Gud har nu talt til os gennem sin Søn
1Mange gange og på forskellige måder har Gud op gennem tiderne talt til vores forfædre gennem profeterne, 2men nu her i de sidste tider har han talt til os ved sin Søn, Jesus. Verden blev oprindelig skabt ved Jesu medvirken, og Gud har nu indsat ham som Herre over alle ting.
3Jesus gav os et glimt af Guds herlighed og viste os Guds væsen, og han opretholder verden alene ved den kraft, der er i hans ord. Efter at Jesus ved sin død havde tilvejebragt forsoning for al synd, satte han sig på tronen ved den mægtige Guds højre hånd i den himmelske verden.
Guds Søn står langt over englene
4Guds egen Søn står langt over Guds sendebud, englene,1,4 I dette afsnit er det væsentligt at vide, at det græske og hebraiske ord for „engel” egentlig betyder sendebud. På græsk hedder et sendebud angelos, og det ord er blevet til vores „engel”. og han omtales på en helt anden måde end dem. 5Har Gud måske nogen sinde sagt til et af sine sendebud:
„Du er min Søn,
i dag er jeg blevet din Far.”1,5 Sl. 2,7. Jf. ApG. 13,33 og Hebr. 5,5.
eller:
„Jeg vil være hans Far,
og han skal være min Søn.”1,5 2.Sam. 7,14.?
6Og da Gud sendte sin egen Søn til jorden, sagde han: „Alle Guds sendebud skal tilbede ham.”1,6 Citat fra 5.Mos. 32,43 som det lyder i Septuaginta (LXX). Den citerede del af verset mangler i den hebraiske tekst, vi har adgang til.
7Mens Skriften taler på følgende måde om Guds brug af sendebud:
„Han, der bruger stormvinde som sine sendebud
og gør lynene til sine tjenere,”1,7 Citat fra Sl. 104,4. Den traditionelle oversættelse: „Han gør sine engle til vinde og sine tjenere til flammende ild” er en misforståelse og giver ingen mening.
8så står der om Sønnen:
„Dit rige, Gud, skal bestå for evigt,
du regerer med retfærdighed.
9Du elsker det gode og hader det onde.
Derfor har Gud udvalgt og salvet dig
med glædens olie frem for andre.”1,9 Sl. 45,7-8.
10Endvidere står der om Sønnen:
„Herre, i begyndelsen grundlagde du jorden,
med egne hænder skabte du himmelrummet.
11Det hele skal forgå,
men du vil bestå.
Himmel og jord slides op,
som var de et stykke tøj.
12Du ruller dem sammen som en kappe,
skifter dem ud, som man gør med sit tøj.
Men du er altid den samme,
dine leveår får aldrig ende.”1,12 Sl. 102,26-28 fra LXX.
13Har Gud nogen sinde sagt til en af englene: „Sæt dig ved min højre side, mens jeg overvinder dine fjender.”1,13 Sl. 110,1.? 14Nej, englene er blot åndelige tjenere, som Gud sender ud for at hjælpe dem, der har fået adgang til det evige liv.
Ang Pulong sang Dios Paagi sa Iya Anak
1Sang una nga panahon, madamo gid nga beses nga naghambal ang Dios sa aton mga katigulangan sa nagkalain-lain nga paagi, paagi sa mga propeta. 2Pero sa sining ulihi nga mga inadlaw, naghambal siya sa aton paagi sa iya Anak. Paagi sa iya, ginhimo sang Dios ang bug-os nga kalibutan, kag siya man ang iya ginpili nga mangin tag-iya sang tanan nga butang. 3Sa iya mismo makita ang gahom sang Dios nga nagasilak, kag kon ano ang Dios amo man siya. Siya amo ang nagabuot sang tanan nga butang sa bug-os nga kalibutan paagi sa iya makagagahom nga pulong. Pagkatapos nga nalimpyuhan niya kita sa aton mga sala, nagpungko siya sa tuo sang Makagagahom nga Dios didto sa langit.
Mas Labaw ang Anak sang Dios sang sa mga Anghel
4Gani mas labaw ang Anak sang Dios kag mas halangdon ang iya ngalan sang sa mga anghel. 5Kay wala gid sing anghel nga ginsilingan sang Dios,
“Ikaw ang akon Anak,
kag subong ipakilala ko nga ako ang imo Amay.”1:5 Salmo 2:7.
Kag wala man nagsiling ang Dios parte sa bisan kay sin-o nga anghel,
“Ako mangin iya Amay,
kag siya mangin akon Anak.”1:5 2 Sam. 7:14; 1 Cro. 17:13.
6Kag sang ipadala na sang Dios ang iya bugtong nga Anak diri sa kalibutan, nagsiling man siya,
“Ang tanan nga anghel sang Dios dapat magsimba sa iya.”1:6 Deu. 32:43.
7Amo ini ang ginsiling sang Dios parte sa mga anghel,
“Ang mga anghel puwede ko nga himuon nga hangin.
Ini sila nga akon mga suluguon puwede ko man nga himuon nga nagadabdab nga kalayo.”1:7 himuon nga hangin… himuon nga nagadabdab nga kalayo: ukon, himuon nga pareho sa hangin… himuon nga pareho sa nagadabdab nga kalayo. 1:7 Salmo 104:4.
8Pero kon parte sa iya Anak, nagsiling siya,
“Ang imo ginharian, O Dios, wala gid sing katapusan, kag matarong ang imo pagdumala sa imo ginharian.
9Naluyag ka sa matarong,
pero naugot ka sa malain.
Gani ginpili ka sang Dios, nga imo Dios,
kag ginhatagan sang kalipay nga labaw sang sa ginhatag niya sa imo mga kaupdanan.”1:9 Salmo 45:6-7.
10Kag nagsiling pa gid siya sa iya Anak,
“Sa ginsuguran ikaw, Ginoo, amo ang nagtuga sang kalibutan kag sang kalangitan.
11Ini sila magakalawala, pero ikaw magapadayon sa gihapon.
Ang tanan magagabok pareho sa bayo.
12Kag pareho man sa bayo, piuron mo ini tanan kag ilisan.
Pero ikaw iya amo lang sa gihapon, wala nagatigulang kag wala sing kamatayon.”1:12 Salmo 102:25-27.
13Halin pa sang una, wala gid sing anghel nga ginsilingan sang Dios,
“Pungko diri sa akon tuo
hasta mapaidalom ko sa imo ang imo mga kaaway.”1:13 Salmo 110:1.
14Ti, indi bala ang mga anghel mga espiritu lang nga ginasugo sang Dios nga magbulig sa mga tawo nga magabaton sang kaluwasan?
