Den gamle pagts syndofre sammenlignet med den nye pagt
1I den første pagt mellem Gud og hans folk var der en række forskrifter for, hvordan præsterne skulle tjene i den jordiske helligdom, 2som var et telt, der bestod af to rum. Det forreste rum indeholdt guldlysestagen og det bord, hvor de hellige brød lå.9,2 Jf. 2.Mos. 25,30. Det rum kaldtes det hellige rum. 3Bag det inderste forhæng var der et andet rum, som kaldtes det allerhelligste rum. 4Hertil hørte røgelsesalteret af guld og pagtens ark, som på alle sider var overtrukket med ægte guld. Inde i arken lå stentavlerne, som de ti bud var skrevet på, en guldkrukke med manna og Arons stav, som engang havde fået blade og blomster.9,4 Jf. 4.Mos. 17,23. 5Oven på arken var der to strålende keruber, hvis vinger var bredt ud over arkens låg, der blev kaldt forsoningsstedet. Men det kan jeg ikke gå nærmere ind på nu.
6Efter at helligdommen var blevet indrettet på den måde og gjort klar, udførte præsterne dagligt deres opgaver i det forreste rum. 7Det var kun ypperstepræsten, der havde lov til at gå ind i det inderste rum, og kun én gang om året. Han havde altid blod med som et forsoningsoffer til Gud for at bede om tilgivelse for både sine egne og folkets uforsætlige synder. 8Helligånden viser os derved, at så længe det forreste rum stadig er i brug, er der ikke almen adgang til det allerhelligste rum. 9Det er et billede på den nuværende tid, hvor præsterne stadig bringer gaver og ofre, som dog ikke kan rense deres samvittighed. 10De følger en række regler for, hvad man må spise og drikke, og de gennemgår de foreskrevne rituelle renselsesceremonier. Det er alt sammen regler for en gudsdyrkelse, som skulle gælde, indtil den nye pagt kom med en ny og bedre ordning.
11Nu er Kristus så blevet ypperstepræst i den nye og bedre ordning. Han er gået ind i den himmelske helligdom, som ligger på et højere og fuldkomment plan. Den helligdom er ikke bygget af mennesker, og den hører ikke med til den jordiske verden. 12Han gik én gang for alle ind i det allerhelligste rum i den himmelske helligdom og stænkede blod på forsoningsstedet. Men det var ikke blod fra gedebukke eller tyrekalve.9,12 Jf. 3.Mos. 16,14-15. Det var hans eget blod, og dermed har han skabt forsoning for vores synder og sat os fri fra skyld for evigt.
13Hvis det at blive stænket med blod fra gedebukke og tyrekalve eller aske fra en kvie kunne give en ydre renselse til mennesker, som var blevet urene,9,13 4.Mos. 19 giver regler for renselse efter at have været i kontakt med døde mennesker. Asken fra en rød kvie skal bruges. 14hvor meget mere vil da ikke Kristi blod rense vores samvittighed fra nytteløse anstrengelser,9,14 Ordret: „døde gerninger”. Måske tænkes der på syndige gerninger, som fører til død. så vi kan tjene den levende Gud. Kristus ofrede jo sig selv som et fejlfrit offer under den evige Helligånds ledelse.
15Formålet med, at Kristus formidlede en ny pagt, var, at han gennem sin død kunne skabe forsoning for alle de synder, der blev begået under den gamle pagt, så de mennesker, Gud kalder på, kan få opfyldt det løfte om evige velsignelser, som Gud havde givet. 16-17For det er med pagten som med et testamente: Det kan først træde i kraft, når den, som har oprettet det, er død.
18Således kunne den første pagt heller ikke træde i kraft uden blodsudgydelse. 19Dengang Moses havde oplæst alle lovreglerne for hele folket, tog han blodet fra de slagtede tyrekalve og gedebukke, blandede det med vand og stænkede det både på lovbogen og på hele folket.9,19 Jf. 2.Mos. 24,1-8. Til bestænkningen brugte han grene fra isopbuske og skarlagenrød uld. 20Derefter sagde han: „Dette blod besegler den pagt, som Gud har befalet jer at overholde.” 21På samme måde stænkede han blod på åbenbaringsteltet og på alle de redskaber, der blev brugt af præsterne. 22Stort set alt under den gamle pagts forordninger blev renset ved, at der blev stænket blod på det, og uden blodsudgydelse var ingen tilgivelse mulig.
23Derfor var det nødvendigt, at den jordiske helligdom, som er et billede på den himmelske helligdom, blev renset med blodet fra offerdyrene. Men den virkelige, åndelige helligdom i Himlen krævede et andet og stærkere offer. 24Kristus gik ikke ind i den helligdom, som er bygget af mennesker, og som er et billede på den himmelske helligdom. Nej, han gik ind i selve Himlen og kan nu træde frem for Guds ansigt på vores vegne. 25-26Ypperstepræsterne går år efter år ind i det allerhelligste rum med offerblod, som dog ikke er deres eget. Hvis Jesus skulle skabe forsoning for vores synder på tilsvarende måde, så skulle han have ofret sig selv masser af gange lige fra verdens grundlæggelse. Men nu har han åbenbaret sig ved tidernes afslutning for ved sit offer at gøre ende på synden én gang for alle. 27Og ligesom det er ethvert menneskes lod én gang at dø og senere blive stillet for Guds domstol, 28sådan måtte Kristus dø én gang for at bære straffen for utallige menneskers synder. Når han senere kommer tilbage, er det ikke for at ofre sig selv igen, men for at frelse alle dem, der med forventning ser frem til hans komme.
旧约敬拜的礼仪
1旧约有敬拜的礼仪和地上的圣幕。 2建成后的圣幕共分两间，外面的一间称为圣所，摆设了灯台、桌子和圣饼。 3在第二道幔子后面的那一间叫至圣所， 4里面有纯金的香坛和包金的约柜。约柜里珍藏着盛吗哪的金罐、亚伦那根发过芽的手杖和两块刻着十诫的石版， 5上面有荣耀的基路伯天使，高展翅膀盖着约柜上面的施恩座。关于这些事，现在不能一一细说。
6这些东西都齐备了，祭司们便经常进入圣所，举行敬拜。 7可是，只有大祭司有资格每年一次独自进入至圣所，而且每次都要端着血进去，为自己和以色列人的过犯献上。 8圣灵借此指明，只要头一个圣幕还在，进入至圣所的路就还没有开启。 9这件事是一个象征，告诉现今的世代：所献的礼物和祭物都不能使敬拜的人良心纯全， 10因为这些不过是关于饮食和各样洁净礼仪的外在规条，等新秩序的时代一到，便不再有效了。
美好新约
11现在基督已经来到，做了美好新约的大祭司，祂进入了那更伟大、更全备、非人手建造、不属于这个世界的圣幕。 12祂只进入至圣所一次便完成了永远的救赎，用的不是山羊和牛犊的血，而是自己的血。 13如果把山羊血、公牛血和母牛犊的灰洒在污秽的人9:13 “污秽的人”指在犹太人的宗教礼仪上被视为不洁净的人。身上，就可以使他们圣洁，身体得到洁净， 14更何况基督借着永恒的灵把自己毫无瑕疵地献给上帝呢？祂的血岂不更能洗净我们的良心，使我们脱离导致灭亡的行为，以便事奉永活的上帝吗？
15因此，祂是新约的中保，借着死亡救赎了触犯旧约的人，好叫那些蒙召的人得到所应许的永恒基业。
16凡是遗嘱9:16 “遗嘱”希腊文和“约”是同一个字。，必须等到立遗嘱的人死了以后才能生效。 17如果立遗嘱的人依然健在，遗嘱就不能生效。 18正因如此，连立旧约也需要用血才能生效。 19摩西依照律法向犹太人颁布所有诫命之后，便用红色的羊毛和牛膝草蘸了牛犊和山羊的血以及水，洒在律法书和百姓身上， 20说：“这是上帝用来与你们立约的血。” 21他又照样把血洒在圣幕和所有用来献祭的器具上。 22根据律法，几乎所有的器具都要用血来洁净，因为若不流血，罪就得不到赦免。
23既然仿照天上的样式所造的器具需要用祭牲的血来洁净，天上的原物当然要用更美的祭物来洁净。 24因为基督并非进入了人手所造的圣所，那只是真圣所的缩影，祂是进入了天堂，替我们来到上帝面前。 25祂在天上不必一次又一次地把自己献上，好像那些大祭司年年都带着牛羊的血进入至圣所。 26否则，自创世以来，祂不知道要受难多少次了。但如今在这世代的末期，祂只一次献上自己，便除去了人的罪。 27按着定命，人人都有一死，死后还有审判。 28同样，基督为了承担世人的罪，也曾一次献上自己。祂还要再来，不是来除罪，而是来拯救那些热切等候祂的人。
