Jerusalems unge piger:
1„Du smukkeste blandt kvinder, sig os,
hvor din elskede er gået hen,
så vi kan hjælpe dig med at finde ham!”
Den unge pige:
2„Min elskede er gået ned i sin have til bedene med krydderurter.
Der græsser han sin flok og plukker liljer.
3Min elskede er min, og jeg er hans.
Han græsser sin flok mellem liljerne.”
Femte sang: De nygiftes glæde over hinanden
Den unge mand:
4„Min elskede, du er yndig som kongebyen Tirtza,
bedårende som Jerusalem,
ærefrygtindgydende som en række bannere.6,4 Eller „som en marcherende hær.”
5Se ikke så direkte på mig,
for dine øjnes skønhed overvælder mig.
Dit hår bølger nedad som en flok sorte geder
på en bakkeskråning i Gilead.
6Dine tænder er hvide som en nyvasket fåreflok;
hver har sin tvilling, ingen står alene.
7Dine kinder bag sløret er røde
som to halve granatæbler.
8Om jeg så havde tres dronninger og firs medhustruer
foruden utallige tjenestepiger,
9ville du overgå dem alle i skønhed, min due—
du er fuldkommen!
Du er din mors eneste datter,
du er hendes yndling,
og hun har kun godt at sige om dig.
Byens piger priser din skønhed, når de ser dig,
dronninger og medhustruer lovpriser din charme og ynde.
10‚Hvem er skøn som morgenrøden,’ spørger de,
‚smuk som månen, strålende som solen,
og ærefrygtindgydende som en række bannere?’6,10 Eller „en hær under banner”.
11Jeg gik ned gennem nøddehegnet for at finde blomster i dalen,
for at se, om der var nye skud på vinrankerne
og blomsterknopper på granatæbletræerne.
12Jeg var ude af mig selv af kærlighed.
Giv mig dér din dejlige ‚myrra’, du fyrstedatter.”6,12 Teksten er uklar. Jf. 7,11-13.
The other women say
1“You are the most beautiful woman of all.
Where has the one who loves you gone?
Which way did he turn?
We’ll help you look for him.”
The woman says
2“My love has gone down to his garden.
He’s gone to the beds of spices.
He’s eating in the gardens.
He’s gathering lilies.
3I belong to my love, and he belongs to me.
He’s eating among the lilies.”
The king says
4“My love, you are as beautiful as the city of Tirzah.
You are as lovely as Jerusalem.
You are as majestic as troops carrying their banners.
5Turn your eyes away from me.
They overpower me.
Your hair flows like a flock of black goats
coming down from the hills of Gilead.
6Your teeth are as clean as a flock of sheep
coming up from being washed.
Each of your teeth has its twin.
Not one of them is missing.
7Your cheeks behind your veil
are like the halves of a pomegranate.
8There might be 60 queens and 80 concubines.
There might be more virgins than anyone can count.
9But you are my perfect dove.
There isn’t anyone like you.
You are your mother’s favorite daughter.
The young women see you and call you blessed.
The queens and concubines praise you.”
The other women say
10“Who is this woman?
She is like the sunrise in all its glory.
She is as beautiful as the moon.
She is as bright as the sun.
She is as majestic as the stars traveling across the sky.”
The king says
11“I went down to a grove of nut trees.
I wanted to look at the new plants growing in the valley.
I wanted to find out whether the vines had budded.
I wanted to see if the pomegranate trees had bloomed.
12Before I realized it,
I was among the royal chariots of my people.”
The other women say
13“Come back to us.
Come back, Shulammite woman.
Come back to us.
Come back. Then we can look at you.”
The king says to the women
“Why do you want to look at the Shulammite woman
as you would watch a dancer at Mahanaim?”