Bibelen på hverdagsdansk

Jakobs Brev 1:1-27

Indledende hilsen

1Dette brev er fra Jakob, Guds og Herren Jesu Kristi tjener. Jeg skriver til de jødekristne fra de 12 stammer, der bor rundt omkring i verden. Guds fred!

Om prøvelser, udholdenhed og tro

2Kære venner, når I kommer ud for mange forskellige vanskeligheder og problemer, så glæd jer over det. 3I ved jo, at når jeres tro1,3 Eller: „trofasthed, troskab”. prøves, skærper det jeres udholdenhed. 4Og hvis I ellers holder ud gennem prøvelserne, vil I vokse i modenhed, så I ikke står tilbage på noget område.

5Hvis I mangler visdom, skal I bede om at få den fra Gud. Gud giver nemlig gerne til alle uden at komme med bebrejdelser. 6Men I skal bede i tro uden at tvivle. For hvis I vakler i jeres tillid til Gud, er I som havets bølger, der kastes frem og tilbage af stormen, 7-8eller som en, der står med et ben i hver lejr og går skiftevis i den ene og den anden retning. Beder I på den måde, kan I ikke regne med at få noget fra Herren.

Den himmelske rigdom er langt mere værd end den jordiske

9De kristne, der har en lav position i samfundet, kan glæde sig over at have en høj position i den åndelige verden. 10De, der før var rige, kan glæde sig over at være blevet ydmyget, for rigdom forgår som blomster, der visner. 11Når solen brænder i dagens hede, svides planterne. Blomsterne falmer, og deres pragt forsvinder. Sådan kan rigdom forsvinde, hurtigt og uden varsel.

Gud frister ingen, men lover evigt liv

12Velsignede er de, der holder ud, når der er modgang, for når de er kommet sejrende igennem, vil de få det evige liv som belønning. Det har Gud lovet alle dem, som elsker ham.

13Når du bliver fristet til at gøre noget forkert, skal du ikke sige: „Det er Gud, der frister mig.” Gud fristes aldrig til at gøre noget ondt, og han frister heller aldrig nogen til at gøre det. 14Når du bliver fristet, er det, fordi du bliver tiltrukket af noget, som du i virkeligheden har lyst til. 15Giver du efter for fristelsen, fører det til synd, og synden fører i sidste ende til død.

16Elskede venner, lad jer ikke bedrage. 17Det er udelukkende gode og fuldkomne gaver, der kommer til os fra vores himmelske Far, som har skabt lysene i himmelrummet. Hans lys er uforanderligt, og han skjules ikke af skygger. 18Han besluttede at give os nyt liv gennem sandhedens ord, så vi blev hans særlige ejendom blandt al skabningen.

Lyt, tag imod Guds ord og lev det ud i hverdagen

19Kære venner, husk, at det er godt at lytte, at tænke sig om, før man taler, og ikke være for hurtig til at blive vred, 20for et menneskes vrede kommer i vejen for Guds vilje. 21Derfor skal I lægge alle urene tanker og onde handlinger bag jer og koncentrere jer om at give vækstbetingelser til det ord, som er plantet i jer, og som er i stand til at føre jer frem til det evige liv.

22I bedrager jer selv, hvis I kun hører ordet uden at handle på det. 23Hvis I kun lytter til undervisningen, men ikke handler på det, I hører, er det, som når I betragter jeres ansigt i et spejl. 24Lige så snart I vender ryggen til spejlet, har I glemt, hvordan I så ud. 25Men hvis I fordyber jer i frihedens fuldkomne lov, og bliver ved med at holde den for øje, bliver I ikke som dem, der hører og glemmer, men som dem, der hører og handler. Det er jo dem, der handler på Guds ord, der oplever Guds velsignelse.

26De, der mener, at de tjener Gud, men ikke tøjler deres tunge, bedrager sig selv. Den måde at tjene Gud på er intet værd. 27Nej, en god og ægte måde at tjene Gud, vores Far, på er at tage sig af forældreløse børn og fattige enker og undgå at blive forurenet af verdslighed.

New Serbian Translation

Јаковљева 1:1-27

Увод

1Јаков, слуга Бога и Господа Исуса Христа, поздравља дванаест племена Израиљевих расејаних по свету.

Искушења

2Браћо моја, сматрајте за чисту радост кад год вас задесе свакојака искушења, 3знајући да кушање ваше вере изграђује истрајност. 4Истрајност, пак, нека се покаже савршеном, да бисте ви били савршени и потпуни и без икаквог недостатка.

5Ако коме од вас недостаје мудрости, нека тражи од Бога који свима даје великодушно и без прекора, и он ће му је дати. 6Само нека тражи са вером, без икакве сумње, јер онај који сумња сличан је морском таласу који ветар подиже и ваља. 7Такав човек нека и не помишља да ће што примити од Господа, 8јер је колебљив, те стога непостојан у свим својим поступцима.

9Сиромашни брат нека се хвали својом узвишеношћу, 10а онај који је богат – својом понизношћу, јер ће свенути као цвет у трави. 11Јер, кад сунце гране са жегом, трава се суши, а цвет у њој вене, те му лепота пропада. Тако ће и богати проћи са својим пословима.

12Блажен је човек који истрајно одолева искушењима, јер ће, будући прекаљен, примити венац живота који је Бог обећао онима који га воле.

13Када је неко изложен искушењу, нека не каже: „Бог ме искушава“, јер Бог се не може искушавати злом, нити он са̂м кога искушава. 14Свако, наиме, подлеже искушењу тако што га његова властита зла жеља одвлачи и мами. 15Зла жеља, затим, будући зачета, рађа грех, а учињени грех рађа смрт.

16Не варајте се, браћо моја вољена. 17Сваки добар дар и савршен поклон долази нам одозго, од Оца светлости, који се не мења као сенка. 18Он нас је по својој вољи родио речју истине, да будемо први међу његовим створењима.

Слушање и извршавање

19А ово знајте, вољена моја браћо: нека свако буде брз да чује, спор да одговори, и спор да се разгневи; 20јер, човеков гнев не постиже праведност коју Бог тражи. 21Зато одбаците сву нечистоту и преосталу злоћу те кротко прихватите реч усађену у вас, која може да вас спасе.

22Не будите они који само слушају реч и тако себе варају; будите они који је извршавају. 23Јер онај који слуша реч, а не извршава је, сличан је човеку који посматра своје лице у огледалу; 24погледао се, наиме, па отишао, одмах заборављајући како је изгледао. 25Али ко се загледа у савршени Закон слободе, те истраје у њему, и не буде заборавни слушач, него онај који га извршава – тај ће бити блажен у ономе што чини.

26Ако неко себе сматра побожним, а не зауздава свој језик, тај вара себе; његова побожност ништа не вреди. 27Ово је чиста и неокаљана побожност коју Бог и Отац прихвата: заузимати се за сиромашне и удовице у њиховим неприликама и чувати себе неокаљаним од света.