Jeremias smides i en tom cisterne
1Der var imidlertid fire mænd ved navn Shefatja, Gedalja, Jukal og Pashhur, som ønskede at lukke munden på mig. De havde jo hørt, hvordan jeg gang på gang havde advaret folket med det budskab, 2som Herren havde givet mig: „De, der bliver i Jerusalem, vil dø af hungersnød eller sygdom eller blive dræbt i krigen. Men de, der overgiver sig til babylonierne, vil overleve. 3Herren vil nemlig overgive Jerusalem til Babyloniens konge, som vil indtage byen.”
4De fire mænd gik til kongen og sagde: „Herre, vi må uskadeliggøre Jeremias. Hans budskaber undergraver hærens moral. Han skaber en negativ stemning blandt de krigere, vi endnu har tilbage, og hele befolkningen i byen. Han er en forræder, som ikke ønsker, at vi skal reddes, men at vi skal rammes af ulykke.”
5Kong Zidkija gav efter og sagde: „Gør med ham, som I vil.”
6Så hentede de mig og firede mig ned i et tom vandreservoir i gården. Den tilhørte Malkija, der var medlem af kongefamilien. Der var intet vand i den, men der var stadig et tykt lag mudder på bunden, så jeg sank ned i mudderet.
7Men da kushitten Ebed-Melek, en af de ledende hoffolk, hørte, at jeg var blevet kastet i det tomme vandreservoir, 8skyndte han sig straks til kongen, som på det tidspunkt var i færd med at dømme i nogle retssager på pladsen foran Benjaminporten.
9„Herre konge,” sagde han. „Der er begået en meget ondsindet handling imod profeten Jeremias. Man har kastet ham i et tomt vandreservoir, og dér vil han dø af sult, for han får ingen mad.”
10Da befalede kongen: „Tag 30 mænd med dig og få hejst Jeremias op af vandreservoiret, før han dør.” 11Så skyndte Ebed-Melek og mændene sig af sted til et af paladsets nederste kælderrum, hvor de hentede nogle kasserede klude, som de hejste ned i vandreservoiret med et reb. 12„Bind rebet omkring dig og læg kludene imellem rebet og dine armhuler,” råbte Ebed-Melek, og da jeg havde gjort det, 13trak de mig op af vandreservoiret og bragte mig tilbage til min husarrest.
Zidkija spørger endnu en gang Jeremias til råds
14En dag sendte kong Zidkija bud efter mig og bad mig komme hen til den tredje indgang til templet. „Jeg har et spørgsmål til dig,” begyndte kongen. „Prøv nu ikke at skjule sandheden for mig.”
15„Jamen, hvis jeg fortæller dig sandheden, slår du mig bare ihjel,” svarede jeg. „Og for øvrigt følger du aldrig mine råd.”
16Så svor kong Zidkija ved den levende Gud, at han hverken ville slå mig ihjel eller udlevere mig til dem, der ønskede at få ram på mig.
17Da sagde jeg til ham: „Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Hvis du vil overgive dig til de babyloniske officerer, vil du og din familie overleve, og byen vil blive skånet. 18Men hvis du nægter at overgive dig, vil den babyloniske hær brænde byen ned til grunden, og du har ingen chance for at undslippe.”
19„Men jeg er bange for at overgive mig,” svarede kongen, „for babylonierne vil sikkert udlevere mig til de judæiske overløbere, og hvem ved, hvad de vil gøre ved mig?”
20„Hvis du vil adlyde Herren,” svarede jeg, „har du ikke noget at frygte. Du vil redde livet, og du vil få det bedre, end du har det her. 21Men hvis du nægter at overgive dig, så kan jeg fortælle dig, hvad der vil ske, for det har Herren vist mig i et syn: 22Alle paladsets kvinder blev udleveret til de babyloniske officerer. Og de sang en smædevise om dig:
Hvorfor troede du dine venners ord?
De førte dig jo ud på det forkerte spor.
Og da du så stod midt i ulykken,
vendte de dig bare ryggen.
23Alle dine koner og børn vil blive udleveret til babylonierne, og du har ingen chance for at undslippe. Du bliver taget til fange, og byen bliver brændt ned til grunden.”
24Da sagde Zidkija til mig: „Lad det her blive imellem os to. Hvis du røber for nogen, hvad du her har sagt, er du dødsens. 25Hvis mine hoffolk får nys om vores samtale, og hvis de truer dig med døden, medmindre du fortæller dem, hvad vi har talt om, 26skal du sige til dem: ‚Jeg bad bare kongen love mig, at han aldrig igen vil kaste mig i fangehullet i Jonatans hus.’ ”
27Hoffolkene kom da også hen til mig og ville krydsforhøre mig om mit møde med kongen. Jeg gjorde nøjagtigt, som kongen havde sagt. Derefter lod de mig være i fred, for ingen havde hørt, hvad jeg snakkede med kongen om. 28Således forblev jeg i husarrest på paladsets område, indtil den dag da Jerusalem blev indtaget.
耶利米陷在枯井里
1玛坦的儿子示法提雅、巴施户珥的儿子基大利、示利米雅的儿子犹甲、玛基雅的儿子巴施户珥听见了耶利米对众人说： 2“耶和华说，‘凡留在这城的，必死于刀剑、饥荒和瘟疫；凡出去向迦勒底人投降的，必保全性命。’ 3耶和华说，‘这城必落在巴比伦王的军队手中，他们必攻占这城。’” 4这几位官长就对西底迦王说：“求你处死这人！因为他的话令这城的军民士气低落。这人不为人民着想，反要害他们。” 5西底迦王说：“你们可以随意处置他，我不会阻止你们。” 6于是，他们拿住耶利米，用绳子把他缒到王子玛基雅的蓄水池里。那池子在护卫兵的院子里，池中没有水，只有淤泥。耶利米就陷在淤泥中。
7那时，王正坐在便雅悯门口。宫廷侍臣古实人以伯·米勒听说他们把耶利米囚在蓄水池里， 8便从王宫跑去对王说： 9“我主我王啊！这些人对耶利米先知太狠毒了。他们把他丢在蓄水池里，他必饿死在那里，因为城中绝粮了。” 10于是，王吩咐古实人以伯·米勒率领三十人，在耶利米先知未死之前把他从池中救出来。 11以伯·米勒带着他的手下进入王宫，从库房下面的房间拿了些碎布和破衣，用绳索缒到池底给耶利米， 12让他把这些碎布和破衣垫在腋下，以免被绳索勒伤。耶利米就照做了。 13他们便把耶利米从池中拉上来拘留在护卫兵的院子里。
西底迦王密会耶利米
14西底迦王派人把耶利米先知带到耶和华殿的第三道门那里与他会面。他对耶利米说：“我要问你一件事，你不可隐瞒。” 15耶利米说：“我若从实禀告，你一定会杀我。我就是给你建议，你也不会听。” 16于是，他私下向耶利米发誓说：“我凭那赐给我们生命的永活的耶和华起誓，我决不杀你，也不把你交在想杀你的人手中。”
17耶利米说：“以色列的上帝——万军之上帝耶和华说，‘如果你出去向巴比伦王的将领投降，就可以保住你和你全家的性命，这城也不会被烧毁。 18但如果你不出去向巴比伦王的将领投降，这城必落在迦勒底人手里，被付之一炬，你也逃不掉。’” 19西底迦王说：“我害怕那些已经向迦勒底人投降的犹大人，恐怕迦勒底人会把我交给他们，任由他们羞辱。” 20耶利米说：“不会的。只要你听从耶和华吩咐我对你说的话，你就可以平安无事，保全性命。 21耶和华已指示我，如果你不肯投降， 22所有留在犹大王宫的妇女都必被巴比伦王的将领俘虏，她们会讽刺你说，‘你被好友欺骗、误导，当你陷入泥潭时，他们就离弃了你。’
23“你的嫔妃和儿女必被交给迦勒底人，你也逃不掉，必被巴比伦王所擒。这城也要被付之一炬。”
24西底迦说：“不可让人知道我们的谈话，否则你会丧命。 25如果有官长知道我曾与你会面，前来以死亡相威胁，逼你说出我们谈话的内容。 26你可以告诉他们，你是在求我不要把你押回约拿单的房子，以免死在那里。” 27果然，官长前来查问耶利米，他就照王的吩咐回复他们，他们便不再追问，因为他跟王的谈话无人知道。 28耶利米被囚在护卫兵的院子里，一直到耶路撒冷沦陷。
