Jeremiasʼ Bog 50 – BPH & AKCB

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 50:1-46

Profeti om Babylons ødelæggelse

1Det følgende budskab fra Herren drejer sig om Babylon og det babyloniske folk:

2„Råb det ud til hele verden, så alle kan høre det. Hold det ikke for dig selv, men hejs et signalflag og bekendtgør budskabet overalt. Babylon bliver erobret. Deres store gud Marduk bliver ydmyget, deres ‚herre’50,2 Eller „Bel”, et andet tilnavn for den babyloniske gud, Marduk. Bel betyder „herre”. svigter dem, alle deres afguder står magtesløse. 3Et folk vil tromle ind over landet fra nord og lægge det øde. Både mennesker og dyr flygter, så landet står tomt tilbage.

4Til den tid vil Israels og Judas folk samles og søge tilbage til mig som deres Gud med anger og gråd. 5De vil spørge om vej til Zion, for nu vil de hjem. De vil forny pagten med mig og love aldrig at bryde den igen.

6Mit folk var fortabt som får, der gik vild. Deres hyrder ledte dem bort og lod dem strejfe om i bjergene, så de fór vild og ikke kunne finde vej tilbage til folden. 7Enhver, der mødte dem, gik til angreb på dem. Fjenderne sagde: ‚De har syndet imod Herren, den Gud, som deres forfædre tilbad, for de har ikke holdt sig til ham. Derfor har vi lov at angribe dem.’

8Skynd jer væk fra Babylonien, mit folk. Sæt en ære i at være de første, der kommer af sted. 9Jeg vil nemlig samle en mægtig hær fra mange folkeslag i nord og sende den imod Babylonien for at erobre landet. Det er dygtige krigere, og deres pile rammer plet. 10Babylonien bliver plyndret, indtil angriberne er fuldt belæssede med krigsbytte, siger Herren.

11Hør her, I babyloniere, som plyndrede mit folk. I blev glade og hoppede rundt som kåde kalve eller unge heste på engen. 12Men nu bliver jeres land ydmyget, så det bliver ringere end alle andre lande, en udtørret og øde vildmark. 13Når min vrede har ramt landet, bliver det en øde og forladt ørken. Alle, der går forbi, standser chokeret og ryster på hovedet over den ødelæggelse, der har ramt landet.

14Hør, I folkeslag, gør jer klar til at angribe Babylon. Lad bueskytterne omringe byen. Spar ikke på pilene, for de har syndet imod mig. 15Lad krigsråbet lyde fra alle sider. Se, byen overgiver sig, murene styrter sammen. Nu oplever Babylon min straf. Giv byen den samme behandling, som den har givet andre. 16Dræb alle i Babylonien, der er i færd med at så eller høste. Lad alle de fremmede i landet flygte for den fremstormende hær og vende tilbage til deres hjemlande.”

17Israels folk er som får, der jages af løver. Først angreb assyrerkongen dem og åd sin del, og senere gnavede kong Nebukadnezar kødet af deres knogler.

18Derfor siger Herren, den Almægtige, Israels Gud: „Nu er tiden kommet, hvor jeg vil straffe den babyloniske konge, som jeg straffede assyrerkongen. 19Men jeg vil føre mit folk hjem til deres eget land, så de kan bosætte sig på Karmels og Bashans marker og hvile sig mætte og tilfredse i Efraims og Gileads bjergland. 20Til den tid er der ingen skyld tilbage i Israel eller Juda, for jeg tilgiver den rest, der overlever.

21Mine krigere, ryk ud mod Meratajim50,21 Meratajim var et område i det sydlige Babylonien mellem Eufrat og Tigris. Pekod var et folkeslag øst for Tigris, der var allieret med babylonierne. Symbolikken i navnene er tilsigtet. Meratajim betyder „dobbelt genstridig” og Pekod betyder „straf”. og Pekod. Udryd dem totalt. Gør, som jeg har befalet jer. 22Krigslarmen høres over hele landet, og den voldsomme ødelæggelse er begyndt. 23Den store hammer, der knuste jordens folk, er nu selv knækket og knust. Babylon er blevet en ødemark til skræk og advarsel for alle verdens folkeslag. 24Jeg lagde en fælde for dig, Babylon, og du opdagede det ikke. Men nu sidder du uhjælpelig fast i fælden, for du kæmpede mod mig, Herren.

25Jeg har åbnet mit våbenlager og taget min vredes våben frem. Jeg er Herren, den Almægtige, og det er mig, der står bag Babyloniens ødelæggelse. 26Træng ind i landet fra alle sider, bryd ind i kornlagrene. Gør mure og huse til dynger af grus, skån ingen og intet. 27Hug alle krigsheltene50,27 Ordret: „unge tyre”, et billede på tapre, unge krigere. ned, for nu er tiden kommet, hvor Babylonien får sin straf.”

28De judæere, som undslipper og flygter fra Babylonien, vil fortælle hjemme i Jerusalem, hvordan Herren, deres Gud, tog hævn over dem, der ødelagde hans tempel.

29Herren siger: „Send bud efter bueskytterne og lad dem omringe Babylon, så ingen kan undslippe. Gør imod hende, hvad hun gjorde imod andre, for hun trodsede Israels hellige Gud. 30Hendes unge mænd skal falde i byens gader, alle krigerne bliver dræbt. 31Jeg er Herren, den Almægtige, og jeg kommer imod dig, du stolte folk, for at gøre regnskabet op med dig. 32Du stædige og stolte land, du skal snuble og falde, og ingen rejser dig op, for jeg sætter ild på Babyloniens byer, og ilden tilintetgør alt omkring dem.”

33Hør hvad Herren, den Almægtige, siger: Både Israels og Judas folk er blevet mishandlet. Deres bortførere har holdt dem fanget og nægtet at lade dem rejse hjem. 34Men deres befrier er stærk, hans navn er Herren, den Almægtige. Han vil kæmpe for dem og skabe fred i deres eget land, men Babylons indbyggere kommer til at skælve i rædsel.

35„En mægtig hær er på vej mod Babylon,” siger Herren. „Den hugger alle indbyggerne ned. Fyrster og vismænd falder. 36Spåmændene viser sig at være tåber, og krigerne gribes af rædsel. 37Stridsvognene bliver slået i stykker og hestene dræbt. Lejesoldaterne ryster af skræk som skræmte kvinder. Fjenden vil plyndre alle landets skatte. 38Der bliver tørke i landet, så floder og kanaler tørrer ud. Hvorfor? Fordi landet er fyldt med afgudsbilleder, og folket er stolte af dem. 39Snart bliver Babylon beboet af strudse, sjakaler og andre af ørkenens vilde dyr. Aldrig mere vil der bo mennesker i byen. Den vil ligge øde og forladt for altid. 40Jeg vil udslette Babylon, som jeg udslettede Sodoma og Gomorra og de omliggende landsbyer. De har ligget øde og forladte lige siden.

41Se, en mægtig hær rykker frem fra nord, et stort antal konger fra mange lande kommer imod dig. 42De er bevæbnet til tænderne, de er grusomme og skånselsløse. Når de kommer farende på deres heste, lyder det som larmen fra et oprørt hav. De rykker frem imod dig, Babylon, klar til kamp.

43Babyloniens konge får bud om den angribende hær. Hans arme synker, han gribes af rædsel, han vrider sig i smerte som en kvinde i fødselsveer.

44Som en løve, der springer ud fra Jordanflodens vildnis og jager fårene væk i alle retninger, vil jeg i et nu jage babylonierne væk og udpege en leder, som jeg selv vælger. Hvem kan måle sig med mig? Hvem tør kræve mig til regnskab? Hvilken fyrste kan modsætte sig mine planer? 45Hør da min plan for Babyloniens folk: Selv børnene sender jeg i eksil. Landet bliver lagt øde. 46Hele verden vil skælve ved nyheden om Babyloniens fald. Folkets dødsskrig høres over hele jorden.”

Akuapem Twi Contemporary Bible

Yeremia 50:1-46

Asɛm A Ɛfa Babilonia Ho

1Asɛm a Awurade nam odiyifo Yeremia so ka faa Babilonia ne Babiloniafo asase ho ni:

2“Mommɔ no dawuru na mompae mu nka wɔ amanaman mu.

Momma frankaa so na mompae mu nka;

na momma wɔnte sɛ,

‘Wɔbɛfa Babilonia;

wobegu Bel anim ase,

na ehu bɛhyɛ Merodak ma.

Wobegu ne nsɛsode anim ase

na ehu bɛhyɛ nʼahoni ma.’

3Ɔman bi fi atifi fam bɛtow ahyɛ ne so

na wɔbɛyɛ nʼasase amamfo.

Obiara rentena so;

nnipa ne mmoa beguan afi so.

4“Nna no mu ne saa bere no,”

Awurade na ose,

“Israelfo ne Yudafo bɛka abɔ mu

de nusu akɔhwehwɛ wɔn Awurade, wɔn Nyankopɔn.

5Wobebisa ɔkwan a ɛkɔ Sion

na wɔde wɔn ani akyerɛ hɔ.

Wɔbɛba de wɔn ho abɛbɔ Awurade

wɔ daa apam a

werɛ remfi mu.

6“Me nkurɔfo ayɛ nguan a wɔayera;

wɔn nguanhwɛfo ama wɔafom ɔkwan

ma wokyinkyin mmepɔw so.

Wokyinkyin bepɔw ne koko so

na wɔn werɛ fii wɔn ankasa homebea.

7Obiara a ohuu wɔn no tetew wɔn mu:

wɔn atamfo kae se, ‘Yenni fɔ,

efisɛ wɔyɛɛ bɔne tiaa Awurade, wɔn nokware didibea no,

Awurade wɔn agyanom anidaso no.’

8“Munguan mfi Babilonia;

mumfi Babiloniafo asase so,

na monyɛ sɛ mpapo a wodi nguankuw anim.

9Mɛkanyan amanaman akɛse nkabom

afi atifi fam asase so de wɔn abɛko atia Babilonia.

Wobegyinagyina wɔn afa atia no,

wobefi atifi fam ako afa no.

Wɔn agyan bɛyɛ sɛ dɔmmarima a wɔakwadaw akodi mu,

wɔn a wɔmmfa nsapan nsan wɔn akyi.

10Enti wɔbɛfow Babilonia;

wɔn a wɔfow no nyinaa benya asade bebree,”

Awurade na ose.

11“Esiane sɛ mo ani gye na mudi ahurusi,

mo a mofow mʼagyapade,

sɛ muhuruhuruw anigye so te sɛ nantwiforo a ɔwɔ sare frɔmfrɔm mu

na musu te sɛ apɔnkɔnini nti,

12wo na ani bewu pa ara;

nea ɔwoo wo anim begu ase.

Ɔbɛyɛ akumaa wɔ amanaman no mu,

sare, asase wosee ne nweatam.

13Awurade abufuw nti, obiara rentena hɔ

na ɛbɛda mpan korakora.

Wɔn a wotwa mu wɔ Babilonia nyinaa ho bedwiriw wɔn na wɔadi ne ho fɛw

esiane nʼapirakuru nyinaa nti.

14“Munnyinagyina mo afa ntwa Babilonia ho nhyia,

mo a motow agyan nyinaa.

Montow no! Munnyaw bɛmma biara,

efisɛ wayɛ bɔne atia Awurade.

15Monteɛ mu ntia no wɔ afanan nyinaa!

Ɔma ne nsa so, nʼabandennen bubu,

wodwiriw nʼafasu gu fam.

Esiane sɛ eyi yɛ Awurade aweretɔ no nti,

montɔ ne so were;

monyɛ no sɛnea wayɛ afoforo no.

16Munyi ogufo mfi Babilonia,

ɔne otwafo a okura ne kantankrankyi wɔ otwabere mu no.

Esiane nhyɛsofo no afoa nti

obiara nsan nkɔ ne nkurɔfo mu,

obiara nguan nkɔ nʼankasa asase so.

17“Israel yɛ nguankuw a wɔahwete

a gyata apam wɔn.

Nea odii kan tetew ne mu

yɛ Asiriahene;

na nea ɔdwerɛwee ne nnompe akyiri no

yɛ Babiloniahene Nebukadnessar.”

18Ɛno nti, sɛɛ na Asafo Awurade, Israel Nyankopɔn se:

“Mɛtwe Babiloniahene ne nʼasase aso

sɛnea metwee Asiriahene aso no.

19Na mede Israel bɛsan aba nʼankasa didibea,

na obedidi wɔ Karmel ne Basan;

ɔbɛmee wɔ Efraim ne Gilead nkoko so.

20Saa nna no ne saa bere no,”

Awurade na ose,

“Wɔbɛhwehwɛ Israel afɔbu mu,

nanso wɔrennya bi,

wɔbɛhwehwɛ Yuda nnebɔne mu,

nanso wɔrenhu bi,

efisɛ, mede nkae a migyaa wɔn no bɔne bɛkyɛ wɔn.

21“Montow nhyɛ Merataim asase so

ne nnipa a wɔte Pekod.

Montaa wɔn, munkunkum wɔn

na monsɛe wɔn korakora,”

Awurade na ose.

“Monyɛ biribiara a mahyɛ mo no.

22Ɔko mu gyegyeegye wɔ asase no so,

ɔsɛe kɛse nnyigyei!

23Hwɛ sɛnea wɔabubu na wɔabobɔ

asase nyinaa so asae!

Hwɛ sɛnea Babilonia ada mpan

wɔ amanaman no mu!

24Misum wo afiri, Babilonia,

na eyii wo ansa na worehu;

wohuu wo kyeree wo

efisɛ woko tiaa Awurade.

25Otumfo Awurade abue nʼakode adekoradan

na wayi nʼabufuwhyew akode de apue,

efisɛ Asafo Awurade wɔ adwuma yɛ

wɔ Babiloniafo asase so.

26Mumfi akyirikyiri mmra ne so.

Mummubu nʼasan no ani;

monhɔre no siw sɛ awi akuwakuw.

Monsɛe no korakora

na munnyaw nkae biara mma no.

27Munkunkum nʼanatwinini nyinaa;

momfa wɔn nkɔ mma wonkokum wɔn!

Mmusu nka wɔn! Efisɛ wɔn da no adu,

bere a wɔde bɛtwe wɔn aso no.

28Muntie akobɔfo ne aguanfo a wofi Babilonia no

sɛ wɔreka wɔ Sion

sɛnea Awurade, yɛn Nyankopɔn atɔ were,

nʼasɔrefi ho aweretɔ.

29“Momfrɛ agyantowfo nkɔtoa Babilonia,

wɔn a wɔtow agyan nyinaa.

Muntwa ne ho nhyia;

mommma obiara nguan.

Muntua ne nneyɛe so ka;

monyɛ no sɛnea wayɛ.

Efisɛ wabu Awurade animtiaa,

Israel kronkronni no.

30Enti ne mmerante bɛtotɔ wɔ mmɔnten so;

wɔbɛtɔre nʼasraafo nyinaa ase saa da no,”

Awurade na ose.

31“Hwɛ, mikyi wo; ɔhantanni.”

Awurade, Asafo Awurade na ose,

“efisɛ wo da no adu

bere a wɔde bɛtwe wʼaso no.

32Ɔhantanni no behintiw na wahwe ase,

obiara remmoa no mma ɔnnsɔre;

mɛto ne nkurow mu gya

na ahyew wɔn a atwa ne ho ahyia nyinaa.”

33Sɛɛ na Asafo Awurade se:

“Wɔhyɛ Israelfo so,

na Yudafo nso saa ara.

Wɔn nnommumfafo no kura wɔn dennen

a wɔmpɛ sɛ wogyaa wɔn ma wɔkɔ.

34Nanso wɔn Gyefo yɛ ɔhoɔdenfo;

ne din ne Asafo Awurade.

Obedi wɔn asɛm ama wɔn anibere so,

sɛnea ɔde ahotɔ bɛba wɔn asase no so,

na wɔn a wɔte Babilonia no nea wahyɛ wɔn ahometew.

35“Afoa a etia Babiloniafo!”

Awurade na ose,

“etia wɔn a wɔte Babilonia

na etia nʼadwumayɛfo ne nʼanyansafo!

36Afoa a etia nʼatoro adiyifo!

Wɔbɛdan nkwaseafo.

Afoa a etia nʼakofo!

Ehu bɛhyɛ wɔn ma.

37Afoa a etia nʼapɔnkɔ ne ne nteaseɛnam

ne ananafo a wɔwɔ wɔn mu nyinaa!

Wɔbɛdan mmea.

Afoa a etia nʼademude!

Wɔbɛfom.

38Ɔyow wɔ nʼasu ahorow so!

Ɛbɛyoyow.

Efisɛ ɛyɛ ahoni asase,

ahoni a ehu bɛma wɔabobɔ adam.

39“Enti sare so mmoa ne mpataku bɛtena hɔ,

na ɛhɔ na patu bɛtena.

Obiara rentena so bio

efi awo ntoatoaso kosi awo ntoatoaso.

40Sɛnea Onyankopɔn tuu Sodom ne Gomora

ne wɔn nkurow gui no,”

Awurade na ose,

“saa ara na obiara rentena hɔ;

onipa biara rentena mu.

41“Monhwɛ! Asraafo bi fi atifi fam reba;

ɔman kɛse ne ahemfo bebree,

wɔrehwanyan wɔn afi nsase ano.

42Wokurakura bɛmma ne mpeaw;

wɔn tirim yɛ den, na wonni ahummɔbɔ.

Wɔn nnyigyei te sɛ po a ɛworo so.

Sɛ wɔtete wɔn apɔnkɔ so a,

wɔba sɛ mmarima a wɔrekɔ sa

abɛtow ahyɛ wo so, Ɔbabea Babilonia.

43Babiloniahene ate wɔn ho nsɛm,

ne nsa sesa ne ho kwa.

Ahohiahia akyekyere no

ɔyaw a ɛte sɛ ɔbea a ɔrekyem wɔ awo so.

44Sɛnea gyata a ofi Yordan nkyɛkyerɛ mu

rekɔ adidibea frɔmfrɔm no,

saa ara na mɛtaa Babilonia fi nʼasase so wɔ bere tiaa bi mu.

Hena ne nea mayi no sɛ ɔnyɛ eyi?

Hena na ɔte sɛ me, na hena na obetumi ne me adi asi?

Na oguanhwɛfo bɛn na obetumi asɔre atia me?”

45Enti tie nea Awurade ahyehyɛ atia Babilonia,

nea wabɔ ne tirim sɛ ɔbɛyɛ de atia Babiloniafo asase ni:

Nguankuw no mu nkumaa no wɔbɛtwe wɔn akɔ;

wɔn nti ɔbɛsɛe adidibea no koraa.

46Babilonia nnommumfa nnyigyei bɛma asase awosow;

ne nteɛteɛmu gyegyeegye wɔ amanaman no mu.