Habakkuks Bog 2 – BPH & CST

Bibelen på hverdagsdansk

Habakkuks Bog 2:1-20

1Jeg vil spejde efter et ord fra Herren,

gå op på bymuren og holde udkig.

Jeg vil høre, hvad han har at sige,

så jeg kan få svar på min klage.

Guds svar til Habakkuk

2Herren sagde til mig:

„Synet skal du skrive tydeligt på tavlerne,

så herolden kan løbe af sted med det.

3Det handler om noget, som skal ske i fremtiden.

Når tiden er inde, vil det blive opfyldt.

Vær tålmodige, når I synes, det trækker ud,

for han, som skal komme, vil komme,

og han kommer ikke for sent.

4Den hovmodige har ikke den rette indstilling,

men den retskafne får livet ved sin tro.2,4 Eller: „trofasthed”. Det hebraiske ord har mange nuancer i området trofasthed, ærlighed, troværdighed, lydighed. Det indebærer også afhængighed af og lydighed mod Gud. Også på græsk bruges det samme ord for tro og trofasthed.

5Babylonierne er berusede af deres magt,

deres hovmod giver dem ingen hvile.

De er grådige som dødsriget,

der aldrig kan få nok.

De skraber alle folkeslag til sig,

men får aldrig fanger nok.

6Engang vil de undertrykte folkeslag håne dem og sige:

„Ve jer, der stjæler og røver fra andre.

Hvor længe vil I udnytte andre for selv at blive rige?”

7Pludselig en dag vil de undertrykte rejse sig

og gøre oprør imod jer babyloniere.

Så bliver det jeres tur til at skælve,

og jer, der bliver udplyndret.

8Fordi I har plyndret mange lande,

vil de resterende lande nu plyndre jer.

I må bøde for alle de voldshandlinger og mord,

I har begået i andre byer og lande.

9Ve jer, der bliver rige på andres bekostning.

I tror I kan købe sikkerhed,

både for jer selv og jeres familie.

10Men fordi I har taget så mange menneskers liv,

har I selv mistet retten til livet.

11Hvis mursten kunne tale, ville de anklage jer,

tagbjælkerne ville afsløre, hvad I har gjort.

12Ve jer, som opbygger en by

gennem vold og forbrydelser.

13Herren, den Almægtige, har jo sagt,

at alt, hvad mennesker bygger, vil gå op i røg.

Alt deres slid og slæb er til ingen nytte.

14Men som verdenshavene er fyldt med vand,

vil jorden blive fyldt med erkendelsen af Herrens herlighed.

15Ve jer, I, der tvinger mennesker til at tømme jeres vredes bæger

og bagefter fryder jer over deres ulykkelige tilstand.

16Derfor skal I selv opleve skam

i stedet for hæder og ære.

Nu er det jeres tur til at drikke af bægeret,

og jeres ynkelige tilstand bliver stillet til skue.

Nu rækker Herren jer sit vredesbæger,

så jeres herlighed bliver erstattet af elendighed.

17I bliver hugget ned,

fordi I huggede Libanons skove ned.

I bliver jaget,

fordi I jagtede skovens dyr.

Jeres by fyldes af blodet fra dens indbyggere,

fordi I selv har udgydt blod i andre byer og lande.

18Hvad hjælper det at bede til en afgud,

når det er jer selv, der har lavet den?

Hvad hjælper det at spørge falske profeter til råds,

når de kun kan lyve og bedrage?

Kan man have tillid til en afgud, man selv har skabt,

og som ikke engang kan tale?

19Ve jer, der prøver at puste liv i en træklods

eller forsøger at vække en stenstøtte til live.

Kan de måske vejlede jer?

De er godt nok belagt med guld og sølv,

men der er ikke gnist af liv i dem.

20Men Herren bor i sin helligdom.

Lad jorden fyldes af ærefrygt for ham.

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Habacuc 2:1-20

1Me mantendré alerta,

me apostaré en los terraplenes;

estaré pendiente de lo que me diga,

y de su respuesta a mi reclamo.

La respuesta del Señor

2Y el Señor me respondió:

«Escribe la visión,

y haz que resalte claramente en las tablillas,

para que pueda leerse de corrido.2:2 para que pueda leerse de corrido. Alt. para que el lector corra con ella para anunciarla.

3Pues la visión se realizará en el tiempo señalado;

marcha hacia su cumplimiento, y no dejará de cumplirse.

Aunque parezca tardar, espérala;

porque sin falta vendrá.

4»El insolente no tiene el alma recta,

pero el justo vivirá por su fe.

5Además, la riqueza es traicionera;2:5 la riqueza es traicionera (Qumrán); el vino es traicionero (TM).

por eso el soberbio no permanecerá.

Pues ensancha su garganta como el sepulcro,

y es insaciable como la muerte.

Reúne en torno suyo todas las naciones

y toma cautivos todos los pueblos.

6Y estos lo harán objeto de burla

en sus sátiras y adivinanzas.

»¡Ay del que se hace rico con lo ajeno

y acumula prendas empeñadas!

¿Hasta cuándo seguirá con esta práctica?

7¿No se levantarán de repente tus acreedores?

¿No se despertarán para sacudirte

y despojarte con violencia?

8Son tantas las naciones que has saqueado

que los pueblos que se salven te saquearán a ti;

porque es mucha la sangre que has derramado,

y mucha tu violencia contra este país,

contra esta ciudad y sus habitantes.

9»¡Ay del que llena su casa de ganancias injustas

en un intento por salvar su nido

y escapar de las garras del infortunio!

10»Son tus maquinaciones la vergüenza de tu casa:

exterminaste a muchas naciones,

pero causaste tu propia desgracia.

11Por eso hasta las piedras del muro claman,

y resuenan las vigas del enmaderado.

12»¡Ay del que construye una ciudad con asesinatos

y establece un poblado mediante el crimen!

13¿No ha determinado el Señor Todopoderoso

que los pueblos trabajen para el fuego

y las naciones se fatiguen por nada?

14Porque así como las aguas cubren los mares,

así también se llenará la tierra

del conocimiento de la gloria del Señor.

15»¡Ay de ti, que emborrachas a tu prójimo!

¡Ay de ti, que lo embriagas con vino2:15 que lo embriagas con vino. Texto de difícil traducción.

para contemplar su cuerpo desnudo!

16Con esto te has cubierto de ignominia y no de gloria.

¡Pues bebe también tú, y muestra lo pagano que eres!2:16 lo pagano que eres. Lit. tu prepucio.

¡Que se vuelque sobre ti la copa de la diestra del Señor,

y sobre tu gloria, la ignominia!

17¡Que te aplaste la violencia que cometiste contra el Líbano!

¡Que te abata la destrucción que hiciste de los animales!

¡Porque es mucha la sangre que has derramado,

y mucha tu violencia contra este país,

contra esta ciudad y sus habitantes!

18»¿De qué sirve una imagen,

si quien la esculpe es un artesano?

¿De qué sirve un ídolo fundido,

si tan solo enseña mentiras?

El artesano que hace ídolos que no pueden hablar

solo está confiando en su propio artificio.

19¡Ay del que le dice al madero: “Despierta”,

y a la piedra muda: “Levántate”!

Aunque están recubiertos de oro y plata,

nada pueden enseñarle,

pues carecen de aliento de vida.

20En cambio, el Señor está en su santo templo;

¡guarde toda la tierra silencio en su presencia!»