Hebræerbrevet 3 – BPH & NIRV

Bibelen på hverdagsdansk

Hebræerbrevet 3:1-19

Kristus har en langt mere betydningsfuld tjeneste, end Moses havde

1Kære venner, I, som har modtaget det himmelske kald, tænk på, hvordan Jesus som apostel og ypperstepræst for vores tro 2var trofast over for Gud, som gav ham den opgave. Moses var også trofast over for Gud i den opgave, han fik som leder i Guds husholdning. 3Men ligesom en mand, der bygger et hus, får større ære end selve huset, sådan er Jesu tjeneste langt mere betydningsfuld end Moses’ tjeneste. 4Ligesom ethvert hus har en bygherre, sådan er det Gud, der er den store Bygherre bag alle ting. 5-6Moses var Guds tjener, men Kristus er Guds egen Søn. Moses’ tjeneste peger profetisk hen på det, der senere skulle ske, og han var trofast i det lederansvar han fik for det Guds folk, han selv var en del af. Men Jesus har som Guds Søn lederansvaret for et nyt Guds folk, og vi tilhører det folk—hvis vi da holder fast ved den frimodighed og glæde, vi oplevede, dengang vi fik vished om at få det evige liv.

Israels folk som et afskrækkende eksempel på ulydighed og vantro

7-8Hør derfor efter, hvad Helligånden siger:

„Gid I ville lytte til, hvad han siger i dag:

Lad være med at lukke af for mit ord,

som da jeres forfædre gjorde oprør

og satte sig op imod mig i ørkenen.

9-10De provokerede mig ved at sætte mig på prøve,

selv om de havde set mine undere i 40 år.

Derfor blev jeg vred på dem og sagde:

‚De går altid deres egne veje

i stedet for at følge mine.’

11Så svor jeg i min vrede:

‚De skal ikke få lov at opleve min hvile.’ ”3,7b-11 Sl. 95,7-11 (LXX).

12Pas derfor på, kære venner, at ingen af jer gemmer på ondskab og vantro i jeres hjerter, så I glider væk fra den levende Gud. 13I stedet bør I hver dag opmuntre hinanden, så længe verden står, så ingen af jer på grund af syndens snedige forførelse lukker af over for Gud. 14For hvis vi indtil det sidste holder fast ved den overbevisning, vi havde i begyndelsen, skal vi få del i alt det, som tilhører Kristus.

15Da synden er så snedig, må I ikke glemme advarslen fra før:

„Gid I ville lytte til, hvad han siger i dag:

Lad være med at lukke af for mit ord

som dengang under oprøret.”

16Hvem var det, som hørte, hvad Gud sagde, og dog gjorde oprør mod ham? Det var alle dem, der forlod Egypten med Moses som anfører. 17Og hvem var det, Gud var vred på i 40 år? Det var alle dem, som havde gjort oprør og derfor måtte dø i ørkenen. 18Hvem var det, Gud talte om, da han svor, at de ikke fik lov at opleve hvilen i det land, han havde lovet dem? Det var alle dem, der var ulydige. 19Og hvorfor kom de ikke ind i det land, hvor Gud havde lovet at give dem hvile? Fordi de ikke havde tillid til ham.

New International Reader’s Version

Hebrews 3:1-19

Jesus Is Greater Than Moses

1Holy brothers and sisters, God chose you to be his people. So keep thinking about Jesus. We embrace him as our apostle and our high priest. 2Moses was faithful in everything he did in the house of God. In the same way, Jesus was faithful to the God who appointed him. 3The person who builds a house has greater honor than the house itself. In the same way, Jesus has been found worthy of greater honor than Moses. 4Every house is built by someone. But God is the builder of everything. 5“Moses was faithful as one who serves in the house of God.” (Numbers 12:7) He was a witness to what God would say in days to come. 6But Christ is faithful as the Son over the house of God. And we are his house if we hold tightly to what we are certain about. We must also hold tightly to the hope we boast in.

A Warning Against Unbelief

7The Holy Spirit says,

“Listen to his voice today.

8If you hear it, don’t be stubborn.

You were stubborn when you opposed me.

You did that when you were tested in the desert.

9There your people of long ago tested me.

Yet for 40 years they saw what I did.

10That is why I was angry with them.

I said, ‘Their hearts are always going astray.

They have not known my ways.’

11So when I was angry, I made a promise.

I said, ‘They will never enjoy the rest I planned for them.’ ” (Psalm 95:7–11)

12Brothers and sisters, make sure that none of you has a sinful heart. Do not let an unbelieving heart turn you away from the living God. 13But build one another up every day. Do it as long as there is still time. Then none of you will become stubborn. You won’t be fooled by sin’s tricks. 14We belong to Christ if we hold tightly to the faith we had at first. But we must hold it tightly until the end. 15It has just been said,

“Listen to his voice today.

If you hear it, don’t be stubborn.

You were stubborn when you opposed me.” (Psalm 95:7,8)

16Who were those who heard and refused to obey? Weren’t they all the people Moses led out of Egypt? 17Who was God angry with for 40 years? Wasn’t it with those who sinned? They died in the desert. 18God promised that those people would never enjoy the rest he planned for them. God gave his word when he made that promise. Didn’t he make that promise to those who didn’t obey? 19So we see that they weren’t able to enter. That’s because they didn’t believe.