Hoseasʼ Bog 2 – BPH & JCB

Bibelen på hverdagsdansk

Hoseasʼ Bog 2:1-25

1Men engang vil israelitterne igen blive et folk så talrigt som sandet på stranden. Og på det sted, hvor der blev sagt til dem: ‚I er ikke mit folk’, skal der siges til dem: ‚I er den levende Guds børn’. 2Da skal Juda og Israel igen forenes og have fælles leder, og de skal vokse til en stærk nation. Jizre’el-dagen2,2 Jizre’el betyder „Gud planter” og symboliserer begyndelsen på en ny tid med fremgang. bliver en stor dag! 3Da skal de kalde hinanden: ‚Guds folk’ og ‚De benådede.’ ”

Straf og genoprettelse

4Herren siger: „Åh, mine børn,2,4 Mens manden er Gud, og hustruen er folket og landet som helhed, er børnene de enkelte israelitter, og ikke alle er uægte børn, dvs. afgudsdyrkere. prøv at overtale jeres mor, for hun er ikke længere min hustru, og jeg er ikke hendes mand. Bønfald hende om at vende ansigtet bort fra sine elskere og skubbe dem væk fra sit bryst. 5Hvis hun ikke holder op med sin afgudsdyrkelse, flår jeg tøjet af hende, så hun står lige så nøgen som den dag, hun blev født. Jeg gør hende til en ødemark, et udtørret land, så hun dør af tørst. 6Jeg vil ikke være barmhjertig mod hendes børn, for det er uægte børn. 7Hun har været mig utro med afguderne og opført sig skændigt, for hun sagde: ‚Jeg holder mig til mine elskere, for de giver mig regn og korn, uld og hør, olie og vin.’

8Derfor laver jeg afspærringer af tjørnekrat og mure, så hun ikke kan finde vej. 9Hun vil prøve at nå frem til sine elskere, men det kan hun ikke. Hun vil lede efter dem, men kan ikke finde dem. Så vil hun sige: ‚Jeg kan lige så godt vende tilbage til min mand. Hos ham havde jeg det bedre, end jeg har det her.’

10Hun forstod ikke, at det var mig, der gav hende korn, vin og olie, ja, endog det guld og sølv, som hun brugte til sin afgudsdyrkelse. 11Men nu tilbageholder jeg mit korn og min vin og giver hende ikke længere uld og hør til at væve tøj af. 12Jeg klæder hende af for øjnene af hendes elskere, og ingen kan redde hende fra min straf. 13Jeg gør ende på alle hendes fester, både de ugentlige, månedlige og årlige højtider. 14Jeg ødelægger hendes vingårde og frugthaver, som hun mente var en gave fra hendes elskere. Jeg lader det hele vokse vildt, så de vilde dyr kommer der for at finde føde. 15Jeg straffer hende for alle de gange, hun pyntede sig med guldringe og smykker, opsøgte sine elskere, holdt fest for ba’alerne og ofrede røgelse til dem. Hun glemte, at jeg var hendes mand!

16Men jeg vil prøve at vinde hende tilbage. Jeg vil føre hende afsides og tale kærligt til hende. 17Jeg vil give hende vingårdene tilbage og forvandle hendes katastrofe til nyt håb. Da vil hun igen blive lige så hengiven overfor mig, som hun var i sin ungdomstid, da jeg førte hende ud af Egyptens land. 18Til den tid vil hun give sig selv til mig, hendes mand, og ikke til Ba’al. 19Jeg vil sørge for, at hun aldrig mere vil nævne afgudernes navne.

20Til den tid slutter jeg en pagt med de vilde dyr, fuglene og jordens kryb, så de ikke gør Israels folk noget ondt. Jeg tilintetgør alle våben i landet, så mit folk kan bo i tryghed. 21Jeg lover dig troskab for evigt, mit folk. Jeg vil altid behandle dig retfærdigt og vise dig omsorg og kærlighed. 22Jeg lover dig ubrydeligt troskab. Du skal tilhøre mig alene og lære mig at kende som din herre og Gud.

23Til den tid vil jeg befale himlen at bønhøre jorden og give den regn. 24Og jorden vil producere korn, vindruer og oliven. Da begynder Jizre’el-dagen, 25for jeg vil plante israelitterne i landet, og de skal tilhøre mig. Da vil jeg vise nåde mod Nådesløs, og sige til Ikke-Mit-Folk: ‚Du er mit folk!’ Og folket vil svare: ‚Du er vores Gud!’ ”

Japanese Contemporary Bible

ホセア書 2:1-23

2

1「イズレエルよ、あなたの弟と妹の名を改めよ。

弟をアミ(『今、あなたはわたしのもの』の意)、

妹をルハマ(『あわれみを受けた』の意)と呼ぶのだ。

神があわれみをかけようとしておられるからだ。

イスラエルへの罰と回復

2あなたたちの母親を責めよ。

彼女はほかの男の妻になったからだ。

わたしはもう彼女の夫ではない。

姦淫をやめ、ほかの男たちに身を任せないよう、

彼女に懇願するがいい。

3もしやめなければ、わたしは彼女の着物をはいで

生まれた日のように裸にし、

ききんや日照りで地割れした土地にいるように、

渇きでやせ衰えて死ぬようにさせる。

4わたしは彼女の子どもたちを、

わが子を愛するようには愛さない。

わたしの子ではなく、ほかの男の子どもだからだ。

5それというのも、その母親が姦淫したからだ。

彼女は『ほかの男たちを追いかけよう。

食べ物、飲み物、着物のために身を売ろう』

と言って、恥ずかしいことをした。

6わたしは、いばらの茂みで彼女を囲み、

道をふさいで迷わせる。

7そのため、彼女が愛人たちを追いかけても、

追いつくことができない。

捜し回っても見つけることができない。

そこで、『夫のもとに戻ろうか。

今よりも、あの人といっしょの時のほうがよかった』

と考えるようになる。

8彼女は、持っているものはすべて、

わたしが与えたものであることに気づかない。

彼女の神バアルを拝むために使った金や銀も、

全部わたしが与えたものだ。

9だからわたしは、今からは、

わたしが欠かさず与えたぶどう酒と穀物を取り戻そう。

彼女の裸を覆うために与えた着物も取り戻そう。

もう、季節ごとの豊かな収穫を約束せず、

ぶどうの収穫の時にもぶどう酒を与えない。

10さあ、彼女の裸を人前にさらして、

愛人たちに見せつけよう。

だれもわたしの手から彼女を救い出すことはできない。

11彼女のすべての喜び、宴、休日、祭りをやめさせる。

12彼女が愛人たちに報酬として要求した

ぶどう畑と果樹園を荒らし、

雑木林のようにする。

野獣がその実を食う。

13彼女が自分の偶像バアルのために香をたき、

耳輪や宝石を身につけ、

わたしを捨てて、恋人たちを探し求めて行ったこと、

こうしたすべてのことのために、

わたしは彼女に仕返しをする。」

主がこう言うのです。

14「だが、わたしは再び彼女をくどいて

荒野に連れて行き、やさしく語りかけよう。

15そこで彼女のぶどう畑を返し、

アコル(『苦しみ』の意)の谷を、望みの門に変えよう。

彼女はそこでわたしに答え、

喜びにあふれて歌うようになる。

まだ彼女が若かったころ、

わたしが彼女をエジプトの奴隷から

解放した時のように。

16主はこう言います。

「来ようとしているその日には、彼女はわたしを

『私の主人(バアル)』とは呼ばず、『私の夫』と呼ぶようになる。

17ああ、イスラエルよ。

わたしはあなたの偶像を忘れさせよう。

その名さえ口にすることがなくなるように。

18その時わたしは、もうこれ以上、

互いに恐れることがないように、

あなたと野獣や鳥や蛇との間に契約を結ぼう。

すべての武器を滅ぼすので、戦争はすべて終わる。

あなたたちは、何の心配もなく休むことができる。

19正義と公平、愛とあわれみの鎖で、

永遠にあなたをわたしにつなぎとめる。

20真実と愛をもって、あなたと婚約する。

その時、以前とは全く違って、

ほんとうにわたしがわかるようになる。

21-22その日、雨を降らせてほしいという

天の叫びに答えて、わたしは雨雲を呼ぼう。

すると地は、穀物やぶどうやオリーブの木の

求めに応じて、水分と露を供給する。

全地から、

『神が種をまいてくださる』(イズレエル)

という大合唱が起こる。

神がすべてを与えるのだ。

23その時わたしはイスラエル人という種をまき、

自分自身のためにそれを育てる。

『あわれみをかけられなかった』者たちをあわれみ、

『わたしの民ではない』者たちに、

『今、おまえたちはわたしの民だ』と言おう。

すると彼らは、『あなたこそ私たちの神です』

と答える。」