyegyeeɛ no agyae.

Atamfoɔ a wɔte sɛ ahum bɛtu sɛ nsuo akɛseɛ aba ne so;

wɔn mmobom bɛgyegye.

56Ɔsɛefoɔ bi bɛba abɛtia Babilonia;

wɔbɛfa ne nnɔmmarima nnommum

na wɔbɛbubu wɔn tadua mu.

Ɛfiri sɛ Awurade yɛ Onyankopɔn a ɔhyɛ anan mu;

ɔbɛtua so ka pɛpɛɛpɛ.

57Mɛma nʼadwumayɛfoɔ ne nʼanyansafoɔ aboro nsã,

nʼamradofoɔ, ne mpanimfoɔ ne nnɔmmarima nso saa ara;

wɔbɛdeda afebɔɔ a wɔrennyane,”

sei na ɔhempɔn a ne din ne Asafo Awurade no seɛ.

58Yei ne deɛ Asafo Awurade seɛ:

“Wɔbɛdwiri Babilonia afasuo a ɛtrɛ no agu fam

na wɔbɛto nʼapono a ɛwoware no mu ogya;

nnipa no ha wɔn ho kwa,

ɔman no adwumayɛ ma ogya no dɛre mmom.”

59Yei ne asɛm a Yeremia ka kyerɛɛ Neria babarima Seraia a ɔyɛ adwumayɛfoɔ panin na ɔyɛ Maseia nana no, ɛberɛ a ɔne Yudahene Sedekia kɔɔ Babilonia wɔ nʼadedie afe a ɛtɔ so ɛnan no mu. 60Na Yeremia atwerɛ amanehunu a ɛbɛba Babilonia so no nyinaa agu nwoma mmobɔeɛ so, deɛ watwerɛ a ɛfa Babilonia ho nyinaa. 61Ɔka kyerɛɛ Seraia sɛ, “Sɛ woduru Babilonia a, hwɛ sɛ wo bɛkenkan saa nsɛm yi nyinaa sɛdeɛ obiara bɛte. 62Afei, ka sɛ, ‘Ao Awurade, woaka sɛ wobɛsɛe beaeɛ yi sɛdeɛ onipa anaa aboa biara rentumi ntena so; na ɛbɛda mpan afebɔɔ.’ 63Sɛ wokenkane nwoma mmobɔeɛ yi wie a, kyekyere fam ɛboɔ ho, na to twene Asubɔnten Eufrate mu. 64Afei ka sɛ, ‘Sei na Babilonia ne ne nkurɔfoɔ bɛmem a wɔrensɔre bio, ɛsiane amanehunu a mede bɛba ne so no enti.’ ”

Yeremia nsɛm no awieeɛ nie.